Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Transkript

1 NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. 17. marts 2010 Handicapenheden Sagsnr: 10/ MSA msa@servicestyrelsen.dk Forsøg med fritidsguider i forhold til inklusion i det almindelige foreningsliv Baggrund Servicestyrelsen har gennem de seneste år haft fokus på inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. I den forbindelse er der gennemført forskellige aktiviteter med henblik på at øge mulighederne for, at mennesker med handicap kan deltage i det almindelige foreningsliv. Undersøgelsen Handicap og foreningsliv 2009 viser, at selvom der er kommet større fokus på inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv, er der stadig tale om en væsentlig underrepræsentation. Mennesker med handicap er i utilstrækkelig grad en del af det liv og de begivenheder, der udspiller sig i og omkring foreningerne, og de er i højere grad i risiko for at miste eller ikke etablere sociale netværk og venskaber. Undersøgelsen handicap og foreningsliv 2009 dokumenterer, at der er behov for en særlig indsats, hvis mennesker med handicap skal inkluderes i det almindelige foreningsliv. Når der først er etableret kontakt mellem foreningerne og en eller flere mennesker med handicap, reduceres de reservationer eller forbehold foreningerne måtte have i forhold til at tage imod medlemmer med handicap. Servicestyrelsen har, i forbindelse med arbejdet omring handicap og foreningsliv, indhentet erfaringer fra projekter i Danmark, Norge og Sverige vedrørende inklusion af mennesker med handicap eller i det hele taget mennesker med støttebehov. I den forbindelse er der blandt andet etableret kontakt til det norske projekt Fritid med Bistand, som har været inspiration i forhold til udviklingen af projektet vedr. fritidsguider. Også det danske projekt om fritidspas til børn og unge har inspireret til udviklingen af nærværende projektet om fritidsguiderne. 1

2 Projektmål og målgruppe Fritidsguider På baggrund af både de danske og norske erfaringer er det hensigten at etablere et forsøg med Fritidsguider i Danmark. Projektet om fritidsguider indebærer, at en række nøglepersoner uddannes til at facilitere kontakten mellem lokale foreninger og mennesker med handicap samt til herefter at yde støtte og vejledning, for at nå målet om en vellykket inklusion i foreningen. Fritidsguiderne skal hjælpe mennesker med handicap med at afklare eventuelle ønsker om at deltage i foreningslivet samt formidle kontakt til en relevant forening. Herefter bliver fritidsguidernes rolle at støtte og vejlede såvel det enkelte menneske med handicap som foreningerne. Målet er, at brugeren kan deltage i foreningen på selvstændig vis, så støtten for den enkelte på sigt kan udfases. Servicestyrelsen indbyder relevante kommuner til at deltage i projektet. I alt vil 5 6 kommuner få mulighed for at deltage i projektet. I udvælgelsen af kommuner lægges der vægt på, at de deltagende kommuner i forvejen har interesse i eller erfaringer med at arbejde med inklusion i foreningslivet for mennesker med handicap. Derudover vil kommunerne også blive udvalgt efter geografiske kriterier, således at der både vil være tale om kommune med større byer og landkommuner. Baggrunden for disse kriterier er, at få erfaringer med organiseringen af Fritidsguider i forskellige typer af kommuner, hvor der også vil være forskellige vilkår for foreningsdeltagelse. Servicestyrelsen udvælger i samarbejde med Socialministeriets handicapkontor projektkommunerne. Det er et centralt element i projektet, at fritidsguiderne skal se ud over kommunegrænsen og aktivt samarbejde og koordinere med deres relevante medarbejdere i nabokommunerne, for derigennem at udvide antallet og formerne for af foreningstilbud tilbud i lokalområdet. Denne koordinering og dette samarbejde mellem kommunerne indgår som et centralt element i projektet, både i forhold til idrætstilbud og i forhold til de øvrige kultur- og fritidstilbud. Der skabes et overblik over tilgængelige tilbud på tværs af de deltagende kommuner. Der findes allerede en række oversigter over handicapspecifikke og almene idrætstilbud, bl.a. under DGI og Handicapidrættens Videnscenter, der kan benyttes. Oversigten over tilgængelige tilbud gøres anvendelig for fritidsguiderne og indgår som en central del af det netværk, som fritidsguiderne skal opbygge som en del af deres opgavevaretagelse. Målgruppe Målgruppen for projektet er mennesker med handicap. Målgruppen afgrænses desuden af, at der skal være tale om personer, der i forvejen modtager støtte bevilget af den 2

3 kommunale myndighed. Det kan fx være i form af botilbud, hjemmevejledning, BPA, aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, specialskoletilbud, ledsageordning o.lign. En sekundær målgruppe er sagsbehandlere, støttepersoner og pårørende til mennesker med handicap. Projektmål Formålet med projektet er at øge målgruppens deltagelse i det almindelige foreningsliv og herigennem skabe grundlag for større grad af inklusion af målgruppen. Et succeskriterie for de deltagende kommuner er, at minimum 10 personer fra målgruppen gennemfører et forløb med bistand fra en fritidsguide, og at minimum 8 af disse personer bliver aktive medlemmer af en forening. Desuden er det et succeskriterie, at der som led i projektet skabes overblik over de fritidsmuligheder, der er i den enkelte kommune og nabokommunerne, herunder særlige udfordringer i relation til mennesker med handicap. Denne viden kan anvendes til at sikre, at borgere med handicap der ønsker at deltage i en fritidsaktivitet, får de samme muligheder for at deltage både indenfor kommunen og udenfor. Projektperiode Projektet iværksættes medio 2010 og afsluttes ultimo Selve afprøvningen af konceptet med fritidsguider i de deltagende kommuner forventes at kunne opstartes januar 2011, og der vil således blive tale om en samlet forsøgsperiode på ca. 2 år. Organisering Servicestyrelsen bistår de deltagende kommuner i arbejdet med at udvikle de lokale projekter med brug af Fritidsguider, herunder også udarbejdelse af budgetter for projekterne. Kommunerne kan vælge at organisere det lokale projekt, så det bedst passer ind i de mål og den struktur kommunen har. Det kan fx tænkes, at Fritidsguiderne kan organiseres: Som projektorganisation I samarbejde med frivillighedscentre Som en funktion for dele af det pædagogiske personale o.lign. i diverse bo- og støttetilbud på området Når der i kommunerne er udarbejdet en projektorganisering, der tager højde for, hvordan der visiteres eller tages kontakt til fritidsguiderne, fritidsguidernes arbejdsområde i forhold til at være opsøgende overfor både foreninger og bo- og støttetilbud mv., udvælges de personer, der efterfølgende skal fungere som fritidsguider 3

4 Samarbejdskontrakt For at sikre forventningsafstemningen mellem de medvirkende kommuner og Servicestyrelsen, indgår hver kommune en samarbejdsaftale med Servicestyrelsen. Af denne fremgår det blandt andet, i hvor høj grad Servicestyrelsen bidrager til det lokale projekt med processtøtte, evaluering, erfaringsopsamling mv. Derudover vil det også være beskrevet, hvad kommunen / det lokale projekt skal bidrage med, herunder milepæle i forhold til at afklare organisering, udpege fritidsguider, afdække foreningslandskabet i lokalområdet og for gennemførelse af de første forløb. Fritidsguide som ressourceperson Fritidsguiderne vil i forsøgsperioden være en blanding af en foreningskonsulent og en pædagogisk støtteperson. Fritidsguiden skal dels have et overblik over de muligheder, der er i det lokale foreningsliv, dels være i stand til at afklare den enkelte brugers ønsker og drømme samt yde den støtte vedkommende har behov for i forbindelse med realiseringen af disse. For at kunne varetage rollen som fritidsguide gennemføres en undervisningsdag for samtlige fritidsguider i alle projektkommunerne. Deltagelse på kursusdagen er obligatorisk, da metoden og rammerne for indsatsen vil blive gennemgået her. I projektet er det afgørende, at fritidsguiderne afsætter tid til at orientere sig i de muligheder, der er i lokalområdet og forbereder sig på, hvordan de konkret gennemfører en proces med en borger. Der afsættes i forsøget ressourcer til fritidsguidernes forberedelse og indledende arbejde. Statusmøder Der afholdes to årlige statusmøder med repræsentanter fra de deltagende kommuner. Statusmøderne afholdes i kommunerne, hvor Servicestyrelsen i samarbejde med den lokale projektleder fastlægger dagsordenen for statusmødet. På møderne vil projektets mål, fremdrift, resultater og økonomi blandt andet blive drøftet samt de erfaringer der er gjort, i forhold til den organisering kommunen har valgt. Fællesmøde Desuden gennemføres der som led i projektforløbet to fællesmøder for alle fritidsguider i projektet. Det første møde afholdes, når de lokale projekter har været i drift i 5-7 måneder, og hvor de første erfaringer er opnået. Det andet fællesmøde gennemføres umiddelbart før projektafslutningen. Målet med møderne er videndeling og erfaringsudveksling samt 4

5 vurderingen af hidtidige resultater. Servicestyrelsen tilrettelægger og procesunderstøtter gennemførelsen af fællesmøderne. Økonomi og tilskud Der kan i projektperioden være en række udgifter forbundet med at etablere projektet i kommunerne. Det kan dels være i form af arbejdstid, hvor det er muligt, at en medarbejder får som opgave at varetage dele af projektet i kommunen. Derudover kan der være projektrelaterede udgifter i form af informationsmaterialer, kurser og anden form for formidling. Servicestyrelsen vil yde tilskud til de deltagende kommuner, der i rimelig grad modsvarer de projektrelaterede udgifter kommunen har. Kommunen udarbejder et detaljeret budget sammen med beskrivelsen af det lokale projekt. På baggrund af dette kan der ydes tilskud fra Servicestyrelsen. Dokumentation og formidling Fritidsguiderne i projektet vil løbende dokumentere deres indsats samt effekterne af indsatsen. Dette sker blandt andet ved, at fritidsguiderne gennemfører en registrering af de henvendelser, der er til projektet, samt resultaterne om det er lykkedes at skabe et godt møde med fritidslivet, eller om der har været uforudsete barrierer mv. Hver kommune indberetter registreringerne til Servicestyrelsen hvert kvartal herunder vil der også fremgå, hvor mange forløb der er iværksat, er under forberedelse eller er afsluttede. Servicestyrelsen udarbejder et indberetningsark. Dette vil blandt andet indeholde flg. elementer: Borgerens alder, køn og bolig (egen bolig, botilbud etc.) Borgerens funktionsnedsættelse (samt om der er tale om en erhvervet funktionsnedsættelse) Antal foreningsaktiviteter fritidsguiderne har deltaget i for hver borger Antal foreninger der er kontaktet, samt foreningstype (idræt, teater, politik, historie etc.) Derudover vil der i den løbende opfølgning på projekterne også blive fokuseret på, hvordan fritidsguiderne bliver modtaget af hhv. borgerne og foreningerne. I den forbindelse vil indberetningsarket også indeholde spørgsmål om: Fritidsguidens arbejde og erfaringer Foreningernes modtagelse af de nye medlemmer barrierer og veje til at overvinde barriererne 5

6 De nye medlemmers erfaringer med at blive aktive i det almindelige foreningsliv, herunder om de har følt sig velkomne. Der vil desuden være en vurdering af den brugeroplevede kvalitet i forløbet og eventuelle ønsker til forbedringer eller påpegninger af, hvad der fungerer rigtigt godt. Borgernes opfattelse af fritidsguiderne (tilfredshed) Servicestyrelsen vil blandt andet gøre brug af indberetningerne til statusmøder, men også som et redskab til at følge det enkelte projekt og alle projekterne samlet. I forbindelse med projektafslutningen anvendes indberetningsarkene i forhold til at vurdere, i hvor høj grad projekterne levede op til de fastsatte mål. Derudover gennemføres en række kvalitative interview med fritidsguider, tilrettelæggere i foreninger, brugere der er inkluderede og brugere der ikke har gennemført forløbet. Herved er det målet at få en vurdering af projektets forcer og svagheder, hvilket kan give anledning til en evt. udvikling af metoden i de enkelte kommuner. Endelig vil det også være relevant at få viden om, hvorvidt inklusionen i foreningsaktiviteterne har haft betydning i forhold til andre dele af borgerens liv og i forhold til støttebehov mv. De erfaringer, der er gjort i projektet, formidles på to temadage for landets øvrige kommuner, repræsentanter fra kultur- og fritidslivet, handicaporganisationer m.fl.. Det forventes i den forbindelse, at projektkommunerne kan bidrage på temadagene. Formidling I forbindelse med projektafslutningen gennemfører Servicestyrelsen en formidling af de metoder der er udviklet og erfaringerne med at anvende metoderne i projektkommunerne. Dette vil ske på to temadage, hvor projektkommunerne vil deltage aktivt med deres erfaringer og viden om projektet og metoden. Desuden vil der ske en løbende formidling af erfaringer fra projektet til andre kommuner og foreninger. Denne formidling vil ske via styrelsens hjemmeside, nyhedsbreve samt artikler i diverse relevante blade og tidsskrifter på området. Tidsplan 6

7 August September / oktober November Januar Februar december december Projektfase Formidling Statusmøder Etablering af kontakt til samarbejdskommu ner Formulering af lokale projekter og lokal organisering i kommunerne. Udpegning af fritidsguider Pressemeddelelse om projektets påbegyndelse og mål Kursus i metoden bag Fritidsguider. Fælles møde for alle fritidsguider Præsentation af tilbuddet overfor målgrupperne. Udsendelse af metodepjece til foreninger, kommuner og handicaporganisationer Løbende projektopfølgning, status og erfaringsopsamling Statusmøde marts og august 2011 Fællesmøde november 2011 Projektafslutning Afrapportering Afholdelse af temadage om Fritidsguide som metode Statusmøde februar og juli 2012 Fællesmøde oktober