KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Lystrup dagtilbud

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Lystrup dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Grenåvej Vest. Lystrup dagtilbud består af 0 vuggestuer, 2 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 133 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 275 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 6,9% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 4,3% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Lystrup dagtilbud Sønderskovvej 7, 1 Tlf.: Dagtilbudsleder: Anne Mette Holm aholm@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Dagtilbud Lystrup er et fusioneret dagtilbud som består af afdelingerne D.I.I Minihøj,D.I.I Hurlumhejhuset, D.I.I Møllehuset, børnehaven Hasselhøj, børnehaven Lystruplund, og dagplejen Lystrup/Elsted. Vores dagtilbud er bredt vi har børn fra 0-6 år, som fordeler sig i dagpleje, vuggestue og børnehave. Lystruplund er en af 2 særlige daginstitutioner i Århus, som modtager 9 børn med handicap. Disse børn modtager behandling i institutionen af ergoterapeuter, fysioterapeuter og musikterapeuter. Der er tilknyttet forskellige ressource-personer til dagtilbuddet, det er pædagoger der har fået særlige kurser indenfor forskellige områder. Der er en fælles sprogvejleder og sprogpædagoger, praktikansvarlige og status og udviklingssamtale konsulent, som varetager specifikke opgaver i institutionerne I vores nye dagtilbud har vores fokus været på udarbejdelse og begyndende implementering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Den er godtkendt i bestyrelsen og ligger på børneintra. Vi arbejder efter Børn og Unges tre helt centrale værdier: Troværdighed, Respekt og Engagement og med baggrund i disse arbejde med en anerkendende pædagogisk praksis Det er vores mål, at værdierne skal kunne aflæses i vores praksis. De skal kunne ses i vores måde at kommunikere på, i den måde vi træffer beslutninger på, i vores samarbejde med forældre og omverdenen i øvrigt og i vores handlinger i hverdagen. Vi vil med udgangspunkt i det fælles pædagogiske fundament arbejde for at børn og forældre oplever en pædagogisk kontinuitet i overgangen fra vuggestuen/dagplejen til børnehaven og fra børnehave til skole, som er vigtige milepæle i børnenes liv. Vi har den grundantagelse, at det øger lærings- udviklingsmulighederne for barnet, at der er tydelige forbindelseslinjer mellem det, barnet er ved at forlade, og det barnet er på vej over i. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: er sammensat af afdelinger fra to tidligere dagtilbud. Listen er derfor en sammenskrivning af disse to tilbuds udviklingspunkter. 1. Mobning/mobbepolitik - forebyggelse af mobning.. 2. Overgange - fra hjemmet til dagpleje/vuggestue til børnehave til skole. 3. Læreplaner og læringsstile, herunder evaluering 4. Trivsel og sundhed, herunder sygefravær 5. Projekt TIGERspring (eller tilsvarende) 6. Forældreinddragelse. 7. Forældretilfredshedsundersøgelse 8. Rekruttering af nye medarbejdere. 9. Kompetenceuddannelse. Tilsynspunkter: 1. Totalrenovering af Børnehaven Hasselhøj. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Der har været arbejdet fokuseret med alle ovenstående pinde. Det spiller naturligvis en rolle at dagtilbuddet er nyfusioneret, og derfor er i gang med at finde sammen i et fællesskab, med fælles udviklingspunkter.særligt kan nævnes, at i vores nye dagtilbud har alle medarbejder i gennemført et kompetenceudviklings forløb med fokus på den nyeste viden inde for hjernens udvikling med formål at styrke en anerkendende og inkluderende pædagogisk praksis, som også er lagt til grund for den den pædagogiske læreplan, som er personalets pædagogiske fundament i dagtilbuddet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Det intense arbejde med mobbepolitikker ol, kan ses tydeligt i en positiv udvikling i trivselsrapporten. Ligeledes kan arbejdet med overgange også ses i positive tal i forældretilfredshedsundersøgelsen, og vi arbejder på en forsat udvikling af dette i forhold til skolestart. Kompetenceudviklingsforløbet er igang med at sætte sine positive spor ude i de enkelte afdelinger, og er godt i gang med at give et fælles sprog. Der er skabt en større faglig bevidsthed omkring nyansættelser. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Indragelse og dialog med bestyrelse og forældreråd i forbindelse med forældretilfredshedsundersøgelsen omkring det fremtidige arbejde i dagtilbuddet, hvor vi vil undersøge om forældrenes forventninger stemmer overens med de pædagogiske prioriteringer personale vælger at arbejde med. Med børns trivsel, læring og udvikling i centrum vil vi afstemme de gensidige forventninger og på det grundlag indgå i et åbent, gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene om barnet, bla gennem SUS samtaler, dialogmøder, daglig kontakt osv. Som resultat ser vi, at... i forbindelse med Status og Udviklingssamtaler (SUS),får vi forskellige perspektiver på børnenes trivsel og udvikling. I en dialog med forældrene finder vi sammen frem til hvordan børnene bedst støttes og stimuleres, og det aftales hvordan, der kan samarbejdes om det, til gavn for det enkelte barn. Vi kan se at det tidligere samarbejdet omkring FTU med forældreråd og bestyrelse har givet en positiv virkning på netop de udvalgte punkter, da disse punkter i den nye FTU ikke længere er blandt de 5 laveste. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren.. 76,0% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser.. 62,3% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,1% 84,9%...deres barns trivsel ,8% 77,4%...pladsen til forskellighed ,6% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,2% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,3% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og barnets nuzo, robusthed og selvhjulpenhed.vi organisere hverdagen så børnene lærer og udvikler sig igennem deres aktive deltagelse i hverdagens rutiner, i forskellige former for leg og andre aktiviteter som igangsættes af voksne eller som læringsmiljøet inspirere til. I dagtilbuddets pædagogisk læreplan er beskrevet følgende overskrifter som vi har fokus på i forbindelse med børnenes læring og udvikling.et helhedssyn på barnet-læring er knyttet til kroppen og legen -inkluderende fællesskab - ressourcesyn på børn og deres læring -børneperspektiv - forældresamarbejde - et alsidigt læringsmiljø. Som resultat ser vi, at... Vi arbejder med implementering af dagtilbuddets læreplaner, og som resultat af dette ønsker vi at se børn som trives og udvikler sig i de nuværende rammer, og er robuste til at træde ind i nye fællesskaber. Vi har ikke en fælles evaluering da vi er et nyt dagtilbud, men fremadrettet vil vi evaluere vores arbejde med læreplanen med særlig fokus på udvalgte indsatsområder. Vi vil evaluere på effekten af den pædagogiske indsats ved at evaluere på børnenes læring og udvikling. Den årlige evaluering vil bygge på en løbende evaluering der foretages af os og hvor også SUS inddrages.vi har en vision om at igangsætte et systematisk arbejdet således at forældre, hvis barn er på vej til børnehaven eller til skolen får en række spørgsmål, hvis svar indgår i en kvalitativ evaluering. Vi vil desuden stille spørgsmål til aftagerne, dvs. skolen og børnehaven for at få deres vurdering, som også indgåri evalueringen. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Psykisk robusthed Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år: Viser mod til at deltage i aktiviteter og lege.- begynder at sætte ord hvad det kan og hvad det sætter pris på.3-6 år:- Viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter- Håndterer andre børns udfordringer og afvisninger.- Give udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem. 2. Indlevelse i andre Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år- tager øjenkontakt og reagerer på kontakt- trøster dem som er kede af det og smiler når andre er glade, 3-6 år: Udtaler og viser forståelse for egen og andres adfærd og meninger.- Udsætter egne behov til fordel for andre i det sociale fællesskab. 3. At tage initiativ og udvikle selvstændighed Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år:bevæger sig mod og rækker ud efter andre, har lyst til og interesse for at øge selvstændighed.3-6 år:- fortæller hvad det vil være med til og ikke med til- argumenter for at blive lyttet til og forståethandler ud fra en kollektiv besked.- kræver sin ret til at beskæftige sig med det, det selv har valgt indenfor det mulige. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn -. 63,7% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser.. 72,7% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At etablere sproglig kontakt Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3år:- peger, rækker ud og skubber hen til- ler, klapper, siger lyde og enkelte ord- tager initiativ til at snakke med andrefortæller om sine oplevelser3-6 år:- svarer meningsfyldt på spørgsmål om hvordan, hvornår, hvem og hvad. 2. At kommunikere med sin omverden Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år:- er i dialog med andre med lyde og ord- bevæger hovedet ved ja eller nej- giver respons på det som andre siger og gørsnakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt.3-6 år:- genfortæller en hændelse og fortæller om noget som kan eller skal finde sted.- at børnene eksperimentere med skriftsproget. 3. At øge ordforråd og nuancere sproget Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år:- genkende dagligdags ting og sætte ord på- anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre3-6 år:- siger lange komplekse sætninger med fordi og om. 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 17 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 3 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 4 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 86.1% 89.7%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats 33.3% 37.4%...en fokuseret indsats 66.7% 60.8%...en særlig indsats Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 25% 75% 68% 27.1%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At skabe og være kreativ Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år:- at eksperimentere med materialerfinder på nye og anderledes måde at synge, danse, lege og tegne på 3-6 år:- deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformerformer, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud m.m. 2. At deltage i kulturelle fællesskaber Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år:- bruger oplevelser fra de nære omgivelser i deres leg 3-6 år:- fortæller om forskellige kulturer og traditionerfortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk. 3. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi -. 77,6% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At have glæde ved oplevelser i naturen Vi vil fremadrette have fokus på følgende:0-3 år:- løber, hopper, ler og snakker i og om naturen- bygger og leger med naturmaterialer3-6 år:- afprøver hvad naturens materialer kan anvendes til udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr. 2. At være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener Fremadrettet vil vi have fokus på følgende:0-3 år:- retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen- ser, lytter, dufter og rører3-6 år:- kigger i bøger om dyr og planter og snakker om hvad det ser- spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner- undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelserspørger til hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt. 3. At efterleve adfærdsreglerne i naturen Vi vil fremadrette have fokus på:0-3 år:- viser med sin adfærd respekt for dyr og planter3-6 år:- fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelsertilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi vil fastholde dagtilbuddet som et attraktivt dagtilbud og som en attraktiv arbejdsplads. Trivsel og sundhed er for os en vigtig forudsætning for, at børnene har en dagligdag med udvikling, læring og et højt aktivitetsniveau.vi arbejder for at skabe gode børnemiljøer der understøtter børnenes leg, venskaber, fantasi, kreativitet og mulighed for fordybelse og udfordring. Forældresamarbejdet er en vigtig faktor for, at børnene trives og er trygge. I samarbejde med forældrene understøtter vi børnenes udvikling og læring, relationsdannelse og venskaber på tværs af alder og køn. Vi samarbejder også om, at børnene får gode og sunde kost og spisevaner. Som resultat ser vi, at... Børnene får gode og sunde kost og spisevaner, der skabes grobund for et godt socialt samvær og fællesskab.børnene bliver derved i stand til at træffe sunde valg. De udvikler høj hygiejne i forbindelse med bl.a. toiletbesøg og måltider. Børnene leger, er nysgerrige og udfordre sig selv og hinanden, er motorisk aktive, har flere nære venskaber og god voksenkontakt. De deltager i aktiviteter og forpligtende fællesskaber, trives og er glade for at komme i dagtilbuddet. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At være selvhjulpen Fremadrettet vil vi have fokus på følgende: 0-3 år: - at de deltager aktivt og på sigt selv klarer: af- og påklædning, håndvask, toiletbesøg 3-6 år: - på sigt tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret - hjælper til med praktiske gøremål. 2. At være kropsbevidst Fremadrettet vil vi have fokus på følgende: 0-3 år: - bevæger kroppen i ovenensstemmelse med det der finder sted - giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle-, smagsindtryk med lyde og mimik. 3-6 år: - efterligner andres bevægelser med kroppen - beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte, og at være ked af det - fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser. 3. At være rutineret med sine grundbevægelser Fremadrettet vil vi have fokus på følgende: 0-3 år: - står på begge ben og bærer sin egen vægt, går med støtte, skubber sig afsted/kravler, sidder uden støtte 3-6 år: - går, løber, hopper, kravler. slår koldbøtter, aster og griber sikkert - balancerer på et ben, skifter mellem højre og venstre - veksler mellem at være i kropslig ro g i bevægelse - udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 8,6% 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 8,1% 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,9% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Gennem en målrettet indsats sikres, at (også) børn med særlige behov inkluderes i et fællesskab, og at de mødes i deres NUZO så deres udviklingsmuligheder optimeres.i den pædagogiske praksis, ved børns leg, aktiviteter og samvær er der fokus på, at alle er og oplever sig inkluderet. Vi skal møde børn og familier med forståelse og anerkendelse af hvem de er. Dermed bidrager vi til at skabe en rummelig kultur med gensidig respekt, som kan rumme mangfoldighed både personligt, socialt og kulturelt. Som resultat ser vi, at... Vi vil fremadrettet se efter: At vi i alle sammenhænge er inkluderende, anerkendende, imødekommende, nysgerrige og fordomsfri. At børnene er en del af og tager del i fællesskabet og indgår i leg, aktiviteter og samvær på egne og hinandens præmisser. At børnene anerkender og respekterer hinandens forskelligheder, styrker og kompetencer. At forældrene er aktive og deltagende i dagtilbuddets og afdelingernes forskellige arrangementer, møder mv. at alle forældre oplever dagtilbuddet og afdelingerne som tilgængelige, at kontakten og samspillet er værdifuldt. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At indgå i fællesskaber. fremadrettet vil vi have fokus på: 0-3 år: kigger på det andre kigger på, og det de gør, efterligner andres handlinger, tager iniviativ til kontakt til andre børn og voksne. 3-6 år: spørger bestemte børn om de vil deltage, udtrykker ønske om at være i fællesskabet, tager kontakt til andre børn og opfordre til at lege, samarbejder, søger løsninger og kan ingå kompromisser. 2. At kommunikere med følelser. fremadrettet vil vi have fokus på: 0-3 år: vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går, giver respons med lyde, latter eller gråd overfor andre, viser insisterende, hvad det har lyst til, fortæller, more sig og udtrykker sine følelser med tale og kropssprog. 3-6 år.snakker med andre om sine tanker og følelser, lytter, fortæller, svare, spørger og deltager i samtaler. 3. At etablere og fastholde venskaber. fremadrettet vil vi have fokus på: o-3 år: kigger på det andre kigger på, efterligner andres handlinger, 3-6 år: hjælper, roser, opsøger, efterligner og trøster og taler om bestemte børn gentagende gange, fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven, udtrykker respekt overfor andre. 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,8% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen.. 82,4% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,1% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning.. 79,6% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen stiller spørgsmålstegn ved, om det er relevant, at bestyrelsen skal kommentere Kvalitetsrapporten. Begrundelsen er, at Kvalitetsrapporten er skrevet/udfyldt af fagfolk og skrevet til fagfolk, hvorfor det som lægmand er meget vanskeligt at forstå indholdet. Det kan anbefales, at der arbejdes på, at der kommer en tydeligere tråd fra læreplanstemaerne til de konkrete tiltag i de enkelte institutioner. Bestyrelsen er nysgerrig på hvorfor Lystrup dagtilbud konsekvent ligger lavere end gennemsnittet i kommunen? Bestyrelsen stiller sig kritisk overfor hvorvidt dagtilbuddets tal og kommunens gennemsnitstal er sammenlignelige. Det er vigtigt at kigge på de bagvedliggende tal i undersøgelse. Er der taget hensyn til antallet af besvarelser i kommunen mod i det enkelte dagtilbud. Fx en negativ besvarelse under dagtilbuddet vægter evt. højere end et negativt svar under kommuner (antallet af besvarelser i kommunen er markant større end i det enkelte dagtilbud). Når vi ser på de bagvedliggende data kan det sagtens være at forskellen på de 2 resultater ikke skal tolkes så stor som det ser ud til isoleret set. Kort og godt der skal tages hensyn til bias i undersøgelsen.