Lærebog i. Henrik Udsen (red.) Vibeke Borberg Thomas Riis Morten Rosenmeier Jens Schovsbo. informationsret. jurist- og økonomforbundets forlag
|
|
- Einar Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærebog i informationsret Henrik Udsen (red.) Vibeke Borberg Thomas Riis Morten Rosenmeier Jens Schovsbo jurist- og økonomforbundets forlag
2 Lærebog i informationsret
3 Henrik Udsen (red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo Lærebog i informationsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016
4 Henrik Udsen (red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo Lærebog i informationsret 1. udgave 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Marianne Tingkov Tryk: Toptryk, Gråsten Printed in Denmark 2016 ISBN e-isbn Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: forlag@djoef.dk www. djoef- forlag. dk
5 Forord Kapitel 1. Introduktion til informationsret Indledning Information Informationsbegrebet Informations særlige karakteristika Informationshandlinger Informationshandlinger en oversigt Sammenfatning af oversigten Den retlige regulering af informationshandlinger Informationsret systematisering og afgrænsning Regler om pligt til at behandle information Regler om ret til at behandle information Det grundlæggende princip om informationsfrihed Regler der indskrænker retten til frit at behandle information Undtagelser til reglerne der indskrænker informationsfriheden Specifikke undtagelsesregler Lovbestemte regler om ret til at behandle information Generelle adfærdsregler De informationsretlige hensyn Hensynene bag det grundlæggende princip om informationsfrihed Hensynene bag reglerne om økonomiske informationsrettigheder Incitamentshensyn Baggrund Regler baseret på incitamentshensyn
6 Incitamentshensynets begrænsninger. Regler der ikke er baseret på incitamentshensyn Berigelseshensyn Karakteristik Berigelseshensynets anvendelighed inden for de enkelte discipliner Forvekslingshensyn Hensynene bag reglerne om ideelle informationsrettigheder Privatlivshensyn Personlighedshensyn Privatlivshensynets og personlighedshensynets anvendelighed inden for de enkelte regler om ideelle informationsrettigheder oversigt Kapitel 2. Ophavsret Indledning Retsgrundlaget: de ophavsretlige regelsæt Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)? Originalitetskravet Værket skal være litterært eller kunstnerisk Nærmere om litterære værker Sprogværker. OHL 1, stk Beskrivende værker. OHL 1, stk Computerprogrammer Nærmere om kunstneriske værker Kunstværker. Ren og anvendt kunst Billedkunst Brugskunst Bygningskunst Fotografiske værker og billeder Musikværker Sceneværker Filmværker. Tv-udsendelser og tv-formater Nogle værker kan både være litterære og kunstneriske Kompilationer Bearbejdelser Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)? Naborettigheder mv Udøvende kunstneres fremførelser af værker
7 4.2. Producentbeskyttelse af lydoptagelser, film og radio- & tv-udsendelser. 66, 67 og Fotografiske billeder Kompilationer (databaser) Pressemeddelelser Beskyttelse af titler, pseudonymer og mærker Editio princeps Hvordan opnås beskyttelsen? Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)? Hvor opstår rettighederne? Tilfælde hvor der er flere ophavsmænd Overdragelser af ophavsret Overdragelse ved aftale Kreditorforfølgning Ophavsret i ansættelsesforhold Hvilke rettigheder har ophavsmanden (beskyttelsens indhold)? De økonomiske rettigheder. OHL Eksemplarfremstilling Eksemplarspredning Eksemplarvisning Offentlig fremførelse Almenheds- og offentlighedsbegrebet i Kræver det tilladelse at linke på nettet? Den ideelle ret. OHL Krænkelse af ophavsretten til værker Naborettighedernes indhold Indskrænkninger i ophavsretten Forskellige slags indskrænkninger. Grundbetingelser for at bruge indskrænkninger De enkelte indskrænkninger Midlertidig eksemplarfremstilling og eksemplarfremstilling til privat brug Brug af værker i undervisningssammenhæng, i bibliotekssektoren m.m Konsumption Citat Andre undtagelser Hvor længe varer beskyttelsen?
8 Kapitel 3. Varemærkeret Indledning særligt om varemærkets funktioner Retsgrundlaget: de varemærkeretlige regelsæt Hvad kan være et varemærke? (beskyttelsens objekt) Tegn Figur-, ord- og kombinationsmærker Duftmærker Lydmærker Farver og farvekombinationer Vareudstyr og indskrænkningen i 2, stk »Varens egen karakter« »Nødvendig for at opnå et teknisk resultat« »Varen får en væsentlig værdi« Særpræg Særprægsvurderingen Ordmærker Slogans Geografiske angivelser Figurmærker Vareudstyrsmærker Indarbejdelse Vildledning Erhvervelse af varemærkerettigheder hvordan opnås beskyttelsen? Registrering Registreringshindringer Ibrugtagning Prioritetsprincippet Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)? Overdragelse af varemærkerettigheder Fuldstændig overdragelse Partiel overdragelse (licens) Hvilke rettigheder får varemærkeindehaveren (beskyttelsens indhold)? Varemærkeretlig relevant brug Forvekslingsprincippet Forretningskendetegnets særpræg Stærke og svage mærkebestanddele Det udviskede erindringsbillede Synsbilledet
9 Lydbilledet Mærkernes meningsindhold Vareartslighed Forbindelsesprincippet Beskyttelse af velkendte mærker Hvornår er et varemærke»velkendt«? Beskyttelse af velkendte mærker inden for samme vareart »Vitterlig kendte«mærker Indskrænkninger i varemærkeretten Konsumption og parallelimport Global, regional eller national konsumption Markedsføring af mærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke Konsumptionens udstrækning (VML 6, stk. 2) Parallelimport af lægemidler (ompakning mv.) Indskrænkningerne i VML Eget navn og egen adresse Angivelser vedrørende varens art mv Tilbehør og reservedele Sammenlignende reklame Hvor længe varer beskyttelsen? Brugspligt Varemærkers degeneration Kapitel 4. Patentret Indledning Retsgrundlaget: de patentretlige regelsæt Patentloven og patentrettens retskilder International og EU patentret EU s»patentpakke« Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)? Indledning »Opfindelser« »Nyhed«og»opfindelseshøjde« Generelle principper »Kendt på ansøgningstidspunktet« »Nyhed« »Opfindelseshøjde«
10 3.4. Lovbestemte undtagelser og særområder Computerprogrammer og forretningsmetoder Kemiske forbindelser og lægemidler Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling mv Biologisk materiale herunder gener Hvordan opnås beskyttelsen? Almindelige principper Patentansøgning Patentstrategi: Alternative muligheder Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)? Opfinderretten Overdragelse af patentrettigheder Generelt Særligt om arbejdstageres opfindelser Lov om arbejdstageres opfindelser Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner Hvilke rettigheder får patentindehaveren (beskyttelsens indhold)? Eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen Produktpatent Fremgangsmådepatent Indirekte produktbeskyttelse Middelbart indgreb Krænkelsesspørgsmålet Almene principper: Patentkravsprincippet Fastlæggelse af beskyttelsens omfang og ækvivalenslæren Fortolkning og sammenligning Ækvivalensprincippet Indskrænkninger i patentretten Alment Indskrænkningerne i PL 3, stk Privat brug Konsumption Forsøg Markedsføringstilladelse International samfærdsel Forbenyttelsesret
11 8.5. Tvangslicens Almindelige betingelser Tvangslicenstilfældene Særligt om udviklingslande (TRIPS) Hvor længe varer beskyttelsen? Gyldighedstiden for patenter Årsgebyrer og bortfald Ugyldighed og administrativ omprøvning Kapitel 5. Beskyttelse af forretningshemmeligheder Indledning Retsgrundlaget Forretningshemmelighedsbekyttelsens karakter Hvad kan være en forretningshemmelighed? (beskyttelsens objekt) Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)? Overdragelse af forretningshemmeligheder Hvilke rettigheder får indehaveren (beskyttelsens indhold)? MFL Forretningshemmelighedsdirektivet Lovlig erhvervelse, brug og videregivelse (art. 3) Ulovlig erhvervelse (art. 4, stk. 2) Ulovlig brug og videregivelse (art. 4, stk. 3) Erhvervelse, brug og videregivelse i fjernere led (hæleri) (art. 4, stk. 4) Krænkende varer (art. 4, stk. 5) Indskrænkninger i beskyttelsen Eksplicitte indskrænkninger i beskyttelsen (art. 5) Eksplicitte undtagelser fra direktivet (art. 1, stk. 2) Medarbejdermobilitet (art. 1, stk. 3) Hvor længe varer beskyttelsen? Kapitel 6. Persondataret Indledning De bagvedliggende hensyn Regelgrundlaget EMRK art. 8 og EU s charter om grundlæggende rettigheder art. 7 og Persondatadirektivet og persondataloven
12 3.3. Persondataforordningen Persondatalovens anvendelsesområde Behandling af personoplysninger »Behandling« »Personoplysning« Undtagne behandlinger I strid med ytringsfriheden Private handlinger Journalistisk øjemed Geografisk anvendelsesområde Lovens pligtsubjekt dataansvarlig og databehandler Hvornår må personoplysninger behandles? Almindelige personoplysninger PDL Samtykke PDL 6, stk. 1, nr Specifikke behandlingssituationer PDL 6, stk. 1, nr Interesseafvejningsreglen PDL 6, stk. 1, nr Videregivelse af personoplysninger i markedsføringsøjemed PDL 6, stk Følsomme personoplysninger Forbud mod behandling af følsomme oplysninger 7, stk Undtagelser adgang til behandling af følsomme oplysninger efter 7, stk Semi-følsomme personoplysninger Hvordan må personoplysninger behandles? God databehandlingsskik Formålsbestemthed Krav om relevans, tilstrækkelighed og proportionalitet Korrekthed Tidsmæssig udstrækning Den registreredes rettigheder Den registreredes ret til oplysning om indsamling (den data ansvarliges oplysningspligt) Indsamling fra den registrerede Indsamling fra andre kilder Den registreredes indsigtsret Den registreredes indsigelsesret Sikkerhedskrav
13 10. Overførsel til tredjelande Begreberne»overførsel«og»tredjeland« Tilstrækkeligt beskyttelsesniveau PDL 27, stk Specifikke hjemmelsgrundlag PDL 27, stk Tilstrækkelige garantier fra den dataansvarlige PDL 27, stk Tilsyn og kontrol Kapitel 7. Personlighedsret Indledning Personlighedsrettens udvikling i dansk ret De personlige rettigheder Personlighedsret Personlighedsretten som informationsretlig disciplin Hensyn bag personlighedsretten Retsgrundlaget Straffelovens beskyttelse mod freds- og ærekrænkelser Straffelovens 264 a Straffelovens 264 d Uberettiget Injurier Persondataloven Markedsføringsloven Almindelige retsgrundsætninger Personlighedsretten i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis Personbilleder Afvejningskriterier opstillet af EMD Retten til eget billede Anvendelse af personbilleder til kommercielle formål Den ledende dom Den almindelige retsgrundsætning Efterfølgende retspraksis Presse- og modelfotografier Modelfotos mv. anvendt til kommercielle formål Modelfotos mv. anvendt i krænkende sammenhæng Idolbilleder af sportsudøvere
14 5.4. Billeder af offentligt kendte personer i private situationer Personbilleder anvendt til kampagneformål mv Retten til eget navn Anvendelse af personnavne til kommercielle formål Anvendelse af personnavn i anden annoncemæssig sammenhæng Retten til egen historie Kommerciel anvendelse af en persons bedrifter og historie Kunstneriske værker Dokumentariske værker Blandede genrer Retten til at blive glemt Google Spain-dommen Slettepligten i PDD art. 12, litra b) Søgemaskineudbyderes ansvar Retten til at blive glemt Kapitel 8. Sanktioner Indledning Immaterialretsdisciplinerne Rimeligt vederlag Erstatning for yderligere skade Godtgørelse Erhvervshemmelighedsbeskyttelsen Persondataretten Retten til eget navn og billede EAL Kapitel 9. Informationsret som en tværgående retsdisciplin om informationsretlige grundsætninger Indledning Informationsrettens fællesstruktur og grundsætninger Hvilken type information reguleres i den pågældende informationsretlige disciplin (beskyttelsens objekt)? Hvad er indholdet af informationsrettighederne (beskyttelsens indhold)? Hvem tildeles informationsrettighederne (beskyttelsens subjekt)?
15 2.4. Indskrænkninger i informationsrettighederne Hvor længe gælder informationsrettighederne (beskyttelsens varighed)? Hvilke sanktioner indebærer en krænkelse af informationsrettighederne? Nærmere om den informationsretlige grundsætnings natur Om begrebet informationsretlige grundsætninger Den informationsretlige grundsætning som retskilde Den informationsretlige grundsætnings funktioner Den informationsretlige grundsætnings regelskabende funktion Den informationsretlige grundsætning som fortolkningskilde Den informationsretlige grundsætning som retspolitiske kilde Den informationsretlige grundsætnings retskildeværdi Forkortelser Litteraturoversigt Domsregister Stikordsregister
16
17 Forord Information, eller data, udgør et af de væsentligste aktiver i vores tid. Af samme grund har de retsregler, der regulerer rettighederne til information, fået en stadig større betydning, og stadig flere jurister må kende disse regler. I denne bog beskrives en række af de centrale regelsæt på området under samlebetegnelsen»informationsret«. Bogen giver således en introduktion til en række af de enkelte informationsretlige discipliner i kap. 2-7 og præsenterer herudover informationsretten som den teoretiske ramme for disciplinerne (kap. 1) og disciplinernes horisontale fællestræk og grundsætninger (kap. 9). Bogen er udarbejdet af en række medarbejdere (og en enkelt tidligere medarbejder) ved Center for informations- og innovationsret (CIIR), Det Juridiske Fakultetet, Københavns Universitet. Kap. 1, 6 og 9 er udarbejdet af Henrik Udsen, kap. 2 af Morten Rosenmeier, kap. 3 af Thomas Riis, kap. 4 af Jens Schovsbo, kap. 5 af Thomas Riis og Henrik Udsen, kap. 7 af Vibeke Borberg og kap. 8 af Henrik Udsen og Jens Schovsbo. Bogen er udarbejdet til brug for undervisningen i faget»informationsret«på jurastudiets 5. semester men vil også kunne læses af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte informationsretlige discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. København, juni 2016 Henrik Udsen, redaktør 17
18
19 Kapitel 1 Introduktion til informationsret 1. Indledning 1 Information spiller en central betydning for det moderne samfund. Tidligere talte man om»informationssamfundet«(som en pendant til industrisamfundet), men i takt med at information er blevet en stadig mere integreret del af vores samfund, behøver man ikke en sådan betegnelse. Det er i dag en selvfølge, at samfundet er et informationssamfund. Informations stigende betydning er navnlig båret af den teknologiske udvikling, der hele tiden muliggør nye og mere intense former for brug og udveksling af information. Ikke mindst internettet og fremkomsten af sociale medier har medført en voldsom stigning i informationsudnyttelsen. Denne udvikling har bl.a. medført, at det primære aktiv i mange virksomheder, herunder nogle af verdens største, udgøres af information. Den væsentligste værdi i virksomheden udgøres således ikke at et fysisk varelager eller et fysisk produktionsanlæg men af information i form af ophavsrettigheder til film, musik, bøger og computerprogrammer, varemærker, patenterede opfindelser, erhvervshemmeligheder mv. Af samme grund er information blevet kaldt for det 21. århundredes olie. Også information i form af personoplysninger har fået en stadig større samfundsmæssig og kommerciel betydning. Det er i dag ikke usædvanligt at»betale«med sine personoplysninger for tjenester, der i øvrigt er gratis. Sådanne oplysninger kan være af stor værdi for virksomheder til brug for markedsføring, big data-analyser mv. At der kan være knyttet store værdier til information, skyldes bl.a., at lovgivningen tildeler rettigheder til information til bestemte personer. Dette indebærer, at disse personer kan forbyde andre at gøre brug af informationen og dermed også kan gøre brugen betinget af en betaling. Den retlige beskyttelse af information er dog ikke kun båret af økonomiske hensyn. Også ideelle 1. Dette kapitel er en lettere forkortet og redigeret version af kapitel 2 i Udsen, De informationsretlige grundsætninger,
20 Kapitel 1. Introduktion til informationsret hensyn spiller en rolle for reguleringen af information. Navnlig privatlivshensyn nødvendiggør begrænsninger i, hvornår og hvordan man må behandle personoplysninger om andre. Med den betydning, information har fået, bliver de regler, der regulerer behandlingen af information, af tilsvarende central betydning. Mange jurister har i dag informationsretlige regelsæt som deres primære arbejdsområde, og langt de fleste mødes med mellemrum af informationsretlige problemstillinger. Kendskabet til de informationsretlige regler er derfor vigtigt for stadig flere jurister. Formålet med denne bog er at give en grundlæggende forståelse for disse regler og deres fællestræk og give en introduktion til de væsentligste informationsretlige enkeltdiscipliner. I resten af dette kapitel introduceres begreberne»information«,»informationsret«og de informationsretlige hensyn. I kapitlerne 2-7 introduceres de centrale informationsretlige discipliner (ophavsret, varemærkeret, patentret, erhvervshemmeligheder, persondataret og personlighedsret). I kapitel 8 beskrives de sanktioner, der er knyttet til krænkelse af informationsrettighederne. I kapitel 9 beskrives de fællestræk, der knytter disciplinerne sammen i fællesdisciplinen»informationsret«. 2. Information 2.1. Informationsbegrebet Der findes en betydelig litteratur om informationsbegrebet og med sin centrale placering i samfundet, er det ikke overraskende, at begrebet behandles inden for en lang række forskellige fagdiscipliner. Selvstændige informationsteorier eksisterer bl.a. inden for matematikken, datalogien, fysikken, biologien, filosofien, sprogvidenskaben og økonomien. Der findes næsten lige så mange definitioner af informationsbegrebet, som der findes afhandlinger om emnet. På trods af forskelle i definitionerne rummer hovedparten af dem en fælles kerne. I den mest udbredte forståelse af informationsbegrebet udgør information således en bearbejdning eller fortolkning af data. Denne begrebsanvendelse forudsætter en definition af begrebet»data«. Selvom der også findes mange forskellige definitioner heraf, er det et gennemgående træk, at data karakteriseres ved at indeholde kendsgerninger. I IT-lex, 2001, opstilles to definitioner af»data«(s. 134) og»information«(s. 293), som formentlig ganske godt dækker disse forståelser af begreberne: 20
Henrik Udsen (red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo. Lærebog i informationsret
Henrik Udsen (red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier, Jens Schovsbo Lærebog i informationsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Henrik Udsen (red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten
Læs mereimmaterialret 5. udgave
Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereMorten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Morten Rosenmeier Introduktion
Læs mereMorten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereIndhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9
Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...
Læs mereDe informationsretlige grundsætninger
De informationsretlige grundsætninger 1 This page intentionally left blank 2 Henrik Udsen De informationsretlige grundsætninger Studier i informationsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 De
Læs mereANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER
ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,
Læs mereImmaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure
Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og
Læs mere»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor
Markedsret Del 3 »competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!«stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret
Læs merePalle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave
Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Indholdsfortegnelse Forord 13 Kapitel 5. Lovbestemte enerettigheder. Produkt- og kendetegnsbeskyttelse 15
Læs mereVærkslæren i ophavsretten
Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder
Læs mereNotat om billeder på internettet
Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik
Læs merePeter Blume. Persondataretten. nu og i fremtiden. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Peter Blume Persondataretten nu og i fremtiden Jurist- og Økonomforbundets Forlag Persondataretten nu og i fremtiden Peter Blume Persondataretten nu og i fremtiden databeskyttelsesretlige overvejelser
Læs mereDen nye persondataret
Peter Blume Den nye persondataret Forordning 2016/679 om persondatabeskyttelse Med en omtale af direktiv 2016/680 (politipersondataret) Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Peter Blume Den nye persondataret
Læs mereJens Schovsbo & Morten Rosenmeier. Immaterialret
Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier Immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Forord 19 Kapitel I. Immaterialrettens udvikling og grundstruktur 21 A. Retsområdets afgrænsning og terminologi 21
Læs mereimmaterialretsaftaler
Birgit Liin MISLIGHOLDELSE AF immaterialretsaftaler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Misligholdelse af immaterialretsaftaler Birgit Liin Misligholdelse af immaterialretsaftaler Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereOphavsretsloven med kommentarer
Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave/1. oplag Peter Schønning & Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3832-9
Læs mereJens Evald. Juridisk teori, metode og videnskab
Jens Evald Juridisk teori, metode og videnskab Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Jens Evald Juridisk teori, metode og videnskab 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle
Læs merePersondataloven og sagsbehandling i praksis
Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling i praksis 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Persondataloven og sagsbehandling i praksis Ulrich Stigaard Jensen Persondataloven og sagsbehandling
Læs mereUniversity of Copenhagen. De informationsretlige grundsætninger Udsen, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen De informationsretlige grundsætninger Udsen, Henrik Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereOphavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)
Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed
Læs merePersondataret i ansættelsesforhold
PETER BLUME & JENS KRISTIANSEN Persondataret i ansættelsesforhold JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Persondataret i ansættelsesforhold Peter Blume & Jens Kristiansen Persondataret i ansættelsesforhold
Læs mereJens Schovsbo Morten Rosenmeier
Jens Schovsbo Morten Rosenmeier under medvirken af Clement Salung Petersen ophavsret.patentret brugsmodelret. designret.varemærkeret 3. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Immaterialret Jens Schovsbo
Læs merePalle Bo Madsen. Markedsret 3. Immaterialret. 6. udgave
Palle Bo Madsen Markedsret 3 Immaterialret 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Palle Bo Madsen Markedsret 3 Immaterialret 6. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle
Læs mereSociale medier i ansættelsesretten
Kia Dollerschell Christoffer Lambert-Züberlein Sociale medier i ansættelsesretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sociale medier i ansættelsesretten Kia Dollerschell Sociale medier i ansættelsesretten
Læs mereDispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret
Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret Dispositionerne er udarbejdet som et generelt udgangspunkt for opgaveløsning, og skal ikke tages for mere end dette. Dispositionerne kan
Læs mereOphavsretsbeskyttelse af software
Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent
Læs merefremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring
fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring Indhold 02 Billeder og ophavsrettigheder 03 Motivet på billedet retten til eget billede 04 Retten til eget navn og kendetegn
Læs mereRetten til eget billede
Retten til eget billede Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier, Personlighedsret, kap. 3, side 51-104, Peter Schønning m.fl. Indledning Betingelser for beskyttelse som værk Det skal være
Læs mereOphavsret og medieetik
Ophavsret og medieetik - Med fokus på elevproduktioner Josephine Bock, Juridisk rådgiver for UBVA Hvad skal vi blive klogere på? Ophavsret hvad, hvor, hvorfor? Hvilke rettigheder og begrænsninger medfører
Læs mereRetsbeskyttelse af aktiver
Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne
Læs mereIMMATERIALRETTIGHEDER
IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget
Læs mereRettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen OPGAVE 1
Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen 2013-2014 OPGAVE 1 Overordnet set handler opgaven både om varemærkeret og patentret. Patentret: For så vidt angår patentretten bør den
Læs mereVidereoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)
Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel
Læs mereEU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering
SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning
Læs mereFOR JURIDISK RÅDGIVNING
M A R I E J U L L S Ø R EN S EN GOD SKIK FOR JURIDISK RÅDGIVNING En retlig standard JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG God skik for juridisk rådgivning en retlig standard Marie Jull Sørensen God skik for
Læs merePETER LAMBERT IBEN GJESSING KILDE BESKYTTELSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
PETER LAMBERT IBEN GJESSING KILDE BESKYTTELSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG KILDEBESKYTTELSE Peter Lambert & Iben Gjessing KILDEBESKYTTELSE Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Peter Lambert &
Læs mereJAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JAKOB JUUL-SANDBERG Forbedringer - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jakob Juul-Sandberg Forbedringer energibesparende foranstaltninger i lejeretlig
Læs mereFotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011
Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /
Læs mereBeskyttelsen af edb-programmer
Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form
Læs mereRET OG DIGITAL FORVALTNING
Peter Blume & Hans Christian Spies RET OG DIGITAL FORVALTNING MED LOV SKAL MAN DIGITAL FORVALTNING BYGGE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kan et forvaltningsområde i det hele taget digitaliseres? Kan
Læs mereLånereglerne og konsumptionsreglerne
Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre
Læs merePERSONDATAREGLERNE I STORE TRÆK
PERSONDATAREGLERNE I STORE TRÆK Egil Husum, senioradvokat 18. januar 2017 PROGRAM side 2 Kl. 9.10-9.45 Persondatareglerne i store træk Indsamling og behandling af bruger- og kundedata - Grundbegreber -
Læs mereThomas Riis. Immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Thomas Riis Immaterialret &IT Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 978-87-574-9063-5 Thomas Riis Immaterialret og IT Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001 Immaterialret og IT 1. udgave 2001 by Jurist-
Læs mereArbejdsmarkedspension 2009
Arbejdsmarkedspension 2009 1 This page intentionally left blank 2 Mads Bryde Andersen & Jens Kristiansen Arbejdsmarkedspension 2009 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 Arbejdsmarkedspension 1. udgave,
Læs mereImmaterialret. Jens Schovsbo Morten Rosenmeier. ophavsret. patentret brugsmodelret. designret. varemærkeret 2. UDGAVE
Jens Schovsbo Morten Rosenmeier Immaterialret ophavsret. patentret brugsmodelret. designret. varemærkeret 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Immaterialret Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier Immaterialret
Læs mereKAREN DYEKJÆR. Life Science jura. med vægt på lægemiddelindustrien. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
KAREN DYEKJÆR Life Science jura med vægt på lægemiddelindustrien Jurist- og Økonomforbundets Forlag Life Science-jura Karen Dyekjær Life Science-jura Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Karen Dyekjær
Læs mereNavngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.
UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.
Læs mereForbrugerretten I. 5. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst
Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst 5. udgave Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst
Læs mereJETTE THYGESEN. Emballage afgift. i miljø- og afgiftsretlig belysning. JuriST- og ØkoNomforbuNdETS
JETTE THYGESEN Emballage afgift i miljø- og afgiftsretlig belysning JuriST- og ØkoNomforbuNdETS forlag Emballageafgift i miljø- og afgiftsretlig belysning 1 2 Jette Thygesen Emballageafgift i miljø- og
Læs mereOFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT
KARSTEN NAUNDRUP OLESEN OFFENTLIG OPGAVE PÅ KONTRAKT JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig opgave på kontrakt Karsten Naundrup Olesen Offentlig opgave på kontrakt Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Læs mereRetten til eget billede
Retten til eget billede Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier, Personlighedsret, kap. 3, side 51-104, Peter Schønning m.fl. Indledning Betingelser for beskyttelse som værk Det skal være
Læs mereOverdragelse af softwarelicenser
Overdragelse af softwarelicenser Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Problemstillingen Videresalg af brugte genstande er en integreret del af samfundsøkonomien og normalt uproblematisk
Læs mereLov om tjenesteydelser i det indre marked
Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer
Læs mereRetlige rammer for et indre detailbetalingsmarked
I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre
Læs mereNIKOLAJ NIELSEN RETTEN TIL ET HJEM. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
NIKOLAJ NIELSEN RETTEN TIL ET HJEM Ejendomsret, privatliv og forsørgelse JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Retten til et hjem Ejendomsret, privatliv og forsørgelse Nikolaj Nielsen Retten til et hjem Ejendomsret,
Læs mereJURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens
Læs mereOverdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold
Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet
Læs mereLovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring 11
Lovbekendtgørelse nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring 11 1. Forord 13 2. Terminologi 15 3. Struktur 19 4. Afgrænsninger 23 4.1 Emneafgrænsning 23 4.2 Andre afgrænsninger 25 4.2.1 Eneretslovgivningen
Læs mereResponsible advertising and marketing communication... are an expression of the business community s recognition of its social obligations.
Markedsret Del 2 1 »Advertising and other forms of marketing communication are vital means of communicating between marketers and customers. They help to create efficient markets, both nationally and internationally,
Læs mereUddrag af Grundlæggende arbejdsret
Jens Kristiansen Uddrag af Grundlæggende arbejdsret 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jens Kristiansen Uddrag af Grundlæggende arbejdsret 2. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereErhvervsmægleres opgaver og ansvar
HANS HENRIK EDLUND RASMUS MEHL Erhvervsmægleres opgaver og ansvar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Erhvervsmægleres opgaver og ansvar Håndbog for erhvervsmæglere Hans Henrik Edlund og Rasmus Mehl Erhvervsmægleres
Læs mereSEBASTIAN HOUE - BESKATNING CO 2 I ET EU-RETLIGT OG NATIONALT PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
SEBASTIAN HOUE CO 2 - BESKATNING I ET EU-RETLIGT OG NATIONALT PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG CO 2 -beskatning i et EU-retligt og nationalt perspektiv Sebastian Houe CO 2 -beskatning i et
Læs mereLæs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed
Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed 2. udgave/1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3762-9 Omslag:
Læs mereKONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE
KASPER ULLERUP BACH KONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE Samspillet mellem EU s statsstøtteregler og konkurrencelovens 11 a JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Konkurrencerådets kontrol
Læs mereE-Handelsloven. med kommentarer
E-Handelsloven med kommentarer This page intentionally left blank Jakob Plesner Mathiasen, Niels Bo Jørgensen & Johan Schlüter E-Handelsloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003 E-Handelsloven
Læs mereRet, privatliv og teknologi
Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereOphavsretlige problemstillinger
Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)
Læs mereBEHANDLING AF PERSONDATA
PETER BLUME BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar I Behandling af persondata sættes lov om behandling af personoplysninger
Læs mereOFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE
TOBIAS INDÉN & KARSTEN NAUNDRUP OLESEN OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig-privat samarbejde Tobias Indén og Karsten Naundrup Olesen Offentlig-privat samarbejde Jurist-
Læs mereRetskilder og juridisk metode
Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave
Læs mereBeskyttelsen af brugskunst og industrielt design
Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Indledende Hvor er vi? OPHL 1. Værket Kort om beskyttelsens indhold Eneret / monopol 2 Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Til eksemplarfremstilling,
Læs mereUBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder
UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående
Læs mereWERLAUFF SE-SELSKABET. det europæiske aktieselskab. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
WERLAUFF SE-SELSKABET det europæiske aktieselskab Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 87-574-9088-0 Erik Werlauff SE-SELSKABET det europæiske aktieselskab Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002 SE-Selskabsret
Læs mereMorten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR
Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR morten.rosenmeier@jur.ku.dk Involveret i forskelligt ophavsretligt Organisationsarbejde. Se nærmere www.jura.ku.dk/mortenrosenmeier Dias 1 EU og de ophavsretlige
Læs mereDirekte markedsføring. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser
Direkte markedsføring Jan Trzaskowski Associate Professor, Ph.D. Copenhagen Business School This presentation is made in OpenOffice.org 1 Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen
Læs mereErik Werlauff. Kontrakter. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Erik Werlauff Kontrakter Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kontrakter Erik Werlauff Kontrakter 3. reviderede udgave af Bjørn Saltorps»Kontrakter«Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Erik Werlauff Kontrakter
Læs mereBeskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73
Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.
Læs mereMindreåriges retsstilling i relation til behandling
CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling
Læs mereGenerationsskifte og omstrukturering
Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag 5.udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det
Læs mereCharles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en
Læs mereUanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser
Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen (1998.83H) Ikke betydning for beslutningen Begreberne opt in og opt out Uanmodede personlige henvendelser Forbrugeraftalelovens 6 Bopæl,
Læs mereIndhold. Forord OG YTRINGSFRIHED Privatliv Kendsgerning eller mening Indledning... 13
Indhold Forord.... 11 Kapitel 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning... 13 1.2 Grundrettigheder 1.2.1 Konventioner og grundlov....14 1.2.2 Menneskeretighedsdomstolen.. 15 1.2.3 Formel, materiel,
Læs mereVaremærker og virksomhedsnavne
Varemærker og virksomhedsnavne En dansk synsvinkel Knud Wallberg XXIX NIR møde Stockholm, 26. august 2008 Virksomhedsnavne er ofte varemærker og omvendt A/S? Men de danske lovbestemmelser er kun i et vist,
Læs merePERSONDATA - HVAD ER DET FOR NOGET OG HVORDAN BRUGES DET?
PERSONDATA - HVAD ER DET FOR NOGET OG HVORDAN BRUGES DET? Jimmy Povlsen og Toke Arndal Aabenraa, den 19. januar 2018 Baggrunden for persondataloven Hvorfor en persondatalov? Persondataloven af 1. juli
Læs mereJuridisk metodelære. 5. udgave
Juridisk metodelære 5. udgave This page intentionally left blank Peter Blume Juridisk metodelære 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Juridisk metodelære 5. udgave, 1. oplag 2009 by Jurist-
Læs mereBeskyttelse af apps. Mikkel Friis Rossa, partner
Beskyttelse af apps Mikkel Friis Rossa, partner 2 Beskyttelse af idéen Ingen generel idébeskyttelse i Danmark Erhvervshemmelighed tekniske tegninger, knowhow mv. Husk at indgå fortrolighedsaftaler Konventionalbod
Læs mereDe informationsretlige grundsætninger
Studier i informationsretten Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Afhandlingens grundlæggende tanke Det består væsentlige fællestræk mellem de informationsretlige discipliner Også
Læs mereRetssystemet og juridisk metode
Peter Blume Retssystemet og juridisk metode 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Peter Blume Retssystemet og juridisk metode 3. udgave 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder
Læs mereOphavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet
Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.
Læs mereHvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?
Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade
Læs mereLønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
Lov om Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse med kommentarer This page intentionally left blank Lars Svenning Andersen, Bjarke Vejby, Jeppe Høyer Jørgensen Lov om Lønmodtageres retsstilling
Læs mereFra forsørgelse til omstilling
SVEND DANIELSEN LENNART LYNGE ANDERSEN Fra forsørgelse til omstilling UNDERHOLDSBIDRAG TIL ÆGTEFÆLLE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fra forsørgelse til omstilling underholdsbidrag til ægtefælle Svend
Læs mereREGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN
STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik
Læs mereHvad er IP? - en introduktion
Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet
Læs mereMartine Stagelund Hvidt. Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning
Martine Stagelund Hvidt Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Martine Stagelund Hvidt Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig
Læs mereDen fælles patentdomstol
Nicolai Lindgreen og Nicolaj Bording Den fælles patentdomstol retsplejen ved Europas nye patentdomstol Nicolai Lindgreen og Nicolaj Bording Den fælles patentdomstol retsplejen ved Europas nye patentdomstol
Læs mereRETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE
PETER BLUME RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Retssystemet og juridisk metode Peter Blume Retssystemet og juridisk metode 2. Udgave Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereUdskillelse og sammenlægning af kommunale aktiviteter
LINE MARKERT, KLAVS V. GRAVESEN PER TIMMERMANN & MERETE PILEGAARD MELIN Udskillelse og sammenlægning af kommunale aktiviteter JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Udskillelse og sammenlægning af kommunale
Læs mereFINANS SELSKABSRET. Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller FINANS SELSKABSRET Samspillet mellem SELSKABSRET og KAPITALMARKEdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lennart Lynge Andersen og Peer Schaumburg-Müller
Læs mere