GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

Transkript

1 GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag

2 Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard til gældstandard 33 En økonomi i permanent undtagelsestilstand 43 Klassemodsætninger i den finansielle kapitalisme 53 Opdatering af møntretten 59 Bankvæsen med fuld reserve 65 Pengepolitik og fuld reserve 69 Hinsides rød og blå 77 Appendiks I: Ofte stillede spørgsmål til bankvæsen med fuld reserve 83 Appendiks II: Baggrundslitteratur 95

3 Der er ikke noget ved penge, som ikke kan begribes af et almindeligt menneske med blot en rimelig nysgerrighed, flid og intelligens. Studiet af penge, mere end noget andet felt inden for den økonomiske videnskab, er et felt, hvor kompleksitet bruges til at sløre sandheden, ikke til at vise den. De fleste ting i livet biler, elskerinder, kræft er principielt kun vigtige for de mennesker, der har dem. Penge, derimod, er ligeså vigtige for den, der har dem, som for den, der ikke har dem. Begge har derfor en interesse i at forstå penge, og begge bør gå til sagen med fuld tillid til, at de kan. Den måde, hvorpå banker skaber penge, er så simpel, at den virker frastødende på fornuften. John Kenneth Galbraith

4 Indledning Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? Og hvem burde lave dem? De to første af disse spørgsmål er helt essentielle for at forstå den økonomiske krisesituation, som vi i øjeblikket befinder os i. Og besvarelsen af det sidste spørgsmål er afgørende for vores evne til at komme videre fra denne situation. Vi taler hele tiden om økonomi. Politikere taler om økonomi. Journalister skriver om økonomi. Eksperter udtaler sig om økonomi. Og imens bekymrer borgerne sig om økonomi. I det hele taget synes alle de største politiske spørgsmål i dag at blive reduceret til spørgsmål om økonomi. Og så alligevel synes nogle helt basale spørgsmål om penge at være fuldstændigt fraværende i den politiske og offentlige debat. Formålet med denne bog er at bidrage til en grundlæggende refleksion over og diskussion af vores allesammens penge og samtidig at opfordre til en reform af måden, hvorpå disse penge overhovedet bliver lavet på. Denne reform indbærer en omstilling til et bankvæsen med fuld reserve, hvor 9

5 staten ikke blot laver de fysiske men også de elektroniske penge, der cirkulerer rundt i økonomien. Ovenstående citater fra den canadiske økonom John Kenneth Galbraith, som døde i 2006, kan passende tjene som en slags motto for bogen. Selvfølgelig er der masser af ting omkring penge og økonomi, som er dybt komplicerede, og som det kræver mange års uddannelse og arbejde at sætte sig ind i. Men der er samtidig også nogle helt basale ting omkring penge, som ikke er specielt vanskelige at forstå, og som det derfor også er muligt for almindelige mennesker med deres sunde fornuft i behold at danne sig en selvstændig og kvalificeret mening om. Denne bog henvender sig til sådanne mennesker. Spørgsmålet om vores fælles pengesystem er alt for alvorligt til at blive overladt til fagfolk og teknokrater. Derfor bør almindelige mennesker, som Galbraith siger, gå til sagen i fuld tillid til, at de faktisk er i stand til at forstå det. For at indgyde denne tillid er bogen her også skrevet uden fodnoter, litteraturhenvisninger og lignende akademiske remedier. Bogens argumenter skulle således gerne kunne stå på egne ben. Det betyder naturligvis ikke, at jeg som forfatter er den originale ophavsmand til alle de ideer, som lægges frem i bogen. Derfor findes der til slut en gennemgang af de centrale værker, som har informeret arbejdet med bogen. Denne præsentation kan også tjene som guide for de læsere, der har lyst til at læse mere om penge og bankvæsen. Bogen her er imidlertid ikke blot blevet til som resultat af studier af andre tekster, men i ligeså høj grad på baggrund af samtaler med andre mennesker, som har delt ud af deres viden såvel som deres praktiske erfaringer med penge og bankvæsen. Særligt har Rasmus Hougaard Nielsen været en værdifuld sparringspartner i arbejdet, mens også Thorbjørn Henriksen, Uffe Madsen og Mikkel Klinge Nielsen skal krediteres for deres input til bogen. 10

6 Så sikkert som penge i banken En mand går ind i en bank for at låne kr. til en ny bil. Manden har en god og sund økonomi, og i banken har man kendt ham i flere år som en god og pålidelig kunde. Han bliver således hurtigt godkendt som kreditværdig, og banken bevilliger ham lånet. Mandens bankrådgiver opretter nu en udlånskonto til manden, hvor der altså kommer til at stå et minus på kr. Lånet har en løbetid på fem år og en årlig rente på 7%. Det betyder, at manden de næste fem år skal betale en månedlig ydelse på ca kr. Pengene fra lånet sætter bankrådgiveren nu ind på mandens hævekonto, hvor der i forvejen står 755 kr. Den nye saldo er nu således kr. Hvad er der sket her? Eksemplet er en fuldstændigt triviel begivenhed, som er velkendt for rigtigt mange mennesker. Vi tænker måske umiddelbart, at der jo simpelthen bare er sket det, at manden har lånt nogle penge i banken. Det er sådan set både 11

7 rigtigt og forkert. På den ene side har manden jo ganske rigtigt lånt nogle penge, som han ikke havde i forvejen. På den anden side har han også lånt nogle penge, som heller ikke banken havde i forvejen. For hvor kommer de kr. fra, som nu står på mandens konto? Vi tænker typisk, at når vi låner penge i banken, så stammer disse penge enten fra andre kunder i banken, som har sat dem ind i banken på en opsparing, eller også er det penge, som banken selv har i overskud, fordi de har tjent dem på deres drift. Selvom vi jo ganske rigtigt må formode, at banken her i vores tænkte eksempel ligger inde med kontante reserver og opsparede midler fra indlånskunder, så har de jo ikke brugt nogle af disse penge i forbindelse med oprettelsen af lånet til manden. Bankrådgiveren har med den ene hånd oprettet et lån, som er registreret ved en negativ saldo på kr. på mandens lånekonto. Med den anden hånd har bankrådgiveren så opskrevet saldoen på mandens hævekonto med kr. Ingen af delene har krævet, at han skulle i bankboksen og hente kontanter eller trække på opsparede midler fra andre kunder. Fra Bibelen kender vi historien om Jesus, der laver vand om til vin. Bankrådgiveren har her gjort noget, som er næsten ligeså fantastisk. Han har lavet gæld om til penge. Og ligesom evnen til at lave vand om til vin var en speciel evne, der adskilte Jesus fra almindelige mennesker, så er også netop evnen til at lave gæld om til penge det, der adskiller banker fra almindelige mennesker. I det omfang, det overhovedet giver mening at tale om, at banker låner penge ud, så er der altså tale om, at banker låner penge ud, som de ikke har i forvejen. Bankerne laver penge samtidig med, at de låner dem ud. Det gamle udtryk om, at noget er ligeså sikkert som penge i banken, må i dag siges at være højst misvisende. For det første er det tvivlsomt, hvor mange penge, der overhovedet er i bankerne, og for det andet er det tvivlsomt, hvor sikre de egentlig er. 12