Nyhedsbrev fra Lipidklinikken marts 2014

Transkript

1 LipidNyt Nyhedsbrev fra Lipidklinikken marts 2014 LipidNyt på nettet LipidNyt udgives af Lipidklinikken og redigeres af de kliniske diætister Lonneke Hjermitslev, Lone Bjerregaard Rosenkilde og Ulla Bach. LipidNyt kan læses på Aalborg Universitetshospitals hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: Al motion er godt, men motion med høj intensitet er bedst for konditionen LipidNyt på nettet Al motion er godt, men motion med høj intensitet er bedst for konditionen Deltagere søges til nyt forskningsprojekt: STRENGTH Calcium Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Vær derudover fysisk aktiv med høj intensitet mindst 2 gange om ugen af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. (Sundhedsstyrelsen anbefalinger for voksne (18-64 år)). De 30 minutter om dagen anbefales at være med moderat til høj intensitet og kan fx bestå af at cykle til og fra arbejde og/eller en rask aftengåtur (sammenlagt 30 minutter). Andre små positive handlinger i dagligdagen såsom at tage trappen i stedet for elevatoren og små gåture frem for at bruge bilen forbedrer ikke konditionen, men i stedet forbedres stofskiftekonditionen. Stofskiftekonditionen er udtryk for, hvor effektive musklerne er til at regulere fedt-, kulhydrat- og proteinstofskiftet. Konditionen forbedres ved at bruge de store muskelgrupper i ben og arme, hvorved hjertet bliver stærkere og bedre til at pumpe blod og dermed ilt rundt i kroppen. Det er vist, at konditionen forbedres mest ved at træne med høj intensitet. Har man fx et arbejde, hvor man går meget, kan man altså ikke forvente et forbedret kondital, hvis ikke tempoet sættes op. 1

2 Kortvarig høj intensitetstræning kan give den samme effekt på konditionen, som daglig træning med let-moderat intensitet kan. Der kan altså være en god tidsmæssig fordel i at løbe en hurtig tur frem for at cykle en hyggelig aftentur. Motion er vigtig i forhold til vægtvedligeholdelse og evt. vægttab. Motion kan være med til at forebygge livsstilssygdomme såsom diabetes og hjerte-karsygdom. Motion er desuden vist at have god effekt på overlevelsen hos patienter, der allerede har hjertesygdom. Motion er vigtig hele livet, for hvis man stopper med regelmæssig motion, vil den konditionsmæssige gevinst forsvinde igen. Ligeledes kan de sundhedsmæssige gevinster ikke spares op. Let aktivitet: Husligt arbejde Havearbejde Gang, rolig Moderat aktivitet: Cykling Græsslåning u/motor Gang, rask / jogging Høj aktivitet: Cykling, hurtig Løb Ældre over 65 år anbefales at træne med moderat intensitet for at få samme udbytte som årige. Husk, at fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele for alle aldersgrupper. Deltagere søges til nyt forskningsprojekt: STRENGTH Alle patienter med hjerte-kar-sygdom tilbydes behandling med et statin og evt. ezetimibe for at nedsætte kolesteroltallet (LDL-kolesterol). Det er imidlertid uvist om et let forhøjet triglyceridtal bør behandles. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om fiskeoliekapsler (der typisk sænker triglycerid) til disse patienter reducerer risikoen for nye tilfælde med hjerte-kar-sygdom. Vi forventer, at projektet starter omkring midsommer. Deltagerne skal have forhøjet triglycerid og være i behandling med statin (og eventuelt ezetimibe). Har du interesse i at vide mere om projektet, og evt. deltage, er du velkommen til at kontakte nedenstående sygeplejersker på Lipidklinikken: Projektsygeplejerske Lotte Kobbelgaard tlf.: Projektsygeplejerske Karen Andersen tlf.:

3 Calcium Fødevarestyrelsen anbefaler ca. ½ liter magert mælkeprodukt, dvs. mælk plus surmælksprodukt til voksne, herunder også hjertepatienter. Man kan dog nøjes med ca. ¼ liter, hvis man efterlever kostrådene og generelt spiser sundt. Calcium findes primært i mælkeprodukter og ost, men det er også muligt at få dækket noget af sit behov via en række andre fødevarer. Eksempelvis indeholder mørkegrønne grøntsager såsom fx broccoli og spinat, sardiner (fordi de indeholder ben), hvidkål, hvide bønner, mandler, nødder og rugbrød en del calcium. Calcium har stor betydning for bl.a. musklernes sammentrækning, nervernes elektriske impulser, styring af blodtryk, kroppens vandbalance, blodets størkning, immunsystemet samt transporten af stoffer ind og ud af cellen. Hvis ikke kostens calciumindhold er tilstrækkeligt, og/eller D-vitaminstatussen er for lav, så vil kroppen forsøge at trække calcium fra knoglerne, hvor 99 % af calciumindholdet i kroppen er deponeret. Utilstrækkeligt calciumoptag fra tarmen kan på sigt føre til osteoporose (knogleskørhed). Knoglevæv består primært af protein, calcium og fosfat. I knoglevævet sker der hele tiden en naturlig nedbrydning af gammelt knoglevæv og opbygning af nyt knoglevæv, hvilket sikrer, at knoglen forbliver stærk, og at skader jævnligt repareres. Knoglemassen er på sit højeste niveau, når vi er år, hvorefter vi hvert år mister knoglevæv, da opbygningen ikke følger med nedbrydningen. Regelmæssig motion og/eller fysisk krævende arbejde styrker muskel-, sene- og knoglevæv samt nervesystemet. Dette sker, fordi kroppen forsøger at imødekomme et øget belastningskrav, som motion/arbejdet medfører. Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i risiko for at udvikle knogleskørhed bør kombinere et dagligt 20 mikrogram D-vitamin tilskud med et mg calcium tilskud, uanset om de indtager mælkeprodukter. 3

4 Opskrifter Opskrifter med fokus på calcium. Spaghetti med spinat og ristede mandler (4 personer) 75 g mandler 300 g fuldkornsspaghetti 500 g kyllingeinderfilet 450 g optøet, helbladet spinat, fra frost 2 tsk. flydende margarine 1 løg, hakket 3 fed hvidløg, hakket 2 gulerødder, i stave 100 g grønne bønner, fra frost 1½ dl madlavningsfløde, 8 % 1 tsk. salt Peber Kom mandlerne i en tør pande og rist dem ca. 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme i ca. 5 min. Kog spaghettien 8-10 min med salt til den er mør uden at være blød. Kom imens spinaten i en sigte og pres væden af. Lad margarinen smelte i panden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Steg kyllingestykkerne og tag dem af panden. Svits løg og hvidløg i ca. 2 min. Tilsæt spinat, grønne bønner og gulerødder og svits yderligere ca. 2 min. Tilsæt fløde. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Vend grøntsagsblandingen med kylling og spaghetti og smag til med salt og peber. Drys med mandler og server straks. 4

5 Skyr med frugtsalat (Dessert til 4 personer) 4 dl skyr 0,2% 1 moden mangofrugt, i tern 2 modne pærer, i tern 1 dl tørrede tranebær 50 g mandler, grofthakket Bland mango, pære og tranebær. Fordel skyr i 4 skåle og læg frugtsalat ovenpå. Drys med mandler og server straks. Tip: Skyren bliver tyndere, hvis den røres med lidt mælk. Lipidklinikken Kardiologisk Afdeling Sdr. Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital Tlf