Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering 1. Baggrund Lederevaluering indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som KL sammen med kommunerne har igangsat. Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service. Derfor er det et mål med projektet at udvikle og udbrede løsninger, der øger kvaliteten i kommunernes service. Det fælleskommunale kvalitetsprojekt har også som formål at præsentere og dokumentere kommunernes resultater og arbejdsformer. Det er i den sammenhæng et mål for projektet at styrke samarbejdet mellem alle 98 kommuner, så den samlede indsats i hele den kommunale sektor står tydeligere. Det er endelig et formål at anvende det fælleskommunale kvalitetsprojekt i dialogen og samarbejdet med staten med henblik på dels at præge regeringens initiativer i retning af en målog rammestyring og undgå detailstyring, og dels at medvirke til at gennemføre den trepartsaftale, som KL har indgået sammen med regeringen, Danske Regioner og de faglige organisationer LO, FTF og AC. Delprojektet om lederevaluering indgår i denne sammenhæng og grundtanken er, at medarbejderne leverer bedre service overfor borgerne, hvis de udsættes for kompetent ledelse. God ledelse er dermed en forudsætning for, at kommunerne kan leve op til målene for kvalitetsreformen. Lederevalueringer kræver, at der er taget stilling til hvad god ledelse er, da evaluering af god ledelsesperformance kun er mulig, når der er truffet beslutning om, hvad afsættet for god ledelse er i den pågældende kommune eller forvaltning. Evalueringerne skaber afsæt for den lederudvikling, der skal finde sted efter evalueringen er foretaget. Evalueringerne giver et billede af, hvor det vil være hensigtsmæssigt at styrke kompetencerne både hos den enkelte og i den samlede ledergruppe. 1

2 Lederevaluering er et centralt element i ledelsesudviklingsstrategien i mange kommuner. En del kommuner har arbejdet systematisk med lederevaluering gennem de sidste år, mens andre er i gang med de indledende overvejelser. I de sammenlagte kommuner er der ofte forskellige erfaringer med evalueringer, hvilket betyder, at grundlag og metoder genovervejes for øjeblikket. 2. Formål Lederevalueringsprojektets formål tager afsæt i de overordnede formål med det fælleskommunale kvalitetsprojekt. Lederevalueringsprojektet har fire formål. For det første er det projektets formål, at den enkelte kommune videreudvikler og finder nye perspektiver på lederevaluering og på processen før, under og efter selve evalueringen. Refleksionsmulighederne øges, når kommunen blive bragt sammen med andre kommuner med andre praksisformer. For det andet er det projektets formål, at kommunerne og KL i fællesskab formår at tilvejebringe et forbedret grundlag for evaluering af ledelsesperformance i hele den kommunale organisation. Projektet skal give kommunerne indblik i, hvordan processen omkring lederevaluering med fordel kan tilrettelægges før, under og efter evalueringen. Det synliggøres, hvilke overvejelser det er hensigtsmæssigt at have gjort sig før evalueringen, og hvilke fordele og ulemper, der er ved forskellige metoder. Resultatet skal være tilgængeligt for alle landets kommuner. For det tredje er det et formål med delprojektet om lederevaluering, at kommunernes aktuelle indsats med lederevaluering dokumenteres. Spændvidden i den kommunale indsats og sammenhængen til kontekst skal fremgå tydeligt i dokumentationen. For det fjerde indgår ledelsesevaluering som en del af Trepartsaftalen. Projektet kan indgå som en hjælp til implementeringen af aftalen, idet parterne har tilkendegivet at alle offentlige ledere bør have evalueret deres ledelsespraksis mindst hvert tredje år med henblik på at udvikle deres ledelseskompetencer. I delprojektet udvikles ikke redskaber som spørgeskemaer og spørgebatteri. Derimod er projektets fokus på kontekst, grundlag, tilrettelæggelse, metodevalg, opfølgning og sammenhæng med øvrige organisatoriske styringsredskaber. Det vil sige, at overvejelserne omkring lederevalueringen og sammenhængen til kommunernes øvrige virke er central. 2

3 3. Mål, resultater og succeskriterier Projektets to overordnede hovedformål videndeling og dokumentation styrer både indholdet og den tidsmæssige planlægning af projektet. Projektets første fase sigter mod tilvejebringelse af dokumentation for, hvordan de involverede kommuner anvender ledelsesevaluering, hvilke metodiske overvejelser, der finder sted, og hvilke formål, evalueringerne opfylder. I første fase af projektet er videndeling mellem de deltagende kommuner og indsamling af generel viden om ledelsesevaluering omdrejningspunktet for møderne. Hvis der er behov for flere input til gruppen kan en forsker eller en anden aktør til at bidrage til processen. Projektets anden fase sigter mod dokumentation og modeludvikling. Målet er at udarbejde en samling af modeller og refleksioner, som kan bruges som inspiration til øvrige kommuner, og som samtidig kan dokumentere god praksis. Der er samspil mellem faserne, idet videndelingen skaber afsæt for at de gode modeller kan beskrives og formidles. Der er derfor en glidende overgang mellem faserne. Fase 2 forventes påbegyndes september 2008, da forudsætningen for denne del er, at området er afdækket, og at projektet er nået frem til de væsentlige overvejelser, som skal formidles til øvrige kommuner. Resultatmål Projektets aktivitet er, at KL og et antal kommuner går sammen i et netværk for at skabe afsæt for videre udvikling af evaluering af ledere og ledelse i kommunerne. Projektet skal etablere et refleksionsrum, hvor de medvirkende kommuner videndeler og udvikler modeller for god evalueringspraksis. Projektet skal resultere i en modelsamling for evaluering, der indeholder et antal modeller, som både kan inspirere til efterfølgelse og fungere som dokumentation af den mangfoldige kommunale evalueringspraksis. Forslag til succeskriterier At det lykkes at finde eksempler på modeller, som efterfølgende kan bruge som inspiration i kommunerne At projektets resultat understøtter KL s opfølgning på Trepartsaftalen Et væsentligt resultat i projektet er modelsamlingen, som både skal dokumentere indsatsen, sprede de gode erfaringer og være en inspirationskilde for andre kommuner. 3

4 Materialet kunne bygges op i to afsnit. Første afsnit formidler gode procesråd og forslag til refleksioner under de forskellige faser. Overvejelserne kan f.eks. vedrøre, hvad man måler sig op imod i evalueringen (ledelsesgrundlag, kodeks osv.), hvordan man forbereder organisationen (inddragelse af ledere, faglige organisationer mv.), hvordan man vælger metode hvad er overvejelserne om valg af henholdsvis kvalitativ og kvantitativ metode, hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis den ene og den anden metode? Der kan indgå overvejelse om anonymitet, opfølgning på evalueringen med medarbejderne, offentliggørelse af resultatet, fordele og ulemper ved benchmarking osv. Andet afsnit giver konkrete billeder af modeller, som har været afprøvet i forskellige kommuner. Hvad gjorde vi i kommunen i de forskellige faser? Hvad var vores overvejelse? Hvad førte det til? Hvordan har vi samlet op på evalueringen? Hvad betyder resultaterne af lederevalueringerne for vores lederudviklingsstrategi? Hvad har vi lært af det? Hvad er vores næste udviklingsmulighed. Disse kommunale billeder kan måske krydres med enkelte lederes udtalelser om, hvad de finder mest centralt ved evalueringen. 4. Samspil med væksthusprojektet Systematisk ledelsesevaluering Det igangværende projekt i Væksthus for ledelse Systematisk ledelsesevaluering, arbejder meget konkret med udvikling af værktøjer til lederevaluering. Der forventes tre resultater af projektet, nemlig en guideline med råd og anvisninger til procesforløb, et elektronisk internetbaseret værktøj til gennemførelse af lederevalueringen og et spørgebatteri, der kan bruges til inspiration. Forskellen mellem modelbeskrivelsen i lederevalueringsprojektet og guideline i væksthusprojektet er, at guideline ikke inddrager kommunen som kontekst. Der tages ikke afsæt i, at kommunen har en strategi og øvrige styringsværktøjer, som skal være det overordnede afsæt for lederevalueringen. Lederevalueringsprojektet har en ren ledelsesmæssig vinkel, og er på et mere overordnet, reflekterende plan, end væksthusprojektet er tænkt. En styrke ved lederevalueringsprojektet er, at det fremkommer med konkrete bud på, hvordan processen kan gribes an som et samlet forløb, og med bud på flere forskellige fremgangsmåder. Desuden vil der være en formidling af erfaring og læring, som ikke kan være til stede i væksthusprojektet. Endelig har lederevalueringsprojektet også et formål omkring dokumentation, som ikke kan indeholdes i væksthusprojektet. Men til gengæld udvikler Væksthusprojektet et gratis internetbaseret værktøj til gennemførelse af evalueringen og et batteri af forslag til spørgsmål. Væksthusprojektet bidrager løbende til lederevalueringsprojektet ved at præsentere resultater fra scanning og interviewrunder i kommunerne og ved at præsentere de ledelsesevalueringsværktøjer og guidelines, der udvikles i dette projekt. 5. Deltagerkreds 17 kommuner har tilmeldt sig projektet. Deltagende kommuner er : 4

5 Ballerup, Esbjerg, Favrskov, Faaborg-Midtfyn, Frederikssund, Gladsaxe, Hedensted, Hjørring, Ishøj, Jammerbugt, Kerteminde, København, Odense, Silkeborg, Struer, Viborg og Aabenraa Kommune. 6. Organisering Projektet lederevaluering er det tredje af fire ledelseskvalitetsprojekter, som KL inviterer kommunerne til. De fire ledelsesprojekter vil hver især have egne aktører og aktiviteter, men de vil også have fælles aktiviteter. De øvrige ledelsesprojekter er: - Ledelse med ambitioner lederudvikling i kommunerne - Kodeks for god ledelse - Ledernetværk Fra KL er projektleder chefkonsulent Lisbeth Rindom. Den endelige KL- bemanding af projektet afklares efter startmødet. 7. Arbejdsform Arbejdet i delprojektet foregår i en projektgruppe som består af de deltagende kommuner samt af repræsentanter fra KL. KL fungerer som projektsekretariat. Kommunernes vigtigste opgave er at stille viden om og eventuelle værktøjer til lederevaluering til rådighed for den fælles vidensopsamling. Fremadrettet lægges op til, at arbejdsformen er netværksorganiseret. Der kan aftales aktiviteter mellem møderne, som ikke nødvendigvis involverer alle deltagere. Projektgruppen kan eventuelt underopdeles i grupper, der arbejder med et specifikke områder eller med evalueringens enkelte faser. Projektgruppen foreslår en aktivitetsplan, hvor netværksgruppen afholder fire til fem fælles arbejdsmøder i løbet af Det forudsættes, at kommunerne stiller arbejdsressourcer til rådighed og dækker egne transportudgifter. Desuden betaler kommunerne deltagerafgift og transport ifm en evt. KLkonference undervejs i projektet. KL afholder mødeudgifter, honorar til KL s konsulenter samt evt. honorar til en forsker eller anden aktør. 8. Tids- og aktivitetsplan Projektets opstartsmøde er 6. februar 2008, hvor det drøftes, hvordan aktiviteterne i projektet skal fastlægges. Udgangspunktet kunne være følgende forslag til aktivitetsplan: 5

6 Februar 2008: Startmøde med deltagelse af de 17 kommuner, der har tilkendegivet interesse for projektet. Aftale om deltagelse i projektet Projektgruppen udarbejder projektdesign, og indhenter materiale fra netværkskommunerne samt planlægger tid, sted og program for alle netværksmøderne. Marts 2008: 1 møde i projektgruppen Endelig aftale om deltagelse ud fra en revideret projektbeskrivelse. På mødet præsenteres en revideret projektbeskrivelse, som i videst mulig omfang inddrager bemærkningerne fra startmødet. Desuden fremlægges en kort beskrivelse af væksthusprojektet Systematisk ledelsesevaluering samt et forslag til metode, som kan bruges til at præcisere de begreber, som anvendes i projektet. Gruppen beslutter aktiviteter og køreplan i netværksprojektet. April til september 2008 Projektgruppemøder. Møderne er et værkstedsforum, hvor deltagende kommuner fremlægger metode- og procesovervejelser, eller konkrete værktøjer. Gruppen aftaler principper for modelsamlingen og indsamling af forslag til konkret eksempler. På møderne kan inddrages andre aktører. I juni vil der være et fælles møde med de øvrige ledelsesprojekter, hvor vi holder et møde i dette projekt, men også går på besøg hos de øvrige ledelsesprojekter og henter inspiration fra deres arbejde. Oktober til december 2008 Netværksgruppen arbejder med og drøfter udkast til modelsamlingen. December 2008: Konsulenterne står for redigering, trykning og udsendelse af modelsamlingen samt formidling på www. KL. dk samt i 1-2 artikler i Danske Kommuner. Det kan overvejes, om projektet skal invitere de øvrige kommuner til en temadag om lederevaluering. Evt. fælles afsluttende konference med de øvrige ledelsesprojekter. 6