Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Transkript

1 Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Hospitalsnavn Hvidovre Hospital Besøgsdato Temaer Introduktion til afdelingen Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert Kommunikator - Læring i rollen kommunikator Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder Leder/ administrator - Læring i rollen som leder/administrator Sundhedsfremmer - Læring i rollen som sundhedsfremmer Akademiker - Læring i rollen som akademiker Professionel - Læring i rollen som professionel Forskning - Uddannelsessøgende lægers deltagelse i forskning Undervisning - som afdelingen giver Konferencernes - læringsværdi Læring og kompetencevurdering Arbejdstilrette-læggelse - Tilrettelæggelsen tager hensyn til videreuddannelsen af læger

2 Læringsmiljøet på afdelingen Særlige initiativer Næste besøg Rutinebesøg om 4 år Anbefalet tidshorisont 0 Ja Deltagere Sygehus/Centerledelse 1 Speciallæger 4 Uddannelsessøgende læger 4 Andre 1 Dokumenter Godkendt af afdelingen Ja Aftaleparter Ledende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge Inspektor 1 Inspektor 2 Evt. inspektor 3 Lise Bathum Lise Bathum Else Marie Vestergaard Mads Nybo Karen Buch Lauridsen

3 Konklusion og kommentar til besøg Der blev inden besøget fremsendt dokumenter med relevans for uddannelsesfunktionen i afdelingen. Afdelingen benytter Logbog for introduktions- og hoveduddannelse i Klinisk Biokemi. Der forelå ikke introduktionsprogram for læger, og der blev ikke fremlagt lokal uddannelsesplan for HU-forløbet. Uddannelsesprogrammet iht. logbogen og de foreliggende kompetencer vurderes som fuldt dækkende for en læge i speciallægeuddannelse i klinisk biokemi. Klinisk Biokemisk Afdeling, Hvidovre, er midt i en større forandringsproces: Den uddannelsesansvarlige overlæge er gået på pension for få måneder siden, og der er ved besøget ikke udpeget afløser. Funktionen bestrides formelt af den ledende overlæge, mens man afventer resultatet af et professorat, som er på vej til afdelingen. Som følge af nedlæggelse af RHEL er analyseantallet fordoblet, og der er sket markant stigning i antallet af henvendelser, primært fra almen praksis. Vi mødte en afdeling, hvor der er velvilje til uddannelse af de uddannelsessøgende læger, og hvor de uddannelsessøgende læger føler sig mødt af speciallæger på afdelingen. Man får indtrykket af, at sygehuset prioriterer videreuddannelse af yngre læger. Der er dog ikke uddannelseskoordinerende yngre læger på alle afdelinger, herunder KBA. Tjenestestedet for læger under uddannelse er primært Hvidovre hospital, men der kan være ad hoc-tjeneste på Amager. De uddannelsessøgende læger har dagvagt i en uge af gangen, og i ugerne, hvor de ikke har vagt, følger de op på problemstillinger fra vagten og fordyber sig i forskningsprojekter. Vedr. forskning er det afdelingens mål, at de uddannelsessøgende læger deltager i forskning og inden for første måned er i gang med et projekt. De yngre læger tilknyttes afgrænsede analyseafsnit i seks måneder, hvor man deltager i faste tværgeografiske møder, ad hoc-møder om problemer, og i øvrigt inddrages i problemløsning af akutte problemer og planlagte forandringer. Lægerne er generelt glade for forløbet, føler sig inddraget i afdelingens drift og beskriver afdelingen som et sted med åbne døre, hvor der er god mulighed for her-og-nu vejledning og rådgivning. Udover ovennævnte møder afholdes ugentlige møder med deltagelse af alle akademikere på afdelingen og månedlige møder med fokus på forskning og fremlæggelse af problemassocierede cases.

4 De yngre læger giver udtryk for, at de savner systematisk undervisning i mere struktureret form, hvilket også scorer lavt i selvevalueringsskemaet. Uddannelsessøgende læger varetager undervisning for akademikergruppen og af andre personalegrupper. Afdelingen har ingen prægraduat undervisningsforpligtelse. Udfordringer Der mangler et introduktionsprogram specifikt rettet mod nye læger i afdelingen, hvilket bør etableres snarest. Man kunne overveje at etablere en UKYL-funktion, som kunne varetage denne opgave, alternativt udnævne en yngre læge, som har uddannelse som ansvarsområde også mhp. erfaringsudveksling og netværksdannelse med andre afdelinger (f.eks. andre laboratorie-specialer) på hospitalet. De yngre læger ønsker at blive inddraget mere i kvalitetssikringen på afdelingen. Yngre læger kan f.eks. modtage eksterne kvalitetsprogrammer (EQC) til gennemgang i de afsnit, de er tilknyttet. Ligeledes kan de involveres mere i akkrediteringsproces og -tiltag. Undervisningen på afdelingen kan med fordel afholdes med inddragelse af de yngre læger, gerne med en speciallæge eller en biokemiker som sparring, og den anførte case-præsentation kunne muligvis foregå hyppigere. Ifm. hoveduddannelsesforløbet vil erhvervelse af mange af de medicinske ekspert-kompetencer ske via en vekselvirkning mellem løsning af konkrete problemstillinger, klinikerkontakt og undervisning. Afdelingen synes til fulde at have disse muligheder, men der savnes en mere præcis beskrivelse af, hvilke færdigheder der erhverves hvordan både på analyseplan og mht. kliniske problemstillinger. Her vil en mere struktureret tilgang til inddragelse af de uddannelsessøgende læger give et bedre overblik over indlæringsforløbet og måske også højne læringen på afdelingen. Ifm. hoveduddannelsesforløbet er erhvervelse af de ikkemedicinske kompetencer lige så væsentlig, og her savnes et overblik over, hvordan disse mere bløde kompetencer erhverves. Inddragelse af de yngre læger i beslutningstagning, organisatoriske tiltag og ledelse generelt drøftes med uddannelsesledelsen, og som eksempel vil man tilstræbe at koble yngre læger på mindre opgaver, som de får ansvaret for at løse fra start til slut, selvfølgelig med den nødvendige supervision.

5 Konklusion fra inspektorer Overordnet: Samlet set er afdelingen både indstillet på og gearet til introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Der savnes som anført nogle konkrete ting (intro-program og evt. UKYL), lige som uddannelsesstrukturen bør beskrives nøjere. Faglighed: Den uddannelsessøgende læge får dagligt og overordnet løbende læring via afdelingens konkrete opgaver, men involvering i kvalitetssikring, akkrediteringsforløb, ledelsesbeslutninger og mere organisatoriske opgaver bør inkluderes. Status for indsatsområder, hvis der tidligere har været besøg Indsatsområder: Vi anbefaler, at det overvejes at etablere en UKYL-funktion, som helt konkret kan se på ovenstående, herunder introprogram, kompetencematrice (hvad erhverves hvor), analysegennemgange og koordinering af undervisningsopgaver. På sygehuset foreligger der gode muligheder for uddannelsesfora på tværs af specialer samt faggrupper, hvilket der som anført ses positivt på fra sygehusledelsens side. Afdelingen kan med fordel oparbejde en portefølje for mindre forskningsprojekter til yngre læger, der starter i afdelingen. Aftale mellem inspektorer og afdelingen: Nr. Indsatsområde Forslag til indsats Tidshorisont 1 Udfærdigelse af introduktionsprogram 1 mdr. Udfærdigelse af introduktionsprogram med deltagelse af uddannelsessøgende læge 2-3 mdr 2 Inddrage uddannelsessøgende læger i kvalitetssikring 3 Struktureret undervisningsprogram 4 5 YL modtager og gennemlæser kvalitetsrapporter inden speciallægen og sparrer med denne Plan for undervisningsprogram med deltagelse af uddannelsessøgende læge 1 mdr 3 mdr