Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
|
|
- Pia Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget besluttede den 19. august 215, at Økonomiforvaltningen skulle gennemføre en lighedsudredning på baggrund af et medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti. Den 8. marts 216 behandlede Økonomiudvalget lighedsudredningen, som sætter fokus på indkomst, uddannelse og boligforhold. I forlængelse heraf har fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen stillet en række opfølgende spørgsmål. Dette notat besvarer disse spørgsmål Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Jacob Hviid Hornnes Spørgsmål 1) Hvor mange enlige forsørgere er der i København i absolutte tal? Ved udgangen af 213 var der enlige i København, jf. figur 1. Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo Enlige Enlige med uden børn børn Ægtepar uden børn Ægtepar Ugifte uden børn Ugifte Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Def.: Voksne københavnere er defineret som alle københavnere, der ikke er hjemmeboende børn. Hjemmeboende børn kan være op til 24 år. Spørgsmål 2) Hvor mange enlige ligger under den tidligere fattigdomsgrænse? (En formue under 1. kroner og en årlig indkomst under 13. kroner i en periode på tre år i træk. Studerende undtaget.) Og hvad er deres uddannelsesniveau? I Københavns Kommune defineres fattigdomsgrænsen ved, at man i tre år i træk har haft en formue under 1. kr. og en indkomst under halvdelen af medianen for hele Københavns befolkning. Blandt enlige er der 588 personer, der i 213 lever op til dette kriterium og dermed er under fattigdomsgrænsen, jf. figur 2. Henholdsvis 744 og 25 enlige har haft formuer og indkomster under dette niveau, i henholdsvis et og to år og er dermed
2 ikke under fattigdomsgrænsen, men er i risiko for at komme det, hvis de fremover har lave indkomster og formuer. Figur 2. Antal enlige opdelt efter lavindkomstgrupper i Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Sammenlignet med enlige, der ikke har haft en lavindkomst i , har enlige, der har været ét eller flere år med lavindkomst, væsentligt kortere uddannelse, jf. figur 3. Der er særligt mange, der kun har grundskole som højeste uddannelse, og der er forholdsvis mange med uoplyst uddannelse. Andelene med lange og mellemlange uddannelser er samtidig lavere, end for enlige, som ikke har oplevet fattigdom. Figur 3. Uddannelse opdelt efter lavindkomstgrupper for enlige Andel i % års lavindkomst års lavindkomst 2 års lavindkomst 3 års lavindkomst år 1 år 2 år 3 år Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Side 2 af 8
3 Spørgsmål 3) Hvad er den gennemsnitlige indkomst og det gennemsnitlige rådighedsbeløb for enlige i København? Velfærdsanalyseenheden har ikke oplysninger om enlige s faste udgifter til bolig etc. og kan derfor ikke beregne deres rådighedsbeløb. 1 Den disponible indkomst er et mål for indkomster, som består af den samlede indkomst herunder overførsler inkl. beregnet lejeværdi, fratrukket skat, renteudgifter, betalt underholdbidrag, tilbagebetalingspligtig for kontanthjælp samt skattefri tillæg til eksempelvis pensionister. I gennemsnit var den disponible indkomst for enlige i 213 knap 245. kr. i København, jf. nedenstående figur 4. Figur 4. Gennemsnitlig disponibel indkomst og gennemsnitlig ækvivaleret disponibel familieindkomst for enlige samt par med børn ultimo Disponibel indkomst enlige Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Ækvivaleret disponibel Ækvivaleret disponibel familieindkomst enlige familieindkomst par Den ækvivalerede disponible familieindkomst tager højde for, dels hele familiens samlede indkomst, herunder overførsler, og den tager dels højde for det forøgede forbrug ved at bo flere sammen, såvel som de stordriftsfordele dette giver. Den er dermed et godt udgangspunkt for at beregne en enlig forælders forbrugsmuligheder, når der tages højde for, at vedkommende skal forsørge ét eller flere børn. Den er derfor også meget velegnet til at sammenligne indkomster på tværs af familieformer. I gennemsnit var den ækvivalerede disponible familieindkomst knap 18. kr. for de enlige, jf. figur 4. 1 Beskæftigelsesministeriet foretager analyser af rådighedsbeløb, blandt andet denne analyse af rådighedsbeløb for enlige mødre: f Side 3 af 8
4 Dermed er deres indkomster væsentligt lavere end for par, der har en ækvivaleret disponibel familieindkomst på 265. kr. Spørgsmål 4) Kan vi få udleveret en graf tilsvarende figur 6.3, men for 2. og 3. decil? Figur 6.3 i lighedsudredningen viser udviklingen fra 2 til 213 i socioøkonomisk status blandt københavnere med indkomst i decil. Både i 1., 2. og 3. decil udgør grundniveau, samt gruppen Øvrige, der blandt andet inkluderer kontanthjælpsmodtagere og borgere udenfor arbejdsmarkedet, en meget stor andel, jf. figur 5-7. I 2. og 3. decil er gruppen Pensionister etc. dog også ret stor, om end gruppens andel falder kraftigt over tid. I 1. decil er andelen af grundniveau faldende over tid, samtidig med at den er stigende i de to andre deciler. Figur 5. Fordeling af socioøkonomisk status i 1. decil i København i Topledere højeste niveau mellemniveau grundniveau Selvstændige Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister Forsikrede ledige Øvrige Note: I statistikken indgår borgere på 15+ år. Kategorien øvrige omfatter borgere på kontanthjælp samt borgere uden for arbejdsmarkedet. Decilgrænserne er opgjort for den ækvivalerede disponible familieindkomst i faste 213-priser. Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik Side 4 af 8
5 Figur 6. Fordeling af socioøkonomisk status i 2. decil i København i Topledere højeste niveau mellemniveau grundniveau Selvstændige Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister Forsikrede ledige Øvrige Note: I statistikken indgår borgere på 15+ år. Kategorien øvrige omfatter borgere på kontanthjælp samt borgere uden for arbejdsmarkedet. Decilgrænserne er opgjort for den ækvivalerede disponible familieindkomst i faste 213-priser. Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik Figur 7. Fordeling af socioøkonomisk status i 3. decil i København i Topledere højeste niveau mellemniveau grundniveau Selvstændige Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister Forsikrede ledige Øvrige Note: I statistikken indgår borgere på 15+ år. Kategorien øvrige omfatter borgere på kontanthjælp samt borgere uden for arbejdsmarkedet. Decilgrænserne er opgjort for den ækvivalerede disponible familieindkomst i faste 213-priser. Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik Side 5 af 8
6 Spørgsmål 5) Hvilke faggrupper og uddannelser har personerne i Lønmodtager-gruppen? / Kan Lønmodtager-gruppen i figur og de tilsvarende figurer for 2. og 3. decil brydes ned i faggrupper2 og uddannelse? Og kan vi i givet fald få en figur lig 6.3, men kun med grupperne under Lønmodtagere (både for 1., 2. og 3. decil)? Uddannelsesmæssigt er 1. og 2. decil forholdsvis ens. Omkring halvdelen har en gymnasial uddannelse, og omkring 2 pct. har hhv. en mellemlang uddannelse eller grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I 3. decil er der mindre forskel mellem de tre uddannelsesgrupper, og andelen med erhvervsfaglig uddannelse har en større andel end i de to andre deciler, jf. figur 8-1. Figur 8. Fordeling af uddannelse for lønmodtagere i 1. decil i København i Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik. 2 Det har desværre ikke været muligt at opdele på faggrupper, da denne oplysning ikke er i datasættet. Side 6 af 8
7 Figur 9. Fordeling af uddannelse for lønmodtagere i 2. decil i København i Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 1. Fordeling af uddannelse for lønmodtagere i 3. decil i København i Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole Kilde: Egne beregninger baseret på særkørsel fra Danmarks Statistik. Side 7 af 8
8 Spørgsmål 6) I forhold til figur 6.1 på side 44 i lighedsredegørelsen: Kan vi få info om indkomsten i de husstande, hvor børnene ikke er i institution? Gerne udspecificeret graf med for de nederste tre deciler. I lighedsudredningen blev det undersøgt, hvor mange af de københavnske børn i daginstitutionsalderen, der ikke var i dagpasning, hvilket fremgår af figur 6.1 i lighedsudredningen. Denne analyse var baseret på Danmarks Statistiks registerdata. Nedenstående figur indeholder data fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, som også tager højde for børn i privat dagpasning. Her ses det, at der blandt kommunens børn fra 1-5 år er i alt 2.23 børn, der ikke er tilmeldt nogen af de kommunale eller private pasningsordninger. Indkomstmæssigt er det overvejende lavindkomstfamilier, hvor børn er uden kommunale eller private pasningsordninger. Således er 392 af børnene i en familie, hvor den ækvivalerede disponible familieindkomst er i den første decil i den københavnske befolkning, jf. figur 11. Dette vil sige, at de indkomstmæssigt befinder sig blandt de 1 pct. af de københavnske familier med de laveste indkomster. I takt med stigende indkomst falder antallet af børn i de pågældende deciler. Figur 11. Fordeling i indkomstdeciler ultimo 213 for børn uden kommunale eller private pasningsordninger Decilgrænser Kbh Decil kr. 2. Decil kr. 3. Decil kr. 4. Decil kr. 5. Decil kr. 6. Decil kr. 7. Decil kr. 8. Decil kr. 9. Decil kr. 1. Decil kr. Deciler En decil udgør en tiendedel af befolkningen. En decilgrænse er den yderste værdi - laveste eller højeste indenfor en decil. Den øvre decilgrænse for den 1. decil angiver, hvor lav en indkomst man skal have for at være blandt de 1 pct. med de laveste indkomster. Den nedre decilgrænse for den 1. decil angiver tilsvarende, hvor høj en indkomst man skal have for at være blandt de 1 pct. med de højeste indkomster. Note: deciler for ækvivaleret disponibel familieindkomst. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik suppleret med data fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Side 8 af 8
Svar på spørgsmål fra Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Ninna Thomsen den 3. juni angående børn uden dagpasning
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Svar på spørgsmål fra Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Ninna Thomsen den 3. juni angående børn uden dagpasning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mere5. Indkomstudvikling
64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mere6. Formueopgørelser 2005
70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,
Læs mereSpørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen E-mail: Borgmesteren@suf.kk.dk Kære Ninna Thomsen 2-5-216 Sagsnr. 216-212113
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017 Til brug ved budgetseminaret januar 2017 udleveres
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereDA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom
DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mere3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005
42 - Indkomsttyper 3. Hvem har hvilke typer i 2005 Forskellige befolkningsgrupper har forskellig sammensætning af. Det er klart, at pensionistens og den arbejdsløses hovedsageligt består af overførsels,
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereForsikring & Pension Pensionsformuer
Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereUglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Uglevang 321-11 201 Allerød DS-kode: 0267 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere 0-6 år 7-17 år
Læs mereLønmodtageres finansielle formuer
Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereLillerød Boligforening afd. 10 Ørnevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1.
Lillerød Boligforening afd. 10 Ørnevang 32 201 Allerød DS-kode: 0266 Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2012-2016 Personer i alt Personer af dansk oprindelse Indvandrere og
Læs mereBørn og unge i kommunens institutioner
Børn og unge i kommunens institutioner Kontakt hos Danmarks Statistik: Anita Saaby Datagrundlag Anvendte registre Datakonstruktion Befolkningsstatistikken pr. 1.1.2019 med familietype og herkomst Familiernes
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereDS-kode: AAB afd Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
AAB afd 55 DS-kode: 0029 183 Ishøj Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2009-2013 Personer i alt 4.052 3.895 4.049 4.171 4.176 20.756 20.606 20.797 21.087 21.131 0-6 år 410 398
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereDS-kode: Vildtbanegård BS. 183 Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Vildtbanegård BS DS-kode: 0028 183 Ishøj Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2009-2013 Personer i alt 2.073 2.080 2.090 2.102 2.212 20.756 20.606 20.797 21.087 21.131 0-6 år
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereLIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016
LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereDS-kode: Domea Vejleåparken. 183 Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar
Domea Vejleåparken DS-kode: 0030 183 Ishøj Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2009-2013 Personer i alt 798 775 782 811 799 20.756 20.606 20.797 21.087 21.131 0-6 år 93 90 93
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mere3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig
Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereStatistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereStatistik på geografi. Kvadratnet. Dokumentation af standardvariabler
Statistik på geografi Kvadratnet Dokumentation af standardvariabler 13 02 2019 Indhold DST 01 Højest personlige indkomst... 2 DST 02 Husstandsindkomst... 4 DST 03 Husstandenes nettorestformue (v2)... 6
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereHvem betaler for krisen?
En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereRegistreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )
Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig
Læs mere