DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

Transkript

1 Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen og frem til situationen i dag. Undervejs i denne udvikling frem til vore dage kommer han ikke mindst ind på, hvordan den kolde krig spillede ind på EU s relationer til udviklingslandene og hvad afslutningen af den kolde krig har betydet for disse relationer. Bogens anden del behandler EU s bistandspolitik både den langsigtede bistand, hvor målet er at skabe bæredygtig udvikling, og den mere kortsigtede nødhjælp, hvor målet ofte er at redde liv her og nu. Bogens tredje del behandler EU s handelspolitik over for udviklingslandene. Her vil det formentlig overraske mange, at EU giver de fattigste udviklingslande toldfri adgang til EU s marked, og at det i vidt omfang er den europæiske forbrugers høje krav til produktsikkerhed, der udgør en hindring for producenterne i de fattigste udviklingslande i at komme ind på det europæiske marked. DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Foto: Christoffer Regild mest centrale aspekter af den Europæiske Unions relationer til udviklingslandene. DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE HISTORIE, BISTAND OG HANDEL Den Europæiske Union og udviklingslandene historie, BISTAND og handel giver en overskuelig, samlet introduktion til de MORTEN BROBERG Den Europæiske Union spiller en væsentlig rolle for mange af verdens udviklingslande. Det ses både historisk og kulturelt, idet mange af udviklingslandene er tidligere europæiske kolonier, det ses i forbindelse med udviklingsbistand, hvor Den Europæiske Union og de 28 medlemsstater samlet udgør den største donor af bistand, og det ses i handelsmæssige forhold ikke mindst fordi mange udviklingslande er økonomisk afhængige af eksport til det europæiske marked. MORTEN BROBERG HISTORIE, BISTAND OG HANDEL Morten BroBerg er professor i international udviklingsret ved Københavns Universitet. Hans forskning er i høj grad tværvidenskabelig med et særligt fokus på EU s relationer til udviklingslandene. I 2014 modtog han Uddannelses- og forskningsministeriets store EliteForsk-pris for sit bidrag til udviklingen af nye retsvidenskabelige områder inden for international udviklingsret, hvor han placerer sig helt centralt i den internationale forskning. samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Omslag: Imperiet.dk

2

3 Morten Broberg Den Europæiske Union og udviklingslandene Historie, bistand og handel

4 Morten Broberg Den Europæiske Union og udviklingslandene Historie, bistand og handel 1. udgave 2016 Samfundslitteratur 2016 Forlagsredaktør: Birgit Vrå Manuskriptredaktør: Anders Juhl Gajhede Omslag: Imperiet (Annette Borsbøl) Sats og figurer: Steen Christensen, SL grafik (slgrafik.dk) Korttegning: Yvon Lindschouw Bogen er sat med Franklin Gothic, Kievit og Minion Pro Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S ISBN trykt udgave: ISBN e-bog: Billederne i figur 1.1, 1.3, og 1.4 er gengivet med tilladelse fra Getty Images. Billedet i figur 2.1 er gengivet med tilladelse fra Magnum Photos. Billederne i figur 9.1 er gengivet med tilladelse fra The Economist Newspaper Limited. Billedet i figur 10.4 er gengivet med tilladelse fra European Union/ECHO. Samfundslitteratur info@samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indhold Forord 11 Introduktion Bogens baggrund Pædagogisk tilgang Den røde tråd Hvis du vil vide mere 21 DEL 1 DEN HISTORISKE UDVIKLING Quiz 29 Om første del Fra kolonitid til grundlæggelsen af EU Oversigt Europa som kolonimagt Fra kolonier til uafhængighed Oprettelsen af EU og relationerne til Afrika Udviklingslandene og den kolde krig Oversigt Den kolde krig kort fortalt Den kolde krig og udviklingslandene Når to elefanter slås, er det græsset under dem, der lider Latinamerika Asien Afrika EU s relationer til udviklingslandene under den kolde krig 67

6 3. Efter den kolde krig Oversigt Fra bipolær verden til amerikansk eneherredømme Central- og Østeuropa går fra at være EU s fjender til at blive del af EU EU går fra økonomisk fællesskab til politisk union Fra nutiden og ind i fremtiden 82 Opsummering 84 DEL 2 BISTAND Quiz 89 Om anden del Hvorfor give bistand? Udviklingsbistand omfang, hvem er modtagerne, og hvordan gives støtten? Oversigt Bistandens omfang og modtagere Begyndelsen Hvornår er der tale om udviklingsbistand? Hvem giver og hvor meget giver de? Hvem er modtagerne af udviklingsbistand? Finansieringen og modtagerne af bistanden samt måden, hvorpå den gives Oversigt Finansiering (EUF eller budget) Hvem giver EU bistand til? Oversigt Den Europæiske Udviklingsfond (AVS-landene) Støtte over EU s budget (alle udviklingslande) 115

7 5.3.4 Hvordan gives bistanden? Oversigt Bilateral og multilateral bistand Bunden eller ubunden støtte Projektstøtte, budgetstøtte og sektorstøtte Opfølgning, når bistanden er givet Bistandens aktører Oversigt Modtagerlandet EU-aktører Civilsamfundets rolle Erhvervslivet Internationale organisationer FN Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) OECD Generelle principper for EU s udviklingsbistand Oversigt Giv ham ikke en fisk giv ham hellere et fiskenet De tre K er Oversigt Kohærens (sammenhæng) Koordination Komplementaritet Årtusindemålene (MDG) Menneskerettigheder, demokrati og udviklingsbistand Oversigt Betinget bistand Menneskerettighedsklausuler Missionærprincippet 159

8 8.3 Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) God regeringsførelse (korruption) Bistanden set fra modtagerlandet Oversigt Gavner udviklingsbistanden modtagerlandet? Skader udviklingsbistanden modtagerlandet? Humanitær bistand Oversigt Hvad er humanitær bistand? Den humanitære bistands omfang og modtagere Principper ved tildeling af humanitær bistand Aktører og procedurer i EU s humanitære bistand Den humanitære bistand set fra modtagerlandet Overgang fra humanitær bistand til udviklingsbistand (LRRD) 184 Opsummering 187 DEL 3 EU S SAMHANDEL MED UDVIKLINGS- LANDENE Quiz 193 Om tredje del Handel og velfærd EU s toldmure Oversigt Etablering af en fælles toldmur Verdenshandelsorganisationen WTO og reglerne om told over for udviklingslandene Oprettelsen af GATT og WTO 211

9 WTO-reglerne og toldmæssig fortrinsstilling af udviklingslandene EU s fortrinsstilling af udviklingslandene i dag (GSP) Økonomiske partnerskabsaftaler (EPA-aftaler) Produktkrav Oversigt Fælles standarder og samhandel EU s produktkrav særligt på fødevareområdet Private standarder Fairtrade EU s landbrugspolitik og udviklingslandene Oversigt Skitse over EU s (tidligere) fælles landbrugspolitik EU s (tidligere) fælles landbrugspolitiks indvirkning på udviklingslandene EU s fælles landbrugspolitik i dag 240 Opsummering 242 Centrale begreber 243 Oversigt over EU s samarbejdsaftaler med AVS-landene 274 Figuroversigt 281 Kort 281 Figurer og tabeller 282 Fotografier 283 Stikordsregister 285