Notat. Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Transkript

1 Notat Svar på spørgsmål stillet ved byrådsmøde den 29. august 2012 til Fremtidig seksualundervisning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Til Børn og Unge-udvalget Den 31. august 2012 Aarhus Kommune Børn og Unge Lone Norlander Smith (SF) stillede følgende spørgsmål: 1. Det er uklart, hvori kvalitetsrapporterne skal bidrage til at sikre en bedre seksualundervisning på den enkelte skole og for den enkelte elev? For det første bidrager spørgsmålet i årets kvalitetsrapporter til at sætte styrket lokalt fokus på sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i skolen. I forbindelse med ledelsens svar i kvalitetsrapporten sikres en lokal refleksion over fagets tilrettelæggelse og organisering, og i den efterfølgende kvalitetssamtale kan det give anledning til en fælles drøftelse mellem skolens parter. Her er eleverne blandt andet repræsenteret i skolebestyrelsen og elevrådene jf. også besvarelsen af spørgsmål 7. Sundhed og Trivsel Grøndalsvej Veiby J Sagsnummer: Sagsbehandler: Karen Mette Hansen Telefon: For det andet bidrager inddragelsen af emnet i kvalitetsrapporten til at give samlet viden om, hvordan der på skolerne arbejdes med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. En samlet viden om skolernes arbejde med faget er nødvendig for at kunne målrette eventuelle fremtidige indsatser. 2. Vil der blive stillet krav om et bestemt antal timer og organisering, eller kan der alternativt indtænkes en ramme, der kan sikre, at undervisningen finder sted? Der vil ikke blive stillet krav om et bestemt antal timer og en bestemt organisering. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på alle klassetrin 1. Emnet har ikke et selvstændigt timetal, men gennemføres som en integreret del af sko- 1 Færdselslære (faghæfte 20) samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (faghæfte 22) er de to andre obligatoriske emner.

2 lens obligatoriske fag. Faghæfte 21 2 beskriver, hvordan der undervises i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra klasse med trinmål for undervisningen på hhv. 3., 6. og 9. klassetrin som ramme. Faghæfter 20, 21 og 22 adskiller sig fra de fleste andre faghæfter ved ikke at være tilknyttet et bestemt fag. Det er derfor op til skoleledelsen at beslutte, i hvilke fag og med hvilke metoder trinmål og slutmål opnås, også hvad angår seksualundervisning. Jf. Børn og Unges styringsfilosofi er det de enkelte skoler, som har råderummet til at vurdere hvilken decentral løsning, man finder bedst på den enkelte skole. Den understøttelse, som Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge kan bidrage med for at sikre, at undervisningen kvalificeres, er - Eksempler på organisering af samarbejdet mellem skole og sundhedsplejen - Koordinerede og fast organiserede forløb med kompetenceudvikling for fagpersoner, dialogbaseret undervisning ung-yngre og deltagelse i kampagner som Uge Sex 3 - særlig lokal læseplan for området (Med inspiration fra Københavns og Holstebro Kommuner, der i samarbejde med Sex og Samfund har udarbejdet vejledninger til seksualundervisning) Hvad er indhold og konsekvens af standarden for basissamarbejde med skole og sundhedstjeneste? I løbet af foråret 2012 er der i Børn og Unge udarbejdet et forslag til en standard for basissamarbejde til organisering af samarbejdet mellem sundhedsplejen og skolerne, - med særligt fokus på seksualundervisningen. Standarden er blevet drøftet med formanden for skolelederforeningen, sundhedsplejelederne, områdecheferne og de pædagogiske chefer. Alle parter har ved drøftelserne givet udtryk for en positiv holdning til standarden og anbefaler, at den bruges på skolerne. 2 Fælles Mål 2009, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og Side 2 af 9

3 Sundhedsplejerskerne i alle fem sundhedsplejeområder er blevet orienteret om og har drøftet standarden, de mødes med skoleledelsen for lokalt at aftale nærmere. Standarden omfatter anbefalinger angående information/ kommunikation, samarbejdsmøder og sundhedspædagogiske aktiviteter. Den implementeres i et tværgående og tværfagligt samarbejde mellem skole og sundhedspleje (Ledelse, fagpersoner, områdekoordinatorer og områdechefer) for yderligere at udvikle og organisere seksualundervisningen i skolen. For nærmere information om indholdet af standarden, se Bilag 1. I Aarhus Kommune er der forskel på, hvordan samarbejdet mellem skole og skolesundhedspleje er organiseret. Samarbejdet kan eksempelvis have en fast organisering i et årshjul med fokus på samarbejde med de enkelte teams. Samarbejdet kan også udelukkende være personbåret af enkelte lærere eller sundhedsplejersken, og er dermed sårbart ved personalemæssige forandringer. Hvis standarden benyttes forventes det, at konsekvensen vil være, at - alle skoler gennemfører den obligatoriske seksualundervisning, jf. Faghæfte 21 - det tværfaglige samarbejde om årgang, klasse og den enkelte elev styrkes - ressourceforbruget for såvel skole som sundhedsplejerske kan blive mindre - der gives et mere ensartet tilbud til eleverne 4. Hvordan sikres, at den fremtidige kompetenceudvikling af lærere og sundhedsplejen udbredes til alle skoler, og vil det blive pålagt, at skolerne deltager i disse kompetenceforløb? Børn og Unge vil informere om og motivere til deltagelse i kompetenceudviklingen. Dette sker bl.a. gennem - god og praksisrelevant information - samarbejde mellem skole og sundhedspleje - koordinering med eksempelvis Uge Sex og dialogbaseret ungyngre undervisning - brug af læseplan vejledning til seksualundervisning - indtænkning i forhold til skoleårets planlægning. Side 3 af 9

4 Det er på skolerne en lokal vurdering og prioritering, der afgør, om man beslutter sig for at deltage i kompetenceudviklingen. 5. Hvordan sikres, at den enkelte skole vil benytte sig af tilbuddene, hvis der indgås en kommunal samarbejdsaftale (med Sex og Samfund)? Som besvaret i spørgsmål 4, vil Børn og Unge informere om og motivere til at benytte tilbuddene, men det decentrale lokale råderum indebærer, at det er skolernes lokale vurdering og prioritering, der afgør, om man beslutter sig for at benytte sig af tilbuddene i en kommunal samarbejdsaftale. 6. Hvordan er vores specialskoler og specialklasseelever indtænkt i disse planer? Specialskolerne får de samme tilbud som kommunens øvrige skoler. De vurderer så, om tilbuddet er relevant i forhold til deres målgruppe og deres eksisterende indsats på området. Seksualundervisningen på specialskolerne (Langagerskolen og Stensagerskolen) varetages hovedsageligt af deres seksualvejledere. Disse er uddannet til specielt at vejlede børn og unge med specifikke vanskeligheder. I samarbejde med lærerne og forældrene laves en kontinuerlig indsats gennem hele skoleforløbet tilpasset den enkelte elev. Samarbejdet mellem sundhedsplejersken omfatter videndeling i forhold til materialer, kontakter, kurser og konferencer på seksualundervisningsområdet. Der afholdes møder 1-2 gange årligt med henblik afklaring af forventninger. 7. Kan indstillingen evt. læne sig mere op ad den indstilling, der er kommet fra de unge selv? Elevrådene på skolerne kan opfordres til at tage seksualundervisning op som tema på skolerne således at man lokalt på skolerne involverer elever på tværs af klasser i en drøftelse og vurdering af undervisningens indhold og organisering. Side 4 af 9

5 Undervisningen skal jf. Faghæfte 21 netop knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber. Eleverne skal aktivt involveres i beslutninger om undervisningens indhold for at engagere sig og tage medansvar. Temadrøftelserne kan f.eks. være en del af den lokale refleksion over fagets tilrettelæggelse og organisering, som opfølgning på kvalitetsrapportens spørgsmål om skolens undervisning i Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Jette Skive fra DF stillede følgende spørgsmål: 8. Hvor har Børn og Unge-byrådet tænkt sig, at timerne til seksualundervisning skal komme fra? Besvares ikke af Børn og Unge 9. Kan Lysthuset genåbnes? I forbindelse med strukturreformen i 2007 overtog Magistraten for Sundhed og Omsorg (MSO) Center for seksuel sundhed - Lysthuset fra amtet. Dette blev omdannet til Sundhedshus for Unge med tilbud om borgerrettet forebyggelse i form af sundhedsformidling til skoleelever i forhold til KRAM-faktorerne og seksuel sundhed. Sundhedshus for Unge er medio 2011 nedlagt og lagt sammen med Sundhedscenteret (Patientrettet forebyggelse) under rammen af Folkesundhed Aarhus. MBU og MSO samarbejder om indsatser i forhold til børn og unges seksuelle sundhed. Aktuelt arbejder vi på at indgå en fælles samarbejdsaftale med Sex og Samfund 5. I udkastet hertil indgår bl.a. samarbejde om sundhedsformidling til skoler og ungdomsuddannelser. Udkastet rummer samarbejde om Dialogbaseret undervisning for 8. klasser fra skoler i Aarhus Kommune Kompetenceudvikling for lærere/sundhedsplejersker Sparring i forhold til læseplaner mv. (grundskole + ungdomsuddannelser) Særlig indsats i forbindelse med Uge Sex og andre kampagner (grundskole + ungdomsuddannelser) Dataindsamling: Evaluering og dokumentation (grundskole + ungdomsuddannelser) 5 Side 5 af 9

6 Dialogbaseret undervisning for ungdomsuddannelser Interaktivt foredrag/oplæg Sexoraklerne på ungdomsuddannelser Kompetenceudvikling hos forvaltning og hos lærere (ungdomsuddannelser) Lars Skov fra DF stillede følgende spørgsmål 10. Kan der foregå børn og unge rådgivning i eksempelvis sundhedscentrene? (Til svar på dette spm. er der indhentet bidrag fra MSO) Det vil umiddelbart ikke være muligt at have børn og unge rådgivning på sundhedscentrene eller lokalcentrene. Personalet her har ikke de kompetencer, der er nødvendige for at kunne give rådgivning i forhold til målgruppen og i forhold til seksuel sundhed. Eksempelvis er der ikke ansat sundhedsplejersker. Jette Jensen fra EL havde følgende spørgsmål 11. Er det muligt at fastlægge et fast timetal? Se ovenfor i svar på spørgsmål 2. Børn og Unge vil desuden gerne undersøge i hvilket omfang det er muligt at oprette valgfag i Ungdomsskolen, der kan være med til at supplere seksualundervisningen i skolen. Jette Jensen fra EL anbefalede ung-yngre dialogbaseret undervisning Hertil har Børn og Unge følgende kommentar: Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) varetog indtil sommeren 2011 denne supplerende seksualundervisning til klasse i regi af Sundhedshus for Unge. Ønskes der nu dialogbaseret undervisning ung-til-yngre, må skolerne og skolesundhedstjenesten benytte sig af tilbud fra organisationer som Sex og Samfund. Som nævnt ovenfor samarbejder MBU og MSO om indsatser i forhold til børn og unges seksuelle sundhed. Aktuelt arbejder vi på at indgå en fælles samarbejdsaftale med Sex og Samfund. I udkastet til aftalen indgår bl.a. tilbud om dialogbaseret undervisning ung til yngre. Sex & Samfunds dialogbaserede undervisning er ung-til-yngre undervisning, og underviserne bliver løbende uddannet fagligt og pædagogisk. Målsætningen med undervisningen er, dels at bidrage til øget Side 6 af 9

7 mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination og dels at de unge udvikler kompetencer til at træffe oplyste og reflekterede valg i forhold til køn, krop, sex og kærlighed. Seksualundervisningen tilrettelægges inden for rammerne af Faghæfte 21. Side 7 af 9

8 BILAG 1 Alle skoleledelser har via Ugepakken 6 i juni 2012 fået information om standarden for basissamarbejde, og at Børn og Unge anbefaler, at den bruges på skolerne. De får at vide, at skolesundhedsplejersken vil hjælpe med at sætte samarbejdet om standarden i gang. På et møde gennemgår og drøfter skolens ledelse og sundhedsplejersken standardens indhold. Herefter laver de et udkast til aftale om det videre samarbejde. Her vil der selvfølgelig være lokale forskelle i forhold til organisering af møder og sundhedspædagogiske aktiviteter. Og måske er der allerede eksisterende aftaler om samarbejde. Standarden omfatter: Samarbejde om information/kommunikation Skolen opdaterer regelmæssigt hjemmeside og Skoleintra i forhold til oplysninger om sundhedsplejersken, hendes træffetider, arbejdsområder og sundhedsplejens skoletilbud 7. Såvel sundhedsplejersken som skolen leverer oplysninger hertil. Skoleintra er et forum, hvor sundhedsplejersken og det pædagogiske personale, forældre og elever kan kommunikere 8. Skolen sørger for at gøre Skoleintra tilgængeligt for sundhedsplejersken. Såvel sundhedsplejersken som skolen benytter Skoleintra i det daglige arbejde. Som udgangspunkt benytter sundhedsplejersken Skoleintra, når hun er på skolen. Sundhedsplejersken skal have adgang til information om skolens organisation hvem skal hun eksempelvis kontakte, koordinere og samarbejde med i de enkelte teams? Skolen leverer denne information. Samarbejdsmøder Sundhedsplejersken deltager i møde/møder med skolens pædagogiske personale ved skoleårets start. Efter behov kan der være tale om pædagogisk rådsmøde, lærermøde, personalemøde i SFO, teammøde. Her præsenteres som minimum sund- 6 Ugepakken indeholder information og opgaver til lokale ledere fra Børn og Unges fælles funktioner 7 Sundhedsplejen udarbejder generel skabelon til brug i alle fem sundhedsplejeområder. Den vil være klar i september På nogle skoler benytter flere forældre ikke Skoleintra. Her skal det sikres, at sundhedsplejersken har anden mulighed for kommunikation. Side 8 af 9

9 hedsplejersken, hendes arbejdsområder og sundhedsplejens skoletilbud (herunder pubertetsundervisning og seksualundervisning). Øvrigt indhold aftales mellem sundhedsplejersken og mødelederen, herunder sundhedsplejerskens deltagelse i øvrigt. Mødelederen sørger for mødeindkaldelse til sundhedsplejersken. Omfang af mødeaktivitet aftales lokalt mellem skole og sundhedsplejerske. Møderne skal indgå i skolens årsplanlægning. Tværfaglige drøftelser foregår mellem skole og sundhedspleje efter aftale med forældre. Drøftelserne har til formål at støtte de enkelte fagpersoner til i fællesskab at finde frem til den meste hensigtsmæssige opfølgning på en bestemt bekymring for en elevs udvikling og trivsel. (JF. Serviceloven og Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2011 ). Mødernes omfang og struktur aftales lokalt mellem sundhedsplejersken og skolen. Samarbejde om sundhedspædagogiske aktiviteter Sundhedsplejens skoletilbud omfatter i Aarhus Kommune en række sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, eksempelvis pubertetsundervisning på mellemtrinnet og seksualundervisning i udskolingen, - for grupper og for klasser. Organiseringen af denne undervisning foregår i et samarbejde mellem sundhedsplejersken og de enkelte teams på mellemtrin og i udskoling. Ramme for samarbejdet aftales lokalt mellem skolens ledelse og sundhedsplejersken. I løbet af skoleåret samarbejder sundhedsplejersken og skolen så om information/kommunikation og sundhedspædagogiske aktiviteter, og de har samarbejdsmøder Ved slutningen af skoleåret evaluerer og justerer sundhedsplejersken og skoleledelsen aftalen. I den forbindelse vil sundhedsplejersken og skolen blive bedt om at besvare et kort spørgeskema om samarbejdet. Pædagogisk Afdeling udsender dette. Side 9 af 9