29. november /Jonas Østrup. Høringsnotat vedr. prissætning af uncontended VULA ved POI0 og udmøntningsprincipper for vectoriseringsomkostninger

Transkript

1 29. november 2013 /Jonas Østrup Høringsnotat vedr. prissætning af uncontended VULA ved POI0 og udmøntningsprincipper for vectoriseringsomkostninger Erhvervsstyrelsen udsendte den 25. september 2013 udkast til tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 samt notat vedrørende udmøntningsprincipper for vectoriseringsomkostninger i høring. Erhvervsstyrelsen havde ved høringens afslutning den 16. oktober 2013 modtaget høringssvar fra TDC, Telia, Telenor, Global Connect og Concepy. Erhvervsstyrelsen notificerede afgørelsen til Kommissionen den 24. oktober I forbindelse med at afgørelsen blev notificerede til Kommissionen, anmodede Erhvervsstyrelsen branchen om bemærkninger vedrørende modelleringen af backhaul produkter. Erhvervsstyrelsen modtog den 15. november 2013 bemærkninger fra TDC. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr erst@erst.dk Kommissionens bemærkninger Kommissionen bemærker, at Erhvervsstyrelsen foreslår at fastsætte adgangspriser for uncontended VULA POI 0 ved hjælp af en fremgangsmåde, der allerede anvendes ved fastsættelsen af priserne for de andre typer VULA-produkter, der kræves af operatøren med en stærk markedsposition i Danmark. Netomkostningerne (eksklusive aktivt udstyr) mellem slutbrugeren og lokalcentralen beregnes således på baggrund af de historiske omkostninger ved kobbernettet, og omkostningsmodellen for accesnettet omfatter ikke omkostninger ved fiber. Kommissionen gør som i sin vurdering af foranstaltninger vedrørende VULA og i overensstemmelse med Kommissionens nyligt offentliggjorte henstilling om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikkediskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd16 opmærksom på, at det er usandsynligt, at en sådan fremgangsmåde vil sende et pålideligt signal til investorer om etablering eller køb af NGA-infrastrukturer. Kommissionen erkender dog, at Erhvervsstyrelsen skal sikre en ensartet prisfastsættelse af det nye uncontended VULA-produkt og de forskellige adgangsprodukter, der allerede findes på markedet. Kommissionen bemærker endvidere, at Erhvervsstyrelsen anfører, at den vil genoverveje anvendelsen af historiske omkostninger i sin nye LRICmodel, der i øjeblikket er under revision, og fastsætte faste adgangspriser i overensstemmelse hermed i I lyset heraf opfordrer Kommissionen

2 2/16 Erhvervsstyrelsen til så hurtigt som muligt at ændre metode til beregning af VULA-priser ved at opstille en model for et hypotetisk effektivt NGAnet og anslå omkostningsforskellen mellem kobber- og FTTC/FTTHbaserede adgangstjenester, jf. Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd. Erhvervsstyrelsen har noteret Kommissionens bemærkninger. Erhvervsstyrelsen har, som Kommissionen bemærker, iværksat en revision af LRAIC-modellen for det faste net, som afsluttes i løbet af Som en del af revisionen vil Erhvervsstyrelsen i størst muligt omfang tage hensyn til Europa-Kommissionens henstilling vedrørende principper for omkostningsmodellering. Anvendelse af kort mv. TDC er generelt enig i styrelsens beskrivelse af anvendelsen af NCNCkort mv. TDC gør dog opmærksom på, at operatørerne kun har valgfriheden mellem brug af ét eller to fiberkabler, når der er tilstrækkelig med ledige fibre. Såfremt der er knaphed på fibre, må operatøren benytte løsningen med én fiber. Ligeledes kan en allerede etableret operatør være nødsaget til at ændre fremføringen fra to til en fiber, hvis der skal skaffes fiber til en anden operatør, som ønsker at anvende backhaul. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at en alternativ operatør kun har valgfrihed mellem brug af ét eller to fiberkabler i de tilfælde, hvor der er to eller flere ledige fiberkabler. Erhvervsstyrelsen er imidlertid ikke enig med TDC i, at en allerede etableret operatør kan være nødsaget til at ændre fremføringen fra to til én fiber. I denne forbindelse skal styrelsen bemærke, at de gældende LRAIC backhaul priser er for to fibre, og at TDC ikke kan inddrage en fiber fra allerede afsatte forbindelse. Udnyttelse af linjekort Det er TDC s opfattelse, at styrelsen er meget optimistisk mht. udnyttelsen af NCNC-kortet. TDC gør opmærksom på, at udnyttelsen af fire ud af seks porte er en gennemsnitsudnyttelse over året. TDC er uforstående overfor, at styrelsen kan antage, at der på samtlige DSLAM er med installeret NCNC-kort (som initieres af den først operatør) i gennemsnit er fire operatører over hele år 2014, der anvender POI0. TDC anfører, at selskabet end ikke kan sætte navn på fire operatører, som ville anvende samme fremskudte DSLAM. TDC skal foreslå at opdatere udnyttelse årligt og a priori antage en gennemsnitlig udnyttelse af én port pr. DSLAM. Telia fremfører, at det fremgår af udkastet til tillægsafgørelse, at Erhvervsstyrelsen antager, at fire ud af de seks porte i uplinklinjekortet vil

3 3/16 blive anvendt. Det er Telias vurdering, at mulighederne med POI0 VULA er mange. Dels vurderer Telia, at det i stort omfang vil blive benyttet til levering til privatmarkedet, blandt andet fordi det åbner op for tvløsninger. Telia forventer også, at det i flere tilfælde vil blive benyttet til erhvervsløsninger, som i dag blandt andet produceres via etablering af en fiberforbindelse. Således forventer Telia, at det ikke kun er operatører, der retter sig mod massemarkedet, der vil gøre brug af produktet. Telia vurderer, at også mere nicheprægede selskaber vil anvende muligheden for at aftage POI0. Samlet set finder Telia derfor, at styrelsens antagelse om, at blot fire ud af de seks porte i uplinklinjekortet vil blive anvendt, for nuværende vurderes at være rimelig, men at det på lidt længere sigt kan vise sig at være for konservativt. På baggrund af selskabernes bemærkninger skal Erhvervsstyrelsen uddybe forholdene omkring fastsættelsen af udnyttelsesgraden af linjekortet. Når en operatør anmoder om uncontented VULA ved POI0, indsættes et linjekort med 6 porte. Dette er en fast omkostning, som skal deles mellem alle operatørerne, der anvender kortet. Såfremt der antages en gennemsnitlig udnyttelse på én port (som foreslået af TDC), følger det deraf, at der kun er én operatør, der skal dække de fulde årlige afskrevne omkostninger for linjekortet. Når der efterfølgende kommer flere operatører på linjekortet, vil de alle betale de fulde årlige afskrevne omkostninger for linjekortet, indtil udnyttelsesgraden opdateres ved den årlige opdatering. Dette vil selvsagt give TDC en overdækning, da omkostningerne nu dækkes flere gange. Ligeledes vil dette virke som en adgangsbarriere for anvendelsen af produktet, hvilket vil have en konkurrencebegrænsende effekt. Omvendt vil en for høj gennemsnitlig udnyttelsesgrad betyde, at TDC ikke får dækket sine omkostninger. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det derfor er nødvendigt at estimere den gennemsnitlige anvendelse af linjekortet. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at styrelsen i lignende situationer, har anvendt samme princip 1. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der er en række forhold, der taler for, at der vil være flere operatører om at dele omkostningerne til linjekortet. Det skyldes for det første, at TDC i forbindelse med Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) har fået større mulighed for at udrulle fremskudte indkoblingspunkter, samt i visse situationer at 1 Eksempelvis vil den første operatør, der vil aftage bredbåndsprodukter over kabel-tvnettet give anledning til en række faste engrosomkostninger. I den situation har Erhvervsstyrelsen ligeledes valgt at estimere en gennemsnitlig anvendelse.

4 4/16 tvangsmigrere alternative selskaber til VULA. For det andet forventer styrelsen, at TDC s forpligtelse om at udbyde delstrækninger til alternative selskaber ophører, jf. udkast til vectoringafgørelse. Dette vil ligeledes efter styrelsens vurdering øge efterspørgslen efter erstatningsproduktet uncontended VULA ved POI0. For det tredje stiger forbrugernes efterspørgsel efter højere hastigheder og muligheden for at kunne se IP-tv. Disse forhold bevirker tilsammen, at de alternative selskaber i flere tilfælde vil aftage uncontended VULA produkt ved POI0 med henblik på at kunne tilbyde samme hastigheder som TDC og dermed møde konkurrencen efter højere bredbåndshastigheder på detailmarkedet. På denne baggrund er det Erhvervsstyrelsens forventning, at flere alternative selskaber vil aftage uncontended VULA ved POI0. Således vurderes det ikke som urealistisk, at selskaber som Telia, Telenor og Concepy vil aftage uncontended VULA ved POI0. Ligeledes vurderes det som realistisk, at mere nicheprægede selskaber som fx Global Connect vil aftage produktet til brug for privat- og erhvervsmarked. Endeligt skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at der er fastsat en levetid på NCNC-kortet på 5 år. Dette er efter Erhvervsstyrelsens vurdering en konservativ antagelse, idet kortets funktionalitet er meget begrænset og det derfor ikke kan forventes at blive udskiftet som følge af opgradering af teknologi etc. Erhvervsstyrelsen er dog enig med TDC i, at en gennemsnitsudnyttelse på 4 porte i 2014 er højt sat. På denne baggrund har Erhvervsstyrelsen justeret afgørelsesudkastet og fastsat en gennemsnitsudnyttelse på 3 porte i stedet for 4. Udnyttelsesgraden af portene kan revurderes, hvis dette viser sig nødvendigt. Afledte omkostninger TDC er uforstående overfor, at afledte omkostninger til NCNC-kortet ikke skal følge de gældende LRAIC-principper. Det er ikke TDC s opfattelse, at kortet har en mere primitiv funktionalitet end andre uplink-kort i LRAIC-modellen. I modelleringen af DSLAM en er strøm/køle-forbruget specificeret separat for linjekortene, mens uplinkkortets forbrug er indlejret i DSLAMchassiet. Installering af NCNC-kortet vil medføre forøgede strøm/køle omkostninger for chassiet, som efter TDC s opfattelse bør afspejles i LRAICmodellen. Den typiske effekt NCNC-kortet optager er 5,3W, mens hvert SFP-modul aftager 0,6W. Sammenholdt med det relativt lave antal kunder under hver fremskudt DSLAM, vil dette ekstraforbrug slå igennem på omkostningen. TDC er heller ikke enig i, at der blot at tale om et skift fra en port til en anden. I det omfang operatøren skifter fra rå kobber til POI0, vil operatø-

5 5/16 ren kunne fjerne porten på samhusningen og dermed reducere strømforbruget på samhusningen. Dette vil reducere TDC s indtægter fra samhusningsydelsen, uden at TDC får dækket det (ifølge styrelsen) uændrede strømforbrug ved skift fra en port til en anden, da det ekstra strømforbrug på DSLAM en ikke er modelleret. TDC finder endvidere ikke, at der er en-til-en sammenhæng i antallet af kort, da det efter TDC s opfattelse må formodes, at operatører grundet den lave pris etablerer en række nye POI0-opsamlinger, hvor der pt. anvendes POI2. Herved vil der enten ikke fjernes en port på centralen eller kun fjernes en enkelt, mens der skal etableres en port på hver af de underliggende fremskudte DSLAM. Der vil derfor skulle etableres (og modelleres) en række ekstra porte. TDC finder endvidere, at de resterende driftsomkostninger/overheadomkostninger skal modelleres, herunder branchesalgsomkostninger som opstår i kunders bestilling og afregning af kort og porte. TDC opfordrer styrelsen til at modellere POI0-tilknyttede kort og porte konsistent i forhold til den eksisterende LRAIC-modellering. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger er NCNC-kortet et linjekort med meget begrænset funktionalitet. Erhvervsstyrelsen finder ikke, at TDC er kommet med faktuelle oplysninger, der bestrider dette. Endvidere skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at omkostningerne til DSLAM en, som POI0-beregningen tager udgangspunkt i, allerede inkluderer omkostninger til det eksisterende linjekort, som de alternative operatører anvender ved POI2-afvanding. Disse omkostninger burde ideelt set ekskluderes ved POI0-beregningen, da de alternative som bekendt anvender et nyt uplinklinjekort. Dette har dog ikke været muligt, da omkostningerne til uplinkkortet i modellen er indregnet i DSLAM-chassiet. Således indregnes der omkostninger til et ekstra uplinklinjekort ved POI0-beregningen. Dette medfører yderligere, at der allerede er indregnet omkostninger til strøm, køle-forbrug, driftsomkostninger og overheadomkostninger til det eksisterende uplinklinjekort. På den baggrund er det fortsat styrelsens vurdering, at de samlede afledte omkostninger allerede er dækket i LRAIC-modellen. I relation til TDC s bemærkninger om manglende en-til-en sammenhæng i antallet af kort, er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at TDC som ovenfor beskrevet får dækning for et ekstra kort ved POI0- omkostningsmodelleringen. Erhvervsstyrelsen kan ikke følge TDC s argumentation om, at der mangler at blive modelleret en række ekstra porte ved POI0. Der bliver netop modelleret 6 nye porte til alternative selskaber, der aftager uncontended VULA, ligesom den årlige opdatering af LRAIC-modellen vil afspejle, hvis der er etableret nye fremskudte indkoblingspunkter.

6 6/16 Erhvervsstyrelsen er således ikke enig i TDC s bemærkninger, og fastholder forudsætningerne og betragtningerne i udkast til afgørelse. Gebyrer TDC anfører, at de, jf. tillægsafgørelsen, skal afholde udgifter til opsætning af uplink-kort og til tilslutning af alternative operatører til porten, idet disse udgifter anses for at være en del af de udviklingsomkostninger der er nødvendige for at tilbyde et VULA produkt. Styrelsen begrunder pålægget til TDC med, at der dels er udgifter for alternative operatører i forbindelse med overgang til nyt engrosprodukt dels at TDC i alle tilfælde vil få fordel af en opgradering af kobbernettet i form af en opgraderet infrastruktur. Imidlertid er det efter TDC s opfattelse vanskeligt at se, at en selvvalgt mulighed for overgang til et økonomisk mere attraktivt engrostilbud skulle medføre særlige udgifter for alternative operatører, som disse ikke pr. definition vil have en tilskyndelse til afholde. Videre anfører TDC, at i de få tilfælde, hvor der er tale om tvangsmigrering fra rå kobber til en POI0-baseret VULA-løsning, vil migreringsomkostninger blive dækket under alle omstændigheder. Ydermere kan muligheden for at tilbyde POI0-adgang ifølge TDC ikke på nogen måde ses som en opgradering af infrastruktur, der gavner TDC. TDC finder derfor, at udgifter til installation af uplink-kort skal medregnes i LRAIC-modellen. Dette kan ske på linje med installationsomkostningerne for alle andre eksisterende kort i modellen eller som et gebyr. Erhvervsstyrelsen er ikke enig med TDC. Som beskrevet ovenfor har TDC i forbindelse med Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) fået større mulighed for at udrulle fremskudte indkoblingspunkter, samt i visse situationer at tvangsmigrere alternative selskaber til VULA. Derudover forventer styrelsen, at TDC s forpligtelse om at udbyde delstrækninger til alternative selskaber ophører, jf. udkast til vectoringafgørelse. Isoleret set har disse forhold stor negativ indflydelse på konkurrencesituationen på markedet. For at opretholde en velfungerende konkurrence er TDC pålagt at stille VULA-produkter - herunder uncontended VULA ved POI0 - til rådighed på en række nærmere specificerede vilkår. Erhvervsstyrelsen har tidligere gjort TDC opmærksom på, at udviklingsomkostninger, der er nødvendige for at tilbyde et VULA produkt, skal afholdes af TDC. Erhvervsstyrelsen er i øvrigt ikke enig med TDC i, at de alternative operatører ikke har udgifter i forbindelse med overgang til nyt engrosprodukt. Styrelsens skal i den sammenhæng henvise til implementeringsprocessen omkring VULA i sommeren En proces,

7 7/16 som ifølge de alternative selskaber har påført dem en række omkostninger dels i relation til tilpasning af it-systemer til understøttelse af bestilling m.v. og dels i form af arbejdstimer. Backhaul TDC er ikke enig i, at produktet ikke er reguleret af LRAIC. Der forefindes (og prisudmøntes) således et produkt SC Backhaul - dark fibre, som benyttes til at koble operatørens fremskudte DSLAM til den bagvedliggende central. TDC finder, at dette produkt fuldt ud kan anvendes som backhaul for POI0. TDC henviser til, at selskabet ikke har modtaget tilkendegivelser fra andre operatører om, at det nuværende backhaul-produkt ikke ville kunne anvendes, og selskabet har heller ikke før den igangværende høring forstået på styrelsen, at dette produkt ikke ville kunne anvendes. TDC anfører, at produktet uproblematisk har været LRAIC-reguleret i en årrække, og TDC finder, at produktet kan anvendes til backhaul fra POI0. Såfremt styrelsen fortsat finder, at produktet ikke kan anvendes, bør styrelsen beskrive hvilke produktegenskaber, der er mangelfulde i det nuværende produkt, og i givet fald tilrette disse i den aktuelle 2015-revision. Telia er på baggrund af forskellige samtaler med Erhvervsstyrelsen i tvivl om, hvorvidt prisen for det regulerede backhaul-produkt fra de fremskudte punkter til en bagvedliggende central i 2014 er LRAIC-reguleret eller ej. Af udkastet til afgørelse om LRAIC-priser for 2014 fremgår, at SC Backhaul - dark fibre koster 953 DKK pr. år. Det er relevant for Telia at vide, om det er prisen, som Telia kan forvente for det regulerede backhaul-produkt i Telia støtter, at prisen for backhaul bliver LRAIC-prisreguleret. Telia anmoder endvidere styrelsen oplyse, om det regulerede backhaul-produkt, der i dag koster DKK/år, er et fiberpar. Telia henviser til, at selskabet på et branchemøde hos TDC den 2. oktober 2013 på baggrund af spørgsmål fra Concepy fik indtryk af, at Concepy hidtil for de DKK/år har fået leveret et fiberpar af TDC. Concepy fremfører, at selskabet ved egen bestilling af backhaul-fiber har noteret store udsving i oprettelsespriserne. Dette er sket med afsæt i to ydelser, jf TDC s produktbilag 2c: Sammenkobling af fiberforbindelse i optisk fordeler mellem termineringspunkter : kr. 685,- Sammenkobling af fiberforbindelse i muffe (splidsning) mellem termineringspunkter : kr ,- Denne prissætning giver en uforudsigelighed i de faktiske omkostninger ved at etablere den nødvendige backhaul-kapacitet til en POI0- infrastruktur, hvilket gør det vanskeligt for en alternativ operatør at udar-

8 8/16 bejde en pålidelig business case uden at have forespurgt på de konkrete kapaciteter. Concepy har ved bestilling af ca. 100 backhaul-fibre konstateret en gennemsnitlig oprettelsespris på ca kr. Samtidig har Concepy set udsving fra cirka kr. for de billigste oprettelser til cirka kr. for den dyreste. Concepy foreslår, at Erhvervsstyrelsen ser på dette forhold og særligt vurderer, om ydelserne er prissat fornuftigt. Ved etablering af fx 500 eller POI0-punkter kan især enhedsprisen for splidsning få signifikant betydning. TDC finder det uhensigtsmæssigt med en afregning pr. fiber for SC Backhaul duct for uncontented VULA. Styrelsen opfordres til at overveje en afregning pr. duct, da det er denne, som stilles til rådighed for operatøren, og da TDC ikke umiddelbart har kendskab til antallet af fibre, som operatøren lægger i røret. I relation til Telias og TDC s bemærkninger er Erhvervsstyrelsen enig i, at det er mest hensigtsmæssigt, at backhaulproduktet for uncontended VULA ved POI0 bliver reguleret efter LRAIC-metoden. Det er dog fortsat Erhvervsstyrelsens vurdering, at det backhaulprodukt, der i dag er reguleret efter LRAIC-metoden, ikke retvisende vil afspejle det backhaulprodukt, der skal anvendes i forbindelse med uncontended VULA ved POI0. I LRAIC-modellen er der i på nuværende tidspunkt modelleret 3 backhaulprodukter: -SC Backhaul - dark fibre -SC Backhaul duct -SC Backhaul - xdsl De første to produkter er eksterne produkter, som kan aftages af de alternative operatører. De afspejler en situation, hvor en alternativ udbyder etablerer egen DSLAM, men køber backhaul af TDC. Da produkterne blev modelleret i forbindelse med revisionen af LRAICmodellen i 2008/2009, blev det antaget, at kun én alternativ operatør ville etablere egen DSLAM og anvende ét af de to backhaulprodukter. Dette blev afspejlet i fastsættelsen af rutefaktorerne. Det sidste produkt er et internt produkt, der afspejler TDC s egen anvendelse af fiberbackhaul. Priserne i modellen har historisk været fastsat for ét fiberpar. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at forudsætningerne for modelleringen af backhaul for uncontended VULA ved POI0 er anderledes set i forhold til de eksisterende backhaulprodukter. Det skyldes for det første, at TDC i forbindelse med Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) har fået større mulighed for at udrulle fremskudte indkoblingspunkter, samt i visse situationer at tvangsmigrere alternative selskaber til VULA. For det andet forventer styrelsen, at TDC s forpligtelse om at udbyde delstrækninger til alternative selskaber ophører, jf. udkast til vectoringafgørelse. For det

9 9/16 tredje stiger forbrugernes efterspørgsel efter højere hastigheder og muligheden for at kunne se IP-tv. Disse forhold bevirker tilsammen, at de alternative selskaber i flere tilfælde vil aftage et uncontended VULA-produkt ved POI0 med henblik på at kunne konkurrere med TDC på detailmarkedet og kunne tilbyde samme bredbåndshastigheder som TDC. Dette understøttes af tilkendegivelser fra de alternative teleselskaber. På denne baggrund er det Erhvervsstyrelsens forventning, at flere alternative selskaber vil aftage uncontended VULA ved POI0, og at der derfor vil være flere alternative operatører om at dele omkostningerne til backhaul ved uncontended VULA ved POI0, end det blev antaget ved modelleringen af det oprindelige backhaulprodukt. Dertil kommer, at uncontended VULA ved POI0 er et nyt produkt, der erstatter den hidtidige adgang til leje af rå kobber delstrækninger. Som det fremgår af figuren over POI0-situationer i udkastet til afgørelse, indgår backhaul i situation 2 som en del af POI-produktet, idet produktet inkluderer, at den alternative operatør lejer backhaulkapacitet hos TDC, således at TDC står for backhaulkapacitet tilbage til centralen. Samlet set er det derfor Erhvervsstyrelsens vurdering, at backhaul ved uncontended VULA ved POI0 adskiller sig fra de eksisterende backhaulprodukter. På denne baggrund har Erhvervsstyrelsen modelleret to nye backhaulprodukter, der afspejler, at der er flere operatører om at dele omkostningerne til backhaul for uncontended VULA ved POI0. Erhvervsstyrelsen er ikke enig med TDC i, at der er grundlag for at vente med at modellere backhaulproduktet til den igangværende revision. Modellering af produktet er ikke mere omfattende end modelleringen af fx produktet dual pair bonding, hvilket TDC som bekendt opfordrede styrelsen til at modellere før en egentlig revision af modellen. I relation til Concepys bemærkninger skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at priserne, som Concepy refererer til, er reguleret efter historiske omkostninger. Erhvervsstyrelsen vil se på TDC s indberettede omkostninger, der ligger til grund for fastsættelse af disse priser. Erhvervsstyrelsen er ikke enig med TDC i, at en afregning pr. fiber er uhensigtsmæssig. Såfremt TDC ikke har kendskab til antallet af fibre der lægges ned, kan TDC anmode den alternative operatør om at oplyse antallet. Ingen tillægspris for multicast ved POI0-VULA Telia er af den holdning, at der ikke bør være nogen tillægspris for multicast ved POI0-VULA. Det er ifølge Telia bl.a. af TDC selv på møder i VULA-videreudviklingsforum blevet fastlagt, at der i forbindelse med POI0-VULA ikke er nogen faktiske kapacitetsbegrænsninger i

10 10/16 DSLAM en. Den prioriterede multicasttjeneste bør derfor ikke have en premium-pris. Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at beregningen af DSLAMomkostningerne ved POI0 tager udgangspunkt i de DSLAMomkostninger, der er allokeret til bredbånd. Således dækker POI0-prisen ikke de totale DSLAM-omkostninger. Det betyder også, at hvis multicast ved POI0 ikke skal dække en del af de samlede DSLAMomkostninger, skal de resterende tjenester, der anvender den fremskudte DSLAM, dække en større omkostning. Dermed vil engrosprisen for disse tjenester stige. Erhvervsstyrelsen finder ikke dette hensigtsmæssigt, da der er tale om et principskifte, som yderligere vil føre til ændrede engrospriser for en række eksisterende tjenester. Således vil prisen Fra DLSAM til slutkundeadresse, pr. Slutkunde i tabel 21 i LRAIC-afgørelsen ligeledes være gældende for produktet uncontended VULA ved POI0. Erhvervsstyrelsen vil dog i forbindelse med den igangværende revision af LRAIC-modellen vurdere, om multicastomkostningerne skal udmøntes anderledes. Afledte priseffekter på POI2-afvandede produkter Telia finder det meget uhensigtsmæssigt for konkurrencen på bredbåndsmarkedet, hvis introduktionen af POI0-VULA medfører prisstigninger på POI2-afvandede TDC-produkter. Den nylige debat om mix af POI1- og POI2-afvanding på samme ring viste, at de alternative operatørers forretning er meget følsom over for prisstigninger på POI2- produkter, idet de alternative operatører følte sig tvunget til at sige nej til muligheden for at mixe POI1 og POI2 på samme ring, fordi det ville medføre prisstigninger på POI2-produkter. Telia finder det afgørende vigtigt, at introduktionen af POI0-VULA i LRAIC-sammenhæng ikke medfører, at en stor mængde TDC-trafik forsvinder ud af L2-ringene og dermed fordyrer POI2-produkterne for alternative operatører. Telia kan heller ikke se, hvordan introduktionen af POI0-VULA skulle kunne fjerne TDC trafik fra L2-ringene. Erhvervsstyrelsen er enig med Telia i, at introduktionen af POI0-VULA ikke giver anledning til at reducere TDC s trafik fra lag 2-ringene (som det var tilfældet ved blanding af POI1 og POI2). Derimod vil trafikken fra TDC s lag 2-ringe falde i takt med, at de alternative selskaber vælger POI0-adgang til TDC s net og dermed selv står for transporten af trafikken tilbage i nettet fra POI0. Dette er helt ækvivalent til situationen, hvor de alternative operatører migrerer kunder fra POI2-afvandede TDC-produkter til rå kobber. Øvrige forhold Concepy fremfører, at det er vigtigt, at POI0 i sin endelige udformning bliver reelt uncontended, og at der ikke på et senere tidspunkt tilknyttes kapacitetsbestemte tillægsprodukter, som ikke er sagligt begrundede i ob-

11 11/16 jektive forhold i DSLAM-arkitekturen holdt op mod empirisk brugeradfærd og tilhørende trafikmønstre. Erhvervsstyrelsen er enig i Concepys betragtning. Concepy finder det beklageligt, at det omkostningstunge VDSL-tillæg lever videre i prissætningen af POI0-produktet. Concepy foreslår, at Erhvervsstyrelsen vurderer VDSL-tillægget i forhold til de af TDC indmeldte priser på VDSL-porte i forbindelse med vectoringafgørelsen og hurtigst muligt sikrer, at VDSL-tillægget til POI0 kommer til at afspejle aktuelle udstyrspriser. Concepy noterer sig, at VDSL-tillægget giver en forhøjelse på over 20% af de løbende udgifter til en POI0-port på et fremskudt indkoblingspunkt, og det må ifølge Concepy samtidig antages, at et meget stort antal af hvis ikke samtlige porte afsat på POI0-platformen i fremskudte indkoblingspunkter vil være berørt af VDSL-tillægget. Særligt i forbindelse med vectoring giver VDSL-tillægget efter Concepys opfattelse slet ingen mening. Concepy går stærkt ud fra, at de estimerede kroner til vectorisering af en DSLAM er inklusive VDSL-linjekort. Derfor ønsker Concepy en bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen af, at omkostningen til vectorisering er inklusive linjekort, hvorved VDSL-tillægget i sagens natur må bortfalde på vectoriserede VULA-linjer. Concepy påpeger endvidere, at når metode 3 indikerer en årlig pris på ca. 10 kr. pr. linje ved vectoriserede VDSL-DSLAM, tager det nuværende VDSL-tillæg på kr. 140 pr. år sig endnu mere besynderligt ud. Samtidig bemærker Concepy, at en prisstruktur med kr. 10 pr. år for en vectoriseret VDSL-linje vs. kr. 140 pr. år for en ikke-vectoriseret VDSL-linje vil forværre TDC s incitament til at bygge vectoriserede DSLAM. I relation til Concepys bemærkning om VDSL-tillæg for POI0 skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at Concepy har fremsendt et lignende forslag tidligere på året. Erhvervsstyrelsen vurderede på daværende tidspunkt, at opdatering af priserne i modellen i overensstemmelse med tidligere praksis skal ske i forbindelse med en periodisk revision af modellen. Selvom uncontended VULA ved POI0 er et nyt produkt, vil ændringen af VDSL-tillægget have indflydelse på andre modellerede produkter. Erhvervsstyrelsen fastholder derfor, at opdateringen af VDSL-omkostningerne skal ske i forbindelse med den igangværende LRAIC-revision. Erhvervsstyrelsen vil dog gerne se på, om praksis for opdateringen af udstyrspriser fremadrettet skal ændres, således at udstyrspriser fx kan opdateres mellem egentlige revisioner. I relation til Concepys bemærkninger om vectorisering af en DSLAM, skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at der er tale om et regneeksempel, der er beregnet på baggrund af et estimat over omkostningerne fra TDC. Erhvervsstyrelsen kan bekræfte, at beregningerne for vectorisering er inklusive linjekort. I denne forbindelse skal Erhvervsstyrelsen bemærke,

12 12/16 at et VDSL-tillæg på kr. 140 ikke kan sammenlignes med omkostningerne for en vectoriserede linje på en VDSL-DSLAM beregnet efter metode 3, hvor omkostningerne som bekendt er fordelt over alle bredbåndsforbindelser. Udmøntning af vectoriseringsomkostninger Efter Telias vurdering er der både fordele og ulemper ved de præsenterede forslag til fordeling af omkostningerne ved vectorisering. Telia hælder dog til at være enig i styrelsens samlede vurdering, der peger på metode tre som den foretrukne. Telia skal dog understrege, at omkostningerne til vectoriseringen først bør indgå i priserne i takt med, at vectoriseringen etableres. Når styrelsen således beregner en pris på 10 kr. ud fra en antagelse om vectorisering af DSLAM, anses det af Telia alene som værende et beregningseksempel. Telia ser en parallel mellem LRAIC-beregning af vectorisering og eksempelvis dual pair bonding. I styrelsens udkast til LRAIC-priser for 2014 er der antaget afsætning på én dual pair bonding (DPB) forbindelse for hvert af de seks produkter, der kan etableres med DPB på trods af begrundet forventning om højere afsætning. Prissætning af DPB og vectorisering bør ved indarbejdelse i LRAICprisfastsættelsen følge de samme principper. Overføres DPB-princippet til vectorisering betyder det, at første års vectoriseringstillæg beregnes ud fra at én DSLAM vectoriseres. Det vil altså sige, at LRAIC-afgørelserne for vectorisering ikke skal baseres på estimater for, hvor mange DSLAM er, der vectoriseres. I stedet vil det blive det faktiske antal vectoriserede DSLAM er, der lægges til grund for LRAIC-priserne det efterfølgende år. I forbindelse med høringen over LRAIC priser for 2014 afgav Telia og Telenor fælles høringssvar. Heri argumenteres der for, at afsætningen af DBP bør estimeres til et mere realistisk niveau. Såfremt styrelsen imødekommer dette synspunkt, er det klart, at vectoriseringstillægget på tilsvarende vis kan basere sig på et estimat. Det vigtige for Telia er, at de benyttede principper er ens for vectorisering og DPB. Vectorisering er stadig en forholdsvis ny teknologi, som endnu ikke er udbredt i væsentligt omfang. I takt med at teknologien udbredes, er det Telias klare overbevisning, at man vil se kraftige prisreduktioner på vectoriseringsudstyr. Såfremt vectorisering udrulles i væsentligt omfang, vil Telia opfordre til, at styrelsen indhenter og opdaterer udstyrspriser hvert år ved den årlige LRAIC-prisfastsættelse. Denne særlige prisovervågning på vectoriseringsudstyr bør fortsættes, indtil styrelsen vurderer, at teknologien følger prisudviklingen for mere modne og udbredte teknologier. Telenor støtter, at de totale omkostninger ved vectoriseringen af DSLAM er udmøntes på alle bredbåndsforbindelser (metode 3). Telenor finder dog anledning til at påpege, at det er meget vigtigt, at opgørelsel-

13 13/16 sen af udbud/efterspørgsel og dermed omkostninger sker på grundlag af realiserede mængder og ikke forventede mængder (og herunder evt. med tidsmæssig forskydning, som der anvendes andre steder i LRAICmodellen). Ligeledes er det vigtigt i processen at være opmærksom på, at den nødvendige fleksibilitet indarbejdes i modellen til at kunne håndtere, at der er tale om et helt nyt produkt med pt. meget begrænset udbredelse, og at der derfor må forventes meget kraftige prisfald på denne teknologi også på kort sigt. Telenor forventer i øvrigt, at den konkrete opgørelse og indarbejdning af omkostninger til vectoring vil blive integreret i LRAIC-revisionsprocessen inkl. høringsprocesser i forbindelse hermed. Med hensyn til metodevalg er TDC enig i styrelsens overvejelser vedrørende de forskellige metoder. TDC opfatter vectorisering af DSLAM som én blandt mange opgraderinger af accessnettet, fx introduktion af ADSL2 og etablering af fremskudte DSLAM de senere år, og TDC finder, at vectoriserings-omkostningen lige som disse teknologiudviklinger skal lægges til den generelle pris, jf. metode 3. Concepy stiller sig undrende overfor, at der ikke er sket mere grundig analyse af eller diskussion om det potentielle udbytte ved vectoringteknologien holdt op imod de faktiske omkostninger. I notatet vedr. vectoring-omkostninger er det anført, at prisen for at vectorisere en DSLAM med 192 linjer vil være kr. Dermed vil det koste 45 mio. kr. at vectorisere DSLAM med linjer (1.000 x 192 x 80 pct. udnyttelse). Set i forhold til at der totalt indgår omkostninger på ca. 130 mio. kr til DSLAM-chassis, processorkort, og xdsl-linecards til de eksisterende ca xdsllinjer i TDC s net i LRAIC-modellen (Core Fv4.2, B5_C_Equipment, C251), er det ifølge Concepy tydeligt, at vectoring i sin nuværende prissætning er en meget omkostningstung teknologi. Concepy savner et simpelt perspektiv på den marginale omkostning pr. Mbit/s ved udrulning af vectoring-teknologi set i forhold til det eksisterende net, og det undrer selskabet, at sådanne beregninger i ringe grad er indgået i afgørelsen og prisudmøntningen. Concepy forventer naturligvis, at vectoring-teknologi vil falde dramatisk i pris, hvis afsætningen stiger hos producenterne. En af de førende producenter af vectoring-teknologi, Alcatel-Lucent, oplyste i juni 2013 ifølge Concepy, at de havde passeret commercial shipment af ca. 1 mio. vectoriserede porte. Concepy anfører videre, at det må regnes for givet, at teknologien vil lande i et helt andet prisleje, hvis/når Alcatel-Lucent har afsat 5, 10, 20 og 50 mio. porte. En omtrentlig halvering af priserne inden for en overskuelig tidshorisont virker ikke usandsynlig, hvorved prisen også vil konvergere mod den nuværende enhedspris på xdsl-linjerne i TDC s net. Concepy opfordrer på det kraftigste til, at modelleringen af vectoring-omkostningerne tager højde for det forventelige, drastiske prisfald, der vil indtræffe hvis teknologien bliver en succes. En oplagt metode

14 14/16 vil være årlig revision af vectoring-udstyrspriser med tilkoblet omkostningsdokumentation. Concepy antager, at vectoring-teknologien indledningsvis vil blive modelleret i LRAIC-regi med en beholdning på ét vectoriseret punkt, og at senere revisioner vil ske på baggrund af den faktiske beholdning i tråd med praksis på LRAIC-området. Det er Concepys forventning, at der kan gå ganske mange år, før der vil være vectoriserede punkter i Danmark, og udrulningen kan først forventes at tage fart, når teknologien bliver mere rentabel i kraft af faldende udstyrspriser. Concepy kunne godt tænke sig at høre en nærmere begrundelse for, hvorfor styrelsen har valgt at tage udgangspunkt i Alcatel-Lucents system til 192 linjer i forbindelse med beregningen af vectoringomkostningerne. Efter Concepys forståelse er processorkortet til 192 linjer (NDPS-A) allerede gået end of life, og Alcatel-Lucent satser fremadrettet på NDPS-B, der understøtter 384 linjer. Efter Concepys opfattelse ville det være mere nærliggende at tage udgangspunkt i dette produkt, da man ellers vil modellere en forældet teknologi fra begyndelsen. Concepy deler Erhvervsstyrelsens opfattelse af, at metode 3 vil være den mest optimale metode til udmøntning af vectoring-omkostningerne. Dette begrunder Concepy i tre forhold: 1) Concepy mener, at det vil være meget vanskeligt at lave en saglig vurdering af hvilke linjer på en vectoriseret DSLAM, der vil nyde godt af vectorisering og foretage en sondring i forhold til de linjer, der ikke måtte gøre det. Ud over at vectoring giver højere båndbredder, er det også en væsentlig gevinst ved teknologien, at den giver mere forudsigelige og stabile båndbredder, hvilket vil gavne alle vectoriserede linjer. 2) Concepy mener, at en metode, der fordeler omkostninger alene på vectoriserede linjer eller vectoriserede DSLAM er, vil gøre adgangen til teknologien meget omkostningstung, hvilket kan medføre negativ påvirkning af udbuddet af produkter, der udnytter teknologiens fordele. Dette er særlig relevant i forhold til det betragtelige omkostningsniveau, som teknologien befinder sig på i sin spæde start. Concepy antager, at et meget højt entry level på vectoriserede linjer vil betyde, at teknologien ikke bliver en katalysator for bedre bredbåndsprodukter til slutbrugere. 3) Concepy vurderer, at de skitserede omkostninger forbundet med metode 3 er af et acceptabelt omfang for de operatører, der har mange linjer i drift. Samtidig må der forventes en udvikling, hvor omkostningen til vectoring-udstyr vil være drastisk faldende, og hvor udrulningen af vectoring-udstyr forhåbentlig tager fart som konsekvens af både prisfald og markedsmæssig efterspørgsel, hvorved omkostningallokeringen til de ikke-vectoriserede linjer vil blive endnu mindre. Opsummerende er det Concepys vurdering, at metode 3 giver den bedste balance mellem fordele og ulemper, og ikke mindst at metode 3 er den

15 15/16 udmøntning, som vil give den største sandsynlighed for, at slutkunderne på det danske marked får gavn af produkter, der bygger på vectoringteknologi. Concepy anbefaler i øvrigt, at man i metode 3 vælger kun at udmønte omkostningen på BSA/VULA-linjer i TDC s net, da det ikke virker meningsfyldt at inkludere rå kobber- og delt rå kobber-linjer. Dette vil give en øget årlig omkostning pr. linje på ca. 35 pct. i forhold til nuværende regneeksempel med vectoriserede DSLAM, hvorimod rå kobber- og delt rå kobber-linjer fritages for prisstigninger afledt af det foreslåede monopol til TDC på vectorisering af xdsl-linjer. Global Connect anbefaler metode 3 for udmøntning af omkostninger til vektorisering, dog under de forudsætninger, at 1) der med bredbåndsforbindelser menes VULA-forbindelser (og dermed IKKE ebsaforbindelser), og 2) at antagelsen om antal vectoriserede DSLAM er ændres til det faktiske antal ved tidspunkt for udmøntning. I relation til Telias bemærkning kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at der er tale om et regneeksempel. Erhvervsstyrelsen er yderligere enig i, at omkostningerne til vectorisering skal inkluderes i modellen i takt med TDC faktiske vectorisering af DSLAM er. I denne forbindelse skal der fastsættes en praksis for fremskrivning af vectoriserede af DSLAM s på samme måde som andre produkter og netelementer fremskrives i modellen. I denne forbindelse har Erhvervsstyrelsen i høringsdokumentet foreslået, at antallet af varslede vectoriserede DSLAM er kan anvendes i forbindelse med de årlige opdateringer af LRAIC-priser. Erhvervsstyrelsen er åben over for at indhente og opdatere udstyrspriser hvert år ved den årlige LRAIC-prisfastsættelse for vectoringsudstyr. Styrelsen vil se på praksis for opdatering af udstyrspriser i forbindelse med den igangværende LRAIC-revision. Erhvervsstyrelsen kan bekræfte over for Telenor, at omkostningerne til vectoring vil blive behandlet i LRAIC-revisionsprocessen og vil være genstand for høring. I relation til Concepys bemærkninger om en grundig analyse skal Erhvervsstyrelsen henvise til arbejdet i vectoringsarbejdsgruppen, hvor branchen selv herunder Concepy har fastlagt omfanget og indholdet af det analysearbejde, der ligger bag udkastet til vectoringsafgørelse. I forbindelse med arbejdet i vectoringarbejdsgruppen har der ikke været ønsker om at undersøge, hvorvidt denne teknologi er den billigste måde at øge hastighederne på kobberplatformen på. Der har dog været foretaget sammenligninger af eksempelvis vectoringteknologien og dual pair bonding-teknologien. Erhvervsstyrelsen finder det mindre relevant at sammenligne omkostningerne til vectorisering med omkostningerne til DSLAM mv., som Concepy gør. Styrelsen finder det derimod relevant at sammenligne

16 16/16 omkostningerne ved de forskellige NGA-teknologier. Erhvervsstyrelsen vil ikke gå i detaljer med regneeksempler, men bemærker, at de årlige omkostninger ved anvendelse af dual pair bonding fra fremskudte DSLAM er for linjer alene vil beløbe sig til 61,6 millioner kroner ( x 401 kr.) uden oprettelse med videre. Erhvervsstyrelsen finder ikke, at Concepys bemærkninger giver anledning til at betvivle, at vectoring er en omkostningseffektiv teknologi for opgradering af kobbernettet med henblik på at levere højere bredbåndshastigheder. For så vidt angår Concepys bemærkning i relation til Alcatel-Lucents system til 192 linjer skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at der er i styrelsens metodepapir er tale om et regneeksempel baseret på de tilgængelige informationer fra TDC. Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med revisionen vurdere, hvilken elektronik og udstyrspriser, der skal modelleres. Konkrete dokumenterede oplysninger fra branchen vil indgå i vurderingen. I relation til Global Connects bemærkninger skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at omkostningerne til eksempelvis fremskudte DSLAM er i modellen er blevet spredt over alle forbindelser (både VULA og BSA). Erhvervsstyrelsen kan ikke se, hvorfor omkostningerne alene skal fordeles over VULA-forbindelserne. Samlet kan Erhvervsstyrelsen konkludere, at der er overvejende enighed i branchen om, at metode 3 skal anvendes.