Forskningsbarometer. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/2016

Transkript

1 Forskningsbarometer 216 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/216

2 Udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: fi@fi.dk Foto Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk publikation): ISSN: Styrelsen for Forskning og Innovation 2

3 Indhold Indledning 4 1. Investeringer i forskning og udvikling Forskningsbudget og forskningsregnskab Sammenhæng mellem finansieringskilde og udført forskning FoU-investeringer i pct. af BNP fordelt på offentlig og privat sektor Udvikling i FoU-investeringer over tid FoU-investeringer udført i den offentlige sektor fordelt på hovedområder Ekstern finansiering af forskning ved de højere læreranstalter Resultater og gennemslagskraft Tildelte ph.d.-grader Videnskabelige publikationer Videnskabelig gennemslagskraft Rangering af universiteter Felt-vægtet gennemslagskraft Dansk forskningsspecialisering Sampublicering Sampublicering med erhvervslivet Bevillinger fra Horizon Om Horizon 22 og opgørelsesmetoden i denne statistik Hjemtag fra Horizon Hjemtagskanaler Hjemtag gennem søjler og sektorer Hjemtag fordelt på nationaliteten af den koordinerende partner på et projekt Bilag A. Fra forskningsbudget til forskningsregnskab Centrale forskelle på forskningsbudget og forskningsregnskab Samvariation over tid men forskellige opgørelsesprincipper Bilag B. FoU-investeringer Publikationer i serien Forskning og Innovation: Analyse og evaluering Styrelsen for Forskning og Innovation 3

4 Indledning Den samlede danske forskningsindsats er i dag betydeligt højere end for 1 års siden, og dansk forskning er blevet stadig mere international. Med denne udvikling følger et behov for at følge og systematisk sammenligne den danske forskningsindsats med andre videnintensive nationer. Forskningsbarometeret præsenterer den danske forskningsprofil på baggrund af udvalgte nøgleindikatorer, som tilsammen giver et overblik over dansk forskning og udvikling i en international sammenligning. Årets udgave af barometeret udgør den 8. udgave og kan bruges som faktuelt videngrundlag om den danske forskningsindsats i internationalt perspektiv. Kapitel 1 og 2 beskriver den danske forskningsprofil gennem en række centrale indikatorer for investeringer, resultater og gennemslagskraft af dansk forskning i sammenligning med andre lande i OECD og en række af OECD s partnerlande. Kapitel 4 er et temakapitel, der i årets Forskningsbarometer ser detaljeret på bevillinger fra Horizon 22, der er EU's 8. rammeprogram for forskning og innovation, i en international sammenligning. En samlet oversigt over alle tabeller og figurer i publikationen kan ses i tabel.1. HOVEDRESULTATER Danmark investerer meget i offentlig forskning. Danmark ligger nr. 1 blandt OECD-landene målt på investeringer i forskning udført i den offentlige sektor som pct. af BNP. Danmark ligger nr. 1 målt på investeringer i forskning og udvikling udført i den private sektor. I forhold til OECD-landene ligger Danmark samlet set på en 6. plads. Danmark har høje investeringer i forskning finansieret af private fonde. Danmark ligger nr. 1 målt på forskning ved de højere læreranstalter, der er finansieret af private non-profit fonde og organisationer, sammenlignet med resten af OECD. Forskeruddannelse er højt prioriteret i Danmark. I EU/EØS ligger Danmark nr. 7 målt på tildelte ph.d.-grader per indbygger. Den danske forskningsproduktion er høj. Danmark ligger nr. 2 blandt OECDlandene målt på antallet af videnskabelige publikationer per indbygger. Kun Schweiz producerer flere videnskabelige produktioner per indbygger end Danmark. Dansk forskning har høj videnskabelig gennemslagskraft. Danmark ligger nr. 3 i OECD målt på både citationer af videnskabelige publikationer og på andel af publikationer blandt de 1 pct. mest citerede publikationer. Kun Island og Schweiz har en højere andel af publikationer blandt de 1 pct. mest citerede. Dansk forskning baserer sig i høj grad på offentlig-privat sampublicering. I OECD ligger Danmark nr.1 målt på andel af publikationer, som er sampubliceret mellem højere læreanstalter og erhvervslivet. Danmark er blandt de lande, der henter flest midler fra EU s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 22. Danmark ligger nr. 4 blandt modtagerlandende i Horizon 22 målt på bevillingsstørrelse pr. indbygger. Styrelsen for Forskning og Innovation 4

5 Tabel.1 Investeringer i forskning og udvikling Figur 1.1 Strømme af forskningsmidler fra finansierende til udførende sektorer i Danmark Figur 1.2 Samlede FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og private sektor Figur 1.3 Andel af FoU-investeringer udført i den offentlige sektor Figur 1.4 FoU-investeringer udført i den offentlige sektor Figur 1.5 FoU-investeringer udført i den private sektor Figur 1.6 FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og private sektor i Danmark Figur 1.7 Udviklingen i FoU-investeringer udført i det offentlige Figur 1.8 Udviklingen i FoU-investeringer udført i det private Figur 1.9 FoU-investeringer udført i det offentlige fordelt på hovedområder Figur 1.1 Ekstern finansiering af forskning ved højere læreranstalter Resultater og gennemslagskraft Figur 2.1 Tildelte ph.d.-grader Tabel 2.1 Andel af publiceringskanaler i Den Bibliometriske Forskningsindikator dækket af Scopus Figur 2.2 Videnskabelige publikationer Figur 2.3 Videnskabelige publikationer per mio. indbyggere Figur 2.4 Videnskabelige publikationer pr. 1. forskere Figur 2.5 Citationer per videnskabelig publikation Figur 2.6 Andel af de 1 pct. mest citerede videnskabelige publikationer Tabel. 2.2 Andel af de 1 pct. mest citerede videnskabelige publikationer fordelt på hovedområder Figur 2.7 Danske universiteter rangeret ift. top 1, top 5, top 3, top 5 og top 1 Tabel 2.3 Felt-vægtet citationsgennemslagskraft Figur 2.8 Felt-vægtet citationsgennemslagskraft fordelt på fagområder Figur 2.9 Felt-vægtet citationsgennemslagskraft og specialisering for hovedområderne i Danmark Figur 2.1 Andel af publikationer som er internationalt sampublicerede Figur 2.11 Andel af publikationer som er sampubliceret med erhvervslivet Bevillinger fra Horizon 22 Figur 3.1 Bevilget beløb til deltagerlande Figur 3.2 Bevillinger opgjort per indbygger Figur 3.3 Forskerkvalitet og samlet hjemtag af midler per indbygger Figur 3.4 Forskere i befolkningen og samlede hjemtag af midler per indbygger Tabel 3.1 Hjemtag af midler på søjler og midler på projekter Figur 3.5 Den relative fordeling af bevillinger til deltagerlande fordelt på søjler Figur 3.6 Samlet hjemtag gennem Excellent Science og samlet hjemtag på universiteterne Figur 3.7 Fordeling af bevillinger på Horizon-sektorer Tabel 3.2 Krydsfelter mellem hjemtagende sektor og hjemtag inden for søjler Figur 3.8 Sektor-søjle-kanaler for projekter med national koordinator Figur 3.9 Sektor-søjle-kanaler for projekter med international koordinator Tabel 3.3 Fordeling af midler på nationalt koordinerede projekter Tabel 3.4 Fordeling af midler på projekter koordineret af international partner Bilag Tabel B.1 Offentlige FoU-investeringer fordelt på hovedområder, i procent af BNP Styrelsen for Forskning og Innovation 5

6 1. Investeringer i forskning og udvikling Dette kapitel indeholder en række opgørelser af FoU-investeringer som er centrale for at beskrive den danske forskningsprofil i forhold til andre lande. Derudover redegøres der i kapitlet for ekstern finansiering af forskning ved højere læreanstalter. 1.1 Forskningsbudget og forskningsregnskab Internationale opgørelser af offentlige og private investeringer i forskning og udvikling bygger på regnskabstal, dvs. bagudrettede opgørelser af den faktisk udførte forskning 1. FoUinvesteringerne opgøres ud fra OECD s retningslinjer i Frascati-manualen 2. Grundprincippet er, at investeringer i forskning og udvikling opgøres der, hvor forskningsaktiviteten udføres, uanset hvorfra og hvordan forskningen er finansieret. Det vil sige, at noget af den forskning, der udføres i den offentlige sektor, er finansieret af private non-profit fonde, virksomheder, udenlandske midler mv., ligesom noget af den forskning og udvikling, der udføres i den private sektor er finansieret af offentlige midler. Herudover er der også midler, der flytter fra Danmark til udlandet i form af virksomhedernes køb af forskning og udvikling i udlandet samt offentlige midler fra den danske finanslov, der anvendes til forskningsaktiviteter i udlandet (f.eks. til medlemskab af CERN). Omfanget af FoU-investeringer er en central parameter, som følges i den forskningspolitiske debat i Danmark og i udlandet. Regeringen har en målsætning om, at det offentlige forskningsbudget udgør minimum 1 pct. af BNP, mens der på EU-niveau er fastsat en fælles målsætning om, at der i medlemslandene skal udføres forskning og udvikling for 3 pct. af BNP (kaldet Barcelonamålsætningen), jf. boks 1. For yderligere beskrivelse af budgettal og regnskabstal se bilag A. BOKS 1. 1 PCT.-MÅLSÆTNINGEN OG BARCELONAMÅLSÆTNINGEN 1 pct.-målsætningen er den danske regerings målsætning om, at der i det offentlige forskningsbudget årligt skal afsættes 1 pct. af BNP til forskning og udvikling. Det offentlige forskningsbudget består af regionale, statslige og internationale midler. I 216, som er det senest vedtagne budget ved denne publikations redigering, er der afsat 1,5 pct. af Danmarks BNP til forskning og udvikling 3. 1 Der henvises til Tal om Forskning og Innovation 215 for en gennemgang af det offentlige forskningsbudget, og årlige bevillinger fra offentlige forskningsråd og -fonde. 2 Frascati Manual 215, Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and Experimental Development. 3 FOUBUD, Danmarks Statistik. Styrelsen for Forskning og Innovation 6

7 Barcelonamålsætningen er en fælles EU-målsætning om, at medlemslandene skal udføre forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Heraf skal 1 pct. udføres i den offentlige sektor. I 214 blev der udført forskning for 1,13 pct. af BNP i den offentlige sektor og 1,86 pct. af BNP i den private sektor i Danmark. 1.2 Sammenhæng mellem finansieringskilde og udført forskning I 214 blev der investeret over 57 mia. kr. i forskning og udvikling i Danmark, hvoraf 36,3 mia. kr. blev udført i den private sektor, og 21 mia. kr. blev udført i den offentlige sektor 4. Størstedelen af den udførte forskning og udvikling finansieres af den samme sektor, som udfører den. Forskning og udvikling, der udføres i den private sektor, finansieres således langt overvejende af virksomhederne selv. Tilsvarende finansieres den forskning, der udføres ved offentlige forskningsinstitutioner primært af offentlige kilder jf. figur 1.1. Figur 1.1 Strømme af midler fra forskningsfinansierende til forskningsudførende sektorer i Danmark, mio. kr. og pct., 214, OECD-gennemsnit i parentes Note: Procentangivelserne på pilene beskriver andelen af den samlede strøm af midler i Danmark og summerer til 1 pct. (OECD-gennemsnit angivet i parentes). Figuren inkluderer ikke midler, der sendes fra Danmark til udlandet i form af virksomhedernes køb af forskning og udvikling i udlandet og penge fra det offentlige forskningsbudget, der flytter til udlandet. Opgørelsen baserer sig på endelige regnskabstal. Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik. 4 Der foreligger endelige 214-tal for den private sektor og foreløbige 214-tal for den offentlige sektor. Styrelsen for Forskning og Innovation 7

8 Sydkorea Israel Japan Finland Sverige Taiwan Danmark Østrig Schweiz Tyskland USA Belgien Slovenien Frankrig Australien Argentina Singapore Tjekkiet Holland Island Norge Storbritannien Canada Irland Estland Ungarn Italien Luxemburg Spanien Rusland New Zealand Tyrkiet Polen Slovakiet Grækenland Sydafrika Mexico Chile Rumænien Private non-profit fonde og organisationer finansierede i 214 offentligt udført forskning for 2,2 mia. kr., hvilket svarer til godt en tiendedel af den offentligt udførte forskning. Forskning, der blev udført af den private sektor og finansieredes af det offentlige, udgjorde tæt ved 1,3 mia. kr., hvilket bl.a. omfatter midler til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter samt ErhvervsPh.d.-ordningen. Mønsteret for forskningsmidler fra finansierende til udførende sektorer i Danmark adskiller sig fra det generelle billede i OECD på to områder. 5 Den største forskel ses for midlerne, der skifter fra det offentlige til den private sektor. Her er OECD-gennemsnittet 5,5 pct. af de samlede midler, mens det i Danmark er under det halve, nemlig 2,3 pct. For det andet adskiller det danske forskningsfinansieringsmønster sig også fra OECD-gennemsnittet ved, at en større del af den forskning, der udføres ved offentlige institutioner, er finansieret af udlandet og af private nonprofit fonde og organisationer, end tilfældet er for OECD generelt. Det bemærkes, at det samlede OECD-gennemsnit dækker over lande med meget forskellige forskningssystemer. Det skal understreges, at opgørelser af finansieringsmønstre mellem den offentlige og private sektor typisk ikke vil beskrive alle former for offentligt-privat forskningssamarbejde. I nogle lande, herunder Danmark, har forskningsfinansierende organer typisk arbejdet ud fra et princip om, at offentlig finansiering til offentlig-private forskningssamarbejder som hovedregel alene blev udmøntet til de offentlige partnere i et samarbejdsprojekt. De deltagende private virksomheder indgår således som partnere i fælles projekter med offentlige forskere, men virksomhederne finansierer typisk selv egen deltagelse. Den type samarbejde er usynlig i figur FoU-investeringer i pct. af BNP fordelt på offentlig og privat sektor I 214 udgjorde Danmarks samlede FoU-investeringer 2,99 pct. af BNP, hvilket placerer Danmark på en 7. plads i den internationale sammenligning. Knap to tredjedele af den danske forskning og udvikling bliver udført af den private sektor. De mest forskningsintensive lande i OECD har en relativt stor andel af private FoU-investeringer, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Samlede FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og private sektor, pct. af BNP, 214* Pct. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Pct. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Private sektor Offentlige sektor Note: *Tal er for 214 eller nyeste tilgængelig år. Der sker kun mindre ændringer fra år til år, hvorfor senest tilgængelige år typisk vil være retvisende for nuværende status. Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik. 5 I figur 1.1 er dette markeret ved, at OECD-gennemsnittet fremgår i parentes under de tilsvarende danske tal. Styrelsen for Forskning og Innovation 8

9 Sydkorea Israel Japan Sverige Finland Danmark Tyskland USA Slovenien Belgien Frankrig Australien Kina Singapore Holland Tjekkiet Island Canada Storbritannien Norge Irland Ungarn Portugal Italien Spanien Rusland Tyrkiet Polen Slovakiet Grækenland Argentina Rumænien FoU-investeringerne har samlet set været stigende fra Fra 1996 til 214 har den offentlige sektors andel af de samlede FoU-investeringer ikke forskudt sig nævneværdigt for flertallet af landene i OECD, herunder Danmark, jf. figur 1.3. Dermed har det generelt været sådan, at en stigning i FoU-investeringer udført i den offentlige sektor over årene har været akkompagneret af en stigning i FoU-investeringer udført i den private sektor. Figur 1.3 Andel af FoU-investeringer udført i den offentlige sektor, 1996 og 214* Andel Andel 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Gennemsnit top-ti lande målt på FoU i pct. af BNP (214) Note: *Der er benyttet nyeste tilgængelige tal frem til 214, foreløbige eller endelige, for individuelle lande og tal fra 1996 eller nærmest tilgængelige tal i perioden Tallene er stabile over korte perioder, hvorfor sammenligningen ikke kompromitteres af små årsforskelle i talgrundlaget. Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik. Danmark er et af de lande, der investerer mest i forskning og udvikling i forhold til BNP. Danmarks internationale placering er dog forskellig, når FoU-investeringerne opgøres separat for den offentlige og private sektor. I 214 udgjorde FoU-investeringer udført i den offentlige sektor 1,13 pct. af BNP, og Danmark var dermed det land, der havde de højeste FoU-investeringer udført i den offentlige sektor, jf. figur 1.4. Der er i alt tre lande, der bruger mere end 1 pct. af BNP på forskning udført i den offentlige sektor. Foruden Danmark er det Finland og Sverige. Danske FoU-investeringer udført i den private sektor udgjorde i 214 1,86 pct. af BNP. I en international sammenligning giver det Danmark en 11. plads, jf. figur 1.5, hvor Danmark i 213 lå på en 9. plads. Således ligger Tyskland og USA nu over Danmark, hvor disse lande tidligere lå lige under. De øvrige lande i top ti har fastholdt deres placering fra 213 undtagen Taiwan, der er et nyt land i opgørelsen og ligger i top ti (Forskningsbarometer 215) 6. 6 Siden 213 er Slovenien faldet fra en 8. plads foran Danmark, som lå på en 9. plads, til en 12. plads i 214. Styrelsen for Forskning og Innovation 9

10 Figur 1.4 FoU-investeringer udført i den offentlige sektor, pct. af BNP, 214* Figur 1.5 FoU-investeringer udført i den private sektor, pct. af BNP, 214* Danmark Sverige Finland Sydkorea Schweiz Australien Tyskland Østrig Tjekkiet Holland Island Canada Singapore Estland USA Frankrig Japan Norge Belgien Taiwan Israel New Zealand Luxemburg England Spanien Italien Slovakiet Grækenland Slovenien Tyrkiet Polen Rusland Argentina Sydafrika Irland Ungarn Mexico Chile Rumænien Pct.,2,4,6,8 1 1,2,2,4,6,8 1 1,2 Israel Sydkorea Japan Taiwan Finland Sverige Østrig Schweiz USA Tyskland Danmark Slovenien Belgien Argentina Frankrig Singapore Australien Tjekkiet Irland Holland Storbritannien Island Ungarn Norge Canada Italien Rusland Luxemburg Spanien Estland New Zealand Tyrkiet Polen Slovakiet Sydafrika Grækenland Mexico Rumænien Chile Pct.,5 1 1,5 2 2,5 3 3, Note: *Tal er for 214 eller seneste tilgængelig år. Ændringer fra år til år er typisk små, hvorfor senest tilgængelige år er retvisende for nuværende status. Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik. Styrelsen for Forskning og Innovation 1

11 Udvikling i FoU-investeringer over tid FoU-investeringer udført i den offentlige sektor har ligget stabilt omkring,75 pct. af BNP i Danmark fra 1997 frem mod 27, hvor investeringerne begynder at stige, jf. figur 1.6. I 212 investerer Danmark første gang over 1 pct. af BNP i offentlig udført forskning. FoU-investeringer udført i den private sektor har været stigende fra 1997 frem til 23, hvorefter den har ligget stabilt. I 29 var der en væsentlig stigning, der kan skyldes et fald i BNP, ligesom der i 27 er et databrud. Fra 21 til 212 ligger de private investeringer igen stabilt, hvorefter de er gået en smule tilbage i 213 og 214, målt i pct. af BNP. FoU-investeringer udført i den private sektor er i Danmark i 214 på det laveste niveau siden 27. Figur 1.6 FoU-investeringer udført i hhv. den offentlige og private sektor i Danmark, pct. af BNP, Pct. af BNP 2,5 Pct. af BNP 2, ,5 1,5 1 1,5,5 Privat sektor Kilde: Danmarks Statistik Offentlig sektor Sættes disse tal i international kontekst, blev Danmark i 213 for første gang det land, der investerede mest i forskning og udvikling udført i den offentlige sektor i pct. af BNP, jf. figur 1.7. Generelt har de danske FoU-investeringer udført i den private sektor fulgt samme udvikling som top 1 og top 5 siden 26 med svagt vigende tendens i forhold til nr. 1 i de seneste år, jf. figur 1.8. Danmark er, som nævnt oven for, nr. 11 i 214 målt på private FoU-investeringer. Nr. 5 i 214 er Finland, hvor FoU-investeringer udført i den private sektor udgør 2,2 pct. af BNP. Det vil sige forskellen mellem nr. 11 (Danmark) og nr. 5 (Finland), er på,3 procentpoint. Målt i dansk BNP svarer denne forskel til ca. 6 mia. kr. og i forhold til nuværende investeringsniveau svarer det til 16 pct. Styrelsen for Forskning og Innovation 11

12 Figur 1.7 Udvikling i FoU-investeringer udført i den offentlige sektor, pct. af BNP, Figur 1.8 Udvikling i FoU-investeringer udført i den private sektor, pct. af BNP, Pct. 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4, Top1 Top5 Danmark Pct. 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Note: Ikke alle lande indgår i statistikken i hele perioden. Schweiz får kun lavet FoU-statistik hvert 4. år, New Zealand og Australien hvert 2. år. Derudover er der enkelte år, hvor Østrig, Luxembourg, Sverige, Grækenland, Island, Mexico og Irland ikke indgår. Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik. Pct. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Top 1 Top 5 Danmark Pct. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 1.5 FoU-investeringer udført i den offentlige sektor fordelt på hovedområder Forskning udført i den offentlige sektor kan opdeles på seks videnskabelige hovedområder: naturvidenskab, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab, jordbrug- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Opgjort på hvert hovedområde ligger Danmark i top 1 inden for fire af de seks hovedområder målt på FoU-investeringer i pct. af BNP, jf. figur Tallene bag Figuren fremgår af tabel B.1 i bilag B. Styrelsen for Forskning og Innovation 12

13 Figur 1.9 FoU-investeringer udført i den offentlige sektor fordelt på hovedområder, andel af BNP, 214* Andel af BNP,6% Andel. af BNP,6%,5%,5%,4% 1. Danmark,4%,3%,3%,2% 12. Danmark 12. Danmark 2. Danmark,2%,1% 7. Danmark 6. Danmark,1%,%,% Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Jordbrugs- og veterinærvidenskab Note: *Tal er for 214 eller nyeste tilgængelig år. Ændringer fra år til år er typisk små, hvorfor senest tilgængelige år er retvisende for nuværende status. Data er ikke tilgængelige for Canada, Frankrig, Mexico og USA. Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik. Der er stor spredning i investeringernes størrelse mellem landene inden for nogle hovedområder. Alle landenes placeringer og investeringsniveau som pct. af BNP kan ses i tabel B.1 i bilag 1. Spredningen er især stor inden for teknisk videnskab, hvor Sydkorea er det land, der investerer mest i forhold til BNP. Danmark er i 214 placeret på en 12. plads inden for teknisk videnskab, mens Danmark i 213 var placeret på en 9. plads (Forskningsbarometer 215). Danmark ligger dog på samme investeringsniveau som i 213, ligesom en række flere lande er blevet inkluderet i opgørelsen i 214, bl.a. Singapore, Taiwan og Japan, der alle ligger i top ti. Uden disse lande inkluderet ville Danmark således fortsat ligge på en 9. plads. Inden for sundhedsvidenskab er der også stor spredning mellem landene. Her ligger Danmark nr.1, med afstand ned til Sverige, som er det land, der investerer næstmest i sundhedsvidenskab ift. landets BNP. Danmark lå også nr. 1 i 213. Endelig er der også en stor spredning på landene inden for det naturvidenskabelige område. Her ligger Tjekkiet nr. 1, mens Danmark er nr. 12 efter lande som Tyskland, Israel, Østrig, Finland, Schweiz og Sverige. I 213 lå Danmark nr. 11, men er i år overhalet af Sverige, der sidste år lå placeret lige bag Danmark som nr. 13. Danmark ligger dog på samme investeringsniveau som i 213 (Forskningsbarometer 215). Styrelsen for Forskning og Innovation 13

14 Danmark ligger nr. 2 inden for samfundsvidenskab efter Finland på en 1. plads. Inden for humaniora ligger Danmark nr.7, mens Grækenland ligger på en 1. plads. Inden for jordbrugs- og veterinærvidenskab ligger Danmark på en 6. plads, mens Finland ligger på en 1. plads. Dette skal ses i sammenhæng med, at spredningen er meget lille inden for de tre områder, der også alle udgør en mindre andel af de samlede FoU-investeringer udført i den offentlige sektor. Data til Figur 1.9 er baseret på forskning udført ved universiteter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner, uanset hvorfra forskningen er finansieret. Fordelingerne af forskningsindsatsen på videnskabelige hovedområder i hvert land reflekterer således beslutninger om allokering af forskningsmidler til bestemte fagområder, som er truffet af mange forskellige offentlige og private aktører i både ind- og udland. Mens de offentlige forskningsinstitutioner selv ofte vil kunne træffe beslutning om den nærmere allokering af basisforskningsmidler, vil beslutningskompetence i forbindelse med eksterne forskningsmidler ske i et samspil med de eksterne parter. Nogle forskningsbevillinger uddeles som helt frie midler, mens andre midler, f.eks. til strategisk forskning, omvendt kan være øremærket til bestemte fagområder. I forhold til den danske offentlige finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning skal det bemærkes, at den sker via basisforskningsmidler fra staten til universiteterne og tilsvarende midler fra regionerne til universitetshospitalerne. Af de midler, udgør ca. 55 pct. basisforskningsmidler fra staten til universiteter og 45 pct. forskningsmidler fra regionerne til hospitalerne. Hertil kommer eksterne midler fra både offentlige og private kilder herunder de private non-profit patientorganisationer og fonde mv. I 214 var ca. 6 pct. af den samlede finansiering til offentlig forskning på det sundhedsvidenskabelige område finansieret af basismidler til forskning. Ligeledes var 15 pct. af den samlede offentligt udførte sundhedsforskning finansieret af private nonprofit fonde og organisationer i Ekstern finansiering af forskning ved de højere læreranstalter De højere læreranstalters eksterne finansiering kan komme fra statslige forskningsråd, private non-profit fonde og organisationer, virksomheder eller fra udlandet. De højere læreranstalters evne til at tiltrække eksterne forskningsmidler fra f.eks. virksomheder eller private non-profit organisationer kan betragtes som en indikator for kvalitet og relevans af den forskning, der udføres ved institutionerne. Ekstern finansiering fra virksomheder er en indikator på relevans idet den forskning virksomheder vælger at finansiere, må antages at have betydning for virksomhedens forretningsområde. Ekstern finansiering kan også ses som en indikator på forskningsmæssig kvalitet, da størstedelen af den eksterne finansiering hentes gennem åben konkurrence med fagfællebedømmelse. Det er dog i denne sammenhæng væsentligt at iagttage en række forbehold, jf. boks 2. 8 Danmarks Statistik (216). Styrelsen for Forskning og Innovation 14

15 BOKS 2. EKSTERN FINANSIERING SOM INDIKATOR FOR KVALITET OG RELEVANS Når eksterne forskningsmidler benyttes som indikator for forskningens relevans og kvalitet skal der tages en række forbehold. For det første anvender de eksterne finansieringskilder typisk forskelligartede vurderingskriterier. Virksomheder vil forventeligt anlægge en forretningsorienteret vurdering, mens ekstern finansiering fra vidt forskellige private non-profit organisationer antageligt uddeles på baggrund af forskellige kriterier via forskellige grader af konkurrence og med forskellige elementer af fagfællebedømmelse. For det andet kan der være forskelle i nationale lovgivninger omkring fondes muligheder for at støtte forskning, herunder forskellige skatteregler mv. Både over tid og landene imellem. OECD-landene har også forskellige erhvervsstrukturer (brancher og virksomhedsstørrelser) og dermed også forskellige forudsætninger og traditioner for at finansiere forskning. For det tredje kan der være forskellige afgrænsninger af kategorien højere læreranstalter. Hvis eksempelvis de danske GTS-institutter var tilknyttet de danske universiteter, ville omfanget af eksterne midler til universiteternes forskning formentlig stige. I Danmark hører GTS-institutterne dog under den private sektor. Danmark er det land, der tiltrækker mest ekstern finansiering til forskning ved højere læreranstalter sat ift. BNP. Da der ikke findes internationalt sammenlignelige OECD-data for højere læreranstalters eksterne midler fra offentlige forskningsråd og forskningspuljer, indgår disse ikke i figur 1.1. Sverige følger på en 2. plads, mens Tjekkiet ligger som nr. 3, jf. figur 1.1. Der er generel stor spredning i sammensætningen af den eksterne finansiering af forskning ved højere læreranstalter i de enkelte lande. I lande som Schweiz, Tyskland og Sydkorea modtager de højere læreranstalter over tre fjerdedele af deres eksterne finansiering fra virksomheder. Omvendt modtager de højere læreranstalter i lande som Tjekkiet, Slovakiet og Irland langt størstedelen af deres eksterne finansiering fra udenlandske midler. Ekstern finansiering fra private non-profit organisationer og fonde udgør over 5 pct. af den eksterne finansiering af forskning ved de højere læreranstalter i Danmark, Sverige, USA og Canada. Der er forskel på Danmarks placering afhængigt af, om der ses på den eksterne finansiering, der kommer fra virksomheder, fra private nn-profit fonde og organisationer eller fra udenlandske kilder. Danmark er det land med højest ekstern finansiering fra private non-profit fonde og organisationer i pct. af BNP efterfulgt af Sverige og Storbritannien. Målt på ekstern finansiering fra udenlandske kilder ligger Danmark nr. 4. Mange af disse midler kommer fra EU, jf. kapitel 3. Målt på ekstern finansiering fra virksomheder ligger Schweiz på en 1. plads efterfulgt af Tyskland og Belgien, mens Danmark indtager en 18. plads. Det skal bemærkes, at de private nonprofit fonde i Danmark i en række tilfælde er etableret af private virksomheder, og derigennem modtager de danske højere læreranstalter således indirekte en del finansiering af midler, som oprindeligt kommer fra erhvervslivet. De udloddes dog efter andre principper end midler, der kommer direkte fra virksomhederne, jf. boks 2. Styrelsen for Forskning og Innovation 15

16 Tjekkiet Israel Estland Danmark Finland Storbritannien Slovakiet Sverige Irland Holland Polen Slovenien Portugal Østrig Belgien Schweiz Sydafrika Tyskland Ungarn Italien Spanien Frankrig Rumænien Australien Norge New Zealand Singapore Canada Luxemburg USA Chile Sydkorea Tyrkiet Rusland Taiwan Argentina Japan Danmark Sverige Storbritannien Canada Holland Tyrkiet USA Finland Israel Norge New Zealand Portugal Australien Irland Østrig Ungarn Belgien Frankrig Sydafrika Italien Sydkorea Japan Spanien Slovakiet Tjekkiet Schweiz Luxemburg Chile Rusland Estland Taiwan Polen Rumænien Argentina Slovenien Tyskland Singapore Schweiz Tyskland Belgien Tyrkiet Holland Canada Sydkorea Østrig Singapore Israel Sverige Rusland Slovenien Finland Australien Estland Taiwan Danmark Norge Spanien USA Storbritannien Sydafrika Ungarn New Zealand Frankrig Tjekkiet Japan Portugal Polen Slovakiet Irland Chile Italien Rumænien Luxemburg Argentina Danmark Sverige Tjekkiet Israel Storbritannien Holland Schweiz Finland Estland Belgien Canada Tyskland Tyrkiet Østrig Slovakiet Slovenien Irland Portugal Sydafrika Polen USA Australien Sydkorea Norge Ungarn Singapore Spanien New Zealand Frankrig Rusland Italien Taiwan Rumænien Japan Luxemburg Chile Argentina Figur 1.1 Ekstern finansiering af forskning på højere læreranstalter, pct. af BNP, 214* Pct.,25,2,15,1,5 Finansiering ved eksterne midler i alt Pct.,25,2,15,1,5,, Eksterne midler fra udenlandske kilder Ekstern finansiering fra private non-profit fonde og organisationer Ekstern finansiering fra erhvervslivet Pct.,25,2,15,1,5, Ekstern finansiering fra erhvervslivet Pct.,25,2,15,1,5, Pct.,25,2,15,1,5 Ekstern finansiering fra private non-profit og organisationer Pct.,25,2,15,1,5,, Pct.,25,2,15,1,5, Pct. Eksterne midler fra udenlandske kilder,25,2,15,1,5, Note: Der findes ikke internationalt sammenlignelige OECD-data for højere læreranstalters eksterne finansiering fra offentlige forskningsråd og forskningspuljer, hvorfor disse ikke indgår i figuren. *Tal er for 214 eller nyeste tilgængelig år. Ændringer fra år til år er typisk små, hvorfor senest tilgængelige år er retvisende for nuværende status. Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik. Styrelsen for Forskning og Innovation 16

17 2. Resultater og gennemslagskraft FoU-investeringer udført i den offentlige sektor omsættes til en række resultater, som f.eks. forskeruddannede, der er med til at skabe ny viden og indsigt, der skaber grobund for vækst og bidrager til at løse centrale samfundsudfordringer. Den nye viden formidles i forskningspublikationer, som kan blive citeret i andre forskningspublikationer og kan således have gennemslagskaft i andre forskningsmiljøer. Forskning af høj gennemslagskraft kan derfor ses som en indikator for, at forskningen er af høj kvalitet. Forskning af høj kvalitet er med til at skabe grundlaget for gode forskningsbaserede uddannelser, der klæder kandidaterne på til at varetage centrale jobfunktioner i erhvervslivet og resten af samfundet. 2.1 Tildelte ph.d.-grader Det årlige antal tildelte ph.d.-grader i et land kan anskues som en indikator for forskningens resultater. Hver tildelt ph.d.-grad sker som resultat af et gennemført forskeruddannelsesforløb. Dette sker oftest med et succesfuldt forsvar af ph.d.-afhandlingen, hvor et bedømmelsesudvalg bestående af anerkendte forskere vurderer, om ph.d.-afhandlingen dokumenterer forfatterens evne til at anvende fagets videnskabelige metoder og til at yde en forskningsindsats svarende til de internationale standarder for ph.d.-grader inden for fagområdet. Antallet af ph.d.-grader kan også ses som indikator for kompetenceniveauet i et lands forskerpopulation. Jo større andel af forskerne i et land, som har erhvervet en ph.d.-grad, og derved har erhvervet sig formaliserede kvalifikationer på forskerniveau, jo mere kompetente må forskerne formodes at være sammenlignet med personer, der er beskæftiget som forskere, men uden at have gennemført et forudgående forskeruddannelsesforløb. Man skal dog ved brug af ph.d.-grader som indikator for forskningskvalitet være opmærksom på, at de præcise regler for indhold, organisering og niveau i forskeruddannelserne varierer på tværs af landegrænser. Internationale opgørelser af ph.d.er skal således ses i dette lys, jf. boks 3. BOKS 3. OPGØRELSE AF FORSKERUDDANNELSE I de anvendte data fra Eurostat anvendes ISCED11-klassifikationen, der erstatter den tidligere ISCED97-klassifikation. I ISCED11-klassifikationen, der er gældende for data indsamlet for 213 og frem, dækker kategorien Doctoral or Equivalent Level forskeruddannelsen. Kategorien inkluderer kvalifikationer opnået gennem fuldførelse af uddannelser på niveau 8 i klassifikationsrammen, hvilket i Danmark svarer til ph.d. eller doktorgrad. Niveau 8 i ISCED11 svarer til niveau 6 i ISCED97. Styrelsen for Forskning og Innovation 17

18 Slovenien Schweiz Liechtenstein Slovakiet Storbritannien Portugal Danmark Irland Sverige Finland Tyskland Norge Holland Østrig Tjekkiet Spanien Belgien Frankrig Kroatien Rumænien Bulgarien Italien Estland Luxemburg Grækenland Litauen Letland Island Ungarn Serbien Makedonien Polen Cypern Tyrkiet Malta De anvendte data fra Eurostat dækker for Danmarks vedkommende alene over ph.d.- uddannede i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets regler. Imidlertid findes der både i Danmark og i andre lande andre former for (formaliseret) forskeruddannelse og akademiske grader. Ved brug af ph.d.-opgørelser fra andre lande skal man være opmærksom på, at der i praksis såvel som i de statistiske registreringer kan være forhold omkring organiseringen af forskeruddannelserne, som gør, at bestemte aktiviteter in- eller ekskluderes. I Danmark eksluderes f.eks. medicinstuderende, der gennemfører præ-graduat medicinsk diplomstudie (forskerår) af opgørelsen. Korrigeret for indbyggertal ligger Danmark på en 7. plads, blandt EU/EØS-lande, jf. figur 2.1. De lande, som i 213 uddannede flere ph.d.er per millioner indbyggere end Danmark, omfatter både forskningsintensive lande som Schweiz og Storbritannien og mindre forskningsintensive lande som Slovenien, Slovakiet og Portugal. Sverige, Norge, Tyskland og Holland, som Danmark normalt bliver sammenlignet med, ligger alle lavere placeret end Danmark. Bemærk, at der ikke er tilgængelige tal for alle OECD-lande i Eurostat, som denne opgørelse er baseret på. Figur 2.1 Tildelte ph.d.-grader per mio. indbyggere, 214 Antal per million indbyggere Antal per million indbyggere Note: Ph.d.-tal er kun tilgængelig i Eurostats database, der ikke indeholder data for alle OECD-landene. Opgørelsen anvender ISCED11-klassifikation. Ph.d.-grad er defineret som Doctoral or Equivalent Level. Kategorien inkluderer kvalifikationer opnået gennem fuldførelse af uddannelser på niveau 8 i klassifikationsrammen. Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik. Som følge af afsatte midler i Globaliseringsaftalen fra 26 er det danske ph.d.-optag steget i perioden 22 til 21, så antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende per år er fordoblet fra ca. 1.2 årligt til ca. 2.4 årligt. Det forøgede optag har de senere år ført til en stigning i antallet af tildelte ph.d.-grader. Baseret på Eurostats 214-opgørelse, som er de nyeste tilgængelige tal, er Danmark forsat ikke i top 5 over de lande, som uddanner flest forskere per millioner indbyggere. Fra har optaget på ph.d.-uddannelsen i Danmark ligget lidt over de 24 årligt, hvorfor Danmark må forventes at stige i international placering de kommende år, såfremt de øvrige lande fastholder niveauet. 2.2 Videnskabelige publikationer Antallet af videnskabelige publikationer er en central indikator for forskningens resultater, mens antallet af citationer er en indikator for forskningens gennemslagskraft. Gennemgangen af resul- Styrelsen for Forskning og Innovation 18

19 tater og gennemslagskraft er baseret på bibliometriske data fra Scopus, som er den for tiden bedst internationalt dækkende database over forskningspublikationer. Databasen har dog varierende dækningsgrad på tværs af forskningens hovedområder og forskellige publiceringsmedier, jf. boks 4. BOKS 4. HVOR DÆKKENDE ER SCOPUS-DATABASEN? Scopus rummer forskningspublikationer fra 7.5 forskningsinstitutioner og 22 lande ( Databasen dækker primært tidsskrifter og har således ikke lige så god dækning for monografier, men andre former for fagfællebedømte publikationer som f.eks. konferencebidrag, der er en væsentlig publiceringskanal inden for nogle grene af videnskaben, dækkes også. Scopus er den bedst dækkende database for videnskabelige tidsskrifter, men hverken Scopus eller konkurrerende databaser er komplette, og de udvides til stadighed, så hvor godt dækkende er den egentlig? I Danmark følger Uddannelses- og Forskningsministeriet dansk forskning tæt gennem Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). BFI er en del af den performancebaserede model til fordeling af nye basismidler til universiteterne. Fordelingen sker på baggrund af en udregnet score baseret på den indrapporterede forskning. BFIscoren bygger på rangering af anerkendte tidsskrifter, som er identificeret af 67 faggrupper bestående af forskere. Dermed er det muligt at undersøge, hvor godt Scopus dækker anerkendte publiceringskanaler i BFI. Tabellen nedenfor viser, at der er god dækning i Scopus af danske forskeres publiceringskanaler ifølge BFI i perioden inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Der er en mere moderat dækning af samfundsvidenskab og lav dækning af humaniora og tværfaglig litteratur. Tabel 2.1 Andel af publiceringskanaler i Den Bibliometriske Forskningsindikator dækket af Scopus Område Match mellem publiceringskanaler Humaniora 49 pct. Samfundsvidenskab 7 pct. Naturvidenskab og teknisk videnskab 85 pct. Sundhedsvidenskab 96 pct. Tværfaglig litteratur 61 pct. Note: Områdeinddelingen følger Den Bibliometriske Forskningsindikator. Kilde: Scopus og Den Bibliometriske Forskningsindikator. Danmark har over en fireårig periode publiceret knapt 1. videnskabelige publikationer, hvilket placerer Danmark på en 17. plads i OECD, jf. figur 2.2. Til sammenligning har USA i samme periode publiceret 2,5 mio. videnskabelige publikationer, hvilket placerer USA på en førsteplads efterfulgt af Storbritannien, Tyskland og Japan. Styrelsen for Forskning og Innovation 19

20 Schweiz Danmark Island Sverige Australien Norge Finland Holland New Zealand Luxembourg Storbritannien Canada Irland Slovenien Belgien Østrig Israel Portugal Estland USA Tyskland Tjekkiet Spanien Frankrig Italien Grækenland Sydkorea Slovakiet Japan Ungarn Polen Chile Tyrkiet Mexico USA Storbritannien Tyskland Japan Frankrig Italien Canada Australien Spanien Sydkorea Holland Schweiz Tyrkiet Polen Sverige Belgien Danmark Østrig Portugal Tjekkiet Mexico Israel Finland Norge Grækenland New Zealand Irland Ungarn Chile Slovakiet Slovenien Estland Luxembourg Island 2526,671 Figur 2.2 Videnskabelige publikationer, OECD, Publikationer i 1. Publikationer i Note: Udtræk per Kilde: Scival, Elsevier B. V. (216). Scival baserer sig på Scopus-data. Store lande har flere videnskabelige publikationer end små lande. Det er imidlertid ikke landenes størrelse alene, der afgør antallet af videnskabelige publikationer, da nogle lande er mere forskningsintensive end andre. Landenes forskningsintensitet kan opgøres ved at sætte antallet af videnskabelige publikationer i forhold til landets indbyggertal. Målt på antal videnskabelige publikationer per mio. indbyggere placerer Danmark sig på en 2. plads blandt OECD-landene kun overgået af Schweiz, jf. figur 2.3. Danmark har fra publiceret godt 17. videnskabelige publikationer per mio. indbyggere, mens Schweiz har publiceret knapt 21. videnskabelige publikationer per mio. indbyggere. Blandt de tre største forskningsnationer baseret på total antal publikationer (figur 2.2), er det kun Storbritannien, der har en høj produktion af videnskabelige artikler, når der opgøres i forhold til landets størrelse. Figur 2.3 Videnskabelige publikationer per mio. indbyggere, OECD, Publikationer pr. mio. indbyggere Publikationer pr. mio. indbyggere Note: Udtræk per Kilde: Scival, Elsevier B. V. (216). Scival baserer sig på Scopus-data. Antallet af publikationer per mio. indbyggere siger dog ikke direkte noget om kompetenceniveauet i et land og dermed kapaciteten i landet til at udgive publikationer. Derfor kan man i stedet opgøre antallet af publikationer i forhold til forskerpopulationen, da det er et udtryk for om et land opfylder potentialet for at publicere. I sådan en opgørelse ligger Danmark på en 1. Styrelsen for Forskning og Innovation 2

21 Chile Schweiz* Italien Luxembourg Irland Holland New Zealand Slovenien Belgien Danmark Spanien Tjekkiet Storbritannien Island Norge Estland Sverige Polen Grækenland Finland Østrig Frankrig Tyskland Portugal Slovakiet Ungarn Tyrkiet Sydkorea Japan plads i OECD, jf. figur 2.4, mens Chile ligger på en 1. plads 9. Det skal dog bemærkes, at der kan være store forskelle på, hvordan forskerpopulationen er organiseret i de forskellige lande. Opgørelsen præsenteret her baserer sig på det totale antal forskere i hvert land. Publikationer fra Scopus knytter sig primært til forskere ved højere læreranstalter, men da der i nogle lande er mange forskere i den private sektor (eksempelvis i Holland), anvendes den totale forskerpopulation i stedet for kun forskere ved højere læreranstalter. Figur 2.4 Videnskabelige publikationer per 1. forskere, OECD, Publikationer per 1. forskere Publikationer per 1. forskere Note: Forskerpopulationen er Total Researchers (antal personer) fra 213. *Forskerpopulationen for Schweiz er kun opgjort fra 212. Data ikke tilgængelig for: Australien, Canada, Israel, Mexico og USA. Udtræk fra Scival per Kilde: OECD (216), "Main Science and Technology Indicators", OECD Science, Technology and R&D Statistics (database) og Scival, Elsevier B. V. (216). Scival baserer sig på Scopus-data. 2.3 Videnskabelig gennemslagskraft De publicerede forskningsresultater vil have forskellig betydning for fremdriften i den videnskabelige erkendelse inden for deres og andre fagområder. Et almindelig anvendt mål for forskningsresultaternes videnskabelige gennemslagskraft er antallet af citationer, publikationerne modtager i årene efter deres publicering. Når der ses på antallet af citationer per publikation, er Danmark placeret på en 3. plads med et gennemsnit af citationer på 7,5 per publikation, jf. figur 2.5. Island og Schweiz ligger højere og har i gennemsnit hhv. 1,2 og 8 citationer per publikation. En anden anerkendt måde at opgøre forskningsresultaternes videnskabelige gennemslagskraft på, er at måle, hvor stor en andel af et lands publikationer, der er blandt de 1 pct. mest citerede videnskabelige publikationer i verden inden for deres fagområde altså en mere selektiv opgørelse. I denne opgørelse er Danmark placeret på en 3. plads, jf. figur ,2 pct. af de danske publikationer er blandt de 1 pct. mest citerede publikationer. Dette er en stigning på ca. 3 procentpoint i forhold til opgørelsen i Forskningsbarometret Kun Island og Schweiz har et højere bidrag til de 1 pct. mest citerede videnskabelige publikationer end Danmark. 9 Chiles forskerpopulation er dog kun opgjort til knapt 1. forskere i total. 1 Ændringen kan skyldes ændret datakilde, da Forskningsbarometret 215 baserede sig på data fra Thomson Reuter Web of Science, og Forskningsbarometret 216 baserer sig på data fra Scopus i Scival. Styrelsen for Forskning og Innovation 21

22 Figur 2.5 Citationer per videnskabelig publikation, OECD, Figur 2.6 Andel af de 1 pct. mest citerede videnskabelige publikationer, felt-vægtet, OECD, Citationer per publikation Island Schweiz Danmark Holland Estland Belgien Sverige Irland Østrig Norge Israel Finland Canada New Zealand Luxembourg Australien Storbritannien Grækenland Tyskland Frankrig Spanien Ungarn Italien Portugal Slovenien Chile Sydkorea USA Tjekkiet Japan Mexico Slovakiet Polen Tyrkiet Pct Island Schweiz Danmark Holland Luxembourg Belgien Sverige Estland Storbritanien Finland Østrig Australien Norge Italien Irland USA Canada Tyskland Israel New Zealand Frankrig Grækenland Spanien Portugal Ungarn Slovenien Tjekkiet Slovakiet Chile Sydkorea Polen Japan Mexico Tyrkiet Note: Udtræk per Citationer per videnskabelig publikation opgøres som gennemsnittet af citationer modtaget pr. publikation. Opgørelsen er ikke felt-vægtet, og selvcitationer er ikke inkluderet. Kilde: Scival, Elsevier B. V. (216). Scival baserer sig på Scopus-data. Note: Udtræk per Kilde: Scival, Elsevier B. V. (216). Scival baserer sig på Scopus-data. Det er relevant at se på hvilke videnskabelige hovedområder, der bidrager mest til Danmarks forholdsvist høje bidrag til andelen af de 1 pct. mest citerede publikationer i verden. Da der ikke er tilstrækkelig dækningsgrad i Scopus for humaniora og det samfundsvidenskabelige område, ses der alene på de resterende fire hovedområder: jordbrugsvidenskab, sundhedsviden- Styrelsen for Forskning og Innovation 22

23 skab, ingeniørvidenskab og teknologi samt naturvidenskab 11. Der sammenlignes i opgørelsen med en række udvalgte lande, der er små og forskningsintensive ligesom Danmark. For Danmarks vedkommende ligger 43 pct. af publikationerne i de 1 pct. mest citerede publikationer inden for det naturvidenskabelige område, mens 37 pct. ligger inden for det sundhedsvidenskabelige område, jf. tabel 2.2. Dette billede ligner billedet for de andre nordiske lande samt Belgien og Holland. Dog er bidraget inden for det naturvidenskabelige område en smule større i Finland og Østrig, hvor det er tilsvarende lavere inden for det sundhedsvidenskabelige område. Sammenlignes der med landenes FoU-investeringer målt i pct. af BNP fordelt på hovedområder (figur 1.1), lader det ikke til, at der er en tæt kobling mellem FoU-investeringerne på et hovedområde og andelen af publikationer i top 1 pct. Tabel 2.2 Andel af de 1 pct. mest citerede videnskabelige publikationer fordelt på hovedområder, Belgien Danmark Finland Holland Norge Sverige Østrig Jordbrugsvidenskab Sundhedsvidenskab* Ingeniørvidenskab og teknologi Naturvidenskab I alt Note: Udtræk per Kilde: Scival, Elsevier B. V. (216). Scival baserer sig på Scopus-data. 2.4 Rangering af universiteter I Danmark står universiteterne for ca. 7 pct. af den forskning, der bliver udført i den offentlige sektor. Derfor er rangering af universiteter på tværs af lande en anden måde at sætte den danske forskningsindsats i international sammenligning. Der findes en række måder at rangere universiteterne på. En måde er at rangere universiteterne ud fra andelen af publikationer inden for et forskningsfelt, der er placeret i top 1 pct. Indikatoren er kendt som CWTS Leiden Ranking, der måler kvaliteten af den udførte forskning på knap 85 universiteter verden over. Målt på andelen af publikationer inden for top 1 pct. er Danmarks Tekniske Universitet (DTU) det universitet, der som nr. 66 med en andel på 14,3 pct. er placeret bedst af de danske universiteter, jf. figur 2.7. Rockefeller University (USA) er placeret som nr. 1 med dobbelt så høj en andel af universitetets publikationer i top 1 pct. som DTU. Princeton University er med en andel på 21,4 pct. nr. 5. Der er et spring fra den absolutte top og ned til nr. 3 (University College London), men et mindre spring derfra og ned til nummer 5 (Queen Mary University of London, 14,8 pct.). Derefter ligger universiteterne endnu tættere på listen, hvorfor man ikke skal konkludere på den præcise placering. Københavns Universitet ligger som nr. 125 med en andel på 13 pct., mens Aarhus Universitet ligger nummer 29 med en andel på 11,6 og Syddansk Universitet er nummer 38 med en andel på 1,5 pct. 11 Opgørelsen baserer sig på Field of Science and Technology (FOS) Classification, som bruges i the Frascati Manual fra OECD og er tilgængelig i Scival. Styrelsen for Forskning og Innovation 23