Dagtilbud & Skole. Netværk for læringsagenter d Tovholder Esther Kristensen 1

Transkript

1 Dagsorden 0. kl Morgenkaffen er klar 1. kl Tjek ind: 1 stjerne + 1 ønske ift. videns- formidling/behov - skriv på padlet (5 min) Del mundtligt (2 min pr. deltager) 2. kl Oplæg v. HEK med faglige pointer fra fælles dbl/sbl seminar: sammenhæng i børnenes liv på tværs af institutioner + dreng/pigeindsatser 3. kl Gruppedrøftelse + tilbagemelding i plenum: Hvordan kan/vil vi gerne bidrage ind i den dagsorden? 4. kl Oplæg v. HEK med pointer fra Regional dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan i Billund d Plenumdrøftelse: PLP hvor er vi? vores rolle fremadrettet 5. kl Oplæg og plenumdrøftelse: Hvordan spiller vi vores ressource-kolleger gode? (BIB + BIC + Sprogvejledere mv.) 6. kl Info, dialog og input ift. ny ledelsesstruktur Forventningsafstemning status og næste skridt Netværket fremadrettet Dagsordensgruppen fremadrettet 7. kl Evt. + punkter til kommende møder 1

2 En Stjerne 1. Tjek ind siden sidst Et Ønske 2

3 2. Fællesseminar DBL og SBL Torsdag den 3. og fredag den 4. november 2016 Gode overgange og sammenhængende drenge-/pige indsatser kalder på fælles pædagogisk fundament for tværprofessionel samarbejde.

4 Kvalitet i ledelse af den gode overgang fra dagtilbud til skole Mål med oplæg og proces Input til identifikation af: Den gode overgang Kvalitet i ledelse V. Kirsten Dalegaard og Esther Kristensen

5 Status Hvilke værktøjer bruger vi? Hvad ved vi lige nu? Hvordan vurderes kvaliteten af ledelse?

6 Nyt værktøj fra Rambøll

7 Målepunkter for arbejde med Alsidig udvikling Fra de seks læreplanstemaer til uddannelsesparathedsvurdering Vurdering af barnets sociale og personlige komptencer 18 spørgsmål fordelt på seks temaer om barnets udvikling: Sociale spílleregler Relationer Empati Følelser Nysgerrighed Fordybelse Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse: Systemet viser historiske vurderinger og leverer et kvalificert grundlag for lærerens endelige UPVvurdering 9-14 mdr Vuggestue/ dagpleje 3 år BHV skole Indskolin g Mellemtrin Udskoling Ungdomsudd. 5 år 0 kl 3 kl 6 kl UPV I skolen ved overgang til indskoling, mellemtrin og overbygning Farvel og Goddag I forbindelse med skolestart er det muligt at udvide vurderingen med den udvidede kortlægningen fra Farvel og Goddag. Lærer/lærerteam bedømmer elevens alsidige udvikling med udgangspunkt i de de tre temaer fra Jan Tønnesvangs teori om Kvalificeret selvbestemmelse (KVAS): Socialitet Reflektivitet Sensibilitet 7

8 Det nye overgangs-værktøj OVERGANGSVÆRKTØJET Viser overgangshjulet Kan fungere i hverdagsrutimer Kan vente på tur Kan løse uenigheder i legen Kan tage initiativ til lege med andre Kan samarbejde med andre Kan skabe tætte relationer til andre børn Kan fastholde interessen for en stillesiddende aktivitet 02 Kan vise omsorg overfor andre børn Kan deltage aktivt i voksenstyrede aktiviteter 01 Kan inddrage andre børns forslag i legen Kan forsvinde ind i legen Kan lytte på andre børns fortællinger Forældre Kan bruge tidligere erfaringer i nye situationer Kan sige til og fra overfor andre Pædagog Kan tåle ændringer i hverdagens rutiner Kan sætte ord på sine følelser Er nysgerrig på nye muligheder Kan tåle afslag 8

9 Vurdering af det pædagogiske miljø Resultater for personalets evaluering af det pædagogiske lege- og læringsmiljø sammenholdes med de summerede resultater for børnegruppen. 9

10 Kønsskævhed i daginstitutioner Piger i børnehaven får mindre skældud Piger bliver oftere trøstet af pædagogerne Hver femte dreng mellem 3-6 år er ikke glad for at gå i børnehave. Mange flere end pigerne. Pædagoger mener, at 7 % af drengene aldrig eller sjældent udviser hensigtsmæssig social adfærd (knap 3 % af pigerne) Drengene er ifølge pædagogerne mere rastløse og udadreagerende Det er oftere drengene, der forstyrrer (Lars Qvortrup. Ålborg Universitet. Politiken, 28. juni 2013)

11 4-5 årige børns genkendelse af tal, ord, bogstaver og geometriske figurer Læringsrapport Uligheder og variationer - i dagtilbud Forfattere: Ole Henrik Hansen, Thomas Nordahl, Sigrid Øyen Nordahl, Line Skov Hansen og Ole Hansen

12 Forskellige kønsopfattelser skaber forskellige køn 70 erne opbrud 00 erne backlash professionalisme Cecilie Nørgaard Konferencen Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis, Vejle d

13 Kønssensitiv pædagogisk praksis!? I Sverige og Norge har man love omkring, at man skal modarbejde kønsstereotyper. De love har eksisteret i over 40 år. Kønssociolog Cecilie Nørgaard

14 Almindelig pædagogisk praksis Vi finder svar i kønnet i stedet for at stille spørgsmål En intenderet kønsneutral praksis bliver let kønsblind, da den ikke har øje for strukturelle kønsopfattelser, privilegier og uligheder Cecilie Nørgaard Konferencen Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis, Vejle d

15 Spørgsmål til refleksion Leif Askland Konferencen Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis, Vejle d

16 Inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner Lis Rahbek Niels E. Svolgaard

17 Børns kropslighed og sociale relationer Børn er kropslige og glade for at bevæge sig. De oplever og sanser verden gennem kroppen Kroppen er ikke bare et stillads eller beholder for bevidstheden, den er derimod fundamentet for individets erkendelse af sig selv, af andre og af verden omkring sig (Herskind 2007 s. 82) Kropslighed Gennem handling bliver kropsligheden grundlaget for barnets sansning, tænkning, bevidsthed og følelser 17

18 Afrunding undersøgelse Drengene er ikke ubehjælpelige stakler. De er tværtimod kompetente sociale aktører, engagerede og livlige. Men vi bør i højere grad skabe læringsmiljøer, som tilgodeser drenge - hvor de får medbestemmelse og større ansvar. Endvidere skal eleverne have nogle valgmuligheder og indflydelse på hvordan opgaven kan løses. Varierede undervisningsmetoder hvor læreren har mod til at bryde med den traditionelle form som skaber motivation. Pigerne vil formodentlig også have glæde af sådanne tiltag. Det er lærerne der i samarbejdet udvikler en struktureret rammesætning, skaber en effektiv undervisning med differentierede opgaver, hvor eleverne kender målet, og hvor indholdet er meningsfuldt. Udvikle en samarbejdskultur, hvor der observeres, reflekteres og åbnes for nye pædagogiske muligheder.

19 Overgange fra daginstitution til skole Daginstitutionens perspektiv Hvad tror daginstitutionen at skolen forventer af barnet ved skolestart? Skolens perspektiv Hvad forventer skolen at barnet kan ved skolestart Barneperspektiv Hvilke forventninger har børnehavebarnet til skolestart? 19

20 20

21 De udfordrede drenge 21

22 22

23 23

24 Hent inspiration her

25 3. Hvordan kan/vil vi som læringsagenter bidrage ind i denne dagsorden? Gode overgange og sammenhængende drenge- /pige indsatser + Fælles pædagogisk fundament for tværprofessionelt samarbejde Gruppedrøftelse tilbagemelding i plenum 25

26 4. Regional dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund d Highlights fra deltagere Plenumdrøftelse om PLP lokalt/centralt Hvor er vi nu? Vores rolle fremadrettet? 26

27 Fælles temaer for indsatser på langs og på tværs Flg. temaer introduceres som en del af netværksmøderne de kommende to år Lovbestemte indsatsområder IT og medier sproglig udvikling innovation og entreprenørskab elevernes alsidige udvikling Kommunale indsatsområder VFL og PLP 2.0 Brug af data i arbejdet med progression i børnenes læring og trivsel 0-18 år

28 5. Oplæg og plenumdrøftelse: Digitaliseringsstrategien som case Input fra kick off mødet d Hvordan spiller vi vores ressourcekolleger gode? BIB + BIC + Sprogvejledere mv. 28

29 6. Info, dialog og input ift. ny ledelsesstruktur Forventningsafstemning status og næste skridt Netværket fremadrettet Dagsordensgruppen fremadrettet 29

30 7. Eventuelt Punkter til kommende møder Tak for i dag 30

31 31