Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 92 / December / tema. Visuel kommunikation Det er nemt, og det er hurtigt

Transkript

1 Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 92 / December / 2015 tema Visuel kommunikation Det er nemt, og det er hurtigt

2 indhold 6 Vi er visuelle samlere og spredere 10 Den visuelle stemning skal overraske 12 To eksperter: Styrk koblingen mellem tekst og billede og få flere læsere 18 Mere video 22 Nu kan alle lave infografikker 24 Kommunikation til børn: Det vigtige forstørres 28 Akut behov for national strategi for fremmedsprog 31 Sprogfag overlever ikke, hvis de fortsætter i siloer 34 Kommunikation = Bedre trivsel og færre klager 36 Mellem linjerne: Jeg skubber lige til dig 38 Genvalg til formand og Hovedbestyrelse tema Visuel kommunikation Er du din egen, lille redaktion? Hvis ikke du har tænkt sådan på det, kan du måske gøre det nu. for vi er næsten alle sammen gået hen og blevet vores egne, små redaktioner, der summer omkring de store. nogle af os har meget store tilskuerskarer, andre færre, men vi deler de samme videoklip og de samme nyheder fra vores egen verden og fra den udenfor. en af de ting, der gør det muligt, er de visuelle kommunikationsredskaber. Uanset niveauet for vores kommunikation er vi nemlig ofte selv medskabere af de visuelle budskaber. - vi er blevet selvfortællere. medierne gør det muligt for os at offentliggøre dokumenterede iagttagelser af vores egne, snævre faglige eller personlige interesseområder hurtigt, og til et meget bredt publikum, samtidig med at vi på ingen tid kan skabe og dele symbolske, visuelle udtryksformer og mobiloptagelser med hele verden, siger visualiseringsmentor og ejer af firmaet kiss the frog, kristine nygaard, i dette nummer af kom. visuel kommunikation er blevet pærenem at skabe for hvermand, og den forstås lige så godt i jyllinge som i japan. Du kan lære at blive bedre til at koble ord og billeder, du kan læse om, hvordan du kan arbejde med video og infografikker, og hvis du har børn eller børn som målgruppe, kan du læse, hvordan du skaber god visuel kommunikation til dem. i dette nummer har vi også valgt at sætte ekstra spot på det, der sker med sproguddannelserne i øjeblikket. vidste du, at sproguddannelserne på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner er under massivt pres, og fra flere kanter lyder vurderingen, at vi ikke har set den sidste lukning endnu? vi oplever nedlagte profilfag. fag, der er lukket for optag. sprog, der ikke længere udbydes. selvom universiteterne gør sig store anstrengelser for at bevare fremmedsprog som fag, braser den ene uddannelse efter den anden sammen om ørene på dem. - De primære faktorer, der legitimerer sprogfagene, er globalisering, handel og sikkerhed, tidligere også kultur, kulturmøder og dannelse. åbenbart er disser faktorer sat helt ud af spillet, siger ks-formand per lindegaard Hjorth. ks efterlyser en national strategi for fremmedsprog. Den er der akut behov for. i kom kan du se en oversigt over, hvad der er sket med sprogfagene de sidste 10 år. Det er ikke opmuntrende læsning. god fornøjelse med dette nummer af kom alligevel. Anne Nimb Redaktør kom magasinet ISSN: medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Medier redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) kom magasinet Nr. Deadline Udgivelse 93/ /01 30/01 94/ /02 05/03 annoncer Anne Nimb Telefon ani@kommunikationogsprog.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikerne (AC). grafisk design og produktion Falk og musen grafi sk design tryk PR Offset oplag eksemplarer adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon: info@kommunikationogsprog.dk Hjemmeside: Postgiro: Åbningstider Mandag-torsdag Fredag arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommunikation og sprog Gl. Strand København K. Telefon w n

3 Tekst / Per Lindegaard Hjorth Foto / Carsten Snejbjerg 3 Når en sag har flere sider For nylig var jeg til et medlemsarrangement om pension. pensionskonsulenten fortalte, at det er vigtigt at indregne værdien af eventuel ejerbolig ved pensionstidspunktet. men det er ikke helt nemt at vide. bare det at finde ud af, hvad boligen er værd her og nu, er svært nok i sig selv, men en ny hjemmeside (bolighed.dk) forsøger at give svaret. Denne hjemmeside nævnte jeg for nogle venner, hvorefter samtalen hurtigt gik på, hvor meget huspriserne er steget nogle steder inden for de seneste par år. Det er jo rigtig dejligt for dem, der bor i boligen i dag, hvis de ønsker at sælge. men det er ikke så godt for dem, der skal købe. Det er godt at kunne se en sag fra flere sider, men det kan være svært at se det rimelige eller fornuftige i beslutninger, løsninger, forslag og lignende, hvis beslutningen har negative konsekvenser for en selv. Det har der været to eksempler på inden for de seneste måneder, nemlig dagpengereformen og regeringens beslutning om udflytning af cirka offentlige arbejdspladser. begge eksempler er sager, der kan ses fra to sider. først dagpengereformen: De studerende har protesteret over, at dimittendsatsen skal reduceres fra 82 til 71,5 procent (for ikke-forsørgere), da det betyder færre penge for den nyuddannede ledige. andre kan synes, at det da kan være lige meget med de relativt få kroner, som det reelt betyder. men det kan faktisk betyde meget for den enkelte, som efter endt uddannelse ikke længere kan drage fordel af studierabatter og billige boliger og samtidig er i en etableringsfase. fra et samfundsmæssigt synspunkt er reduktionen af dimittendsatsen umiddelbar positiv, da det medfører en besparelse på flere millioner kroner. men på den anden side kan reduktionen medføre, at flere unge lader være med at melde sig ind i en a-kasse og dermed fravælger dagpengesystemet. Det vil på sigt være en økonomisk belastning for samfundet, da akademikere samlet set er nettobidragsydere til dagpengesystemet. regeringens beslutning om udflytning af offentlige arbejdspladser deler også vandene. Hvis man er ledig og bor i et af de områder, som man påtænker at flytte en offentlig institution til, vil beslutningen sikkert være kærkommen. nye arbejdspladser skaber håb om arbejde for den enkelte. men hvis man er en af de medarbejdere, hvis arbejdsplads skal flyttes så langt væk, at det ikke er praktisk muligt at pendle hver dag, er beslutningen langt fra kærkommen. familien skal rives ud af sin hverdag. børnene skal skifte skole. kan ægtefællen finde job det nye sted? set ud fra samfundets synspunkt, hvis regeringens præmis om øget vækst accepteres, er det godt at skabe flere arbejdspladser og det uanset, hvor i landet det sker. Hvis man flytter 150 arbejdspladser til Xkøbing og kun cirka % af de nuværende medarbejdere flytter med, betyder det alt andet lige nye arbejdspladser i Xkøbing. som faglig organisation med medlemmer, der bliver berørt af beslutningen om udflytning af statslige arbejdspladser, har vi ikke haft mulighed for at påvirke beslutningen, der er truffet af regeringen uden politisk forhandling. De offentlige arbejdsgivere har været meget lidt samarbejdsvillige i denne sag, og så er det ks opgave at sikre, at de medlemmer, der berøres, sikres de bedst mulige vilkår. Det gælder både de medlemmer, der vælger at flytte med, og de medlemmer, der ikke kan eller vil flytte med. Det, som er godt for nogle, kan være dårligt for andre. men det vil altid være ks opgave at kæmpe for de medlemmer, der står med et problem. mange vil påstå, at man også kan se jul fra to sider. Det kan jeg ikke. for mig er julen en positiv tid, der giver mulighed for afslapning og hygge sammen med familie og venner. Den tid skal du nyde. glædelig jul til alle og jeg glæder mig til et nyt år med mange spændende og relevante tilbud til alle medlemmer af ks. per lindegaard Hjorth formand kommunikation og sprog

4 Update Undgå skjult reklame på de sociale medier De sociale medier er det vilde vesten for skjult reklame. Det er langt fra altid, at bloggernes produktomtaler er tydeligt markeret som reklame. Forbrugerombudsmanden er nu klar med gode råd, der skal hjælpe bloggere og virksomheder med at overholde reglerne om skjult reklame. - Der har været tvivl om, hvornår og hvordan et blogindlæg skal markeres som reklame. Vi klæder nu bloggerne på, så det bliver nemmere at overholde reglerne for skjult reklame. Hvis bloggerne er det mindste i tvivl om, hvorvidt et indlæg er reklame, vil jeg råde dem til at markere det som reklame. Så er de helt sikre på at overholde markedsføringsloven, siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse i anledning af, at der nu er kommet en række gode råd om skjult reklame. I de gode råd til bloggerne slår Forbrugerombudsmanden blandt andet fast: at det skal være tydeligt for forbrugere, der læser et blogindlæg, at der er tale om reklame at der er tale om reklame, når virksomheden og bloggeren har indgået en aftale om omtale af et produkt. Der skal dog ikke meget til for, at der foreligger en aftale at blogindlæg, hvor reklamen er målrettet voksne, klart og tydeligt skal markeres med reklame, annonce, betalt indlæg eller sponsoreret indlæg, hvis bloggeren vil være sikker på ikke at overtræde forbuddet mod skjult reklame at kravene til ordvalg og tydelighed skærpes, hvis der er tale om reklame i blogindlæg rettet mod børn og unge. Blogindlægget vil være tilstrækkeligt markeret, hvis det er markeret med reklame, eller dette indlæg er betalt af X Når vi beskæftiger os med skjult reklame er det Markedsføringslovens 4 om skjult reklame og reklameidentifikation, der er i fokus. Heri er nemlig en regel om, at markedsføring klart skal kunne identificeres som sådan uanset markedsføringens form og uanset hvilket medie, der anvendes. Det er derfor væsentlig, at en reklame, af brugerne, altid skal opfattes som en reklame, uanset om det er på Facebook, Instagram eller i et magasin. Overtrædelser af 4 kan straffes med bøde efter Markedsføringslovens 30, stk. 3. Læs mere om 4 på Forbrugerombudsmandens hjemmeside - forbrugerombudsmanden.dk. 3 praktiske overvejelser du bør gøre dig, når du får tilbudt nyt job Man kan ofte have lyst til at springe hurtigt ud i det, når man som jobsøgende får tilbudt et nyt job. Men der er grund til at være forsigtig, når man skal have nyt arbejde for ikke at snuble på målstregen. Kommunikation og Sprogs forhandlingsafdeling giver dig her tre juridiske og praktiske overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med et jobskifte. 1. Lad være med at give slip på dit gamle job, før du er helt sikkert i dit nye. Forestil dig, at du er jobsøgende og får tilbudt et job. Du får tilsendt en kontrakt til gennemgang, alt ser fint ud, og du vælger derfor at opsige din stilling. Den nye arbejdsgiver kontakter dig dog efterfølgende og fortæller dig, at de ikke kan tilbyde dig stillingen alligevel. Du står nu i en rigtig ærgerlig situation, hvor du ikke er garanteret et job overhovedet. Tro det eller ej, men den slags sker faktisk jævnligt. I KS har vi lige haft to sager. Derfor: Selv om du føler, at du har en aftale med en ny arbejdsplads, bør du tage tingene stille og roligt. Og huske at vente med at opsige dit ansættelsesforhold, indtil alle formalia er i orden. 2. Vær sikker på, du har fat i den rette i virksomheden. Særligt i større virksomheder kan der godt være tvivl om, hvem der i virkeligheden har mandat til at oprette en stilling. Og det er ærgerligt at risikere ikke at få en ansættelse, fordi en leder har taget en beslutning, der ikke er godkendt af HR eller bestyrelsen. Vær sikker på, at jobopslaget og stillingen er godkendt, inden du bruger for meget tid og energi på at lave skiftet. 3. Arbejdsgiver har ikke pligt til at udlevere din kontrakt med det samme. Man kan godt have lyst til at skynde på en ny arbejdsgiver for at sikre, at formalia hurtigt falder på plads. Men man risikerer også at anstrenge det fremtidige samarbejde, hvis man skynder på sin nye chef. Virksomheden er ikke forpligtet til at udlevere din kontrakt før senest én måned efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, og det vil man som nyansat skulle respektere. Finanslov med besparelser på uddannelse og forskning Med årets finanslovsaftale gennemfører regeringen de bebudede besparelser på uddannelse og forskning. Aftalen udmønter en besparelse på 1,4 milliarder kroner kr. på forskningen i 2016 og 8,7 milliarder kroner på uddannelserne over de næste fire år. - Med årets finanslovsaftale slutter en årrække med politisk forståelse for, at vi skal investere i de områder, som vi skal leve af i fremtiden, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. - Det bekymrer mig, at det kan blive de sproglige uddannelser, som særligt bliver ramt. De er i forvejen nødlidende, fordi de er relativt dyre, idet man ikke kan lære sprog til store forelæsninger. Besparelserne på finansloven i kombination med dimensioneringen er hård kost, der risikerer helt at ødelægge de små forsknings- og uddannelsesmiljøer. Regeringen giver indtryk af, at der sagtens kan spares på landets uddannelses- og forskningsinstitutioner, uden at det får nogen væsentlige konsekvenser. Men det er ifølge Akademikerne ikke tilfældet. - Det tager årevis at opbygge forskningsmiljøer på højeste internationale niveau og uddannelsesmiljøer med den nødvendige kvalitet men det tager kun ganske kort tid at ødelægge dem igen, udtaler Jakob Brandt, vicedirektør i Akademikerne. Akademikerne finder det uansvarligt, at regeringen og de øvrige partier bag finanslovsaftalen ikke har en stærkere prioritering af samfundets investeringer i uddannelse og forskning, der er forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan finansiere vores velfærdssamfund.

5 4/5 Hvor vil du gå på kompromis? q&a Jura Jeg vil gerne gå på deltid. Hvad gør jeg? Tre overvejelser til jobsøgning og karriereskift, så du er opmærksom på sin prioritering, og hvad den kan betyde for din tilfredshed og jobsøgning. Meget få mennesker går direkte ud og finder drømmejobbet faktisk skifter op til danskere job om året, og den danske mobilitet på arbejdsmarkedet er blandt de højeste i verden. Men hvordan finder man så ud af, om det næste job er det rigtige? En vigtig overvejelse, når man skal finde sit første (eller næste) job, er at overveje, hvor man er villig til at gå på kompromis, og hvor man ikke er. Hvad er det vigtigste for dig? Kommunikation og Sprogs karrierevejledning giver dig her de tre vigtigste overvejelser i forhold til drømmejobbet. Det er vigtigt at nævne, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at vælge på man skal bare være opmærksom på sin prioritering, og hvad den kan betyde for ens tilfredshed og jobsøgning. 1. Lokation. Hvor mobil er du, og hvor meget har du lyst til at opgive af tid eller kontakt for at finde drømmejobbet? Hvor etableret er du og dit netværk i dit lokalområde, hvor meget rejsetid er du villig til at have om dagen, og er du villig til at flytte for at finde drømmejobbet? Hvis du er villig til at gå på kompromis med lokation, vil du typisk have adgang til flere relevante jobmuligheder og finde netop de typer virksomheder eller stillinger, som du er særligt interesseret i. Du vil dog ofte skulle opgive enten noget fritid til transporttid, eller i forbindelse med en flytning skulle opgive kontakter eller netværk. Hvis du ikke er fleksibel, risikerer du modsat, at der kan være meget langt mellem de attraktive stillinger i dit lokalområde. 2. Branche. Hvor vigtig er det for dig at ende i en bestemt branche eller virksomhed? Vil du helst arbejde i det private eller i det offentlige, i en stor eller mindre virksomhed? Eller er du særligt interesseret i en bestemt sag og vil gerne sidde i eksempelvis en NGO, et ministerium eller et bureau? Hvis du er villig til at gå på kompromis med branchen, vil du typisk kunne finde et arbejde, der bruger dine kompetencer bedre ved at finde en stilling med fokus på netop dine kompetencer. Det kan være sværere at finde en virksomhed, hvor du kan arbejde for en sag, du tror meget på. 3. Fagligt indhold. Hvor vigtigt er det for dig at sidde med arbejdsopgaver, som ligger tæt op af dine kernekompetencer og faglighed? Vil du gerne dedikere dig til at lave nyhedsbreve og skriftlig kommunikation, HR, sociale medier eller andet? Hvor meget tid vil du bruge på andet end dine kerneopgaver? Hvis du er villig til at gå på kompromis med det faglige indhold, vil du måske kunne få foden indenfor i virksomheder, der ikke typisk ville ansætte en med din profil. Du vil også kunne udforske nye og anderledes opgaver, og på den måde opnå faglig udvikling. Du vil dog risikere at miste noget af den røde tråd i dit CV, hvis du har ansættelser, der peger i alt for mange retninger. Men hvis du ikke bruger din uddannelse, risikerer du, at jobbet giver en dårligere løn. Der er ingen pligt i lovgivningen for din arbejdsgiver til at imødekomme dit ønske om at gå på deltid. Du skal derfor undersøge, om virksomheden har nogen politik på området enten ved at se i personalehåndbogen eller den gældende overenskomst. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du lave en specifik aftale med din chef om deltid. Dette kan du eventuelt bringe op til MUS eller ved at booke et møde med din chef. Sørg for at være godt forberedt til samtalen ved at finde de gode argumenter og alternative løsninger, hvis din arbejdsgiver ikke er helt enig, eksempelvis aftale om prøveperiode, hjemmearbejde og så videre. Når I er nået til enighed om en aftale, bør dette synliggøres skriftligt og tilrettes i din ansættelseskontrakt eller ved tillæg til denne. kommunikationogsprog.dk Et billede siger mere end 1000 ord Hvor professionelt er det profilfoto, du bruger? Her får du nogle gode råd, så dit profilbillede bliver en god visuel kommunikation for dig. Profilbilledet på cv et er en vigtigt del af den visuelle kommunikation, som dit cv også er. Og hvor layout og brug af billeder ofte bruges til at vise fagligheden, så viser billedet dig. Som med alle andre billeder, dannes der billeder hos læseren, som er helt uforudsigelige. Eller det vil sige; ikke alle er helt uforudsigelige. Hvis du sætter et billede på, hvor du sidder med hele din familie, sender du et privat og ikke et professionelt signal. Uanset om din familie er det vigtigste for dig, er det ikke det, du bliver udvalgt til jobsamtale på. Det bedste bud er, at billedet viser dig i en professionel og neutral position. AJKS, DJ og Kommunikation og Sprog har afholdt to arrangementer, hvor deltagerne har fået taget et professionelt profilfoto til brug for cv et. Der var blevet trukket lod om pladserne og 10. november var det så 25 medlemmer i Aarhus, der fik taget billeder, og 18. november var det lige så mange medlemmer i København. Fotograf Jacob Carlsen giver her sine tips, som du kan bruge, når du skal tage et foto til dit cv. 1. Lyset er vigtigt. Du skal ikke bruge blitz, og det skal heller ikke være i modlys. Billedet er måske flot, men du er helt utydelig. Indirekte lys er godt, så hvis du har mulighed for at sætte noget skarpt lys på en flade, der reflekterer, er det en god ide. 2. Baggrunden skal være rolig. Det vil sige, at fokus skal være på dig, ikke på de flotte blomster eller andet. 3. Du skal holde øjenkontakt se ind i kameraet. Det kan være godt at forestille sig en situation fra arbejdet, hvor man har haft det godt eller sjovt og så genkalde sig det. Det giver gerne et venligere udtryk. 4. Der må gerne være liv i kroppen. Det kan du gøre ved at dreje kroppen lidt, ligesom den position, hvor du er ved at tage et skridt og drejer hovedet mod kameraet. 5. Tag mange billeder, hvor du både har kun ansigt, ansigt og skuldre og torso, og eksperimenter med udtrykkene, smil og kropsholdning.

6 Tema: Visuel kommunikation Tekst / Karin Feit Almberg Foto / Carsten Snejbjerg Vi er visuelle Visualiseringsmentor Kristine Nygaard: Visualiseringen er en rammeopfattelse og den er i sig selv sekundær. Det vigtige er, at visualiseringen danner udgangspunkt for at afstemme oplevelsen af en bestemt situation. Og det er netop pointen ved visuel kommunikation: Den bliver en fælles referenceramme.

7 6/7 samlere og spredere Det er nemt, og det er hurtigt. Vi bliver ét med resten af verden, når vi deler symboler og visuelle udtryk af politisk karakter. Og vi bliver ét med vores nære, faglige eller personlige interessekredse, når vi samles gennem visuelle udtryk om alt lige fra kager til hjemmesløjd. - Billeder er uendeligt meget nemmere at afkode. Man sparer noget juice i hjernen ved at aflæse billeder i stedet for ord, siger visualiseringsmentor Kristine Nygaard.

8 Sammen med mulighederne for at sætte vores egen visuelle signatur på snart sagt et hvilket som helst emne og sprede vores budskaber overalt i verden, er vi blevet vores egne, små redaktioner, der summer omkring de store. Visuel kommunikation er blevet pærenem at skabe for hvermand med en mobil eller en copy paste tast, og den forstås lige så godt i Jyllinge som i Japan. Nogle af os har meget store tilskuerskarer. Vi oplevede det for nyligt, da Eiffeltårnet, skærmet af en cirkel, blev et fælles vartegn på ingen tid. Vi så alle, da folk sprang ud ad vinduerne på World Trade Center, og vi deler alle det samme lille videoklip af et barn, der hopper i en vandpyt. Uanset niveauet for vores kommunikation er vi ofte selv medskabere af de visuelle budskaber. - Både mentalt og politisk er det vigtigt, at vi skaber vores egen virkelighed, så vi ikke kun forholder os til andres, siger hun. - Vi bombarderes med nyheder, som ikke nødvendigvis gør os glade. Og som vi sjældent kan gøre noget ved. Nogle gange bliver billederne karikerede eller misvisende, fordi fotos og film er rigtig gode til at sige Se selv! Sådan er virkeligheden! Vi har stadig den retorik i os, at når - Det er svært at tegne til dem, der ikke har en pointe, siger hun. Så bliver jeg også selv flyvsk og kan ikke gøre andet end at tegne meget generelle symboler som for eksempel et hjerte. Og den slags symboler bliver for brede og kan forstås på alt for mange måder. Visualiseringen er en rammeopfattelse, og den er i sig selv sekundær, siger Kristine Nygaard. Det vigtige er, at visualiseringen danner Alle har et visuelt engagement. Alle er kunstnere Billedernes magt - Vi er blevet selvfortællere. Medierne gør det muligt for os at offentliggøre dokumenterede iagttagelser af vores egne, snævre faglige eller personlige interesseområder hurtigt og til et meget bredt publikum, samtidig med at vi på ingen tid kan skabe og dele symbolske, visuelle udtryksformer og mobiloptagelser med hele verden, siger visualiseringsmentor og ejer af firmaet Kiss the Frog, Kristine Nygaard. - Man sparer noget juice i hjernen ved at sige tingene med billeder i stedet for med ord. Billeder er uendeligt meget nemmere at afkode. Man behøver ikke at kunne formulere sig godt, og man behøver ikke at bruge tid på at læse lange tekster for at holde sig informeret. Hvis man skal forholde sig til en tekst, skal man både læse, forstå og danne sig sine egne billeder. Det kræver energi og tid. Billederne kan afkodes på meget kort tid og uden store kraftanstrengelser. - Ulempen er, at vi bliver dårligere til selv at skabe billeder i hovedet, når vi hele tiden præsenteres for visuelle udtryk fra andre personer eller medier, siger Kristine Nygaard. Hun understreger vigtigheden af, at man fortsat skal kunne sætte sig under et træ og reflektere. det er vist på et foto eller et filmklip, så må det jo være rigtigt. Det er vigtigt, at vi forholder os lige så kritisk til billeder, som vi har lært at gøre til ord. Billederne kan være manipulerede eller skabt til situationen, siger Kristine Nygaard. Visuelle budskaber som referenceramme Fordelene ved at benytte sig af visuelle udtryk som referenceramme er mange. Billeder og illustrationer kan benyttes af alle, uanset evnen til at udtrykke sig gennem sproget. Det visuelle udtryk er internationalt, og vi kan bruge billeder til at konkretisere vores holdninger, drømme, frygt og pointer. Netop sidstnævnte kender Kristine Nygaard fra sit job, hvor hun blandt andet arbejder med grafisk facilitering af udviklingsprocesser. - Man kan tale meget flyvsk om tingene, men man kan ikke tegne noget, der ikke er konkret. Kristine mærker det meget tydeligt, når hun gennem illustrationer på et stort billboard skal visualisere holdninger og dialog i forbindelse med forretningsmøder. udgangspunkt for at afstemme oplevelsen af en bestemt situation. Og det er netop pointen ved visuel kommunikation: Den bliver en fælles referenceramme. Uanset om det er et forretningskoncept, et politisk statement eller et privat udtryk for den, du er - eller det, du gør som individuel person. Kristine Nygaard har været med til at facilitere en workshop, hvor indvandrerkvinder skulle visualisere deres forestillinger om et liv i Danmark. Det er selvsagt noget nemmere at tegne sine forestillinger end at skrive og tale, når man ikke mestrer sproget hverken verbalt eller skriftligt. - Kvinderne endte hurtigt ud i nogle drømmeforestillinger, som viste deres drømme om fremtiden. Måske ikke altid mulige at opfylde. Men det gjorde ikke budskabet mindre relevant. Tværtimod. Selvfortællinger - Når vi bruger visuelle budskaber, fotos og videoklip på digitale platforme, skaber vi vores

9 8/9 egen definerede virkelighed, siger Kristine Nygaard. - Responsen definerer, hvem jeg er. Hvad kan andre lide hos mig, og hvad kan de ikke lide af de ting, jeg viser frem. Vi bliver berømte i vores egen, lille niche. Vi bliver en personlig udgave af Billedbladet. Der bliver ikke sorteret og redigeret i de ting, vi skriver. Hende med muffin-opskrifterne var aldrig kommet i Alt for Damerne. Nu har hun fået sin egen markedsplads sammen med alle os andre med hver vores niche. Vi kan tiltrække lige præcis den profil, der kan lide vores ting helt ned i detaljerne. Der opstår nogle nicher og grupperinger, som ikke var der før. - Det er ikke længere pinligt at udtrykke sig gennem billeder, siger Kristine Nygaard. - Engang opfattedes det som naivt og barnligt at tegne og bruge billeder i kommunikationen. Det hænger blandt andet sammen med, at mange voksne tegner relativt naivt, og at man har haft en tradition for, at det boglige var det lærde. Men sammen med en voksende brug af billeder i kommunikationen af eksempelvis nyheder, ser man ikke længere billederne som fattige i forhold til ord. I skolerne er man begyndt at bruge illustrerede bøger og graphic novels helt op i de ældste klassetrin. Og nok så symbolsk er årets ord i Oxford Dictionary for nyligt kåret ikke som et skrevet ord, men derimod som en emoji i form af en smiley, der ler, så tårerne triller. Visuelle visioner Selv de gamle hulemalerier benyttede sig af visuelle udtryk. Og sjovt nok viste vores forfædre ofte billeder af sejr, magt og styrke. Hvad kommer egentlig først? Billederne eller virkeligheden? Nogle gange går det begge veje. - Jeg tror, at hvis man tænker, mærker og viser, at verden er et rart sted, så bliver den også mere tryg, siger Kristine Nygaard. Hun fremhæver Instagram som et godt billede på nutidens hulebilleder. - Rigtig mange viser hyggelige billeder, smukke billeder og positive fotos. Billeder er med til at definere den retning, vi ønsker. Muhammed-tegningerne viste med al tydelighed, hvor præcist blyantens udtryk kan blive. Vi havde med garanti ikke fået samme reaktion, hvis Jyllandsposten havde givet udtryk for samme opfattelse af profeten i en kronik. Der er både meget store muligheder og meget store farer forbundet med visuelle virkemidler. Derfor kræver et billede mindst lige så meget ansvarsfølelse og omtanke som det skrevne ord. Hvis billedet er stærkt nok, er det ude i resten af verden på under 24 timer. - Alle har et visuelt engagement. Alle er kunstnere. Kreativitet er en naturlig del af mennesket, som ofte undertrykkes i en ung alder gennem selvkritik. Men hvis folk får en ramme, som de selv kan putte på, så kan alle skabe og være med, siger Kristine Nygaard. Kommercielt udnyttes dette gen ofte i forbindelse med co-productions, hvor aktører involveres i at designe alt lige fra T-shirts til sko og bygninger i kommunen. Respekten om det visuelle som udtryksform starter allerede i barndommen, og den får måske længere liv i dag, hvor man ikke får sit nederlag, den dag ens tegninger ikke ligner ordentligt mere. Legen er for en stor dels vedkommende afløst af computerspil, og hvor forrige generationer løb rundt på vejene med trægeværer, lærer børn i dag om livet, når de lever sig ind i en virtuel verden om eksempelvis det gode mod det onde. - Jeg har oplevet at prikke en ung mand på skulderen, mens han spillede et spil. Han vendte sig ikke om i virkeligheden, men han vendte figuren inde i spillet om, siger Kristine Nygaard.

10 tema: visuel kommunikation Tekst / Anne Nimb Foto / Rasmus Rask Q&A Den visuelle stemning skal overraske lise korsgaard, kommunikationschef på statens museum for kunst, svarer på spørgsmål om, hvordan man skaber stemninger ved hjælp af visuel kommunikation sammen med ord. Q: Hvordan bruger du begrebet stemninger i relation til kommunikation? A: vi kobler det strategiske og visionære niveau med det konkrete lag: Hvordan ser det ud? Det er vigtigt at få talt om, hvordan stemninger er, og hvad det er for en feeling, du får, og på statens museum for kunst forholder vi os til det på alle de måder, vi kommunikerer. vores kodeord for stemning er, om vi med vores kommunikation er overraskende og skaber en fornemmelse af, at noget er anderledes, end man troede. formålet med vores kommunikation er at øge kendskabet, ændre image i den danske befolkning, få flere brugere, både fysiske besøgende og digitalt. De sociale medier er blevet sindssygt vigtige, efterhånden også vigtigere end vores eget website. vi har jo langt de fleste gæster digitalt.. Q: Hvordan vil du beskrive de stemninger, der er på de forskellige sociale medier? A: Der er klart forskel på brugerne, og på hvad kunst handler om for dem. instagram er kun visuelt, og vores følgere her er interesserede i æstetik. Der en legende lethed med flotte billeder, lys og skygge. Hvis ikke du tager flotte billeder og har et æstetisk univers, lykkes du ikke derinde. Her skal det se flot ud, og vi kommer i dialog med folk, som beskriver, hvor vild og overraskende en oplevelse det er at komme på smk. Det har lært os rigtig meget om, hvad for et visuelt univers vi vil invitere ind i, hvad enten det er tegninger eller billeder. på facebook har vi opslag om ting, der sker. facebook er mere præget af brugernes interesse for kunst og smk s samlinger. Det handler om, hvad du kan opleve herinde og om de anekdoter og historier, der knytter sig til stedet og værkerne. Her er både billeder og tekst vigtig. twitter er ikke et visuelt medie. Det har en faglig og nøgtern stemning, Det er en nyhedskanal med fokus på det faglige netværk. Her er journalister en vigtig målgruppe. vi kommunikerer både på engelsk og dansk her, fordi vi også har mange følgere fra den internationale museumsverden. vi formidler for eksempel en del om, hvordan vi udvikler smk som et digitalt museum. Q: Hvordan arbejder I med den visuelle side? A: smk s visuelle identitet er fra 2010, og den arbejder vi stadig med, fordi rammen kan bruges på så mange måder. Den har hjulpet os med at udvikle vores kommunikation. man skal kunne se og være stolt af, at det er smk, der præsenterer en udstilling. rent praktisk er det sådan, at vi hele tiden tager billeder. vi har fotografer i huset, men du ser faktisk aldrig vores digitale chef uden et kamera. vi arbejder ikke med nedskrevne manualer, men vi bruger meget tid på at tale om det, og vi udvælger billeder sammen. Q: Hvordan arbejder I med at få det visuelle og teksten til at spille sammen? A: Det visuelle er det mest konkrete, men det skal være helt integreret med teksten. tidligere var vores kommunikation båret af værkerne, men vi foretog et vigtigt visuelt valg, da vi gik fra altid at bruge billeder af kunstværkerne til at bruge billeder af det, som mennesker oplever med kunstværkerne. værkerne skal leve i vores kommunikation. Her i huset er vi oprigtigt optagede af og drevet af en ambition om, at flere mennesker skal opdage, at kunst og kultur er en vigtig del af vores liv. kommunikation er den nyeste faglighed i huset, så en af vores udfordringer er at øge den interne bevidstgørelse ved at vise kollegerne i huset, som kommer med alle mulige andre fagligheder, hvad kommunikation kan bruges til.

11 Er du forsikret? KS gør dig Tryg Flyt dine forsikringer til Tryg og få rabat og flere fordele Få en af landets billigste indboforsikringer gennem Tryg hos Kommunikation og Sprog 70 kr./md. Ring

12 Tema: Visuel kommunikation Tekst / Thomas Møller Larsen Foto / Carsten Snejbjerg To eksperter: Styrk koblingen og få flere læse

13 12/13 mellem tekst og billede re Et godt samspil mellem rubrik og billede kan være afgørende for, om en historie bliver læst. Hvis overskrift og billede peger i to forskellige retninger, risikerer man at skræmme læserens øjne væk på et splitsekund.

14 Der foregår en myriade af beslutninger i din hjerne, når du scroller ned over Facebook, Politiken.dk eller læser et kundemagasin: Hvad skal du læse, og hvad skal du ikke læse? Hver gang du skal beslutte, om en historie er værd at læse, ser processen nogenlunde sådan her ud: Først strejfer øjnene det bærende billede i omtrent 10 millisekunder. Dernæst overskriften. Og så tilbage til billedet. - I det første korte øjeblik ser du billedets essens. Det tager ingen tid at se, at der for eksempel står to mænd ved et busstoppested. Så går du ned i overskriften, og her får du en nøgle til at aflæse billedet, hvis de to kobler godt. Og så kan det føre til, at du går ned i artiklen, fortæller Niels Heie, der underviser og forsker i samspillet mellem ord og billede på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX. Det gør han blandt andet via eye tracking. Hvis du oplever en meningsfuld sammenhæng mellem rubrik og billede, danner de tilsammen et argument. Og så er der en langt større chance for, at du læser historien, end hvis du oplever, at rubrik og billede siger to forskellige ting. I så fald bliver du forvirret og vil formentlig rent intuitivt beslutte dig for, at historien ikke er din tid værd, på grundlag af overskriften alene. - Man oplever ikke billede og tekst som en enhed. Billedet siger noget helt andet end det, du læser i teksten. Det giver de der små fornemmelser: Der er noget, der ikke fungerer. Som læser er man ikke bevidst om det. Man reagerer bare på det, og så siger man: Enten siger det mig noget, eller også siger det mig ikke noget. Man kaster det måske bare til side og siger: Det betyder ikke noget for mig, det her, forklarer Niels Heie og uddyber: - Det er en grammatisk problemstilling, der illustrerer, at koblingen mellem tekst og billeder er meget følsom for detaljer. Det kan lyde som en petitesse. Men konsekvensen kan være, at historien ikke bliver læst. Hvis teksten derimod havde stået i datid, ville samspillet være på plads, forklarer Niels Heie. Forestil dig, at der i stedet stod: De lå bare der og var døde. De var bare døde. Det var helt underligt. Hvis der stod dette, ville læseren folde datiden ud i sin fantasi. Problemer som dette er ganske almindelige, fortæller Niels Heie og siger om den generelle situation: - Jeg tror ikke, at man tænker nok på, hvad man formidler med de billeder, man bruger. Man tænker: Vi skal have et billede på, for fanden. Uanset om man er kommunikatør eller journalist, så er man afsender Niels Heie konstaterer, at topprofessionelle afsendere ofte glemmer at skabe den basale kobling mellem ord og billede. Da overtegnede kontakter ham for at aftale et interview om samspillet mellem ord og billede, beder han mig om forinden at kigge på Politikens PS-tillæg fra søndag den 15. november 2015 trykt to dage efter det store terrorangreb i Paris. På forsiden står der: De ligger bare der og er døde. De er bare døde. Det er helt underligt. Teksten fortæller altså om nogle døde mennesker. Men der er ikke nogen døde mennesker på det foto, der fylder næsten hele siden. Fotoet viser derimod en blodpøl på nogle brosten; og det ser ud, som om billedet er taget, efter at ligene er blevet fjernet. De skal bare være der, for der skal være noget, der fanger opmærksomheden. Men fra mit synspunkt er det en dårlig udnyttelse af en god kommunikationsressource. Derfor skal du bruge billeder til dine tekster Men hvad er så et godt samspil mellem tekst og billede? For at forstå det, må vi først forstå, hvad billeder overhovedet skal til for. Peter From Jacobsen underviser og forsker også i samspillet mellem ord og billede på DMJX blandt andet i samarbejde med Niels Heie og har foretaget undersøgelser for blandt andre Berlingske. Vi spørger ham: Hvorfor skal man overhovedet supplere tekster med billeder? - Den ene grund er blikfang. Vi ved fra talrige undersøgelser, at et billede drager blikket, at det tiltrækker opmærksomhed. Vi ved også, at nogle billeder har bestemte karakteristika, der drager mere end andre billeder: Mennesker, øjenkontakt, et humør, man kan relatere til, kontraster og farver mere end sort-hvid. Derfor er det dejligt at have et billede. - Men der er også nogle andre grunde. Man vil gerne have, at folk kan forstå det, man skriver. Og der kan billeder hjælpe på flere niveauer. På et overordnet niveau kan det hjælpe til at forstå et overordnet budskab, altså en overskrift. En overskrift og et billede kan sige: Hvad handler det her om? Er det til at forstå? Og er det interessant eller relevant? Endelig kan billedet også give dokumentation for, at noget faktisk er tilfældet. Vi snakker tit om overskrifter som påstande. Og der kan billeder fungere som dokumentation for, at de faktisk er rigtige, fortæller Peter From Jacobsen. Niels Heie supplerer: - Lige så snart der kommer et billede på teksten, kommer der kød på forestillingen. Så kobler du tekstens indhold til virkeligheden ved hjælp af billedet. Så din måde at opleve på bliver meget mere følelsesmæssig og kropslig, når der kommer et billede på. Det er derfor, at alle de her rejsebureauers reklamer viser billeder af

15 14/15 tomme strande: Du skal opleve det, som om du er der. Han fortsætter: - Billedet har den kvalitet, at det konkretiserer overskriften. Og tekster har større chance for at blive forstået, hvis de bliver konkretiseret. Når koblingen fungerer godt, kan det føre til en spontan og intuitiv lyst til at læse stoffet, som er langt større, end hvis der kun var en rubrik. - Prøv at overveje, hvorfor Se og Hør fungerer så godt. De laver nogle røvkedelige billeder, men de har den der fuldstændig basale velfungerende koblingseffekt mellem tekst og billede. De har billedet først, og så skriver de noget bagefter, som refererer til det, der foregår i billedet, siger Niels Heie. I reklameverdenen udnytter man den gode kobling til at sælge produkter. - I 1970 erne havde Carlsberg en kampagne på deres ølbiler. På bagsiden var der to billeder: Et ganske lille billede, der viste en fritlagt Hof nede i venstre hjørne, og et stort, romantisk billede på resten af fladen. Det store billede viste en lav sol, der blev set gennem nogle træer. Og der var en tekst i bunden af plakaten, der så vidt jeg husker sagde: Alle ved, hvordan en Hof ser ud, så her viser vi et billede af en smuk solopgang. Og vi var alle sammen med på koblingen, siger han. To eksperter fra DMJX. Niels Heie foran Peter From Jacobsen på vægen. Billedet skal udtrykke historiens essens Man hvad skal man vide, hvis man som sprogmenneske uden visuel baggrund gerne vil skabe bedre koblinger mellem ord og billeder? - Helt overordnet handler det om, at modtageren skal forstå rubrikken og billedet som to elementer, der tilhører den samme verden. Det, der siges i rubrikken, skal tilhøre den samme forståelsesverden som billedet. Hvis rubrikken for eksempel indeholder substantivet supermarkeder, så vil det være oplagt, at man i billedet tager afsæt i noget fra den verden, der tilhører supermarkeder, forklarer Peter From Jacobsen og tilføjer: - Noget af det vigtigste at holde fast i er, at billedet skal relatere til subjektet. Til hovedpersonerne eller det, de gør. Billedet skal også gerne udtrykke historiens centrale budskab. - Det er vildt vigtigt, at man, når man laver rubrikken og billedet, har øje for den centrale problemstilling. Man ser forholdsvis tit medier, hvor man får valgt et billede, der enten slet ikke kobler til rubrikken, eller som kobler til en forkert del af rubrikken, så du misser den centrale del af problemstillingen, siger Peter From Jacobsen. Der er dog undtagelser til reglen. - Man kan også vælge bevidst at spille på nogle modsætninger. Men man skal så være klar over, at læseren skal foretage en vanskeligere kobling, hvilket kræver en længere tankeproces, siger han. Når koblingen skal skabes, behøver billedet ikke nødvendigvis at være en slave af rubrikken. Det kan lige så godt være omvendt. - Du kan ændre din rubrik på talrige måder. Det overser vi tit. Og det er noget, man nok bør gøre oftere, vurderer Peter From Jacobsen. Desuden er det en rigtig god ide at teste koblingen på en modtager: En person, der ikke har været involveret i produktionen. Kun på den måde kan man for alvor vurdere, om billede og tekst fungerer sammen, erfarer Peter From Jacobsen. - Uanset om man er kommunikatør eller journalist, så er man afsender. Det betyder, at man er så meget inde i sin proces, at man kan komme til at sige til sig selv, at det her er den bedste løsning. Men man skal have et realitetstjek. Nogle andre skal se det, og så spørger man: Fungerer det? Og hvis man får det svar, at det ikke fungerer, og at det ikke kan forstås, så skal man finde en anden løsning. For det kan ikke nytte, at billede og rubrik ikke kan forstås sammen, siger han. Problemet med den manglende kobling er dog knap så udtalt blandt kommunikatører som blandt journalister, vurderer Peter From Jacobsen: - Jeg synes, jeg kan se, at kommunikatører bruger mere tid på samspillet og gør sig den umage at få tingene testet oftere end i journalistverdenen. Min fornemmelse af de processer, der kører de to steder, er, at man oftere får skæverterne fanget i kommunikationsverdenen. Men det er også klart, at hvis man har en kampagne til mange penge, så er det nogle andre processer, man har, end når man skal have en forside på gaden. Den store take home message til os afsendere er, at vi bør opøve mere empati for vores læsere. - Fejlene laves typisk, fordi man ikke forstår, hvad læseren bliver udsat for. Man skriver en tekst, og så finder man et billede. Og det vil sige, at man slutter med det, som læseren starter med, siger Peter From Jacobsen og tilføjer: - Jeg synes, der er utroligt mange eksempler både her, der og alle vegne på, at der ikke er så mange, der har den her forståelse for læseren. Det er ikke inderligt nok forstået, hvad det vil sige at være læser. Det erklærer Niels Heie sig enig i: - Vi skal sætte os mere i læserens sted.

16

17

18 tema: visuel kommunikation Tekst / Dorte Qvortrup Geisling Foto / Anders Hviid Mere video for hver dag bliver der produceret flere og flere minutter video til hjemmesider og diverse sociale platforme verden over. Hop nemt med på bølgen sammen med din mobil, for der kommer endnu flere levende billeder i kommunikationen mellem mennesker, siger underviser i videoproduktion. Forestil dig en botanisk specialist forklare i tekst, hvor lyserød en særlig lyserød rose er for øjet. tænk over, hvordan deltagere i Den store bagedyst på tryk ville beskrive, hvordan du ælter dej til wienerbrød. forestil dig så, at alle ikeas reoler havde hver sin gode instruktionsvideo, så vi kunne se på mobilen, hvordan vi snildt kunne samle sagerne? levende billeder kommunikerer bare nogle gange bedre. og med smartphones, der kan lave video i HD-kvalitet, har alle i princippet mulighed for at deltage i festen og bruge video som en del af kommunikationen. - alle kan lære at arbejde med video på mobilen, siger annegrete skovbjerg fra DmjX. og hun ved, hvad hun taler om, for det er ofte hende, der underviser journalister, fotografer og andre i disciplinen på DmjX s kurser. - jeg har lige haft medarbejdere fra en kommune på kursus. De skulle lære at lave mobilvideo af hændelser i kommunen - for eksempel huller i asfalten, så kolleger kan se i stedet for at læse om den arbejdsopgave, der forestår. annegrete skovbjerg er ikke i tvivl om den vej, det hele går: - nu er det ikke bare kommunikatører, som vil kunne håndtere mobilens videofunktion. i større og større udstrækning bliver levende billeder en naturlig måde at kommunikere på for alle mennesker privat og på jobbet, forklarer hun. Fire slags video lige nu er der mindst fire store områder, hvor kommunikatører anvender video i stor stil. Der er visuel dokumentation, talende hoveder, nesse taler til en nichegruppe af ingeniører med explainer-video og How-to-video. samme interesse. vi brugere ser i den form tit visuel dokumentation er for eksempel dokumenterende sekvenser med politiet i paris efter pen. Denne form er altså en art foredrag. kun det talende hoveds ansigt og måske krop- terrorangrebet i november. explainer-video er ofte tegnefilm og animationer, hvor kompliceret stof bliver forklaret visuelt. - nu kan vi livestreame levende billeder, så brugerne kommer helt tæt på begivenhederne, indviklede skatteforhold kan være et emne her. mens de foregår. Det kan lade sig gøre, fordi How-to-videoer er levende billeder, som viser, hvordan man gør. Den form for video kan alle med en smartphone i lommen kan spille rollen som livereporter og streame til sociale platforme, forklarer annegrete skovbjerg. masker op til en striktrøje, hvordan du laver din du anvende, når du skal vise, hvordan man slår talende hoveder dækker over den form for egen, billige sprinklervæske eller for eksempel levende billeder, hvor for eksempel en virksomhedsdirektør taler henvendt til sine ansatte, eller sten. explainer-video og how-to-video bliver of- rammer fodbolden perfekt med ydersiden af vri- en ingeniør med forstand på en særlig teknisk fitere end andre typer delt. 2 links til begyndere så er der skole-tv. annegrete har lavet undervisningsvideoer til dig, der er ny i klassen på området videoproduktion, på smartphone. De to links ligger her:

19 18/19 gode lyde er afgørende Den mikrofon, der følger med en iphone, er for dårlig til mere professionelt brug. for få hundrede kroner kan du til gengæld købe en udmærket mikrofon til din iphone. eksempelvis har firmaet røde lavet en knaphulsmikrofon med navnet smartlav+ specielt til iphone. Tænk på brugeren lige nu snakker videokyndige meget om brugerens rammer for at modtage levende billeder. Der er nemlig forskel på, om du sidder i toget, er til ishockey eller sidder i sofaen med instagram, når du ser noget. ord som modtagerparathed og brugssituation er blevet en slags hverdagsord. - Der bliver eksperimenteret med grafik, lyd, tekst, foto og video nu. for det duer ikke med 35 sammenredigerede bidder af politisk kompliceret stof, hvis du skal se det i bussen. man kan ikke forvente, brugere orker at se det på farten. Derfor eksperimenteres der meget lige nu, forklarer annegrete skovbjerg. Hvad med længderne af videoklip? vi skal tilpasse vore videoklip til modtagerne, så man skal kunne sin segmentering: - længderne afhænger af indholdet og af, hvem man henvender sig til. er brugerne interesserede nok i indholdet, kan en video sagtens vare mere end to minutter, siger kursuslederen på DmjX. Vi sender, når du er på mobiltelefonen kan i dag bruges til de fleste videoklip. og mobilen har du jo alligevel ved hånden. - i dag ser vi alt fra rå klip til velproducerede indslag, som havner hos broadcastere. flere videojournalister leverer nu indslag, som ender på tv. enkelte udenlandske, lokale tv-stationer er endda gået over til helt at producere indhold

20 annegrete skovbjerg planlægger og afvikler kurser i video i Danmarks medie- og journalisthøjskoles afdeling for kurser og videreuddannelse i aarhus og københavn. med smartphones, siger thomas stokholm, der er direktør for de levende billeder på ekstra bladet. Han er sikker på, hvad de unge vil have: - alle kommende generationer - og en hel del af de nuværende - går digitalt, og video er Den vare, der efterspørges. lige nu er det løsninger som netflix, men det går hurtigere og hurtigere med brugerens krav om, at også nyheder, underholdning og sport skal kunne ses på nettet. multimediefortællinger annegrete skovbjerg fra DmjX fortæller her om to lidt avancerede måder at anvende levende billeder på. bit.ly/videomobiltindhold en måde er at producere bidder af tekst, video og for eksempel grafik og lyd og så sætte det sammen som afsnit, der kan studeres enkeltvis som i en bog. en anden måde er at lave én lang fortælling, som du så kan scrolle i. Her får brugeren altså en fortløbende fortælling med video, tekst og så videre. Husk holdbarhed Husk det der med holdbarheden. Hvis en person på video siger, at på torsdag er det 6. august, er det ikke så godt. Hellere hive en for gammel video af og køre uden levende billeder på firmaets hjemmeside eller facebookside. gammelt gør ikke noget godt. Derfor er eb tv s slogan også vi sender, når du er på. brugerne bestemmer tid og sted. thomas stokholm og medarbejderne leverer altså efter bedste evne. som en del af Danmarks suverænt største nyhedssite, ektrabladet.dk, har eb tv derfor de seneste tre år mere en tredoblet antallet af medarbejdere og antallet af producerede og viste videoklip. Rediger videoen - med en nyere smartphone har du mulighed for at redigere din video på mobilen og publicere den direkte fra telefonen. for eksempel kan du bruge imovie, hvis du har en iphone eller appen kinemaster, hvis du har en nyere androidtelefon. med disse apps kan du både redigere video i flere lag og lægge speak og musik ind i din video, forklarer DmjX-underviseren.

21 MEDLEMSTILBUD TIL PRIVATANSATTE DET FÅR DU MED EN PENSIONSORDNING HOS PFA OPSPARING Råd til mere som pensionist. Du sparer op i markedsrente og har mulighed for at få nogle af branchens bedste afkast. VALGFRI FORSIKRINGSPAKKE PFA Erhvervsevne giver en udbetaling hver måned, hvis du bliver syg og ikke kan arbejde PFA Kritisk sygdom giver dig en skattefri udbetaling, hvis du får en kritisk sygdom PFA Liv giver dine efterladte en skattefri udbetaling, hvis du dør Få en pensionsordning, som passer til dig Du bestemmer, hvor meget du vil indbetale til pensionsordningen dog min kr./md. Pengene går til både opsparing og forsikring. Du kan skrue op og ned for forsikringsdækningerne men du kan også vælge kun at spare op. Du kan købe ekstra forsikringer bl.a. PFA Helbredssikring, der giver dig mulighed for at få behandlet fx rygsmerter og stress og komme til forundersøgelse, behandling og kontrol på privathospitaler. Du kan også forsikre dine børn. Ring til PFA på , og hør mere om dine muligheder!

22 Nu kan alle lave gode in Tema: Visuel kommunikation Tekst / Thomas Møller Larsen Illustration / Ole Rode Jensen Infografikkerne boomer på nettet, og man behøver ikke grafiske kompetencer for at være med på bølgen. I dag kan man nå langt med gratis værktøjer. Interessen for infografik er mildt sagt eksploderet på få år. Ifølge analyseværktøjet Google Trends blev der søgt omtrent 31 gange oftere på infographic i oktober 2015 end i oktober Og Ole Rode Jensen, der holder kurser i infografik på DMJX har tydeligt mærket løftet. - Der er ikke nogen tvivl om, at nettet har givet et vældigt boom for infografik. Der var en lidt død periode for infografik, da det begyndte at gå ned ad bakke for aviserne omkring Men nu er der fuld gang i det. Jeg har lige holdt to dages kursus for TV2 s nyhedsgrafikere. I næste uge skal vi holde kursus om infografik med gratis redskaber. Om et par uger skal jeg til St. Petersborg og Kaliningrad i Rusland med et kursus. Og vi gentager kurset om infografik med gratis redskaber til december, siger Ole Rode Jensen, der selv har en baggrund som nyhedsgrafiker på Aarhus Stiftstidende og som Europa-redaktør på den hedengangne amerikanske grafiktjeneste Knight Ridder/Tribune. Interessen for infografikkerne kommer ikke kun fra grafikere, men også fra journalister og kommunikatører: - Når vi holder det kursus, som hedder Infografik til web og mobil med gratis redskaber, så er det både journalister og kommunikatører, der kommer. Også folk helt uden grafiske forudsætninger. Nye værktøjer gør det nemlig muligt for mennesker uden grafiske kompetencer at lave brugbare infografikker. Det vender vi tilbage til. En god infografik besvarer et godt spørgsmål Hvis en infografik skal fungere, skal den give noget merværdi til den tekst, den optræder i forbindelse med, erfarer Ole Rode Jensen. Infografikken skal tilføre teksten noget, som den ikke havde i forvejen, i stedet for blot at reproducere tekst-indholdet. Lige så snart du kan sige Gud ved, hvordan, så har du en god indgang til din infografik - Forestil dig en historie om flygtninge, der drukner i Middelhavet. En typisk infografik vil være et kort med et kryds, der viser, hvor båden er gået ned. Men i stedet for bare at reproduce- re historien, bør man tænke i added value. Man kan spørge: Hvad kan vi lave af sidehistorier? For eksempel: Hvad sker der egentlig, når du kommer med din krop, der er 37 grader varm, og du lander i Middelhavet, som er 20 grader varmt i oktober måned? Hvilke steps er der undervejs? Hvornår mister du føleevnen og så videre? Den gode infografik giver nogle nye krøller til historien, som egner sig til det visuelle format. For eksempel kan man tage fat i læserens hv-spørgsmål, fortæller Ole Rode Jensen. Og infografikker er langt fra kun relevante for medievirksomheder, mener Ole Rode Jensen. - Jeg får selv rigtig nemt vabler, når jeg vandrer. Og hvis du nu er Ecco, der producerer vandresko, eller hvis du er Spejdersport eller Eventyrsport, der sælger vandresko, så kunne jeg godt tænke mig en infografik om, hvad er det, der sker i huden, når der kommer vabler - og de tre bedste tips til, hvordan jeg undgår eller reparerer vabler. Den gode infografik starter med din egen åbne undren. Lige så snart du kan sige Gud ved, hvordan, så har du en god indgang til din infografik, siger han og kommer med flere ideer: - Eller hvis du nu var Viking i Esbjerg, der laver redningsbåde, så kunne du også sagtens bruge en grafik om, hvad der sker, når du falder i vandet. Måske skal det ikke lige præcis handle om, hvordan dit eget redningsudstyr er bygget op, men være en historie, der knytter sig dertil, og som fortæller, hvad det lige præcis er, du hjælper med.

23 22/23 fografikker Man kunne også fortælle en virksomheds historie, eller hvordan virksomhedens produktion hænger sammen med infografikker, foreslår Ole Rode Jensen. Start nu med gratis værktøjer Hvis man skal man have de store, fortællende infografikker med originale tegninger, kræver det naturligvis en grafiker, der kan sit håndværk, og som kan finde rundt i programmer som Adobe Illustrator. Men langt mindre kan også gøre det: I takt med den voksende interesse er der nemlig kommet en række simple, gratis værktøjer frem på nettet, som både amatører og store virksomheder i dag bruger til at lave simple grafikker. Ole Rode Jensen har samlet en liste på adressen: visualisering.mediajungle.dk/web-ressourcer. Vil man for eksempel lave gode gammeldags diagrammer som for eksempel lagkage- eller søjlediagrammer findes der simple værktøjer til den slags. - Kig på det, der hedder Infogram (infogr.am, red.). Det er et nemt redskab, hvor du kombinerer spreadsheet-data med noget grafik. Og så er der Datawrapper (Datawrapper kan bruges til at lave diverse diagrammer, red.). Den er meget populær, og den er meget nem at bruge. Og den er meget businessagtig: Der er ikke en hel masse overflødig pynt og gejl, siger Ole Rode Jensen. Infogram bruges blandt andet af The Huffington Post, og Datawrapper bruges af medier som The Guardian og Buzzfeed. Kvaliteten er altså ikke at kimse af, og Ole Rode Jensen forsikrer: - Hvis en kommunikatør skal lave ostediagammer, så vil jeg aldrig bruge Illustrator. Det er som at skyde gråspurve med kanoner. Så vil jeg bruge de her web apps. Et andet godt tip er værktøjet Timeline JS, som gør det nemt at lave en tidslinje. Og når man endelig er i gang, kan man lige så godt tænke i genbrug. - Det er altid rigtig, rigtig nyttigt, hvis det er en grafik, der kan genbruges, næste gang der sker noget tilsvarende. Så du kan opdatere den og bruge den igen, siger Ole Rod jensen.

24 Tema: Visuel kommunikation Tekst / Karin Feit Almberg Foto / Carsten Snejbjerg Kommunikation til bø Det vigtige Tine Kjølsen, institutleder på Institut for Visuelt Design ved Det Kongelige Danske Kunstakademi: - Det billedsprog, børn selv laver, er ufiltreret og direkte. Der er ikke så mange lag, og det er jo netop dét, der gør deres visuelle kommunikation så stærk. Børns billedsprog er direkte og i øjenhøjde. Og sådan bør kommunikationen af samme grund også se ud den anden vej rundt: fra voksne til børn.

25 24/25 rn: forstørres - Mange gør den fejl, at de viser karikerede følelser, når de kommunikerer til børn, siger Tine Kjølsen, institutleder på Institut for Visuelt Design ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Børn har en stærk symbiose mellem fantasi og virkelighed. Det er her, voksne og børn kan mødes. Tænk trygheden og forskelligheden med ind i kommunikationen, og husk: Børn er lige så forskellige som voksne.

26 Det særlige ved kommunikation over for børn og unge er, at de på den ene side har et relativt begrænset erfaringsmateriale, mens de på den anden side har adgang til et meget stort fantasiunivers, hvor alt er muligt. når børn selv skaber billeder, lægger de vægt på det vigtige og udelader det uvigtige. Det ved enhver, der har studeret en børnetegning. mange voksne har glemt eller fortrængt den egenskab og tror, at kommunikation over for børn skal være simpel. til tider nærmest banal. Det er på stierne imellem den indre og den ydre virkelighed, at kreativitetens grobund findes, som det så poetisk er formuleret i bogen Det gemmer sig i blyanten en bog om børns billedsprog af børnehaveleder jytte andersen, udgivet efter et uddannelsesforløb på københavns pædagogiske Universitet. Enkelheden i fantasien - paradigmet er, at virkelighed og fantasi smelter sammen hos børn. Det skal man kunne imødegå, siger tine kjølsen, institutleder på institut for visuelt Design ved Det kongelige Danske kunstakademi. - Det er svært at skille ord og billeder ad, når vi taler kommunikation. billeder ér kommunikation. men både børn og voksne fortolker billeder forskelligt, blandt andet fordi børn har færre referencer end vi voksne. Det billedsprog, børn selv laver, er ufiltreret og direkte. Der er ikke så mange lag, og det er jo netop dét, der gør deres visuelle kommunikation så stærk, siger hun. - børns billedsprog er direkte og i øjenhøjde. og sådan bør kommunikationen af samme grund også se ud den anden vej rundt: fra voksne til børn. - børns billedsprog skabes ud fra grundlæggende følelser som glæde, sorg og angst. enkelheden bliver meget udtalt og stærk. ifølge tine kjølsen gør mange den fejl, når de kommunikerer til børn, at de viser karikerede følelser, hvilket i realiteten er det samme som at tale ned til barnet. - endnu værre bliver det, når samme visuelle karikatur gentages over længere tid gennem eksempelvis tv-reklamer, siger hun. når afsenderen af budskabet på denne måde prøver at styre børnenes fortolkninger af budskabet, bliver det ofte lavt og utroværdigt. skabt ud fra den laveste fællesnævner. ifølge forfatteren af føromtalte bog om børns billedsprog, jytte andersen, fungerer børns fantasi som en ventil for uopfyldte behov. børn kan erkende virkeligheden, løse problemer eller blive forstået af omverdenen gennem deres egen forestillingsevne, fremhæver hun. og det er netop her, den voksne afsender af et budskab og barnet mødes stærkest: som voksen er det nødvendigt eller i hvert fald en styrke, at man har adgang til sin egen fantasi, hvis man vil ind i en billedskabende proces med børn, skriver hun. - når voksne kommunikerer over for børn, gør de ofte den fejl, at de prøver at ramme alle over én kam, siger tove krebs lange. - man er ikke målgruppebevidst på samme måde, som man er over for voksne. men vi skal huske, at børn er Hvis de helt unge kommer ind på en hjemmeside, som er domineret af tekst, ville det være alt for overvældende for dem Dramaet i de små ting - kommunikationen over for børn skal være enkel og undlade detaljer, som er uvæsentlige. fravalg er vigtige. Hvis man har for mange uvigtige detaljer med, forstyrrer man grundfortællingen, siger tine kjølsen. børn vil ofte selv vælge at forstørre det væsentlige. Detaljerne er kun med hos voksne, der prøver at være korrekte. men det er ikke det, visuel kommunikation handler om. et barn viser en tiger med en stor, åben mund og spidse tænder. Den er farlig, men det er lige meget, om den har øjenvipper, om proportionerne er rigtige, eller om den har tre eller fire ben. børnebogsillustrator tove krebs lange tilslutter sig denne holdning. Hun understreger vigtigheden af at være bevidst om det store i det små, når man kommunikerer over for børn. - opmærksomheden skal ligge i de nære ting, siger hun. - for et barn er der meget stor dramaeffekt i, at en kanin går hjemmefra. Der er både sorg, angst og tab i den situation. Hun beklager, at meget af den visuelle kommunikation overfor børn i dag har mistet barnets egen mulighed for at digte med og skabe historierne selv. gennem børns egen leg og fantasi kan alt ske. Computerspil som leg er bygget op på sine egne præmisser over en given dramaturgi. og den er ofte styret af højt tempo. - jeg kan få helt ondt af mine nevøer og niecer, når de skal fange diamanter, som falder hurtigere og hurtigere ned, siger hun. - ting eksploderer og suser gennem luften, og der er hele tiden et endnu hurtigere og sværere trin. min egen generation var fri for andres dramaturgi og den evige gentagelse. vi fik lov at skabe selv. lige så forskellige som voksne mennesker! nogle kan lide sjove ting, andre vil have smukke, rolige oplevelser. for eksempel er det mit indtryk, at målgruppen poetiske drenge ofte overses i kommunikationen. Børns referenceramme en væsentlig forskel på kommerciel kommunikation over for børn i dag og før i tiden er, at de lidt større børn i dag selv er medskabere af kommunikationen. via facebook, instagram, på youtube, som bloggere og så videre. men mange unge er ikke klar over, hvad et billede kan sætte i gang hos andre. Det samme gælder voksne, som kommunikerer over for børn og unge. - børn og unge er vokset op med at se, vise og forstå sig selv og verden gennem billeder, siger tine kjølsen. - se mig-behovet opfyldes gennem de digitale platformes afgrænsede og rammebetonede formater. rammer forenkler og gør det lettere at skabe kommunikationen. og der kan sættes lynhurtige ringe i vandet. at manipulere betyder også at bevæge. og det gør billeder. ofte bliver man i tvivl om, hvad der kommer først: billederne eller historien. og desværre kan vi ikke styre al visuel kommunikation over for børn. når børn ser billeder af folk, der springer ud fra World trade Center, så er det angsten, der provokeres i barnet selv: folk falder i frit rum mennesker kan ikke flyve alt er galt jeg er bange. - når kommunikationen over for børn sker i trygge, kontrollerede rammer, bør man benytte sig af et universelt billedsprog, understreger tine kjølsen. - kommunikationen må relatere sig til begreber og ting, som børn kender fra deres

27 26/27 nære verden: familien, hjemmet, børnehaven, legetøjet, vennerne, dyr, man kender, og så videre. farverne kan være enten symbolske (gul og sort = advarsel, rød betyder stop, grøn kør og så videre) eller stemningsbetonede med varme eller kolde farver. Hvis man benytter et kunstnerisk eller poetisk virkemiddel, bliver man mindre anmassende og lader billederne tale for sig selv. Det giver mulighed for et flertydigt udtryk, som har flere tolkningsmuligheder. men vær altid bevidst om barnets referenceramme. et barn med baggrund fra en flygtningelejr i syrien vil eksempelvis opfatte budskabet anderledes end et almindeligt skolebarn i Danmark. Billeder er en genvej tryghed er et væsentligt parameter i kommunikationen over for børn i svære situationer. Den bevidsthed er helt fremme hos foreningen Center for Digital pædagogik, som siden 2004 har arbejdet med at yde professionel hjælp via digitale medier. primært gennem online ungdomsrådgivningen Cyberhus.dk, der hvert år gennemfører ca rådgivende interaktioner med udsatte unge. når man går ind på deres hjemmeside, kommer man som det første ind til et hyggeligt miljø i et ungt menneskes værelse. man benytter sig bevidst af enkle, ikke-provokerende billeder og tegninger. - Unge kan ikke altid overskue konsekvenserne af de billeder, de lægger ud til andre. Der kan lægges overraskende mange læsninger ind i et billede, og det er rigtig svært at forudsige reaktionen på de ting, man offentliggør. Det taler vi meget om, når vi er ude på skolerne, siger konceptudvikler for digital pædagogik, jonas sindal. - vores målgruppe har brug for at kommunikere til os på et tidspunkt i deres liv, hvor det kan være rigtig svært at sætte ord på de ting, de oplever. Derfor giver vi dem muligheden for også at vise deres tanker og følelser med billeder. på Cyberhus er vi meget bevidste om ikke selv at vise fotos af ansigter og kroppe. fotos er stærke i at vise kropsidealer, og det vil vi gerne undgå, siger jonas sindal. jonas sindal er ikke bekymret over udviklingen fra ord over imod billeder som fortællemedie. - Det er kvalitetsfremmende med billeder som supplement, siger han. - Hvis de helt unge kommer ind på en hjemmeside, som er domineret af tekst, vil det være alt for overvældende for dem. i det hele taget har børn og helt unge mennesker svært ved at sætte ord på deres inderste følelser. før i tiden ville de vente, til de var 25 år med at udtrykke sig om de frygtelige ting, de har været udsat for. før kan de simpelthen ikke. børn ser billeder som en genvej til den mere nuancerede kommunikation. Tal med tegning! Workshop i visuel tænkning og kommunikation. Som studerende studerende harsom du valgt rigtigt, har rigtigt,af KS hvis duduervalgt medlem Hurtig visualisering som visuel facilitering og graphic recording er i dag en værdsat teknik til at skabe fokus og engagement blandt kolleger og kunder i virksomheder verden over. hvis du er medlem af KS Men hvordan anvender man visualisering som et strategisk dialog- og udviklingsredskab? Hvordan får man mest ud af indsatsen? denne workshop træner vi såvelsom håndværket Vi erpå den eneste fagforening, har ensom den Vi er den enestedeltagerne fagforening, har en og matekreative intelligens. lærersom om teknikker lønstatistik, derarbejdet er målrettet kommunikationsrialer, der gør lettere og produktet mere engagerenlønstatistik, der er målrettet kommunikationsog sprogstuderende. de. træner vi at skabe hurtige og skarpe billeder og Derudover sprogstuderende. i hjernen, at få dem ned på papir og bruge dem til at skabe (Læs:forståelse vi ved, du er hvad dudu skal (Læs: vi hvad ved, hvad du er værd, hvad skalhave havei iløn, løn, og invitere tilværd, dialog. hvilkehvilke frynsegoder du kan få, få, hvor mange frynsegoder du kan hvor mangefridage fridagedu du har har ret til,det hvem der får mere løn end dig. Og VIGTIGST, vi ret til, hvem der får mere løn end dig. Og VIGTIGST, vi er hårdt arbejde, men det er også sjovt for dem, der tør klæder digtilpå tilfåaf atmere!) få mere!) klæder dig på atop at få hænderne lommen. Underviser er Mie Nørgaard, interaktionsdesigner, forsker og visuel facilitator. Mie har i mere end 10 år arbejdet med lynvisualisering som et dialog- og udviklingsværktøj, der fungerer på tværs af fag og forretninger. Hun har desuden undervist i visuel kommunikation og sense-making på blandt andet Aarhus Arkitektskole, KU, AU og IT Universitetet. Workshoppen afholdes torsdag den 4. februar 2016 kl i København. Det er gratis for medlemmer. Tilmelding via kommunikationsogsprog.dk/kalender

28 Sprog Tekst / Jørgen Christian Wind Nielsen Tegning / Maj Ribergård Akut behov for national st Mens universiteterne gør sig store anstrengelser for at bevare fremmedsprog som fag, braser den ene uddannelse efter den anden sammen om ørene på dem. - De primære faktorer, der legitimerer sprogfagene, er globalisering, handel og sikkerhed, tidligere også kultur, kulturmøder og dannelse. Åbenbart er disse faktorer sat helt ud af spillet, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. Mens universiteterne gør sig store anstrengelser for fagligt, didaktisk, pædagogisk og økonomisk at optimere fremmedsprogsuddannelserne, lukker den ene sproguddannelse efter den anden. Det har stået på i snart mange år. Skiftende regeringer italesætter nødvendigheden af en redningsplan, en national strategi for fremmedsprog, men intet sker. Der er vitterligt behov for hjælp fra politisk hold. På universiteterne er der gang i en sej omstillingsproces, der har til formål at fastholde fremmedsprogsuddannelserne bedst muligt. Det er en kamp op ad bakke. Der eksisterer en række ydre, strukturelle årsager til fremmedsprogsud-

29 28/29 rategi for fremmedsprog dannelsernes forlis. Bliver der ikke gjort noget ved dem, vil indsatsen på universiteterne være forgæves. Heldigvis er det alle sammen årsager, som der kan gøres noget ved. Hvis viljen er til stede. De vigtigste ydre årsager til sproguddannelsernes vanskelige situation er: manglende efterspørgsel på fremmedsprogsog interkulturelle kompetencer fra erhvervslivet manglende efterspørgsel på uddannelserne fra unge mennesker universiteternes interne økonomi, der kræver selvfinansiering af alle uddannelser det aktuelle sammenfald mellem dimensionering og finanslovsbesparelser manglende samarbejde mellem interessenterne Rigtig mange undersøgelser viser, at især små og mellemstore virksomheder kan vokse internationalt, hvis de anvender interkulturelle kompetencer, for eksempel i forbindelse med e-handel. Væksten i den internationale handel sker for tiden uden for OECD-området, hvilket kun øger behovet. Så snart man dykker ned under de helt overordnede forretnings- og erhvervsstrukturer, løber virksomhederne ind i krav om kendskab til lokale kulturer, skikke, sædvaner og sprog. Også på nærmarkeder. Desværre lever myten, om at engelsk er nok, i bedste velgående. Engelsk er det eneste fremmedsprog, vi systematisk udsættes for i tv, på nettet, i børnehaven, tidligt i folkeskolen, på erhvervs- og ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Vi uddannes systematisk, direkte og indirekte, til at tro, at den internationaliserede og globale verden kommunikerer på engelsk, hvilket ikke er tilfældet. En indsats fra relevante myndigheder og erhvervsorganisationer kan ændre opfattelsen: væksthuse, Udenrigsministeriet, Eksportrådet, Kulturstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Erhverv, Dansk Industri og mange flere. Der er behov for et opgør med myten om, at verden, og forretningsverdenen, kommunikerer på engelsk, og at interkulturelle kompetencer ikke skaber værdi. Troen på det engelske sprogs tilstrækkelighed medfører manglende efterspørgsel på andre fremmedsprog, den såkaldte fødekædeproblematik. Der er behov for information om beskæftigelsesmuligheder, rollemodeller og nye strukturer i folkeskolen og i erhvervs- og ungdomsuddannelserne, der tilskynder eleverne til at vælge sprog- og kulturfag. Det har også at gøre med almen dannelse, et tema som uddannelsesministeren netop har slået an. Universiteternes interne økonomiske forhold er et problem, fordi de enkelte uddannelser som udgangspunkt skal være selvfinansierende. Når uddannelses- og forskningsmiljøerne bliver mindre, er der tale om en selvforstærkende effekt i en nedadgående spiral, der ender med at lukke uddannelserne og forskningen ned. Der er behov for i en periode at give økonomisk førstehjælp og arbejdsro til sproguddannelserne og eliminere de eksisterende økonomiske mekanismer, hvis man ønsker at bevare uddannelse og forskning. Der er en taxameterreform på vej, der formentlig heller ikke bliver blid ved fremmedsprogsuddannelserne. Dimensionering er adgangsbegrænsning, baseret blandt andet på ledighedstal, hvilket medvirker til at forstærke den nedadgående spiral. I den nuværende situation med meget svage fremmedsprogs- og oversættelsesmiljøer skal der ikke meget til for at blæse uddannelserne omkuld, som vi har set det ske igen og igen gennem flere år efterhånden. Der bør politisk fastsættes måltal for, hvordan man ønsker at bevare uddannelserne. Endelig halter det med samarbejdet, uddannelsesinstitutionerne imellem og med øvrige interessenter. Der skal udarbejdes en fælles strategisk plan, et forslag til en national sprogstrategi, der kan forelægges minister og Folketing, så ministeren og Folketingets uddannelsesudvalg bliver fri for mange møder og mange henvendelser fra mange forskellige interessenter. Der er mange positive tiltag på vej fra universiteterne. Men uden en fælles koordinering, politiske mål og politisk opbakning bliver det en meget lang vej. Sker det ikke, står vi tilbage med det problem, at Danmark som samfund og erhvervslivet som velfærdens fundament mister viden og kompetencer (og dermed forretningsmuligheder) angående andre lande, andre kulturer, anden adfærd og andre måder at bedrive handel på. Det tager meget lang tid at genopbygge miljøerne igen, og det gør Danmark fattigere, kulturelt og økonomisk, og mere sårbart politisk. De primære faktorer, der legitimerer sprogfagene, er globalisering, handel og sikkerhed, tidligere også kultur, kulturmøder og dannelse. Åbenbart er disse faktorer sat helt ud af spillet, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

30 oversigt over sproguddannelser på kandidatniveau i danmark Udvikling Universitet københavns Universitet Nuværende uddannelser engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, portugisisk, finsk, arabisk, Hebraisk, tyrkisk, persisk, russisk, polsk, japansk, kinesisk, eskimologi, thai, indonesisk, moderne indisk, grækenlandsstudier (under afvikling), koreansk (ba), balkanstudier med bosnisk, serbisk eller kroatisk Ophørte uddannelser 2012: ku lukker bulgarsk 2015: ku lukker for optag på nederlandsk koreansk (ka) græsk Cbs multicultural Communication in organisations: engelsk ma in international business Communication: engelsk 2008: Cbs lukker alle translatør- og tolkeprofiler undtagen engelsk, det vil sige fransk, spansk, tysk, italiensk og russisk 2008: Cbs lukker samtidig helt for optag af studerende i italiensk og russisk, det vil sige også på ba-niveau 2012: Cbs lukker uddannelsen international virksomhedskommunikation, hvor man kunne læse spansk, fransk, tysk og engelsk + forskellige profiler. sidste optag i : Cbs laver tolke- og translatørprofilen på engelsk om til valgfagsordning. profilen bliver kun udbudt ved nok studerende og har ikke været udbudt i 2013 og : Cbs lukker cand.ling.merc. for fransk, spansk og tysk (sidste optag 2015). 2015: Cbs lukker fransk-, spansk- og tysk-linjerne på ba interkulturel markedskommunikation og på ba europæisk business samt japansk på asian studies program ruc engelsk 2013: fransk lukker 2014: tysk lukker sdu Cand.negot. i engelsk Cand.negot. i kinesisk Cand.negot. i tysk Cand.negot. i spansk engelsk tysk spansk engelsk virksomhedskommunikation 2011: sdu lukker: fransk Cand.negot. i fransk fransk virksomhedskommunikation tysk virksomhedskommunikation spansk virksomhedskommunikation arabisk virksomhedskommunikation aarhus Universitet - arts tysk sprog, litteratur og kultur spansk og panskamerikansk sprog, litteratur og kultur engelsk fransk sprog, litteratur og kultur arabisk- og islamstudier østeuropastudier asienstudier (kinastudier) asienstudier (japanstudier) sydasienstudier (indisk) brasilianske studier latinamerikastudier 2007: au lukker for optag på finsk 2014: tjekkisk og Ungarsk lukkes på østeuropastudier for ba- og ka-studerende 2015: au lukker for optag på italiensk sprog, litteratur og kultur aarhus Universitet bss kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (cand.ling. merc.) engelsk fransk spansk tysk translatørbeskikkelse kan opnås inden for alle fire sprog ved tilvalg af to translatørvalgfag (juridisk oversættelse og tolkning), som sammen med de obligatoriske fag giver translatørkompetencer 2007: bss nedlægger cand.ling.merc.-profilen international informationsmedarbejder og opretter i stedet international markedskommunikation og pr. Herefter har bss følgende fire profiler: translatør/tolk, europæiske studier engelsk, europæiske studier fransk, spansk og tysk og international markedskommunikation og pr 2011: bss lukker europæiske studier (eus) i fransk, spansk og tysk 2013: bss lukker europæiske studier (eus) i engelsk 2015: bss nedlægger profilerne translatør/tolk, international markedskommunikation og pr på cand.ling.merc. og opretter i stedet en samlet cand.ling.merc. med elementer fra de to nedlagte profiler aalborg Universitet engelsk tysk international virksomhedskommunikation: engelsk spansk tysk 2009: aau lukker fransk 2011: aau lukker international virksomhedskommunikation i fransk, både ba og ka kilder: ku: studiechef annette moe Cbs: studieleder mette skovgaard andersen ruc: institutleder martin bayer sdu: institutleder steffen nordahl lund og lars grassmè binderup au arts: rådgiver ift. kommunikation og ledelsesbetjening marie louise gammelgaard au bss: lektor kirsten Wølch rasmussen aau: viceinstitutleder lise-lotte Holmgreen/fuldmægtig susanne H. knudsen

31 Sprog 30/31 Tekst / Dorthe Lundh Tegning / Maj Ribergård Sprogfag overlever ikke, hvis de fortsætter i siloer Nedlagte profilfag. Fag, der er lukket for optag. Sprog, der ikke længere udbydes. På alle landets videregående uddannelsesinstitutioner er sproguddannelserne under massivt pres, og fra flere kanter lyder vurderingen, at vi ikke har set den sidste lukning endnu. Nye initiativer er i gang for at redde sprogfagene. Ringer man rundt til landets universiteter og spørger, hvordan deres sproguddannelser har det, er meldingerne stort set ensartede. Der er få studerende, der er et stort frafald, og set fra et driftsmæssigt synspunkt er det en stor udfordring at få sprogfagenes økonomi til at hænge sammen. De seneste år har alle de universiteter, der har fremmedsprogsuddannelser, lukket sprogfag, sammenlagt dele af undervisningen med andre fag, nedlagt profilfag eller på anden måde begrænset mulighederne for sproglig specialisering. Hverken på Syddansk Universitet, Roskilde Universitet eller Aalborg Universitet er det længere muligt at tage en kandidatgrad i fransk, i Aarhus har fakultetet Arts netop lukket for optag på italiensk, og Copenhagen Business School har i år optaget de sidste stud.ling.merc. på spansk, fransk og tysk. Andre europæiske sprog som nederlandsk og græsk er lukket på Københavns Universitet og udbydes dermed ikke længere på kandidatniveau noget sted i Danmark. Også vores nabosprog, tysk, bløder på universiteterne. I Roskilde blev faget nedlagt i 2014, og både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet melder om meget få tyskstuderende. Alligevel vil de begge steder gå langt for at bevare tyskfaget. For Syddansk Universitet er det et argument, at universitetet har en god forskningsdækning inden for tysk, et andet er, at universitetet dækker regionen tæt på Tyskland, lyder det fra prodekan for uddannelse, Lars Grassmè Binderup, som understreger, at universitet ikke har planer om at lukke sproguddannelser frem til Lise-Lotte Holmgreen, viceinstitutleder på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, fortæller, at kandidater i tysk får job med det samme i Nordjylland, og at Aalborg Universitet prioriterer at uddanne egne kandidater, fordi erfaringen viser, at folk ikke flytter fra Allerød til Aalborg efter et job. Dyr pædagogik Det, der presser sprogfagene, kan benævnes med et ord: Økonomi. Sådan summerer alle landets videregående uddannelsesinstitutioner med sproguddannelser genvordighederne op. Blandt mellemregningerne er vilkårene for sprogundervisning.

32 - Når humaniora er presset på økonomi, så er sprogfagene under dobbelt pres, fordi sprog ikke er egnet til auditorieundervisning. Sprogundervisning kræver simpelthen tæt monitorering og dermed er det dyr pædagogik, lyder forklaringen fra institutleder ved International Business Communication på Copenhagen Business School, Alex Klinge. En anden mellemregning i økonomiregnskabet er dimensioneringen, som den forrige regering stod fadder til. Her blev universiteterne pålagt måltal for, hvor mange studerende de enkelte uddannelser måtte optage, baseret på de seneste tre års dimittendledighed. Konsekvenserne af dimensioneringen har påvirket universiteterne uens, men for flere uddannelsesinstitutioner har kravet haft stor betydning for smalhalsen på sproginstitutterne. Det gælder blandt andet på Syddansk Universitet: - De fag, vi har måttet lukke, er resultatet af dimensioneringen. Vi voksede i antal studerende i årene 2009 til 2013, men dimensioneringen ramte vækstuniversiteterne hårdt, og derfor blev vi pålagt at spare 54 procent på vores erhvervssprog. For at redde engelsk cand.negot., som har den største søgning, blev vi nødt til at hente noget fra de andre uddannelser, forklarer prodekan, Lars Grassmè Binderup. Fra Aalborg lyder vurderingen: - Vi har knapt set konsekvensen af dimensionering endnu, fordi de studerende på bacheloruddannelserne har retskrav på at kunne fortsætte på den tilsvarende overbygning, men jeg kan sige, at vi har et meget lille manøvrerum. På kandidatuddannelsen International Virksomhedskommunikation har vi i øjeblikket 35 pladser fordelt på engelsk, spansk og tysk, siger viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen. På Copenhagen Business School har dimensioneringen ikke ramt så hårdt, siger institutleder, Alex Klinge. I stedet får finanslovens netop fastlagte rammer konsekvenser på Frederiksberg: - Dimensioneringen har været en mindre øvelse her, men lukning af de syv sprogprofiler, som vi har været i pressen med i slutningen af oktober, er udelukkende en konsekvens af den kommende finanslov, hvor der er lagt op til, at Copenhagen Business School skal spare 16 millioner kroner allerede i 2016 og et sted mellem 55 og 68 millioner frem til Så det er her, at kilden til ondskaben ligger. Også på Aarhus Universitet sætter både dimensionering og finanslov aftryk. Her siger dekan på fakultetet Arts, Johnny Laursen: - Sprog er generelt underfinansieret, og vi er blevet udfordret af dimensioneringen. Nu kommer finanslovens stramninger oveni, så der er ingen tvivl om, at opgaven på de humanistiske uddannelser er blevet sværere. Gymnasiereformen, den skurk Volumen, også kaldet antallet af studerende, er et fælles problem for landets sproguddannelser, fortæller repræsentanterne. Få studerende søger de specialiserede sproguddannelser, som læreanstalterne udbyder, og mange ryger i svinget, siger Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet, om situationen hos dem: - Sprogfagene har generelt et for stort frafald, og de studerende har en meget lang gennemførelsestid. Derfor er vi i gang med at undersøge, hvad der ligger bag frafaldet, så vi målrettet kan gøre noget ved det. Desuden har vi ikke længere økonomi til at have små hold. Så vi prøver at finde løsninger, der kan skaffe større volumen. Jens Erik Mogensen fremhæver, at en af årsagerne til frafald er den lave adgangskvotient, der gælder på flere sproguddannelser. En lav kvotient betyder ifølge prodekanen, at flere af de studerende, som begynder på uddannelserne, ikke har de kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre. Det kan flere andre universiteter nikke genkendende til, og årsagen skal, ifølge hovedparten af kilderne fra landets sproguddannelser, findes på ungdomsuddannelserne. Institutleder på Syddansk Universitets Institut for Sprog og Kommunikation, Steffen Nordahl Lund, siger det entydigt: I mine øjne skal universiteterne blive bedre til at samarbejde. Desuden skal vi skabe en sømfri overgang fra gymnasiet til universitet, så vi kan trække på hinanden både vertikalt og horisontalt. Ellers tror jeg ikke, at vi har set den sidste lukning af sprogfag - Gymnasiereformen fra 2006, da man omlagde sprogkravene, er skurken her. Reformen satte en kædereaktion i gang på de videregående uddannelser, da færre valgte fortsættersprog ud over engelsk. Hos os betød det, at antallet af franskstuderende styrtdykkede med cirka 40 procent, og tallet for tysk ligger på samme niveau. Vi kan også konstatere, at mange unge vælger spansk i gymnasiet, men meget få vælger at gå videre med det. På Aalborg Universitet vurderer viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen, at en anden årsag til de få ansøgere på sproguddannelserne og det store frafald skal findes i den generelle holdning til sprog: - Vi er udfordret på, at sprog ikke bliver set som en selvstændig kompetence. Det er tydeligt hos nye studerende. Mange er særdeles gode sprogbrugere på engelsk, men når de så

33 32/33 vælger en uddannelse med engelsk som studieobjekt, kommer det som et chok, at sprog er noget, man skal lægge sig i selen for. Deres niveau er ikke, som de troede, og det er en svær erkendelse, der ofte fører til frafald. Erhvervssprog til de unge Alex Klinge fra Copenhagen Business School vurderer, at det ikke kun er gymnasieskolernes reform, men også deres undervisningsform, der er medvirkende til, at de unge i stigende grad fravælger sproguddannelserne: - Sprogfag i gymnasiet er reelt en kopi af danskfaget, bare på andre sprog. Og det motiverer ikke de unge, tværtimod. Spørger man gymnasielærerne, opfatter mange af dem også primært sig selv som litteraturlærere, og derfor har eleverne svært ved at se, at sprogkompetencer kan føre til andet end at blive gymnasielærer. Alex Klinge mener derfor, at det er på tide at reformere indholdet af sprogundervisningen på almengymnasierne, så de indeholder mere erhvervsrettet sprog og giver eleverne et billede af, hvordan stærke sprog- og kulturkompetencer også kan føre til eftertragtede job i det private erhvervsliv. Ifølge Alex Klinge er det arbejde så småt i gang. - CBS samarbejder med fem gymnasier om at implementere flere elementer af erhvervssprog i deres undervisning og har planer om, at erfaringerne skal være springbrættet til en større udbredelse af erhvervsrelevante sprog- og kulturkompetencer i uddannelsessystemet, siger institutlederen, der samtidig erkender, at det vil tage meget lang tid at brande den erhvervssproglige vinkel. Tværgående samarbejder Samarbejdet med gymnasierne er ikke det eneste initiativ, som Copenhagen Business School er involveret i for at skabe den eftertragtede volumen. I øjeblikket har Københavns Universitet og Copenhagen Business School i fællesskab sendt en ny uddannelse, Kandidatuddannelse i interkulturelle markedsstudier, med sprogretningerne tysk, fransk og spansk, af sted til Akkrediteringsrådet. På uddannelsen vil de studerende blive undervist af både ansatte ved Københavns Universitet og Copenhagen Business School, og kurserne er rettet mod at kunne agere på fremmede markeder med den kultur- og markedsforståelse, som man har med sig fra det institut, man har læst bachelor på. Københavns Universitet er, lige som Copenhagen Business School, ved at udvikle flere samarbejder i bestræbelserne på at tilpasse uddannelserne til de rammer, der sættes fra politisk hold og til de jobs i uddannelsessektoren, som kandidaterne typisk får med et filologisk eksamensbevis. - På vores nuværende sproguddannelser skal man som studerende beherske litteratur, lingvistik, samfundsfag og historie på perfekt fremmedsprog, og det er meget at forlange, efter at fremdriftsreformen er indført. Til gengæld indeholder uddannelserne ikke noget særligt om didaktik, selv om mange af kandidaterne bliver gymnasielærere. En mulighed er derfor at målrette det klassisk sproglige spor til forskellige professioner, for eksempel lærergerningen. Vi har et samarbejde i gang med professionshøjskolerne UCC og Metropol, så de studerende fra alle institutioner kan tage didaktiske og faglige kurser hos hinanden, og vi kan opbygge mere kritisk masse i sprogfagene. En anden vigtig mulighed er et erhvervsrettet spor, siger Jens Erik Mogensen. Internt agerer Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet på tværs ved at tilbyde studerende på de andre fakulteter sprogkurser. Ifølge prodekanen savner de for eksempel tyskkundskaber på idrætsstudiet og fransk på statskundskab og kinesisk på medicin. Derfor er der en udviklingsproces i gang, så sprogkurser integreres i flere studieretninger. Sprogfag ud af silo Meget tyder på, at det er de tværfaglige løsninger, som universiteterne satser på for at bevare udbuddet af sprog. I Aarhus hører erhvervssproguddannelserne hjemme på fakultetet BSS og de filologiske uddannelser på Arts. BSS har afvist at deltage i artiklen her med den begrundelse, at der i øjeblikket foregår workshopper på tværs af BSS og Arts om sproguddannelser. Dekan for Arts, Johnny Laursen, udtaler sig dog gerne: - Fagmiljøerne taler sammen på tværs i øjeblikket, og ledelsen forventer en indstilling inden årets udgang om andre samarbejdsformer, der kan etablere mere kritisk masse, skabe synergi og konsolidere vores sproguddannelser. Vi gør vores yderste for at konsolidere. Roskilde Universitet udbyder nye sprogtilbud, der går op i en højere enhed med de studerendes øvrige studier. - Vi tænker uddannelser med sprog i stedet for uddannelser i sprog, siger rektor Hanne Leth Andersen og forklarer, at universitetet i et samarbejde mellem Humaniora og Samfundsvidenskab udbyder et eliteforløb for bachelorstuderende, hvor man arbejder med fremmedsprog i det projektarbejde, man er en del af, så man for eksempel kan læse kilder på fransk om fiskeri i Vestafrika og ad den vej give projektet en ekstra dimension og samtidig arbejde videre med sine sprogkompetencer. Eliteforløbene er ifølge rektor blevet mødt med massiv interesse, men frafaldet har også været stort, i takt med at de studerende finder ud af, hvor meget ekstra, det indebærer at følge profilfaget. Alligevel er Hanne Leth Andersen ikke i tvivl om, at det tværfaglige er den rette vej: - Sprogfag overlever ikke, hvis de fortsætter i siloer. De studerende har ingen motivation, hvis ikke sprog og fag mødes, men selvfølgelig skal vi også uddanne sprogeksperter til at undervise i sprog. En lignende dom lyder fra Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet. - Der skal arbejdes med at nytænke sprogfagene, ellers lukker de, siger han. På Syddansk Universitet håber institutleder, Steffen Nordahl Lund, at det inden for få år vil lykkes at skabe et bedre nationalt samarbejde om sprogfagene. - I mine øjne skal universiteterne blive bedre til at samarbejde. Desuden skal vi skabe en sømfri overgang fra gymnasiet til universitet, så vi kan trække på hinanden både vertikalt og horisontalt. Ellers tror jeg ikke, at vi har set den sidste lukning af sprogfag.

34 KS Fagprisen 2015 Tekst og foto / Anne Nimb Kommunikation = Bedre trivsel og færre klager KS Fagprisen gik i år til kommunikationsrådgiver Marianne Bolvig for projektet Bedre afgørelser, som hun har udført for Egedal Kommune. Projektet har skabt målbart færre klager fra borgerne og bedre trivsel for medarbejderne. - Marianne Bolvig har gjort det, som mange KSmedlemmer gør eller burde gøre, nemlig hjælpe andre fagpersoner med at få deres budskaber klart igennem til fordel for både afsender og modtager af en kommunikation. Og det, som Marianne også har haft fokus på, er at opstille målbare mål for projektet. Og mål, som er blevet opfyldt. Marianne har med sit projekt vist, at kommunikation skaber værdi. Sådan motiverede KS-formand Per Lindegaard Hjorth valget af kommunikationsrådgiver Marianne Bolvig fra Bolvigkom som modtager af KS Fagprisen KS Fagprisen gives til en eller flere personer, der i særlig grad har bidraget til at styrke og synliggøre KS-fagligheden, i medierne, på arbejdspladsen eller på anden måde. - Årets prismodtager lever til fulde op til denne beskrivelse, idet Marianne Bolvig har gennemført et projekt som kommunikationsrådgiver i Egedal Kommune, som havde (eller har) til formål at forbedre kvaliteten i den skriftlige kommunikation hos medarbejderne i kommunens Tværfaglige Myndighed, der skriver afgørelser til kommunens borgere. Det gode ved dette projekt er samtidig, at der er blevet opstillet klare mål for udkommet af projektet, sagde formanden endvidere. Projektet havde tre mål: 1. Det er god service at skrive klare breve og afgørelser dette er blevet målt på 9 kriterier (som for eksempel overskrifter, der beskriver indholdet af brevet, og en indledning, der sætter rammen og åbner en imødekommende kommunikation og så noget efterhånden så sjældent som klart sprog og grundig korrektur 2. Færre klager antallet af klager er faldet, målt af Den Tværfaglige Myndighed 3. Bedre trivsel - medarbejdernes trivsel er steget ifølge en trivselsmåling, der er udført før og efter projektet af Marianne Bolvig - Når man ikke selv har deltaget i projektet, kan det være vanskeligt at afgøre, om formålet med projektet er opnået. Men det er det, for chefen for den afdeling, hvor projektet er gennemført, har blandt andet anført: Vi har netop evalueret projektet, og det har haft en enorm positiv og ikke mindst målbar effekt, blandt andet på grund af X s engagerede og kompetente undervisning. Medarbejdernes trivsel er steget, og antallet af klager er faldet, efterhånden som der i løbet af projektforløbet er kommet mere kvalitet og klarhed ind i formidlingen af vores afgørelser. Mine medarbejdere har nu fået styr på at skrive forståelige skriftlige afgørelser og er i det hele taget blevet meget bedre til at kommunikere professionelt både mundtligt og skriftligt, fortalte Per Lindegaard Hjorth.

35 34/35 Jeg er pavestolt! Tekst / Marianne Bolvig, Bolvigkom Jeg er pavestolt over at have modtaget Kommunikation og Sprogs fagpris Og helt overrumplet. Min samarbejdspartner spurgte for længe siden, om hun måtte indstille mit projekt Bedre Afgørelser, og jeg tænkte, ja, gør du bare det! Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg ville få prisen. Det kom helt bag på mig! Selvom jeg som selvstændig underviser og rådgiver får ros og anerkendelse af kunder og kursister, så er det bare noget helt andet at få anerkendelse af fagfolk, der brænder for det samme som mig! Et skriv-danskprojekt Jeg har i en del år undervist jurister, økonomer og andre specialister i kommunerne i at skrive bedre politiske dagsordener og bedre breve. Jeg har selv arbejdet mange år i kommuner og ved, hvor svært det er for politikere og borgere at forstå det særlige DJØF-lingo, som kommunens fagfolk skriver. Så mine projekter er i princippet Mød Marianne Bolvig blot skriv-danskprojekter. Jeg bruger Marianne holder et gåhjemmøde i KS alle kneb til at den 8. marts 2016 kl. 16:00 til kl. 18:00. overbevise mine Hør hende fortælle om sine erfaringer med kursister om, hvor udemokratisk og uri- at designe og gennemføre kommunikationsprojekter, der har til formål at kompetenceudvikle fagpersoner, der ikke har kommunimeligt det er, når embedsfolk kation som faglig baggrund, men benytter ikke orker at skriftlig kommunikation som en vigtig del af deres job. Læs mere og tilmeld dig på oversætte deres fagsprog til helt almindeligt dansk. Det er jo muligt at skrive forståeligt også uden at gå på kompromis med det faglige indhold. Spurgte målgruppen Mange af mine kursister aner ikke, eller tænker ikke på, hvad det gør ved os, når vi for eksempel modtager en afgørelse fra kommunen, som vi ikke forstår. I det konkrete projekt bad vi derfor Seniorrådet i Egedal Kommune om hjælp. Vi inviterede dem på en kop kaffe og præsenterede dem for nogle af de afgørelser, som Den Tværfaglige Myndighed dengang sendte til borgerne. Seniorrådets medlemmer blev både vrede, forvirrede og afmægtige, da de så afgørelserne. Og deres reaktioner præsenterede vi kursisterne for. Det gjorde indtryk. Det er målbart Et andet vigtigt læringspunkt ved dette projekt er også, at vi satte nogle konkrete og ambitiøse mål. Alt for mange kommunikationsprojekter løber ud i sandet, fordi vi glemmer at sætte målbare mål. Som tidligere kommunikationschef i en kommune kender jeg til et utal af spændende og ambitiøse kommunikationsprojekter, hvor vi aldrig fik samlet op på effekterne: Virkede det? Hvad kom der helt konkret ud af indsatsen? Nu laver jeg stort set ingen projekter uden effektmåling. Dels fordi det er langt nemmere at motivere og inspirere mennesker til forandring, når alle kender målet. Og så naturligvis fordi kommunerne i dag er stærkt optagede af, om borgernes skattekroner er med til at skabe frugtbare resultater.

36 Mellem linjerne om sprog og kommunikation Tekst / Ulla Gjedde Jeg skubber lige til dig Jeg skubber lige til dig. Hvor ofte har man ikke hørt det udsagn, også fra vildt fremmede mennesker, der vil forbi én. Orker vi danskere ikke at være høflige? Er det for besværligt at gå og tænke på, om det, man siger eller gør, er rart for andre og falder i god jord? Og er det egentlig hyklerisk/løgnagtigt/ tåbeligt at rose maden/holde døre/konversere/ præsentere folk for hinanden og alt det løse? Er det en perverteret samværsform, der bunder i et forældet, borgerligt dannelsesideal? Er det ikke meget mere ærligt og rigtigt at prutte, når man har lyst, kun tale med folk, man synes om, lade folk åbne døren selv og være 100 procent autentisk? Hvor går grænsen mellem at være ærlig og uforskammet? Kim Fupz Åkeson, en skattet børnebogsforfatter, har blandt andet skrevet historien om Svend Bendt, der skal på Lyveskole, fordi han er uartig. Han nægter nemlig at sige til faster, at hendes kålroulader smager vidunderligt, når han nu faktisk synes, at de smager af prut og bæ. Men efter grundig træning i skolen, hvor alle børnene skal se på det røde æble og sige højt og tydeligt Ammenam for et grønt æble, bliver han med tiden så dygtig, at han til forældrenes og fasters udelte begejstring bliver i stand til at sige: Det smager vel nok dejligt, faster. Moralen er, at Svend Bendt er blevet socialiseret, han har lært at lyve. At være høflig er at lyve. Det er en grundlæggende holdning hos mange danskere, at det at være høflig er lidt falsk, på grænsen til at lyve. Derfor anser man det for mere positivt at være ærlig, naturlig og oprigtig. Men ifølge den tyske mentalitetshistoriker Werner Zillig, som i en artikel har beskrevet høf- lighed fra takt- og tone-begrebets fødsel til i dag, er det en typisk post-68-holdning. I det nye årtusind er høflighed og takt blevet erstattet af social intelligens, som er blevet en videnskabelig kategori for sig og en videreudvikling af Howard Gardners syv intelligensbegreber. Social intelligens er da også titlen på Daniel Golemans bog fra 2006, som opererer i spændingsfeltet mellem hjernefysiologi, pædagogik og socialpsykologi. Social intelligens handler ikke om takt og tone-regler, som man bør lære for at kunne begå sig, men om bevidsthed, man kan udvikle, et talent, man kan opdyrke i samværet med andre mennesker, vel at mærke hvis man er i stand til at knække koderne til de andres adfærd. Og knække koderne kan man typisk med folk, hvis koder man selv er en del af. Med andre ord: Danskere har nemt ved at forstå andre etniske danskere, hvornår vi er gemytlige, ironiske, velmenende, rare og så videre. Langt sværere er det, når man skal knække de kulturelle koder hos mennesker, der ikke er opvokset med den danske lighedskultur. For hvad nu hvis der i den ene kultur er almindelig konsensus om, at døre er noget, man selv åbner, mens man i en anden kultur kun er et ordentligt menneske, hvis man åbner og holder døre? Og hvis det er et plusord at være naturlig og ligefrem i den ene kultur, men en herlig ting at være kultiveret og mådeholden i den anden? Så er det jo slet ikke nemt, men det er der heller ingen, der har sagt, at det ville være. Når vi taler om høflighed, taler vi oftest om sprog. Sproget er vores primære kommunikationsmiddel, og her er det min påstand, at det danske sprog halter efter de andre indoeuropæiske sprog, fordi dansk grundlæggende mangler nogle høflighedsformler, der er indbyggede i sproget i de kulturer, vi plejer at sammenligne os med. Her tænker jeg for eksempel på tysk, engelsk, fransk, spansk: bitte, please, s il vous plaît, por favor. Der er undersøgelser, der underbygger påstanden. For eksempel har professor i dansk sprog og litteratur Elin Fredsted båndet en række samtaler på danske turistkontorer mellem danske ansatte og tyske turister. Disse samtaler afslører, hvordan danskerne kommer til kort. Ikke fordi vi ikke er perfekte til tysk. Men fordi vi mangler et sprogligt høflighedsberedskab også på dansk. Når for eksempel en tysk turist brokkede sig over, at køleskabet var brudt sammen i det sommerhus, han havde lejet, så var danskerens reaktion: Ja, das war nicht so gut. Hvorefter hun smilede. Begge dele havde fået tyskeren op i det røde felt. På grund af hendes kluntede udsagn mistolkede han hendes forsøg på at vise deltagelse i situationen. Den franske filosof Michel Lacroix siger om høflighed: Det paradoksale ved høflighed er, at det på én gang er uvæsentligt og fundamentalt. Sandt er det, at man sagtens kan kommunikere uden at pakke tingene ind, men høflighed er et godt sprogligt smøringsmiddel i den daglige kommunikation, både blandt etniske danskere og andre mennesker på denne planet. Prøv at oversætte Jeg skubber lige til dig til forskellige sprog: I push you a little bit, Je vous pousse un peu og så videre. Så ser man pludselig det udsagn med andre øjne.

37 Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog 32/37 Dansk Kommunikationsforening Tør du netværke - sådan RIGTIGT? lær det her, og skab helt nye muligheder gennem det rigtige netværk. københavn,12. januar 2016 Artikulation GRIB ORDET workshop er du en af dem, der siger nej tak, når chefen spørger dig, om du vil holde et oplæg og en præsentation? københavn, 14. januar 2016 Retskrivningspolitiet Aftenkursus: Optimér dit skriftsprog Hvor godt skriver du egentlig? på dette kursus overvinder vi de værste unoder i sproget generelt, men vi ser også på dine individuelle forbedringsmuligheder. aarhus, 18. januar 2016 københavn, 25. januar 2016 aalborg, 29. februar 2016 Artikulation Hvad nu, hvis det kunne blive federe? Skarpere? Sjovere? Det at holde oplæg er en del af arbejdsdagen for rigtig mange af os. med god grund. Der er her vi videndeler, orienterer og sælger. 21. januar 2016, københavn Dansk Kommunikationsforening Lav din egen datastrategi lav din egen datastrategi - og skab forretning ud fra data! københavn, 21. januar 2016 Retskrivningspolitiet Aftenkursus: Tjek på tegnsætningen perfekt tegnsætning er ikke så svært, som du tror, men du har aldrig fået de rette redskaber. Det er på tide, at du lader tågen lette og solen skinne over dit sprog. tag med på kursus, og få de sproglige ahaoplevelser, som vil gøre dig til en glad og suveræn tegnsætter. aarhus, 1.februar 2016 københavn, 8. februar 2016 Write2Users Technical Communication Video Production learn how to plan your video, write a storyboard, add speak, or use call-outs københavn, 2. februar 2016 københavn, 7. februar 2016 Aros konference Forandringsledelse og forandringskommunikation Dette kursus i forandringsledelse og forandringskommunikation ruster dig til at gennemføre en succesfuld forandringsproces i organisationen. københavn, 11. februar 2016 aarhus, 23. februar 2016 Danske Sprogseminarer Webjournalistuddannelse skriver du til nettet, eller retter du andres tekster, inden de skal på nettet? Hjemmesider er for længst blevet en uundværlig informationskilde for de fleste mennesker. Derfor er det vigtigt altid at have fokus på at forbedre teksterne på hjemmesiderne og gøre dem relevante for læserne. københavn, 14. marts 2016 Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i efteruddannelseskalenderen på Kom bag om lønstatistikken, og forstå tallene lønstatistikken er et vigtigt værktøj, når du skal finde din markedsværdi som en del af forberedelsen til din næste lønforhandling. men lønstatistikken kan hurtigt virke uoverskuelig, idet den indeholder mange tabeller og tal. med dette kursus vil vi gerne hjælpe dig med at få gjort lønstatistikken forståelig, så du kan blive bedre rustet til din næste lønforhandling. Kurset indeholder En uddybende gennemgang af KS lønstatistikken Lønstatistikkens plads i lønforhandlingen Den 28. januar 2016 kl til kl , Hauser plads 20, 3. sal, 1127 københavn k tilmeldingsfrist: 26. januar 2016 kl tilmeld dig på kommunikationogsprog.dk

38 Repræsentantskabsmøde Tekst og foto / Anne Nimb Genvalg til formand og Hovedbestyrelse Formand Per Lindegaard Hjorth blev genvalgt med klapsalver på repræsentantskabsmødet i KS lørdag den 14. november Der var også genvalg og roser til den samlede hovedbestyrelse. Der var flot fremmøde, da det nye KS Repræsentantskab var samlet for første gang lørdag den 14. november af 43 mulige valgte at bruge dagen på det formelle møde og det efterfølgende temaarbejde med to emner, som er KS Hovedbestyrelse Bagest fra venstre: Mette Christiansen, Per Lindegaard Hjorth, Marianne Jessing, Martin Kristiansen og Maiken Møller. Forrest Michaell Møller og Bibiana Paluszewska. centrale for arbejdet i KS lige nu: Erhvervsretning af uddannelserne og frivillighed. En del af det formelle møde var valg til de forskellige tillidsposter. Den form for valg finder sted hvert andet år. Det var HB-medlem Martin Kristiansen, der indstillede formand Per Lindegaard Hjorth til genvalg og motiverede det blandt andet med en henvisning til, at KS i Pers formandsperiode har opnået en solid økonomi, medlemsfremgang og høj medlemstilfredshed, og at en fastholdelse heraf ville være i gode hænder med Per Lindegaard Hjorth som formand. Repræsentantskabet valgte enstemmigt Per Lindegaard Hjorth som formand for perioden Per Lindegaard Hjorth takkede for valget og fortalte, at han var stolt over at være formand for KS og så frem til at fortsætte samarbejdet. Herefter var der valg af de seks medlemmer til Hovedbestyrelsen, og Repræsentantskabet valgte enstemmigt Martin Kristiansen, Mette Christiansen, Michaell Møller, Maiken Møller, Marianne Jessing og Bibiana Paluszewska til Hovedbestyrelsen for perioden Der skulle også vælges tre suppleanter til Hovedbestyrelsen, og det blev 1. suppleant: Christina Odgaard Hjortshøj 2. suppleant: Claus Gravgaard Sørensen 3. suppleant: Sanne Kjeldsteen, som repræsenterer de studerende i Repræsentantskabet Hvert andet år fastlægger Repræsentantskabet hvilke fokusområder KS skal have i den kommende valgperiode. Det blev besluttet, at de to fokusområder i 2016/2017 skal være: 1. Frivillige er grundpillen i KS. KS er karakteriseret ved en flad politisk organisation og en aktivitetsstruktur, som i vid udstrækning bygger på frivillige. Hertil kommer, at KS som fagforening har et naturligt behov for lokal (tillids)repræsentation. Arbejdet med fokusområdet skal føre frem til en strategi med underliggende handlingsplaner, der skal sikre, at KS også i fremtiden kan tiltrække medlemmer (og gerne flere), der ønsker at bidrage til organisationen med frivilligt arbejde. 2. Forbundets kommunikationsstrategiske profil. KS har allerede arbejdet med dette, herunder en cross-media strategi, som er implementeret. Det afgørende inden for dette fokusområde er at revurdere og udvikle KS nuværende kommunikationsstrategi for at sikre, at vi kontinuerligt har fokus på at være innovative i vores kommunikation til medlemmerne og potentielle medlemmer.

39 38/39 medlem / portræt Tekst / Anne Nimb Foto / Heidi Lundsgaard JakoB NauErBY kristensen, 29 år ny social media chef, kindly På dit cv ser du ud til at være en digital indfødt. Er du det? måske ikke helt. men jeg er i hvert fald én, der er vokset op med en meget stor begejstring for computere og internet. jeg har ikke altid vidst, hvordan jeg ville kunne omsætte det til et fag, og jeg kunne ikke overskue at tage en lang universitetsuddannelse, da jeg blev student, så jeg valgte at starte med den to-årige uddannelse til multimediedesigner. Den vidste jeg indeholdt praktik, og jeg vidste, at jeg ville kunne få merit til en ba i medievidenskab på sdu. og det var da også det, jeg endte med at gøre, efterfulgt af en kandidat på ivk. Hvordan synes du så, at de to uddannelser, den praktiske og den akademiske, supplerer hinanden? jeg var tidligt klar over, at jeg gerne ville arbejde med digitale medier og digital kommunikation i en kombination af praktik og teori. jeg er gennem mit uddannelsesforløb blevet mere og mere optaget af internetkulturen, brugeradfærd og kommunikationsstrategi på nettet. Det har jeg arbejdet med på studiet og i et praktikjob, jeg havde på et mediebureau i københavn. Det praktiske havde jeg tidligere også fået ind, da jeg arbejdede i fire måneder på et digitalt bureau i new york. Det var enormt lærerigt, og der er en særlig energi i bureauverdenen, som jeg godt kan lide. Hvad var din sjoveste opgave, mens du var i New York? Det var en ret videotung hjemmeside for kodak. jeg arbejdede en del med både videoredigering og optagelser, og jeg havde også en del research-opgaver i forhold til digitale trends. min løn svarede cirka til det, jeg betalte i husleje i new york, som var kroner, og så finansierede jeg i øvrigt opholdet med su, opsparing og lidt hjælp fra mine forældre. Det var det værd, for det var virkelig sjovt at være en del af et så professionelt setup. Hvor skarp var du på, hvad du kunne tilbyde, da du kom ud fra studiet? når man kommer ud fra universitetet, skal man lære at sælge sig selv. man skal være klar over, hvad man kan, og hvad man kan tilbyde. Der var jeg nok ikke helt klar nok. De første par måneder skrev jeg en masse ansøgninger og følte det som en jungle. jeg gik efter et bureaujob og måtte igennem både virksomhedspraktik og løntilskud, så det var både erfaringer og en langt større klarhed i forhold til, hvad jeg har at byde ind med, der skulle til, før jeg begyndte at blive kaldt til samtale. Hvordan bruger du så dine kompetencer i jobbet? min opgave er at strukturere bureauets arbejde med sociale medier. vi er godt 10 i online-afdelingen, hvor vi arbejder for kunder som for eksempel albani. vi arbejder meget i en brugerrejse-tankegang, så vi tænker meget i samlede løsninger, i målsætninger og i målrettet kommunikation til bestemte målgrupper. vi arbejder kreativt, strategisk og analytisk, og det skal gå hurtigt. jakob nauerby kristensen er UDDannet multimediedesigner fra ea lillebælt i 2009 og CanD.mag. i international virksomhedskommunikation fra sdu oktober Han var praktikant Hos firstborn media i new york i 2009, i praktik som Creative media CoorDinator Hos me- DiebUreaUet mindshare og social Campaign manager Hos reklamebureauet nørdgaard mikkelsen fra maj til oktober i år.