Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Transkript

1 Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING SØER MÅLSÆTNING FOR SØERNE Kemisk tilstand Økologisk tilstand INDSATSER I SØERNE VANDLØB MÅLSÆTNING FOR VANDLØBENE Kemisk tilstand Økologisk tilstand INDSATSER I VANDLØBENE Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Fjernelse af faunaspærringer Økonomi GRUNDVAND ØKONOMI (GRUNDVAND) SPILDEVAND INDSATS I KLOAKEREDE OMRÅDER INDSATS I SPREDT BEBYGGELSE ØKONOMI (SPILDEVAND)

3 1.0 Indledning Dette notat præsenterer, i overordnede træk, vandplanens indsatskrav og målsætninger i Rudersdal Kommune i perioden Der er planlagt indsatser indenfor grundvand, spildevand, vandløb og søer. Indsatser for kystvandet er udskudt til en senere planperiode, idet det faglige grundlag for en indsats ikke er tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Høringsudgaven af vandplanen skal læses i sammenhæng med det tekniske baggrundsnotat og et notat vedr. retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, der alle er udfærdiget af Miljøministeriet. Der er desuden fremlagt en del informationer på kortmateriale, der er gjort tilgængelig via Naturstyrelsens hjemmeside. Forvaltningen har gennem høringsprocessen løbende været i dialog med Miljøcenter Roskilde vedr. det faglige og tekniske indhold i vandplanen. Nedenfor præsenteres et kort resumé af vandplanens indhold, med fokus på målsætninger og indsatser for de vandforekomster der er omfattet i Rudersdal Kommune. Til dette notat hører desuden en del bilag med kortmateriale og skematiske oversigter over målsætninger og indsatser. 2.0 Søer Vandplanen angiver specifikke målsætninger for søer, der opfylder flg. kriterier: Søer større end 5 ha. Søer mellem 1 og 5 ha der har været specifikt målsat i de tidligere regionplaner Søer der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Der findes i Rudersdal Kommune 13 søer, der opfylder ovenstående kriterier (se kort på figur 1). Udover de konkrete indsatser og målsætninger for disse søer, er der angivet generelle retningslinjer for alle øvrige søer over 100 m 2. Disse søer kan desuden være omfattet af nogle af vandplanens øvrige generelle virkemidler, eksempelvis 10 meters dyrkningsfrie bræmmer eller andre landbrugsrelaterede tiltag. 2.1 Målsætning for søerne Alle de målsatte søer i Rudersdal Kommune skal opnå god tilstand for at opfylde miljømålene. For at dette er tilfældet, skal både den kemiske og økologiske tilstand være god. 3

4 Figur 1. Oversigt over søer og vandløb der er specifikt målsatte i vandplanen Kemisk tilstand Den kemiske tilstand vurderes alene ud fra indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer (vandrammedirektivets prioriterede stoffer). Da forekomsten af disse stoffer er dårlig kendt i størstedelen af vandforekomsterne, anvendes denne parameter kun i meget få tilfælde (og ikke i Rudersdal Kommune i denne planperiode) Økologisk tilstand Den økologiske tilstand af søerne bestemmes ud fra indholdet af klorofyl a i sommerperioden. Klorofyl-a koncentrationen er et udtryk for mængden af alger i søerne (lave klorofylkoncentrationer giver klart vand og dermed god økologisk tilstand). Søernes krav til klorofyl-a koncentrationen varierer mellem 10 og 25 µg/l, målt som gennemsnitskoncentration i sommermånederne. 2.2 Indsatser i søerne I vandplanen er der udarbejdet specifikke målsætninger og vurderet indsatser for de 13 søer. 5 af de 13 søer forventes at opfylde målsætningen i 2015, mens de resterende 8 søer er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, der udskyder tidsfristen for målopfyldelse til efter De søer der forventes at opfylde målsætningen er: 4

5 Furesø, Lillesø og Vidnæsdam forventes at opnå miljømålene uden en yderligere indsats. Vejlesø forventes ligeledes at opnå en god tilstand, under forudsætning af at Mølleåprojektet gennemføres. Brådebæk Mose skal restaureres ved en indsats mod den interne fosforpulje i søen (P-fældning med aluminium eller lignende). Den eneste konkrete indsats i første planperiode er således en restaurering af Brådebæk Mose. Administrationsmodellen for sørestaurering er i skrivende stund (primo marts) ikke endeligt fastlagt, hvilket ligeledes gælder for finansieringen. Det forventes dog, at finansieringen sker via fordeling af DUT-midler. En skematisk oversigt over målsætning og indsatser i søerne findes i bilag A. 3.0 Vandløb I vandplanen er der udarbejdet specifikke målsætninger for følgende vandløb: Vandløb der er målsat i HUR s regionplan 2005 Ikke-målsatte vandløb i internationale beskyttelsesområder (Natura-200), hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. Ikke-målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, der ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger. Der findes i Rudersdal Kommune 10 vandløb, der opfylder ovenstående kriterier (se kort på figur 1). 3.1 Målsætning for vandløbene For at opfylde målene i vandplanerne skal vandløbene opnå både god økologisk og god kemisk tilstand inden Kemisk tilstand Den kemiske tilstand vurderes alene ud fra indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer (vandrammedirektivets prioriterede stoffer) Økologisk tilstand Den økologiske tilstand af vandløbene bestemmes ud fra smådyrsfaunaen (DVFI), med brug af andre biologiske og fysisk-kemiske elementer som støtteparametre. Smådyrsfaunaen vurderes på en skala fra 1 7, hvor 7 angiver den bedste økologiske tilstand. For hvert vandløb er angivet et miljømål, udtrykt ved en specifik DVFI-værdi der skal opnås. Alle kommunens vandløb, undtagen Mølleåen, er målsat til en DVFI-værdi på 5. Mølleåen er udpeget som stærkt modificeret vandløb, og skal derfor opnå en DVFI-værdi på 4. 5

6 3.2 Indsatser i vandløbene Tre af de målsatte vandløb i Rudersdal Kommune, Vejdamsrenden, Mølleåen og Skurrekilde, forventes at opfylde sin målsætning i I Bistruprenden, Usserød Å og Dumpedalsrenden er indsatsen udskudt til næste planperiode. For Bistruprenden skyldes dette manglende viden om tilstanden i vandløbet, mens det for Usserød Å skyldes, at vandløbet er påvirket af vandkvaliteten i Sjælsø og af udledning af næringsstoffer fra spredt bebyggelse. Før disse påvirkninger er reduceret vil der ikke blive anvendt konkrete virkemidler til at forbedre vandløbskvaliteten. I Dumpedalsrenden skyldes udskydelsen, at man afventer resultaterne af de restaureringstiltag, der ligger i Mølleåprojektet. I Slugten forventes ikke målopfyldelse i 2015, men der er ikke angivet en indsats i vandplanen. Det fremgår ikke af vandplanen hvad der er baggrunden for dette. Naturstyrelsen Roskilde oplyser at dette formentlig er en fejl og at vandløbet burde have været omfattet af undtagelsesbestemmelserne. I de resterende 3 vandløb (Kighanerenden, Maglemoserenden og Kajerød Å) er der planlagt konkrete indsatser, der tager udgangspunkt i de specifikke vandløbsrelaterede virkemidler i vandplanen: Ændret (ophør eller reduceret) vandløbsvedligeholdelse (grødeskæring). Vandløbsrestaurering i form af genslyngning eller udlægning af sten og gydegrus. Genåbning af rørlagte strækninger. Fjernelse af faunaspærringer Nedenfor gennemgås kort brugen af ovennævnte vandløbsrelaterede virkemidler i de 3 vandløb: Ændret vandløbsvedligeholdelse Der er udpeget 3 vandløb i Rudersdal Kommune, hvor der skal ske ophørt eller reduceret vandløbsvedligeholdelse (se kort i bilag B). Det drejer sig om: Kighanerenden, meter (fra opstrøms Helsingørmotorvejen til nedstrøms Kystbanen) Maglemoserenden, 2 strækninger på i alt 2990 meter. Kajerød Å, meter (fra Tornevangsvej til udløb i Sjælsø) Vandløbsrestaurering Der er udpeget 3 vandløb i Rudersdal Kommune, hvor der skal foretages vandløbsrestaurering (se kort i bilag C). Det drejer sig om: Kighanerenden, meter (fra opstrøms Helsingørmotorvejen til nedstrøms Egebækvej) 6

7 Maglemoserenden, 2 strækninger på i alt 2990 meter. Kajerød Å, meter (fra Tornevangsvej til udløb i Sjælsø) Fjernelse af faunaspærringer Der er ikke indsatskrav overfor spærringer i Rudersdal Kommune i denne planperiode. Følgende spærringer er udskudt til en senere planperiode: Slusen fra Sjælsø til Usserød Å (udskudt til 2021) Genåbning af 891 meter rørlagt vandløb fra Vejdamsrenden til Maglemoserenden (udskudt til 2021) 5 mølledamme i Mølleåen (udskudt til 2027) Økonomi Der er i vandplanerne afsat økonomi til de vandløbsrelaterede virkemidler, således at finansieringen ikke påføres kommunerne. Den konkrete administrationsmodel og finansiering er endnu ikke på plads, men afventer resultaterne fra en nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Miljøministeriet og KL. Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i slutningen af februar, men tidsfristen er tidligere blevet udskudt flere gange. En skematisk oversigt over målsætning og indsatser i vandløbene findes i bilag D. 4.0 Grundvand Vandplanerne indeholder meget sparsomme oplysninger på grundvandsområdet. Man har derfor kun opsat målsætninger i forhold til vandføringen i vandløb, målt som medianminimumsvandføring. Som værktøj til at opnå dette har Naturstyrelsen lagt op til, at man kan flytte vandboringerne og derfor lavet en beregning, for hvor meget vandindvindingen skal reduceres i de enkelte områder, hvis det bruges som eneste virkemiddel. Endvidere er der lagt op til at man i områder, hvor afvigelsen er på mindre end 1 l/s, kan oppumpe grundvand, for at sikre en tilstrækkelig vandføring. Som det fremgår af nedenstående figur 2, har Rudersdal Kommune, ifølge modellen, reduceret vandføring i Dumpedalsrenden, den øverste del af Kikhanerenden, den øverste del af Maglemoserenden, hele Vejdamsrenden, samt den øverste del af Kajerød Å. Med undtagelse af den nederste del af Dumpedalsrenden, er afvigelserne på mindre end 1 l/s. I den nederste del af Dumpedalsrenden er afvigelsen på 12 l/s. Hvis man udelukkende benytter reduktion i vandindvindingen som virkemiddel, vil det kræve en reduktion på mere end 70 % af Birkerød Vandforsynings indvinding og en reduktion på mere end 30 % af Rudersdal Forsynings indvinding, at opnå tilstrækkelig vandføring. Derudover vil det medføre en reduktion på 40 % for Nordvands indvinding ved Sjælsø. 7

8 Figur 2. Oversigt over vandløbsoplande, hvor vandindvinding medfører en uacceptabel reduktion i vandføringen, ifølge vandplanerne. De skrå-skraverede områder har en vandføring som er <1 l/s for lidt, men uden indsatskrav. De dobbeltskraverede områder har en vandføring som er <1 l/s for lidt, og med indsatskrav. Røde områder har en vandføring som er >1 l/s for lidt (også indsatskrav her). Grundet den statistiske usikkerhed er der ikke fastsat krav til vandløb, hvor forskellen mellem nuværende og ønsket medianminimumsvandføring er på < 1 l/s, medmindre modellen siger, at medianminimumsvandføring er < 0,5 l/s. 4.1 Økonomi (grundvand) Ændringerne forventes gennemført af vandselskaberne, hvilket betyder at finansieringen sker via eventuelle takstforhøjelser på vandprisen. 5.0 Spildevand Forslaget til vandplan indeholder krav om indsats overfor spildevand dels fra kloakerede områder dels fra spredt bebyggelse. 8

9 Overløb m. fejlagtigt indsatskrav i vandplanen Overløb m. korrekt indsatskrav i vandplanen Badevandsområde Figur 3. Oversigt over overløb, hvor der ifølge vandplanen skal ske en indsats i Rudersdal Kommune (røde punkter). Indsatskravene bortfalder dog for alle overløb med undtagelse af de 2 overløb, der er markeret med en hvid cirkel omkring. Badevandsområder er markeret med gule punkter. 5.1 Indsats i kloakerede områder I forslaget til vandplanen er der udpeget 18 overløb fra fælleskloakerede oplande, hvor der skal ske en indsats i Rudersdal Kommune. Overløbene fremgår af figur 3. For overløb til kystvande og søer eller til vandløb der ikke målsat - eller hvor den aktuelle tilstand ikke er kendt - er der ikke indsatser for i denne vandplan. På baggrund af dette, er det Rudersdal Kommunes opfattelse, at de fleste indsatskrav bortfalder (16 ud af 18). Dette er drøftet med relevante fagpersoner i Naturstyrelsen Roskilde, der har bekræftet dette. Indsatsen på spildevandsområdet i kloakerede områder vil derfor blive meget begrænset i forhold til kravene i vandplanen. Indtil næste vandplan foreligger, kan indsatsen derfor koncentreres omkring andre krav og retningslinjer f.eks. for klimatilpasning og renovering af ledningsnet og bygværker. 5.2 Indsats i spredt bebyggelse I forslaget til vandplan er indsatsen overfor spredt bebyggelse, der var indeholdt i Regionplan 2005, forudsat gennemført senest i Desuden er der udpeget nye indsatsområ- 9

10 der i Rudersdal Kommune for spredt bebyggelse i oplandet til Vejlesøkanal og Mølleåen. Naturstyrelsen har ud fra BBR-oplysninger om afløbsforhold meddelt, at denne indsats vil berøre ejendomme i Rudersdal Kommune. Dette stemmer ikke med oplysningerne i kommunens spildevandsplan, idet alle ejendomme i spredt bebyggelse enten har nedsivningsanlæg eller samletank. Nedsivningsanlæg opfylder kravene i alle renseklasser, og skulle derfor ikke medføre indsatskrav. Kommunen har iværksat en kontrol af BBR-oplysningerne for ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. I forbindelse med ændringen af afløbskodelisterne i BBR har Naturstyrelsen, på forespørgsel fra Rudersdal Kommune, oplyst at ældre mekaniske anlæg uden kommunal tilladelse skal registreres med en afløbskode, svarende til anlæg som ikke overholder renseklasserne. Det vil i givet fald have store konsekvenser, idet over halvdelen af de ca. 220 nedsivningsanlæg i Rudersdal Kommune er af denne type. Derfor er det vigtigt at få dette spørgsmål afklaret inden der foretages rettelser i BBR. 5.3 Økonomi (spildevand) Indsatserne forventes gennemført af forsyningsselskabet, hvilket betyder at finansieringen sker via eventuelle takstforhøjelser på vandafledningsbidraget. Eventuelle indsatser i spredt bebyggelse skal finansieres af de enkelte grundejere. I tilfælde af, at Rudersdal Kommune finder det nødvendigt, at give en helårsbolig i spredt bebyggelse påbud om bedre spildevandsrensning, er kloakforsyningen dog forpligtet til, efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., 7a, at give denne ejendom et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Dette medfører, at kloakforsyningen forestår både anlæg, drift og vedligeholdelse af det påbudte anlæg. Ejeren må dog selv bekoste ledninger på egen grund, bundfældningstank, m.v., samt betale standardtilslutningsbidrag og efterfølgende almindeligt vandafledningsbidrag. 10