VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Transkript

1

2 Turismen i Vejle Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Bro over Vejle Fjord DenmarkMediaCenter Fotograf: Cees van Roeden Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder sd@visitdenmark.com Christian Ørsted Brandt, Chefkonsulent cb@visitdenmark.com VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 2

3 Indhold Sammenfatning... 4 Om rapporten... 5 Kapitel 1. Turismeforbrug... 6 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Beskæftigelse Værditilvækst Skatter og afgifter Kapitel 3. Udvikling Forretningsrejser Camping Feriehusudlejning Kapitel 4. Sæsonafhængighed Kapitel 5. Markedsforventninger Kapitel 6. Turismeproduktet Bilag

4 Sammenfatning Turismen er en væsentlig økonomisk aktivitet for Vejle Kommune. Rapporten opgør turisternes samlede forbrug i Vejle Kommune til mio. kr. Turismeforbruget i Vejle Kommune adskiller sig ved et særligt højt forbrug fra forretningsturisme, både hotelovernattende og som endagsturisme. Der blev registreret overnatninger på hotel og camping i Vejle Kommune i Dette var 7,2 pct. færre end året før. Hotelovernatningerne faldt 18,6 pct., mens campingovernatningerne faldt 1,9 pct. Feriehusovernatningerne faldt 28,2 pct. fra 2008 til 2009, men er relativt beskedne i størrelse i Vejle Kommune. Turismen i Danmark skaber job i Vejle svarende til 4 pct. af kommunens samlede beskæftigelse og en værditilvækst 1 på 911 mio. kr. svarende til 4 pct. af kommunens totale værditilvækst. Gennem turismeforbruget skabes også skatte- og afgiftsprovenu for både stat og kommune. For Vejle Kommune lyder det samlede skatteprovenu skabt af turismen på 534 mio. kr., hvoraf 120 mio. kr. tilfalder kommunen selv (ekskl. selskabsskatter og før udligning). Oversigtstabel Vejle Kommune. Turismeforbrug i kommunen Andel af kommunens samlede udbud Kommunens andel af regionens samlede turismeforbrug Turismeskabt værditilvækst i kommunen 1 Andel af kommunens samlede værditilvækst Turismeskabt skatteprovenu i kommunen Heraf provenu til Vejle Kommune 2 Andel af kommunens samlede skatteprovenu Kommunens største markeder: Danmark Tyskland Sverige Turismeskabt beskæftigelse 1 Andel af alle kommunens beskæftigede mio. kr. 1,9 pct. 9,6 pct. 911 mio. kr. 4 pct. 534 mio. kr. 120 mio. kr. 4 pct mio. kr. 73 mio. kr. 61 mio. kr årsværk 4 pct. Overnatninger i kommunen 2009 Registrerede overnatninger, hotel og camping Udvikling, hotel ,6 pct. Udvikling, camping ,9 pct. 1: Inkl. direkte og afledte effekter. 2: Ekskl. selskabsskatter og før udligning. 3: Det er ikke muligt at oplyse de samlede overnatninger grundet diskretionering. Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik 1 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 4

5 Om rapporten Denne rapport beskriver turismen i Vejle Kommune. Rapporten forholder sig til følgende spørgsmål: 1. Hvor stor er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig? 2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Vejle Kommune? 3. Hvordan har udviklingen i overnatninger været? 4. Hvor sæsonafhængig er kommunens turisme? 5. Hvad er de generelle markedsforventninger ? 6. Overnatningskapacitet og turismeproduktet i Vejle kommune? Gennem sammenligninger med Region Syddanmark og hele Danmark perspektiveres turismen i Vejle Kommune. Året er 2010 og 2008 De økonomiske effekter af turismen, som bl.a. er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet, forholder sig til år Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet, som er sammenholdt med turismen. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammenhænge i Vejle Kommune som samfund og turismedestination, er det vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle. Gennemgangen skal således ses som den pr mest aktuelle beskrivelse af turismens struktur i Vejle. Gennemgangen af konjunkturudviklingen i den kommercielt overnattende turisme i Vejle Kommune, dvs. de registrerede overnatninger, forholder sig til perioden helt frem til og med Derudover er udviklingen i overnatningskapaciteten i Vejle kommune beskrevet i kapitel 6, for så vidt antallet og kapaciteten af overnatningsvirksomheder med indregistreringspligt til Danmarks Statistik. Fremgangsmåde Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af primært følgende kilder: Turismesatellitregnskabet for Danmark 2008 og den økonomiske model LINE, begge udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Registrerede overnatningstal mv. fra Danmarks Statistik TDM Forecastmodel 5

6 Kapitel 1. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på deres ferie i Vejle Kommune er på i alt mio. kr. Dette turismeforbrug er det tredjestørste i Region Syddanmark og ganske tæt på en andenplads. Det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen er 85,7 mia. kr., og turismen har dermed en andel på 1,9 pct. Dette er 0,3 pct. point over Region Syddanmarks gennemsnitlige andel og 1,1 pct. point over landsgennemsnittet. Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeforbrug. Region Syddanmark Kommercielle overnatningsfor mer Turismeforbruget Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. Dansk turisme i alt ,8 Hele regionen ,6 Varde ,6 Odense ,2 Vejle ,9 Kolding ,6 Sønderborg ,1 Tønder ,3 Fredericia ,4 Esbjerg ,6 Middelfart ,6 Svendborg ,1 Haderslev ,3 Aabenraa ,3 Nyborg ,2 Assens ,9 Billund ,8 Langeland ,4 Faaborg-Midtfyn ,0 Fanø ,1 Nordfyns ,3 Kerteminde ,0 Vejen ,3 Ærø pr. 1. januar ,9 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Pct. 6

7 Turismen i Vejle Kommune har en i forhold til regionen og resten af landet høj andel af turismeforbrug fra danske gæster. Hele 79 pct. eller mio. kr. af forbruget i Vejle Kommune stammer fra danskere, mens de resterende 338 mio. kr. stammer fra udenlandske gæster. Den danske andel på regions- og landsbasis er på 68 og 61 pct. Det udenlandske turismeforbrug stammer hovedsageligt fra tyske, svenske og norske gæster. Jvf. bilag 1 for nærmere nationalitetsfordeling af turismeforbruget. Tabel 1.2 Turismeforbrug fordelt på markeder. Vejle Kommune Turismeforbrug Fordeling af kommunens turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. I alt Danmark Udlændinge i alt Tyskland Sverige Norge Holland Italien Øvrige Europa Øvrige lande Pct. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget i Vejle Kommune på rejseformål og Danmark/udland. 59 pct. eller 930 mio. kr. af turismeforbruget er fra forretningsrejsende, mens de øvrige 41 pct. eller 658 mio. kr. stammer fra ferieturister. Denne opdeling er atypisk. På landsplan står de forretningsrejsende således kun for én tredjedel af det samlede turismeforbrug. På forretningsrejserne er størstedelen af turismeforbruget skabt af danske forretningsrejsende (94 pct.), mens forbruget blandt ferieturister i Vejle Kommune kommer i næsten lige stor grad fra danske som fra udenlandske gæster. Tabel 1.3 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland Vejle Kommune I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 7

8 Tabel 1.4 viser fordelingen af forretningsrejser og ferierejser på overnattende gæster og endagsturister. 72 pct. eller mio. kr. af turismeforbruget i Vejle Kommune er fra overnattende gæster. Disse er fordelt næsten ligeligt mellem forretnings- og ferierejsende. Tabel 1.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på ferie-/forretning. Vejle Kommune I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Overnattende gæster Endagsturister Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer 1 Eksklusiv turister, der overnatter i andre kommuner. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget på kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer i Vejle Kommune. 51 pct. af turismeforbruget stammer fra gæster, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, hvoraf forretningsrejsende på hotel har langt den største andel (34 pct. point). Andelen af turismeforbrug fra gæster overnattende på kommercielle overnatningsformer er i Vejle Kommune lidt under Region Syddanmarks andel og lidt over andelen for hele landet. Tabel 1.5 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Vejle Kommune Turismeforbrug i alt (mio. kr.) Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle i alt: Hotel ferierelateret Hotel forretningsrelateret Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Feriecentre Festival Lystbåde Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle i alt: Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 8

9 Opgørelsen af turismeforbruget viser også, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper, jf. turismesatellitregnskabet. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Turismeforbruget i Vejle Kommune er kendetegnet ved, at fire femtedele heraf går til de turismekarakteristiske produktgrupper, herunder især transport (34 pct. point) og overnatning (28 pct. point). Specielt forretningsrejserne har et stort forbrug af de turismekarakteristiske produkter (99 pct.). Samlet set går 11 pct. af forbruget til de turismeforbundne produktgrupper (svarende til detailhandelen), hvor ferierejserne har det største forbrug. Tabel 1.6 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter Vejle kommune I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismekarakteristiske produktgrupper Heraf: Overnatning Restaurant Transport Rejseservice Kultur og forlystelser Turismeforbundne produktgrupper Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Ikke-turismespecifikke produkter Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 9

10 Figur 1.1 Turismeforbruget i Vejle Kommune fordelt på produktgrupper 9% 11% Turismekarakteristiske produkter Turismeforbundne brancher Ikke-turismespecif ikke produkter 80% Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 10

11 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Dette kapitel beskriver de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som turismeforbruget bidrager til. De samfundsøkonomiske effekter inkluderer både de direkte og de afledte effekter af turismeforbruget. De afledte effekter fremkommer, når en virksomhed, som har solgt en vare eller en ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på: 1. at købe råvarer i en anden virksomhed (indirekte effekter). 2. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af deres løn hos andre virksomheder (inducerede effekter). 3. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (importeffekter). Når der købes råvarer eller aflønnes personale jf. 1) og 2), medfører det naturligt, at en del af de effekter, turistforbruget skaber, havner i andre kommuner end lige dér, hvor turisten handler. I jo højere grad en kommune selv har de råvarer og den arbejdskraft, der skal til for at servicere turismen, desto større andel af effekterne forbliver i kommunen. I praksis vil alle kommuner tabe en del af turismens samfundsøkonomiske effekter til andre kommuner, men vil samtidig også modtage nogle økonomiske effekter fra andre kommuners turisme. Når vi i dette kapitel opregner de samfundsøkonomiske effekter i Vejle Kommune, stammer det altså for det første fra det direkte turismeforbrug i kommunen, som delvist skaber effekter i kommunen selv, og for det andet fra det direkte turismeforbrug i andre kommuner, hvortil Vejle måtte levere råvarer, arbejdskraft o.l. Der er med andre ord ikke en entydig, 1:1, sammenhæng mellem turismeomsætningen i Vejle Kommune (jf. tabel 1.1) og de samfundsøkonomiske effekter i Vejle Kommune afledt af turisme Beskæftigelse Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser - her kaldt turismeskabte årsværk. Turismen skaber gennem direkte og afledte effekter årsværk i Vejle Kommune, hvilket svarer til en andenplads i Region Syddanmark. Ud af de i alt beskæftigede i Vejle Kommune har turismen en andel på 4 pct. Denne andel er en smule højere end turismens andel af beskæftigelsen i Region Syddanmark og i Danmark (begge 3 pct.). 11

12 Tabel Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Syddanmark Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) Dansk turisme i alt Hele regionen Odense Vejle Varde Kolding Sønderborg Fredericia Middelfart Svendborg Tønder Esbjerg Nyborg Billund Aabenraa Haderslev Assens Langeland Faaborg-Midtfyn Fanø Nordfyns Kerteminde Vejen Ærø pr. 1. januar Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. De direkte og afledte effekter af turisternes forbrug forbliver ikke inden for én kommune men spreder sig til de øvrige kommuner i Danmark. Derfor skabes turismebeskæftigelsen i Vejle Kommune både fra turister, der overnatter i kommunen og fra turister, som overnatter i andre kommuner job eller 63 pct. af den turismeskabte beskæftigelse i Vejle Kommune ligger inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og restauranter står for de største andele. I forhold til Region Syddanmark og Danmark som helhed er andelen af turismeskabt beskæftigelse inden for de turismekarakteristiske brancher lidt højere i Vejle Kommune. Den resterende turismeskabte beskæftigelse i Vejle Kommune er fordelt med størst vægt til de ikke-turismespecifikke branchegrupper (25 pct.). De turismeforbundne branchegrupper har en lav andel af den turismeskabte beskæftigelse i forhold til andelen i regionen og især i forhold til andelen i hele landet. 12

13 Tabel Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Vejle Kommune Beskæftigede årsværk Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet I alt Turismekarakteristiske branchegrupper Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Note: Inkl. direkte og afledte effekter. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 13

14 2.2. Værditilvækst For Vejle Kommunes vedkommende udgør den turismeskabte værditilvækst 911 mio. kr. Dette svarer til 4 pct. af kommunens samlede værditilvækst. Til sammenligning er Region Syddanmarks turismeskabte værditilvækstsandel på 3 pct., ligesom andelen i resten af landet. Tabel Værditilvækst skabt af turismen. Region Syddanmark Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Dansk turisme i alt Hele regionen Varde Odense Vejle Kolding Sønderborg Tønder Fredericia Svendborg Middelfart Aabenraa Esbjerg Nyborg Billund Haderslev Langeland Assens Faaborg-Midtfyn Fanø Nordfyns Kerteminde Vejen Ærø pr. 1. januar Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. pct. 14

15 Af de 911 mio. kr., som Vejle Kommunes turismeskabte værditilvækst udgør, kommer 57 pct. fra de turismekarakteristiske brancher. Herunder udgør overnatningsstederne med 188 mio. kr. den største andel (21 pct. point). De turismekarakteristiske branchegrupper udgør en lidt større andel for Vejle Kommune end for Region Syddanmark og for resten af landet. Ligesom med den turismeskabte beskæftigelse er den turismeskabte værditilvækst også lavere for de turismeforbundne branchegrupper i Vejle Kommune end for regionen og på landsplan. Tabel Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Vejle Kommune Værditilvækst mio. kr. Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet I alt Turismekarakteristiske branchegrupper Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Forlystelsesparker, museer mv Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Note: Inkl. direkte og afledte effekter. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 15

16 2.3. Skatter og afgifter Vejle Kommunes turisme skaber offentlige indtægter på 534,2 mio. kr. Lidt mere end halvdelen af disse falder inden for vare- og selskabsskatter, herunder især moms/merværdiafgift med 236,1 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 258,1 mio. kr., hvoraf halvdelen går til staten, mens 119,8 mio. går til kommunen. At turismen kan have en negativ effekt på vareskatter og punktafgifter skyldes de afledte effekter. Mens turismeforbrugets direkte effekter altid vil være positive, kan de afledte effekter sagtens være negative og eventuelt overgå de samlede positive effekter. Vejle Kommunes turisme skaber 4 pct. af kommunens samlede skatteprovenu, hvilket er på niveau med Region Syddanmark og Danmark generelt. Tabel Skatter og afgifter afledt af turismen, Vejle Kommune Skatter og afgifter Andel af kommunens samlede skatteprovenu Tilsvarende andel for regionen Tilsvarende andel for Danmark kr. pct. I alt skatter og afgifter Personskatter i alt Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter Statsskatter Vare- og selskabsskatter i alt Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter : Sundhedsbidrag 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 16

17 Kapitel 3. Udvikling Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Vejle Kommune over de seneste ti år. Registrerede overnatninger henviser til Danmarks Statistiks løbende overnatningsstatistikker og omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Bemærk dog, at feriehusovernatninger er opgjort separat, da disse først er blevet opgjort på kommunalt niveau fra og med I Vejle spiller overnatninger i lejet feriehus imidlertid en mindre rolle ind til nu. Sammensætningen af overnatningerne i Vejle Kommune på overnatningsform gør det umuligt at oplyse det samlede antal overnatninger uden at bryde med diskretioneringsreglerne. I stedet gennemgås sammensætningen af turisternes nationalitet, samt udviklingen i hotel-, camping- og feriehusovernatningerne separat. Danskere og svenskere er de største turistgrupper i Vejle Kommune baseret på antal overnatninger. Fordelingen af danske og udenlandske gæster er meget lig den regionale og nationale. Fra 2008 til 2009 steg andelen af danske og svenske gæster. Dette kan være en indikator på, at turisterne fra disse store markeder har været mindre påvirket af krisen, der på landsplan har kostet fald i overnatningerne i Set over de seneste ti år har de danske overnatninger haft voksende betydning. De svenske overnatninger er imidlertid næsten halveret i andel, ligesom de tyske gæster. Andelen af tyske gæster er generelt meget lav i Vejle Kommune især i forhold til regionen, men også i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 3.1 Overnatninger fordelt på nationalitet, ekskl. feriehuse. Vejle Kommune Region Syddanmark 2009 Hele landet 2009 Udvikling Region Syddanmark Udvikling i hele landet pct. I alt ,9-6,1 Danmark ,3-4,9 Udlandet ,4-8,5 Sverige ,0-21,5 Holland ,2-2,4 Norge ,5-5,5 Tyskland ,2-4,3 Storbritannien ,1-11,4 Andre lande ,6-8,5 Note: Antallet af nationaliteter, som der skulle indberettes for, blev udvidet i Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Kilde: Danmarks Statistik 17

18 3.1 Forretningsrejser Forretningsturismen er karakteriseret ved at være sæsonuafhængig sammenlignet med ferieturismen. Dermed er forretningsturismen en vigtig økonomisk aktivitet for turismevirksomheder med helårsaktivitet, men selvfølgelig samtidig for de mange virksomheder, der bl.a. forsyner turismebrancher. Forretningsovernatninger er defineret til kun at ske på hotel. Figur 3.1 viser udviklingen i hotelovernatningernes sammensætning, samt de indekserede forretningsovernatninger mod regions- og landsgennemsnittet. Af venstre figur ses, hvorledes det absolutte antal af forretningsovernatninger er steget frem til 2008, mens det for 2009 faldt til niveau. Ferieovernatningerne har været faldende , for derefter at udvise et niveauskifte op, således at de lå stabilt omkring overnatninger. Faldet i 2009 kom udelukkende af faldende forretningsovernatninger. Af den højre figur ses udviklingen i forretningsovernatningerne i forhold til regionen og hele landet. Den eksponentielle vækst i forretningsovernatninger i er særlig for Vejle Kommune. I samme periode var væksten ustabil i Region Syddanmark og aftagende på landsplan. Vejles favorable position betød, at selvom 2009 gav et fald på 19 pct., endte forretningsrejserne på niveau, mens de for regionen og Danmark blev slået tilbage til hhv. før 2006 og før 2005 niveau. Figur 3.1 Antal hotelovernatninger fordelt på ferie og forretning. Vejle Kommune overnatninger Indeks 2004= Forretning Ferie Forretning Vejle Region Syddanmark Danmark Kilde: Danmarks Statistik 18

19 3.2 Camping Camping udgjorde overnatninger i Vejle Kommune i 2009 og er dermed den næststørste overnatningsform i kommunen. Antallet af overnatninger på campingpladser har imidlertid været meget højere, hvilket ses af figur 3.2. Mens Vejle fulgte den generelle udvikling i camping frem til 2004, faldt antallet af overnatninger herefter drastisk i kommunen, mens regionen og resten af landet havde en svag vækst frem til I 2008 syntes Vejle at have knækket kurven, men den landsdækkende krise i overnatninger i 2009 ramte også her. Faldet fra 2000 til 2009 udgør godt tabte overnatninger eller et fald på 15,5 pct. Figur 3.2 Campingovernatninger. Vejle Kommune Indeks: 2000= Feriehusudlejning Vejle Region Syddanmark Danm ark Kilde: Danmarks Statistik Feriehusudlejning blev opgjort på kommunalt niveau for første gang Det er derfor ikke muligt at beskrive udviklingen i feriehusudlejningen før I 2008 overnattede turister i lejet feriehus i Vejle Kommune. Af disse var 46 pct. tyskere og 33 pct. danskere. Godt 28 pct. færre turister overnattede i lejet feriehus i De danske turister faldt mindre i antal end de tyske, således at de danske turister blev den største gruppe i feriehusudlejningen med 40 pct. af de samlede overnatninger. I Region Syddanmark og på landsplan var tabet af tyske turister langt mindre, hvilket også resulterede i et meget mindre fald i den samlede feriehusudlejning. Tabel 3.3 Feriehusovernatninger fordelt på de største markeder, Vejle Kommune Udvikling Vejle Kommune Udvikling Region Syddanmark Udvikling i hele landet pct. Feriehuse ,2-6,5-5,9 Danmark ,0-14,8-9,0 Tyskland ,1-3,2-2,8 Kilde: Danmarks Statistik 19

20 Kapitel 4. Sæsonafhængighed Dette kapitel beskriver fordelingen af registrerede overnatninger i Vejle Kommune på årets tolv måneder, samt udregner en såkaldt sæsonindikator for de enkelte overnatningsformer og nationalitetsgrupper. Opgørelsen er eksklusive overnatninger i lejet feriehus, da disse ikke er månedsfordelte på kommuner. Sæsonindikatoren skal fortolkes som; hvor mange gange større de traditionelle højsæsonmåneder, juli og august, er, målt i overnatninger, sammenlignet med en gennemsnitsmåned. Er sæsonindikatoren fx 2,0; betyder det, at der i juli og august i gennemsnit er dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. Indikatoren giver dermed et fingerpeg om omfanget af kapacitetstilpasning, der skal ske hen over året på kommunens overnatningssteder. I 2009 var der på hotel og camping samlet overnatninger i Vejle Kommune (pga. diskretionering af indberettere er tallene for feriecentre, lystbådehavne og vandrerhjem ikke mulige at oplyse). Det er ikke muligt at månedsopdele feriehusstatistikken på kommuneniveau. Hoteller har den største andel af overnatningerne i Vejle Kommune. Sæsonindikatoren for overnatningerne på hotel og camping i Vejle Kommune viser, at turismen er ganske afhængig af overnatningerne i højsæsonen juli-august. I snit er de to måneder 2,6 gange så store som de resterende måneder i året. Til sammenligning er sæsonindikatoren for alle overnatningsformer 2.4 på landsplan. Mest sæsonafhængig er campingpladserne med en indikator på 3,6 og mindst sæsonafhængig er hoteller, der dog for ferieovernatningerne har en sæsonindikator på 2,7. De mange forretningsovernatninger holder dermed sæsonindikatoren nede, selvom antallet af ferieovernatninger i Vejle er relativt høje i sommermånederne. Tabel 4.1 Antal overnatninger Vejle Kommune Camping og hotel Camping 1 Hoteller Hotel Forretning Hotel Ferie Hele året Pct. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sæsonindikator 2 2,6 3,6 1,6 0,9 2,7 1 Indberetninger på camping foregår for januar-marts og oktober-december på kvartalsniveau. 2 Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik. 20

21 Kapitel 5. Markedsforventninger I det følgende ses forventningerne til turismen i Danmark som helhed. Forecastet er baseret på en modelkørsel af Tourism Economics. Dette svarer til en alt andet lige analyse, som forudsætter, at alt andet end de makroøkonomiske faktorer forbliver uændret i fremtiden. Det skal bemærkes, at beregningen af den fremtidige udvikling på mellemlangt sigt er forbundet med en relativ stor usikkerhed specielt i slutningen af perioden. Den endelige udvikling skabes af en blanding af økonomiske faktorer, som har ændret sig, og strukturelle faktorer, som vil få en indvirkning på turismeudviklingen de kommende år. Af tabel 5.1 ses det, at den økonomiske model bag forecastet forventer, at overnatningerne de næste 3-4 år igen vil stige i forhold til det meget lave niveau i Efter 2012 vil stigningen udelukkende blive drevet af flere danske overnatninger, fordi de udenlandske overnatninger forventes at stagnere omkring 22,5 mio. efter Dette antal svarer til niveauet i Denne udvikling vil medføre, at dansk turisme sandsynligvis fortsat vil tabe markedsandele i Europa i perioden. Tabel 5.1. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer i Danmark * 2011* 2012* 2013* 2014* overnatninger Forecast Positiv Negativ Ændring i forhold til året før pct. Forecast Positiv Negativ Indeks Forecast Positiv Negativ Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: Forecast Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics Det positive scenarie illustrerer udviklingen, hvis dansk turisme opnår den samme årlige stigning i udenlandske overnatninger på 2,1 pct., som forventes af UNWTO i hele Europa i perioden, og dermed ikke mister markedsandel. Desuden forudsættes, at den store stigning i danske overnatninger fra de sidste ti år vil fortsætte. Scenariet er medtaget som en illustration af udviklingen, hvis man ikke mister markedsandele. Det negative scenarie giver en samlet vækst på mellem 0 og -1 pct. pr. år i perioden, som nogenlunde svarer til udviklingen fra 2000 til Her forudsættes, at den historisk observerede fald i udenlandske overnatninger vil fortsætte, og at de danske overnatninger har nået sit højdepunkt og ikke vil fortsætte med at stige. 21

22 Figur 5.1 Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer for og forecast for Hele Danmark Historisk Forecast Positiv Negativ Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. Kilde: Danmarks Statistik, Tourism Economics og VisitDenmark. Af tabel 5.2. ses den forventede udvikling for de på landsplan vigtigste markeder. Det ses, at kun danske og oversøiske gæster forventes at have en positiv og vedholdende udvikling over hele perioden. De europæiske lande generelt forventes ikke at opnå før-krise niveau i denne forecast periode. Tabel 5.2 Forecast for udviklingen i overnatninger på kollektive overnatningsformer fordelt på gæstens bopælsland * 2011* 2012* 2013* 2014* Gennemsnitlig årlig vækst Indeks: 2007= *-2014* Danskere ,8 % Udlændinge i alt ,6 % Europa i alt ,3 % Tyskland ,8 % Norge ,0 % Sverige ,0 % Holland ,2 % Storbritannien ,1 % Italien ,6 % USA ,5 % Japan ,0 % Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: forecast. Kilde: Tourism Economics 22

23 Kapitel 6. Turismeproduktet I dette kapitel vises kapaciteten og udviklingen i overnatningsproduktet i Vejle kommune. Tallene omfatter kun overnatningsvirksomheder som indberetter til Danmarks Statistik og dermed potentielt kun hoteller, feriecentre, campingpladser, lystbådehavne, vandrerhjem og feriehusudlejere. Visning af kapacitet sker under hensyn til reglerne for diskretionering, svarende til reglerne for Danmarks Statistik. Hotelkapaciteten er øget ved, at flere hoteller er kommet til eller udvidet tilstrækkeligt i størrelse til at blive indberetningspligtige. Dette har givet mulighed for væksten i hotelovernatninger. I 2009 må der nødvendigvis have været en del uudnyttet kapacitet, idet de realiserede hotelovernatninger er faldet kraftigt, mens kapaciteten er steget. Kapaciteten på campingpladserne er ikke faldet i samme grad som de realiserede overnatninger. Tabel 6.1: Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter (opgjort per juni) Antal senge/enheder/pladser Campingpladser (enheder)* Hoteller Antal indberettende virksomheder** Campingpladser Hoteller * En campingenhed svarer til tre sengepladser. Kilde: Danmarks Statistik ** Antal virksomheder der indberetter til Danmarks Statistik Ud over overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, er der gennem Guide Danmark og BBR foretaget en opgørelse af andre typer overnatningssteder i Vejle. I tabel 6.2 fremgår det, at der i Vejle Kommune er sommerhuse, hvor turismeforbrug fra lejede, ejede og lånte feriehuse i Vejle Kommune kan opstå. Dette er ikke udpræget lavt i forhold til andre kommuner med en relativt lille ferieturisme, hvilket vidner om, at feriehusovernatningerne i Vejle Kommune står kraftigt i skyggen af en stor hotelturisme. Tabel 6.2: Antallet af produkter i kommunen Type: Antal Bed & Breakfast 9 Campingplads 9 Feriehuse, bureauer 1 Hotel 24 Lejrskoler 1 Lystbådehavn 2 Slotte 4 Sommerhuse Vandrerhjem 2 Samme virksomhed kan godt figurerer under flere typer. Kilde: Guide Danmark og BBR 23

24 Bilag Bilag 1. Turismeforbrug Vejle Kommune Fordelt på forretnings-/ferierejser og nationaliteter I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Heraf: Tyskland Sverige Norge Holland Italien Storbritannien Belgien og Luxemborg USA Polen Finland Spanien Schweiz Frankrig Canada Østrig Japan Øvrige Østeurope Øvrige Europa Øvrige Asien Øvrige Amerika Øvrige lande Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 24

25 Bilagstabel B.2 viser det beregnede antal overnatninger eller endagsbesøg som ligger til grund for omsætningsberegningen i rapportens tabel 1.3. De beregnede tal vil afvige fra de officielle overnatningsstatistikker, såvel som der indgår ikke offentliggjorte tal fra diverse analyser gennemført af bl.a. VisitDenmark. I anden kolonne er der knyttet bemærkninger til, hvordan overnatninger er beregnet, og hvilken statistisk kvalitet de subjektivt vurderes af have på kommuneniveau. Tabel B.2. Turismeovernatninger/dagsbesøg opgjort i Vejle Kommune efter overnatningsform til beregningsgrundlag for turismeomsætning Overnatning er/ankomst er i alt Beregningsgrundlag til overnatninger/endagsbesøg Kvalitet 000 Kommercielle Hoteller 166 Camping 270 Lejet feriehus 84 Festival 0 Bondegårde 0 Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for privat udlejning mm. VisitDenmarks dataindsamling fra festivaler med overnatningsfaciliteter. VisitDenmarks dataindsamling fra Dansk Landboferie Høj Høj Høj Middel Lav Ikke-kommercielle Eget feriehus 141 Lånt sommerhus 24 Familie/venner 839 Endagsturister - ferie 233 Endagsturister - forretning n.a. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomheders tjenester. * Note: Korrigeret RTSA Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Lav Lav Lav Lav n.a. 25