Sprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
|
|
- Katrine Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s URL: Forfatterne og Netværket for sprognævnene i Norden Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Resultater fra det nordiske forskningsprojekt Moderne importord i språka i Norden bekræfter de betydelige forskelle som findes mellem sprogkulturerne i de nordiske lande. Den nordiske sprogdeklaration (2006) har den målsætning at internordisk kommunikation først og fremmest finder sted på et skandinavisk sprog. I dag er det i mange tilfælde ikke realistisk med skandinavisk kommunikation mellem to nordiske personer. Alene ideologien om en fælles nordisk sprogkultur har altså skabt grundlag for en kommunikationspolicy. Ifølge sprogdeklarationen er det vigtigt med parallelsproglighed. Dette kræver udviklede fagterminologier for alle samfundsbærende sprog i Norden, uanset andel låneord og andre forskelle i sprogkulturelle forhold. Indledning Denne artikel handler om den nordiske sprogdeklaration, som det nordiske ministerråd for uddannelse og forskning vedtog den 1. september 2006 (Deklaration om nordisk språkpolitik 2006), og resultaterne fra det nordiske forskningsprojekt Moderne importord i språka i Norden (jf. f.eks. Sandøy 2005). 1 Artiklen starter med en overvejelse om deklarationen som kulturpolicy og som policy for sproglig kommunikation, og derefter drøfter jeg importord (låneord og fremmedord) og fagterminologier i forbindelse med deklarationens målsætning om parallelsproglighed. 1 Artiklen bygger på min replik til Pirkko Nuolijärvis indlæg på Nordisk konference om sprogbrug, sprogholdninger og sprogpolitik i Helsingør 4. september 2008, Språkdeklarationens mål och Importordprojektets resultat, jf. Nuolijärvis artikel på s
3 46 Den nordiske sprogdeklaration som kulturpolicy og som kommunikationspolicy Nuolijärvi (2008) understreger at vi bør se på sprog som en social institution. Det indebærer at man ikke kan forstå de sproglige forhold uden hensyn til kulturen ellers. Man må altså være opmærksom på at sproget er meget mere end blot et redskab for kommunikation; det er også et kulturelt fænomen. Dette understreger også Sandøy og Östman (2004, s. 7) i deres indledningskapitel til en beskrivelse af de nordiske sprogs normeringshistorie, som var en del af ovennævnte forskningsprojekt om moderne importord. Det er altså et for snævert syn kun at tænke på sprogenes kommunikative funktion. En policy om sproglige forhold er derfor også altid mere end en policy om kommunikation på et sprog, eller om intersproglig kommunikation. En sprogpolicy er en kulturpolicy, og dette gælder uanset om politikere eller andre som skriver sprogpolicyen er opmærksomme på dette eller ej. Enhver sprogpolicy er dybt forankret i samfundets sprogkultur (jf. begrebet linguistic culture hos Schiff man 1996). En sprogpolicy siger os altså altid noget om det syn som man har på sprogets/sprogenes rolle som kulturelt fænomen, eller om hvad man mener om sprogets/sprogenes betydning for vores identiteter. Dette gælder både for sprogpolicyer som er tænkt for et enkelt sprogsamfund (som f.eks. den nye islandske sprogpolicy Íslenska til alls 2008) og for sprogpolicyer som skal omfatte flere sprogsamfund (som f.eks. den nordiske sprogdeklaration fra 2006 som denne artikel handler om). En af målsætningerne i den nordiske deklaration er at alle i Norden skal kunne kommunikere med hinanden og først og fremmest på dansk, norsk eller svensk. Dette er måske et nogenlunde realistisk mål i dag. I F(inskf)inland lærer alle svensk og i Island lærer alle dansk og det gør man også stadig på Grønland og Færøerne. Samerne bor i lande som har et af de skandinaviske sprog som statssprog. Men hvis man nu er lidt pessimistisk så må man indrømme at dette måske ikke nødvendigvis bliver på samme måde om f.eks. 50 år. Der findes diskussioner af og til f.eks. i Island hvor man sætter spørgsmålstegn ved danskundervisningen i folkeskolen. Der findes også forskningsresultater som heller ikke er særlig opmuntrende angående den interskandinaviske sprogforståelse mellem dansk, norsk og svensk (Josephson 2008, s. 236). Selv Nordisk Ministerråd, der er ansvarlig for deklarationen, stoler ikke på skandinaviske sprog i sit arbejde: Inom Nordiska Ministerrådet har man allt oftare under 2007 och 2008 mött engelska och inget annat i utredningar, arbetspapper och korrespondens från ministerrådets arbete (Josephson 2008, s. 238).
4 Men selv om det ikke altid er tilfældet i internordisk kommunikation at man bruger et skandinavisk sprog, og at dette muligvis bliver endnu sjældnere i fremtiden, så findes der altså en nordisk sprogdeklaration (2006), som bygger på fællesnordiske værdier, som alligevel går ud fra at man i princippet stadigvæk kan sætte som mål at internordisk kommunikation finder sted på et skandinavisk sprog og ikke på det globale engelsk. Dette viser at en idé om en fælles kultur kan skabe grundlag for en kommunikationspolicy tværs over sproggrænser. Det faktum at der måske i virkeligheden ikke findes noget praktisk skandinavisk kommunikationsværktøj, f.eks. mellem den jævne finsktalende finne og den jævne islænding, har mindre betydning end den nordiske kulturpolitiske ideologi. Sprogdeklarationen viser at selve ideologien om en fælles sprogkultur er vigtigere i den nordiske sprogpolitiske diskurs end reelle forskelle mellem sprogforhold i de otte nordiske lande. Parallelsproglighed Et af målene i den nordiske sprogdeklaration er at alla nordbor har mycket goda kunskaper i minst ett språk med internationell räckvidd (Deklaration om nordisk språkpolitik 2006). Dette betyder egentlig at alle skal være gode til engelsk. Derudover findes det mål at Nordens borgere skal have goda kunskaper i ytterligare ett främmande språk. Dette tillægssprog kan naturligvis godt være et af de nordiske sprog som vedkommende person ikke har som modersmål, jf. f.eks. at alle islandske børn lærer dansk i folkeskolen. Under overskriften frågor att arbeta med nævner man i deklarationen parallelsproglighed, dvs. samtidig användning av flera språk inom ett eller flera områden. Det ena språket slår inte ut eller ersätter det andra, utan språken används parallellt (Deklaration om nordisk språkpolitik 2006). Det virker som en naturlig reaktion på engelsk i global sammenhæng at beskrive eksplicitte strategier om nationalsprogenes plads ved siden af engelsk. Dette er særlig vigtigt indenfor videnskab, i vidensformidling og undervisning og det kræver udviklede fagsprog og terminologier på nationalsprogene ved siden af den engelske terminologi. Man må alligevel også i nordisk sammenhæng tænke på at parallelsproglighed ikke bare indebærer parallel brug af f.eks. finsk og engelsk, eller parallel brug af islandsk og engelsk, men at det også kan dreje sig om parallel brug af f.eks. finsk og svensk, eller om parallel brug af islandsk og dansk. Der findes otte såkaldte samfundsbærende sprog i Norden, dvs. dansk, norsk, svensk, som tilhører det 47
5 skandinaviske sprogfællesskab, og finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk og samisk, som ikke er en del af dette sprogfællesskab. Den nordiske sprogdeklaration indebærer faktisk at det må være en nordisk målsætning at man udvikler fagterminologier inden for alle disse samfundsbærende sprog. Hvis man ikke gør det så er det meningsløst at tale om parallelsproglighed i Norden. Hvis man må nøjes med en engelsk fagterminologi inden for en del domæner, så risikerer man at sprogene inden for mange domæner ikke bliver brugt parallelt, f.eks. nationalsprogene og engelsk. Terminologitab kan være første skridt i retning af domænetab. Fagterminologier og importord Over hele verden ser man at sprogsamfund der vil modernisere deres fagterminologier, importerer udenlandske ord i forskellig grad, de tilpasser de importerede ord på forskellig måde og i forskellig grad, og hvis ikke de importerer ordenes former på en eller anden måde, så importerer de gerne det semantiske indhold i begreberne som de udtrykker med afløsningsord der bygger på hjemmesprogets eget ordforråd (gerne som oversættelseslån). I de nordiske sprog og sprogsamfund kan man finde alle mulige forskellige måder og variationer af de mangfoldige metoder der findes i denne sammenhæng. Importordsprojektet viser bl.a. tydeligt at sproglige traditioner og holdninger kan være meget forskellige fra det ene nordiske sprogsamfund til det andet, uanset om disse samfund ellers har mange andre træk fælles. Forklaringen er naturligvis at der findes forskellige sprogkulturer i de nordiske sprogsamfund. Resultaterne fra importordsprojektet viser f.eks. en forskel mellem de skandinaviske sprog på den ene side og de ikke-skandinaviske sprog på den anden side: der bruges færre importord i aviser i de ikke-skandinaviske sprog, sammenlignet med de andre. Antal importord er naturligvis ikke nødvendigvis det vigtigste når man sammenligner sprog, men hvis vi går ud fra at dette alligevel kan sige os noget om den sproglige kultur i respektive sprogsamfund, så er det klart at det her drejer sig om et træk som de skandinaviske sprog har fælles, mens finsk, færøsk og islandsk i større grad (i hvert fald traditionelt) har valgt andre løsninger. En ganske vanlig (folkelig) forklaring på mangelen af importord, i hvert fald i finsk og islandsk, er at disse sprog har en så indviklet grammatisk struktur at importordene ikke så nemt finder sin vej ind i sprogbrugen. Selv om dette måske er en del af forklaringen, så virker dette argument alligevel lidt overfladisk. (Finsk har f.eks. ikke grammatisk genus mens norsk har tre genus, og nogen af de slaviske sprog, som har indviklede bøjningssystem, importerer ord i massevis.) Mangel 48
6 af importord i islandsk og finsk må have flere forklaringer. Her må der findes en kombineret forklaring som også tager den sprogkultur, eller den generelle sprogideologi, der hersker i de respektive sprogsamfund, i betragtning. I denne sammenhæng tænker man gerne på sprogholdningerne, og på den leksikalske purisme som har været stærk i finsk og islandsk. Men også denne er ikke det eneste sprogkulturelle træk her. Det er også en del af i hvert fald den islandske sproghistorie at det altid har været almindeligt at man laver nye ord ifølge orddannelsesmønstre som bygger på allerede eksisterende morfemer. Dette har været en tendens i islandsk, i hvert fald fra 1100-tallet, dvs. fra længe før den sproglige purisme som ideologi. Med andre ord: motiveringen for afløsningsord i stedet for importord kan bygge på en kombination af mange faktorer. Lav andel importord har ikke nødvendigvis kun noget at gøre med sprogstrukturen i sig selv, men også med sproghistorien og sprogkulturen i vid forstand. Importordsprojektet viser bl.a. at nordmænd og islændinge er engelsk-negative i deres åbne holdninger selv om de bruger engelsk meget. Islændingene er de mest engelsk-negative ifølge forskningsresultaterne men samtidig er de de mest engelsk-brugende i Norden (Jacobsen 2006, s. 60, jf. Kristiansen og Vikør 2006). Norge er på tredjepladsen i hyppig brug af engelsk, og samtidig er nordmændene de mest negative over for brugen af engelske ord i deres eget sprog. Situationen i Island og Norge viser måske at hyppig brug af det engelske sprog ikke har noget at gøre med islændingenes eller nordmændenes holdninger til engelske ord i deres egne modersmål. Måske er det sådan at traditionelle holdninger til importord ikke ændres så meget, uanset parallel brug af engelsk og de nordiske sprog. Det blev nævnt ovenfor at der findes forskellige metoder angående importord i de forskellige nordiske sprogsamfund. Alle disse metoder er formodentlig lige fornuftige, lige realistiske og lige nyttige i og for sig; det vigtigste spørgsmål i denne sammenhæng er jo at metoderne er i overensstemmelse med tradition og sprogkultur i de enkelte sprogsamfund. Men uanset hvilke metoder man har valgt på forskellige steder i Norden, så er det klart at man i den nordiske sprogdeklaration har sat (i hvert fald implicit) som et sprogpolitisk mål at der bør findes fagterminologier på alle samfundsbærende sprog i Norden. Hvis ikke sådanne fagterminologier findes, så er det ikke realistisk at regne med parallelsproglighed hvor man har et af Nordens sprog på den ene side og f.eks. engelsk på den anden side. Dette er en vigtig forudsætning. Og selv om der er forskellige sprogkulturer i de nordiske lande, så indeholder den nordiske sprogdeklaration implicit en kulturpolicy der siger at alle de nordiske sprogsamfund bør være komplette i den forstand at man bør kunne tale og skrive om alle domæner på alle sprog. I sprogdeklarationen udtrykker man altså det ønske at alle samfundsbærende sprog i 49
7 Norden kan fungere ved siden af engelsk inden for videnskab og universitetsuddannelse. Deklarationens målsætning om parallelsproglighed mellem nordiske sprog og engelsk skal på ingen måde tolkes sådan at den nødvendigvis betyder ændringer inden for korpusplanlægningen i de enkelte nordiske sprogsamfund. Afslutning Selv om det i princippet kun drejede sig om det leksikalske niveau, giver resultaterne fra importordsprojektets undersøgelse, af brugen af og holdningerne til importord, os et syn på sprogkulturerne i de nordiske lande. Sammenligning af sprogbrug og sprogholdninger i disse lande bekræfter ( det som vi jo altid vidste ) at sprogkulturerne i Norden er forskellige. Litteratur Deklaration om nordisk språkpolitik Deklaration_NR.PDF. [11. marts 2009] Íslenska til alls Tillögur Íslenskrar málnefndar að íslenskri málstefnu. Reykjavík: Menntamálaráðuneyti. Jacobsen, Jógvan í Lon, 2006: Færøerne. I: Tore Kristiansen og Lars S. Vikør (red.) Nordiske språkhaldningar. Ei meiningsmåling, s Moderne importord i språka i Norden IV. Oslo: Novus. Josephson, Olle, 2008: Litet grand, jodå, nej! Om uppföljningen av Deklaration om nordisk språkpolitik. Språk i Norden 2008, s Kristiansen, Tore og Lars S. Vikør, 2006: Nordiske språkhaldningar jamføring og konklusjonar. I: Tore Kristiansen og Lars S. Vikør (red.) Nordiske språkhaldningar. Ei meiningsmåling, s Moderne importord i språka i Norden IV. Oslo: Novus. Nuolijärvi, Pirkko, 2008: Språkdeklarationens mål och Importordprojektets resultat. Foredrag på Nordisk konference om sprogbrug, sprogholdninger og sprogpolitik i Helsingør 4. september Sandøy, Helge, 2005: Presset mot språka i Norden. Språk i Norden 2005, s Sandøy, Helge og Jan-Ola Östman, 2004: Språkpåverkan och ansvar inom språkpolitik i Norden. I: Helge Sandøy og Jan-Ola Östman (red.) Det 50
8 främmande i nordisk språkpolitik. Om normering av utländska ord, s Moderne importord i språka i Norden II. Oslo: Novus. Schiffman, Harold F, 1996: Linguistic Culture and Language Policy. London: Routledge. Summary The results of the Nordic research project Moderne importord i språka i Norden (Modern loanwords in the languages of the Nordic countries, MIN) confirm that there are considerable differences between language cultures in the Nordic countries. One of the goals of the Declaration on a Nordic Language policy (2006) is that Nordic residents should be able to communicate with each other, preferably in Danish, Norwegian or Swedish. However, in many situations between two Nordic citizens today, this is not a realistic option for communication. The ideological notion of a common Nordic language culture has served as the basis for the aforementioned communication policy, which aims to reach across language boundaries. Parallel language use is an important issue in the Nordic language declaration, but it requires elaborate and specialised terminologies for Danish, Finnish, Faroese, Greenlandic, Icelandic, Norwegian, Sami and Swedish, irrespective of the amount of lexical borrowings in the languages in question, and regardless of any other differences between these languages. 51
Ny sprogpolitik, traditionelt sprogrøgtsarbejde. Vurdering af situationen i Island.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Ny sprogpolitik, traditionelt sprogrøgtsarbejde. Vurdering af situationen i Island Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2010, s. 33-38 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereProgram. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation
Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk Sprogråd 2002 Henrik Holmberg Sprog i Norden, 2003, s. 117-124 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd Betingelser
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereNordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.
Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereNabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik Guðrún Kvaran Sprog i Norden, 2011, s. 31-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereSprog i Norden. Nordiske sprogkulturer. Hvorledes? Hvorfor? Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nordiske sprogkulturer. Hvorledes? Hvorfor? Inge Lise Pedersen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 173-182 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereParallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog
Læs mereOm parallellspråkighet på Nordens universitet
Hvor parallelt Om parallellspråkighet på Nordens universitet Frans Gregersen (red.) Frans Gregersen, Olle Josephson, Sebastian Godenhjelm, Monica Londen,Jan-01a Ostman, Ari Påll Kristinsson, Haraldur Bernhardsson,
Læs mereKlart språk i Norden. Islandsk klarsprog som forskningsområde. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Islandsk klarsprog som forskningsområde Ari Páll Kristinsson Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 41-44 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereDanskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015
Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus
Læs mereSprog i Norden. Sproglovgivning i Norden og Danmark? Sabine Kirchmeier-Andersen. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sproglovgivning i Norden og Danmark? Sabine Kirchmeier-Andersen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 53-61 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne
Læs mereIslændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder
Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereHåller språken ihop Norden?
Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt
Læs mereSTRATEGIPLAN 2014-2018
STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s. 84-89 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat Betingelser
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Bro over dansk-finsk sprogkløft? Poul Lindegård Hjorth Sprog i Norden, 1975, s. 67-75 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereOm sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa
Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa Dansk Sprognævn har for første gang i sin mere end 50-årige historie deltaget direkte i den sprogpolitiske dagsorden på Christiansborg. Således er både Dansk
Læs mereSprog i Norden. Hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske! Om virkeliggørelsen af den nordiske sprogdeklaration
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske! Om virkeliggørelsen af den nordiske sprogdeklaration Karen M. Lauridsen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 23-35
Læs mereSprog i Norden. Titel: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde. Henrik Hagemann. Forfatter: Kilde:
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde Henrik Hagemann Sprog i Norden, 1994, s. 109-114 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglig opdagelse sproglig opdragelse. Nabosprog i et didaktisk. perspektiv. Forfatter: Henrik Møller.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglig opdagelse sproglig opdragelse. Nabosprog i et didaktisk perspektiv Henrik Møller Sprog i Norden, 2000, s. 62-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Titel: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri. Henning Spang-Hanssen.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri Henning Spang-Hanssen Sprog i Norden, 1972, s. 73-78 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereAfløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder, og hvad skal sprogrøgten satse på?
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Afløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder, og hvad skal sprogrøgten satse på? Pia Jarvad Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 121-139 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereEngelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider
Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereNotat om dansk sprogpolitik
Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereOm påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog.
Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog. Deltagere: Philip Diderichsen, videnskabelig medarbejder, ph.d., Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, ph.d., Pia Jarvad, seniorforsker, cand.mag.
Læs mereHvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke-
Sprog i Norden Titel: Hvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke- og gymnasieskoler? Forfatter: Kilde: URL: Katti Frederiksen Sprog i Norden, 2011, s. 75-82 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereNordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier
Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet
Læs mereBertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:
Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogrøgt over for en ny verden Ari Páll Kristinsson Sprog i Norden, 1992, s. 18-28 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.
Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed
Læs mereLexicoNordica Titel: Forfatter: Ordbogsbrug i Norden Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 15, 2008, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereDansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1
Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs mere- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om
Læs mereLokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter
Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogpolitik, sprogrigtighed og fremtidens danskfag Ole Ravnholt Sprog i Norden, 2004, s. 59-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog
Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) fra 2015 Indledning De nordiske lande har en lang tradition for et tillidsbaseret
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereGodt sprog i tekster til borgere og kunder hvad siger forskningen? 31. oktober 2018, Dansk Sprognævn, Anne Kjærgaard
Godt sprog i tekster til borgere og kunder hvad siger forskningen? 31. oktober 2018, Dansk Sprognævn, Anne Kjærgaard 2 Hvad får I? Overblik over to sammenfattende studier 1. Ved vi om et udvalg af de traditionelle
Læs mereIBM Network Station Manager. esuite 1.5 / NSM Integration. IBM Network Computer Division. tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1
IBM Network Station Manager esuite 1.5 / NSM Integration IBM Network Computer Division tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1 New esuite Settings in NSM The Lotus esuite Workplace administration option is
Læs mereSprog i Norden. Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen hvad kan sprogpolitikken påvirke? Kilde: Sprog i Norden, 2009, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen hvad kan sprogpolitikken påvirke? Tore Kristiansen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 95-112 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSpråk i Norden Tema: Språkpolitik och språkattityder
Språk i Norden 2009 Tema: Språkpolitik och språkattityder 1 Publicerat med stöd från Nordiska ministerrådet Nordisk sprogkoordination 2009 ISSN 0108-8270 ISBN 82-7433056-0 2 INNEHåll Förord...7 Nordisk
Læs mereInternational skatteret. Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007
International skatteret Advokaternes Forening for Skatteret Torsdag den 10. maj 2007 Den danske pensionsbeskatningssag Sag C-150/04, Komm. mod Danmark Kommissionen rejste spørgsmålet i 1991 1992: Bachmann-sagen,
Læs merePodcast gúgla bebis sorry
Háskóli Íslands Hugvísindasvið Norðurlandafræði Podcast gúgla bebis sorry En kvantitativ undersøgelse af moderne importord i Norden Ritgerð til M.A.-prófs Már Viðarsson Kt.: 280887-2939 Leiðbeinandi: Þórhildur
Læs mereIntro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English
Intro to: Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Ken Ramshøj Christensen Dept. of English, AU Symposium on Syntactic Islands in Scandinavian and English Aarhus University, June 11-12,
Læs mereInternationalt uddannelsestilbud
t Internationalt uddannelsestilbud Lyngby-Taarbæk Vidensby Forberedende analyse blandt udenlandske ansatte 9. maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 1. BAGGRUND Denne rapportering
Læs mereBogomtaler. Til forsvar for Nordens sprog
Bogomtaler Til forsvar for Nordens sprog Helge Sandøy (red.): Med 'bil' i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord. Oslo: Novus 2003. 152 sider. NOK 198,- Med bil i Norden er den første
Læs mereFra nabosprog til fremmedsprog? Frans Gregersen, INSS, DGCSS, CSS Københavns Universitet
Fra nabosprog til fremmedsprog? Frans Gregersen, INSS, DGCSS, CSS Københavns Universitet Indledning INDLEDNING OM DEN NORDISKE IDEOLOGI Før nationalstaten Dansk som begreb, dansk tunge som lingua franca
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereGUIDE TIL BREVSKRIVNING
GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for
Læs mereSSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Læs mereSide 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning
Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan
Læs mereVadehavsforskning 2015
Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)
Læs mereLexicoNordica. Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s.
LexicoNordica Titel: Forfatter: Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s. 9-12 URL: https://tidsskrift.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereAalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013
Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University
Læs mereNew Nordic Food 2010-2014
New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs mereMission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden
Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for
Læs mereSPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN
SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereSprog i Norden. Titel: Statusplanlægning som et nyt arbejdsområde for Dansk Sprognævn. Niels Davidsen-Nielsen. Forfatter: Kilde:
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Statusplanlægning som et nyt arbejdsområde for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen Sprog i Norden, 2002, s. 47-57 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereAbstract Inequality in health
Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereKAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING
KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor
Læs mereNordisk som mål blålys eller nordlys?
S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereWC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari
WC 2015 in Herning Denmark 2013-11-01 Timo Rajasaari a Nordic cooperation www.vm2015.com NIF Nordisk Islandshestforbund Even Hedland, Chairman, Norge Haraldur Þórarinsson, Island Magnus Tiderman, Finland
Læs mere