VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

Transkript

1 VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

2 Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital for frugtbarhed Frugtbarhedens betydning i avlsplanen International fokus og Interbull avlsværdier Konklusion

3 Frugtbarheden har altid været i fokus Grundlæggende at koen/kvien bliver drægtig hurtigst muligt efter kvægbrugeren har truffet beslutning Koen/kviens evne til at blive drægtig sikres gennem Miljøpåvirkninger, - de ikke avlsmæssige forhold omkring dyret Avlpåvirkning, specielt far Befrugtningschance også under indflydelse af sæden Manglende drægtighed har samme værdi, uanset om årsagen er en effekt af sædkvalitet eller forhold i og omkring koen

4 Hanlig frugtbarhed Kvalitetsvurdering af tyresæd Koncentration Fysiologi Motilitet Vitalitet Flowcytometri sikrer objektiv bedømmelse Tyre som ikke honorerer kvalitetskrav slagtes Ikke omløber % beregnes for alle tyre Beregning af avlsværdi for hanlig frugtbarhed overvejes

5 Frugtbarhed og kønssorteret sæd, KSS Dansk produceret KSS har høj kvalitet Kun godt 2 mio spermier pr. dose Frugtbarheden påvirkes grundet den lave koncentration Tyrenes IO% følges løbende Hidtidige erfaringer: - ca. 10% enheder

6 Frugtbarhed i S-indekset Vægtfaktorer for mest betydende egenskaber 2008 Egenskab RDM SDM-DH Jersey Y-indeks 1,00 0,81 0,95 Hunlig frugtbarhed 0,19 0,21 0,22 Yversundhed 0,45 0,34 0,31 Malkeorganer 0,10 0,21 0,22 Holdbarhed 0,15 0,14 0,17

7 Fokus på frugtbarheden Andre egenskaber har større økonomisk betydning Følges S-indekset sikres fremgang De avlsmæssige sammenhænge imellem S-indeks og hunlig frugtbarhed er forholdsvis lave (2-18%) Baggrunden er ugunstige sammenhænge, specielt til ydelse Y-indeks Frugtbarhed Kælvningsevne Fødsels indeks Yver sundhed Øvrige sygdomme Holdbarhed Lemmer Malkeorganer Malketid Temperament

8 Sammensætning af avlsværdital I beregning af avlsværdi for hunlig frugtbarhed indgår følgende med økonomisk værdi: IP Insemineringsperiode (dage fra 1. sidste ins.) (kv. og køer) KFI Dage fra kælvning til første inseminering (køer) N ins. Antal insemineringer (kvier og køer) BEH Frugtbarhedsbehandlinger (køer) Uden økonomisk værdi indgår: IO 0-56 dages ikke omløber procent (kvier og køer) BRST Brunststyrke (kvier og køer, - men kun svenske data)

9 Nordisk AvlsværdiVurdering, NAV Avlsværdivurdering fælles for DK, S og SF fra 2005 Fælles total økonomisk indeks forventes i 2008 Større vægt på frugtbarhed i det nye indeks Større vægt i Sverige og Finland Forventet større økonomisk værdi

10 Effekt af frugtbarhedsindeks Effekt af forskel på 20 enheder i frugtbarhedsindeks, på døtres frugtbarhed i 1. laktation: Dage fra kælvning til 1. ins. Dage fra 1. til sidste ins. Antal insemineringer SDM-DH ,08 Næsten det samme som forskellen, i effekt af far, kan forventes at blive på døtre efter henholdsvis VAR Etlar (119) og VAR Hector (95)

11 Ränneslöv og Eaton, Frugtbarhed = 78 Men * Højt S-indeks * Højt Y-indeks * God Yversundhed * Gode Malkeorganer * Interessante afstamninger - så de skal bruges, også som tyrefædre! Kombineres med døtre med høj afstamningsværdi - f.eks. døtre efter RGK Didrik (127) og V Elo (121) V Eaton

12 Strategien er ændret I avlsplanen Både fædre og morfædre til tyrene er blevet bedre Flere tyre har fået avlsværdital for hunlig frugtbarhed Tyrefædre- og tyremødre udvælgelse følger S-indekset Færre udenlandske tyrefædre med manglende deklaration På besætningsniveau Fokus i rådgivningen Lægges ind i insemineringsplanen

13 International fokus på frugtbarhed Avlsværdivurdering foretages nu i 15 lande Flere og bedre registreringer giver større sikkerhed Større døtregrupper giver større sikkerhed (140 døtre for SDM-DH) De fleste inddrager egenskaben i et totalindeks (S-indeks) Sikrer dermed i højere grad fremgang Af betydning for tyrefædrenes deklaration Vi har brugt mange tyrefædre med manglende deklaration!

14 Interbull Nye muligheder Holstein Interbull rutine evaluering fra maj 2007 Røde racer Interbull rutine evaluering fra januar 2008 Udfordringer Stor forskel på hvilke data der indgår, lande imellem For de enkelte tyre er brugt data med størst forklaringsgrad Bedre deklaration Større sikkerhed ved udvælgelse af tyrefædre Færre negative overraskelser

15 Avlsmæssige niveauer, Frugtbarhed Holstein (tyre født 2000 og senere) Land Tyre Frugtbarhed antal gennemsnit Danmark ,1 Holland ,3 USA ,0 Canada ,3 Frankrig ,5 Tyskland ,7 Sverige ,0 Finland ,7 New Zealand ,0 Interbull, januar 2008

16 Avlsmæssige niveauer, Frugtbarhed Røde racer (tyre født 2000 og senere) Land Tyre Frugtbarhed antal gennemsnit Canada 23 95,3 Tyskland 18 96,1 Danmark 86 96,8 Finland ,0 Norge ,9 Sverige ,2 New Zealand ,4 Interbull, januar 2008

17 Tyrefædre udvælgelse Tyrefædre udvælgelse er ændret Udenlandske tyrefædre i mindretal RDM incl. SRB DK UDL. DK UDL. % % % % SDM-DH Jersey

18 Frugtbarheden skal forbedres Frugtbarheden kan forbedres med den aktuelle avlsstrategi, - men nye redskaber kan bidrage: DNA Markører (gen test) Heatime (brunstobservation) Herd Navigator (progesteronmål)

19 Konklusioner VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed, via: Styrket fokus på sædkvalitet, både konventionel og kønssorteret Udvælgelse af avlsdyr på baggrund af S-indeks og NAV TMI Brug af flere nordiske tyrefædre Bedre information om udenlandske tyrefædre VikingGenetics skal være blandt de førende, - også med hensyn til frugtbarhed!!

20