Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,

Transkript

1 Vision/ Det overordnede mål Indledning Rette tilbud til rette borger med henblik på at bringe borgeren i ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. Fokus i indsatsen er på virksomhedsrettet aktivering for at bringe ledige hurtigt i job, og på uddannelse for de uuddannede. Som et resultat af Finansloven vedtog Arbejdsmarkedsudvalget den 21. januar 2011, at midler til aktivering skal anvendes efter følgende prioriteringer: 1. Der skal sikres et tilstrækkeligt antal pladser til overholdelse af ret og pligt krav (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere) 2. Indsatsen for unge ledige prioriteres fortsat højt. 3. Der skal sikres tilbud, der forebygger, at unge ender på førtidspension. 4. Der skal være fokus på forsikrede langtidsledige, som står over for at miste dagpengeretten. 5. Lange forløb i tilbudsviften omprioriteres til fordel for kortere forløb. 6. Et øget antal virksomhedsvendte aktiveringsforløb. 7. Screening af sygedagpengemodtagere med henblik på at målrette deres efterfølgende virksomhedspraktik. 8. Intensiv jobsøgning for personer på ledighedsydelse. Og at Jobcentrets aktiveringsindsats har fokus på: Anvendelse af ordinær uddannelse. Anvendelse af virksomhedsvendt aktivering for alle målgrupper. Aktiveringsstrategien er omsætningen af prioriteringer og fokus til aktiviteter for jobcentrets målgrupper. Uddybende prioriteringer Figur 1 side 1 af 6

2 Figur 1 viser jobcentrets indsatser målrettet de tre matchgrupper 1, 2 og 3 samt tilbud til personer i ordinært arbejde eller uddannelse. Den ene pil viser, at målet med indsatsen er at bevæge de ledige ud af cirklerne, enten helt ud, eller tættere på arbejdsmarkedet. Den anden pil viser, at vi i højere grad tildeler de borgere der er tættest på arbejdsmarkedet uddannelse, end de der er langt fra arbejdsmarkedet. I det følgende beskrives hvordan de overordnede principper omsættes i konkrete aktiviteter: Ad 1. Der skal sikres et tilstrækkeligt antal pladser til overholdelse af ret og pligt krav (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere) Ydelse Gruppe Ret og pligt første tilbud Forsikrede og kontanthjælp Under 20 år Forsikrede og kontanthjælp uger år Forsikrede måneder år Forsikrede 60+ år 6 måneder Kontanthjælp 30+ år 9 måneder Skematisk oversigt over ret og pligt reglerne. Varighed 4 uger Mindst 6 måneder i sammenhæng Minimum 4 uger Periode før næste tilbud Senest 6 måneder efter afslutning af 1. tilbud. Varighed Minimum 4 uger Reglerne om ret og pligt angiver de minimumsrettigheder og pligter en borger har ved tilmelding som ledig i jobcentret. Tilsvarende modtager jobcentret ikke refusion på forsørgelsesudgifterne ved manglende opfyldelse af ret og pligt. Der er derfor et væsentligt økonomisk incitament til at sikre driften omkring ret og pligt, og indsatsen er prioriteret således, at ret og pligt udgør den største samlede disponering af aktiveringsbudgettet. Derved kan jobcentret opretholde et tilstrækkeligt antal pladser til overholdelse af kravene om ret og pligt. Ret og pligt tilbud henvender sig udelukkende til matchgruppe 1 og 2. Som ret og pligt tilbud bruges vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. For unge under 30 år er der etableret særlige aktiveringsforløb på 26 uger med fokus på uddannelse. Forløbene varetages dels internt af Motorvejsprojektet dels af en ekstern leverandør (AOF). Det er et krav, at der i disse forløb veksles mellem dels vejledning og opkvalificering og dels virksomhedsvendt aktivering, og det er aktørens opgave at finde pladser i virksomhederne. Til ledige over 30 år bruges 4 ugers jobsøgningsforløb som første tilbud. For jobklare ledige matchgruppe 1 varetages forløberne af eksterne aktører (AS3, AOF), og for personer med problemer ud over ledighed (matchgruppe 2) varetages forløbene internt af Projektudvikling. Det er princippet, at 4 ugers forløbene for matchgruppe 1 umiddelbart skal efterfølges af virksomhedsvendt akti- side 2 af 6

3 vering for matchgruppe 2 sker det efter individuel vurdering, og denne sammenhæng er bygget ind i kravspecifikationer og aftaler med aktørerne. Til gentagen aktivering bruges 4 ugers jobrettede aktiveringsforløb. Der skal være sikker drift omkring ret og pligt pladserne, men med fokus på korte forløb. Der arbejdes løbende på at fremskaffe et øget antal virksomhedsnære aktiveringspladser, som en del af ret og pligt forløbet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Tilbud ud over ret og pligt kan i et begrænset antal anvendes til alle målgrupper, hvor det giver mening i et beskæftigelsesmæssigt eller uddannelsesmæssigt perspektiv. Nuværende aktiveringspladser: vejledning og opkvalificering: Projektudvikling, Reva, Job- og Aktivitetscentret, eksterne samarbejdspartnere (f.eks. AOF, AS3, Social- og Sundhedsskolen, AMU-Vest), individuelle køb af enkeltpladser virksomhedspraktik: private og offentlige virksomhedspladser, virksomhedscentre (f.eks. Føtex, Beredskabet, Rengøringskompagniet, Bauhaus, Scanglas) ansættelse med løntilskud: private og offentlige løntilskudspladser I arbejdet med aktivering lægger jobcentret vægt på udvikling af lokale samarbejdsrelationer samt brug af mentorer. Ordinær uddannelse er dels erhvervskompetencegivende uddannelser som erhvervsuddannelser og AMU-kurser dels studieforberedende uddannelser som forberedende voksenuddannelse (FVU), almen voksenuddannelse (9. og 10. klasse, HF). Der er i alle matchgrupper læse- og skriftsvage borgere med et stort behov for FVU undervisning i både dansk og matematik. Dette tilbydes de borgere der har behov herfor. Uddannelse har høj prioritet i indsatsen for at fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Det er et krav at Arbejdsmarkedsbalancen for Beskæftigelsesregion Syddanmark benyttes i prioriteringen af uddannelsesvalg. Nogle borgere har så massive problemer, at de i øjeblikket ikke har noget arbejdsmarkedsperspektiv. De matches til matchgruppe 3 midlertidigt passive. Derved er de automatisk fritaget for rådighed, og jobcentret skal ikke tilbyde aktivering. Over for disse borgere kommer indsatsen til at ligge i samtalerne i kontaktforløbet. En del af strategien er her i mødet med borgeren at sætte fokus på muligheder for en progression, som i små skridt kan bringe borgeren tilbage på sporet i retning mod arbejdsmarkedet. Jobcentret er opmærksom på tilbud, der i øvrigt udbydes i andre kommunale forvaltninger især indenfor Sundhed og Omsorg, som er sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende, og som på sigt kan øge de arbejdsmarkedsrettede ressourcer hos den enkelte borger. For borgere som er udsluset til ordinær beskæftigelse eller uddannelse er der mulighed for mentorstøtte. side 3 af 6

4 Ad 2. Indsatsen for unge ledige prioriteres fortsat højt. Når det drejer sig om unge uden uddannelse, skal der være et stærkt uddannelsesfokus, og jobcentret stiller krav til såvel interne projekter som til eksterne leverandører om, at aktivering skal understøtte vejen frem mod ordinær uddannelse. Jobcentret arbejder på at opbygge samarbejdsstrukturer, så der i fællesskab kan laves et beredskab i forhold til fastholdelse. I den sammenhæng har jobcentret ansat 2 mentorer, som kan følge de unge ude på uddannelsesinstitutionerne den første tid af en ordinær uddannelse med henblik på at minimere frafald. Unge under 25 år uden uddannelse og uden forsørgerpligt, og som jobcentret vurderer vil kunne gennemføre en uddannelse, har pligt til at starte i uddannelse. Tilbud til denne gruppe består dels af virksomhedspraktik dels af opkvalificerende undervisning i perioden frem til start af uddannelse samt mulighed for mentorstøtte ved overgangen til uddannelse. Straksaktivering omfatter fremover kun unge, som netop har afsluttet en boglig ungdomsuddannelse. Ad 3. Der skal sikres tilbud, der forebygger, at unge ender på førtidspension. Jobcentrets aktiveringsbudget er disponeret således, at der til særlige målgrupper kan aktiveres ud over ret og pligt. Det giver mulighed for, at også nogle af de svagere målgrupper med særlige behov kan tilgodeses, og således at der bliver kvalitet i indsatsen. Det kan dreje sig om personer i alle aldersgrupper med psykiske eller fysiske problemer, misbrugsproblemer, sociale problemer, eller det kan være personer med anden etnisk baggrund end dansk. Aktiveringsforløbene til disse grupper begrænses ikke nødvendigvis til 4 uger, men kan have længere varighed, og de aftales/tilrettelægges ofte individuelt. Aktiveringen kan foregå internt på Projektudvikling, men der gøres også brug af lokale aktører med specialkompetencer som f.eks. Job- og Aktivitetscentret, Social- og Sundhedsskolen og Daghøjskolen. I en del tilfælde er der tale om parallelle forløb med en blanding af aktivering og behandling. Aktiviteterne har altid et arbejdsmarkedsperspektiv, og selv om det kan være på lang sigt, så arbejdes der med progression i retning af ordinært arbejde eller uddannelse. I forlængelse heraf er der fokus på at begrænse tilgangen til førtidspension. Det skal vurderes løbende, om aktivering af de ovennævnte typer kan afløses af virksomhedsvendt aktivering, og der arbejdes konstant med en udbygning af virksomhedscentrene, som er et velegnet instrument til de svagere borgere. Ad 4. Der skal være fokus på forsikrede langtidsledige, som står over for at miste dagpengeretten. For forsikrede langtidsledige er der udarbejdet særskilt strategi for indsatsen, samtidig har jobcentret hjemtaget midler til konkrete aktiviteter for gruppen. Indsatsen for de langtidsledige vedrører hyppige samtaler, målrettet opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. side 4 af 6

5 Ad 5. Lange forløb i tilbudsviften omprioriteres til fordel for kortere forløb. Aktiveringstilbud skal på kortets mulig tid klargøre ledige til det ordinære arbejdsmarked eller ordinær uddannelse, og tilbud skal derfor sikre progression i den retning. Indsatsen over for unge ledige skal prioriteres højt og sikre hurtig udslusning til uddannelse og job, men samtidig forhindre unge i at ende på førtidspension. Der skal løbende arbejdes med at vurdere fordelingen af både korte og længerevarende forløb til de rette målgrupper. Jobcentret vil som det fremgår ovenfor til nogle borgere kun tilbyde de lovpligtige 4 ugers aktivering, mens andre vil blive tilbudt længere forløb. Dette vurderes individuelt. Ad 6. Et øget antal virksomhedsvendte aktiveringsforløb. Virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud i såvel private som offentlige virksomheder kan bruges over for alle ledige i matchgruppe 1 og 2, og indgår som en naturlig del i forbindelse med ret og pligt forløb. Sigtet er, at ledige kommer hurtigt i job eller bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt at langtidsledighed og marginalisering i videst muligt omfang undgås. Den virksomhedsvendte aktivering skal udvikles og samarbejdet med lokale virksomheder styrkes, og der skal skaffes flere pladser. Jobcentret har jobkonsulenter som løbende arbejder på at indhente konkrete pladser til virksomhedspraktik og løntilskud. Denne indsats styrkes og intensiveres bl.a. ved at sikre en koordination mellem de forskellige aktører i arbejdet. Det indgår og skal indgå som et krav i kontrakter med eksterne leverandører, at der etableres virksomhedsvendt aktivering i samarbejde med jobcentret. Modellen med virksomhedscentre udvikles og udbygges både i privat og offentligt regi. Aktuelt er der 12 virksomhedsaftaler. Ad 7. Screening af sygedagpengemodtagere med henblik på at målrette deres efterfølgende virksomhedspraktik. Resultaterne fra TTA (Tilbage til arbejde) har vist sig gode, og derfor arbejder jobcentret på en model hvor TTA kan videreføres. Videreførelsen vil ske i mindre målestok og med fokus på gruppen af sygedagpengemodtagere kategori 2, der bl.a. skal udsluses i virksomhedspraktik. Ad 8. Intensiv jobsøgning for personer på ledighedsydelse. For personer på ledighedsydelse er der oprettet intensive jobsøgningsforløb hos Projektudvikling. Måling af fremdriften Effekten af de enkelte indsatser monitoreres løbende med henblik på justeringer og forsat opretholdelse af tilbuddet. Måling af fremdriften sker dels via effektmålinger i forhold til selvforsørgelsesgrad i en tre måneders periode efter stop af aktivitet dels i forbindelse med progression (resultatbaseret styring). side 5 af 6

6 Fælles principper på tværs af jobcentret Aktiveringsstrategien understøtter hovedparten af jobcentrets øvrige strategier. Det drejer sig om: Strategi vedr. indsats mod langtidsledighed, strategi vedr. styrket indsats for integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, strategi vedr. unge under 30 år, strategi vedr. arbejdsmarkedsparate ledige over 30 år, strategi vedr. samarbejde med virksomhederne. maj 2011 side 6 af 6