PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Transkript

1 PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

2 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1

3 2. Elevernes svar Jeg er glad for at gå i skole Jeg har det godt med mine kammerater i skolen Jeg har det godt med mine lærere i skolen Jeg synes elever og lærere har det godt med hinanden på skolen Jeg er sikker på, at jeg vil klare mig godt i skolen 2

4 Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på Jeg synes, det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært Jeg kan godt se, når andres ideer er bedre end mine Jeg er god til at prøve, hvad der virker, inden jeg vælger den endelige idé Jeg er god til at få den bedste idé til at blive til noget 3

5 Jeg er god til at få mange ideer sammen med andre Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er, jeg ikke forstår Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det, vi skal Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen 4

6 Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever Jeg ved hvilke mål, jeg skal nå i de fleste af mine fag Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i dansk Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i matematik Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i engelsk Jeg har en individuel elevplan med de mål, jeg skal nå Læreren har udarbejdet en plan for de mål, vi skal nå i klassen 5

7 Jeg får ofte opgaver, der er svære, men som jeg godt kan løse Jeg får ofte opgaver, der er for nemme I de fleste fag ved jeg, hvad jeg skal gøre for at blive bedre Mine lærere fortæller mig, hvad jeg er god til Mine lærere fortæller mig, hvad jeg skal blive bedre til Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i dansk? 6

8 Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i matematik? Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i engelsk? Jeg tænker tit på, hvordan jeg kan blive bedre i skolen Jeg tænker tit på det, jeg lærer i skolen Jeg er med til at bestemme hvilke mål, jeg skal nå Jeg har ro til at arbejde i timerne 7

9 Lærerne er gode til at skabe ro i klassen Jeg er tryg på skolen Jeg er tryg i klassen 8

10 3. Forældrenes svar Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns indsats i skolen Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns adfærd i skolen Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns resultater i skolen Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn klarer sig i skolen Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn kan gøre det endnu bedre i skolen 9

11 Hvor ofte får du information om dit barns indsats? Hvor ofte får du information om dit barns adfærd? Hvor ofte får du information om dit barns resultater? Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan støtte mit barns læring Lærerne hjælper mig til at forstå, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 10

12 Jeg bruger den viden, jeg får fra lærerne om mit barns indsats, adfærd og resultater til at støtte mit barn i at lære 11

13 4. Lærernes svar Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever Skolens ledelse stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever Jeg har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller Jeg har indgående kendskab til de forventninger, som ledelsen har til os som lærere Skolens ledelse sikrer, at skolens mål omsættes til praksis 12

14 Ledelsen sætter dagsorden for den pædagogiske praksis på skolen Ledelsen følger op på resultaterne af min undervisning Ledelsen følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning Skolens ledelse er generelt synlig i skolens undervisningsmiljø Hvor ofte er ledelsen fysisk til stede i din undervisning? 13

15 Hvor ofte observerer ledelsen systematisk din undervisning? (her tænkes på, hvor lederen observerer undervisningssituationen og det faglige indhold) Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen Jeg har været i dialog med ledelsen om mål for evaluering af undervisningen Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 14

16 Jeg arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskultur Skoleledelsen interesserer sig for, hvad der sker i undervisningen Skoleledelsen ved, hvad jeg foretager mig i min undervisning Skoleledelsen deltager som sparringspartner og vejleder, når jeg udvikler undervisningen Jeg er i konkret dialog med ledelsen om min undervisning Skoleledelsen bidrager gennem en målrettet pædagogisk linje aktivt til, at skolen når de ønskede resultater for elevernes udbytte af undervisningen 15

17 Ledelsen hjælper mig til at nå de ønskede resultater Jeg følger den formulerede pædagogiske linje i min undervisning Skoleledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen Skoleledelsen følger op på kravene til tryghed og arbejdsro Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen 16

18 Jeg giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen Jeg er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i mine fag på mange forskellige måder Jeg ved hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov Jeg tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i henhold til de behov, evalueringen af eleven viser, de har 17

19 Jeg fortæller forældrene, hvordan de konkret kan støtte deres børns læring Langt hovedparten af forældrene bruger den viden, som jeg formidler om elevernes resultater og indsats til at støtte deres børns læring I vores team inddrager vi altid den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen I vores team drøfter vi ofte de enkelte elevers indsats, resultater og adfærd I teamet tager vi stilling til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges efter elevernes individuelle behov 18

20 Jeg har indenfor det sidste skoleår justeret undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov Hvor tit diskuterer du med dine kolleger, hvordan du/i kan gøre undervisningen bedre? Jeg varierer min undervisning med hensyn til metoder Jeg varierer min undervisning med hensyn til træning af grundlæggende færdigheder Skolens ledelse understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt Hvordan fordeler din undervisningstid sig ca. på følgende undervisningsformer? 19

21 Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 20

22 Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål for samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning Jeg kan i samarbejde med mine kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Skolens ledelse prioriterer ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 21

23 Kommunalbestyrelsen prioriterer res-sourcerne således, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager un-dervisningen på distriktsskolen Jeg får faglig sparring fra ressourcepersoner således, at elever med særlige behov kan fastholdes i den almene undervisning Skolens ledelse prioriterer, at jeg eller skolens lærere hurtigt får hjælp eksempelvis i form af faglig sparring omkring et barn med særlige behov Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand Jeg oplever, at elever med særlig behov identificeres og visiteres ensartet 22

24 Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisning Undervisningen af elever med særlige behov sker struktureret efter en bestemt tilgang eller metode Undervisningen af elever med særlige behov sker i et roligt miljø Jeg har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer Mine kolleger har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer Skolens ledelse understøtter, at vi på skolen tager udgangspunkt i elevernes ressourcer og 23

25 potentialer uanset hvilken baggrund, ele-verne har Jeg arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov Mine kolleger arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov Jeg arbejder aktivt for, at mine elever har det godt med hinanden Jeg synes, elever og lærere har det godt med hinanden Jeg giver elever med særlige behov tilbagemeldinger på selv små fremskridt 24

26 Jeg giver systematisk elever med særlige behov hyppigere tilbagemeldinger sam-menlignet med de øvrige elever Skolens ledelse er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig 25

27 5. Skoleledelsens svar Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever Jeg stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de forventninger, ledelsen stiller til dem som lærere Jeg sætter dagsorden for skolens pædagogiske praksis 26

28 Jeg sikrer at skolens mål omsættes til praksis Jeg følger op på resultaterne af den enkelte lærers undervisning Jeg følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning Hvor ofte er du som leder fysisk til stede i en undervisningssituation? Hvor ofte observerer du systematisk som leder undervisningen? 27

29 Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen Jeg har været i dialog med lærerne om mål for evaluering af undervisningen? Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere Jeg følger konsekvent op på evalueringen af undervisningen og børnenes udbytte, hvis der er behov herfor 28

30 Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringskultur Jeg har overblik over, hvad der sker i den enkelte lærers undervisning Jeg har overblik over, hvad der sker i lærerteamets undervisning Jeg er sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen Hvor ofte er du i konkret dialog med en lærer om vedkommendes undervisning? 29

31 Hvor stor en andel af din arbejdstid anvender du ca. på at fungere som sparringspartner og vejleder for lærere i deres udvikling af undervisningen? Jeg er tydelig i min formidling af de krav til tryghed og arbejdsro, som vi har på skolen Skolens medarbejdere efterlever skolens politik/retningslinier om tryghed og arbejdsro for eleverne Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne på skolen Langt hovedparten af lærerne er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder Langt hovedparten af lærerne ved, hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 30

32 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten? Tænkes kvalitetsrapporten sammen med kommunens målsætninger for skoleområdet? Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og ind-sats? Arbejdet med kvalitetsrapporten understøtter en systematisk målstyring og kvalitetsudvikling af undervisningen på min skole 31

33 Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges Der er formuleret tydelige mål om, at vores skole skal være så rummelig som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning? Hvor mange elever af skolens samlede elevtal er visiteret til specialpædagogisk bistand på skolen via PPR pr. 5. september dette skoleår? Skolens ledelse understøtter mulighederne for at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt Hvor stor andel af skolens undervisningstid anvendes til holddannelse? 32

34 Er den angivne andel i forrige spørgsmål af skolens undervisningstid anvendt til holddannelse baseret på dokumentation eller skøn? Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål om samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og i specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning Lærerne kan i samarbejde med deres kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 33

35 Skolen kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Kommunalbestyrelsen prioriterer ressourcerne sådan, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager undervisningen på distriktsskolen Kommunen lægger vægt på, at PPR og familieafdelingen arbejder sammen, når et barn med særlige behov skal visiteres til et specialtilbud Kommunen lægger vægt på, at PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde på skolen Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 34

36 Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisningen Jeg oplever, at elever med særlige behov identificeres og visiteres ensartet 35