Forebyggelse af indlæggelse

Transkript

1 Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Forebyggelse af indlæggelse Plan for fase 2 Børn og unge

2 1

3 Indhold Baggrund...2 Målgrupper...3 Tids- og procesplan...3 Børn og unge...5 Data...5 Udvælgelse af fokusområder...9 Eksisterende forebyggelse af indlæggelser...10 Relaterede projekter...11 Implementering af yderligere indsatser...11 Målsætning

4 Baggrund I 2011 var borgere i Norddjurs Kommune indlagt på sygehuset. Heraf var planlagte indlæggelser, akutte indlæggelser og 595 genindlæggelser. Antallet af indlæggelser af ældre patienter stiger og samtidig siger prognoserne, at antallet af ældre over 80 år bliver fordoblet de kommende år. Endvidere er forbruget af sygehusydelser næsten kr. større pr. borger over 16 år i Norddjurs Kommune end gennemsnittet for kommunerne i Regionen Midtjylland. Forbruget er fortsat højere end gennemsnittet efter justering for bl.a. alder, køn, sundhedsstatus 1. Tabel over forbruget af sundhedsydelser Forbrug af sygehusydelser opgjort som gennemsnitligt DRGforbrug i 2010 for personer på 16+ år Region Midtjylland kr. Norddjurs Kommune kr. Det er uhensigtsmæssigt, når der sker indlæggelser, som kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været opsporet tidligere og der havde været handlet virkningsfuldt. Borgerne risikerer unødvendige lidelser og ligeledes kan det risikeres, at indlæggelserne påfører borgerne tab af funktionsevne under indlæggelsen. Ud over de menneskelige omkostninger er de uhensigtsmæssige indlæggelser unødigt ressourcekrævende. Der er altså både et stort sundhedsfagligt og et økonomisk incitament til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser blandt borgerne i Norddjurs Kommune. Ovenstående danner baggrund for, at kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune i forbindelse med vedtagelse af budget 2012 har besluttet, at antallet af sygehusindlæggelser skal reduceres. Formålet er bl.a., at reducere udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering, at borgerne undgår unødvendige og uhensigtsmæssige indlæggelser samt at understøtte arbejdet omkring udvikling af det nære sundhedsvæsen, herunder at optimere det tværsektorielle samarbejde. Nedenstående figur viser eksempler på forebyggelse af indlæggelser 2. 1 En analyse af sygehusforbruget med særlig fokus på forskelle på kommunalt niveau. Region Midtjylland CFK 2 Styring af sundhedsindsatsen, Kommunernes Landsforening

5 Målgrupper I planlægningen af projektet blev det påpeget, at det bl.a. var hensigtsmæssigt, at der var fokus på forebyggelse af indlæggelser hos børn og unge samt borger med psykiatrisk sygdom. Dette er grunden til, at disse målgrupper er udvalg i projektets fase 2: Voksne borgere med psykiatrisk sygdom. Børn og unge under 18 år. I dette notat det kun planen for børn og unge, der er beskrevet. Afsnittet om voksne borgeer med psykiatrisk sygdom er udeladt. Tids- og procesplan Fase 2: Omhandler indsatser i forhold til børn, unge og borgere med psykiatrisk sygdom Konstituering af projektgruppe og dataudtræk i perioden september-oktober 2012 Analyse og vurdering af yderligere muligheder for forebyggelse af sygehusindlæggelser/genindlæggelser ved børn og unge samt voksne borgere med psykiatrisk sygdom i perioden november januar 2013 Udarbejdelse af plan vedrørende udvalgte diagnoser og problemstillinger i perioden november - januar 2013 Drøftelse af plan på voksen- og plejeudvalgets møde den Behandling på voksen- og plejeudvalgets møde den Behandling i kommunalbestyrelsen den? Implementering af indsatsen i perioden? Evaluering af indsatsen?. 4

6 Børn og unge Generelt er der meget få indlæggelser blandt børn og unge i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik har børn på 5-10 år den laveste andel af indlæggelser på ca. 5 pct. I aldersgruppen 1-4 år er indlæggelsesprocenten noget højere på 14,4 % 3. Børn og unge er en gruppe som kommunen har stor kontakt med, idet kommunen bl.a. tilbyder besøg hos alle familier med nyfødte børn et besøg hvor fokus er på forebyggelses- og sundhedstiltag. Data Nedenfor er der udarbejdet analyser af indlæggelsesårsagerne hos børn og unge i Norddjurs Kommune. Der er indhentet oplysninger over samtlige indlæggelsesårsager hos børn og unge i En inddeling af indlæggelsesårsagerne konstaterer at det er sygdomme i åndedrætsorganet, hvor der er flest indlæggelser 4. Herefter er indlæggelser i hovedgruppen symptomer og abnorme fund, hvor feber/feberkramper dækker næsten halvdelen af indlæggelserne den gruppe hvor der er anden flest indlæggelser. Sygdomme indenfor læsioner, forgiftninger og visse andre følge af ydre påvirkninger står ligeledes for en stor del af indlæggelserne blandt børn i Knoglebrud er en stor del af diagnoserne i denne hovedgruppe, derudover er diagnoserne bl.a. hjernerystelse, fremmedlegemer i bronkierne og forgiftninger med lægemiddel. Indenfor langt de fleste diagnoser er der under 10 indlæggelser i I projektets fase 1 viste analyserne en del indlæggelser pga. af nedre luftsvejssygdomme og væskemangel hos børn og unge, derfor blev det besluttet at der skulle udarbejdes yderligere analyse indenfor disse to områder. Knoglebrud er en af diagnoserne, der er udvalgt som fokusområde i projektets fase 3, for de øvrige 6 forebyggelige diagnoser i denne fase (ernæringsbetinget blodmangel, tarminfektion, blærebetændelse, forstoppelse, tryksår og sociale og plejemæssige forhold) er der ikke foretaget yderligere analyser, da de ikke vurderes relevante for målgruppen børn og unge. Data over antal indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg er trukket fra datakilden KØS, der ligger under Statens Serum Instituts informationssystem esundhed. KØS er baseret på Landspatientregistret. Det er vigtigt at bemærke at efterregistreringer for indeværende år finder sted 3 Nyt fra Danmarks statistik, sygehusbenyttelse 2011, sociale forhold, sundhed og retsvæsen. 5. oktober Indlæggelsesårsagerne er inddelt efter Sundhedsvæsenets klassifikation system (SKS) 5

7 frem til afregningsafslutningen primo marts det følgende år. Data for 2012 skal derfor betragtes som foreløbige tal. Luftvejssygdomme Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg pga. nedre luftvejssygdomme blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser 5 Ambulante besøg (jan-august 6 ) Der er udarbejdet en aldersinddelt analyse, de enkelt tabeller er ikke vist i denne rapport, men analyserne viser at aldersgruppen 0-1 år står for 58 % af alle indlæggelserne pga. nedre luftvejssygdomme i 2012 og 64 % i I tidligere udførte analyser er der fundet 72 indlæggelser pga. nedre luftvejssygdomme i 2009 og 76 indlæggelser i 2010 for aldersgruppen 0-18 år. Astma er den diagnose som er årsagen til flest indlæggelser i gruppen af luftvejssygdomme blandt børn. Ud af de 59 indlæggelser i 2011 skyldes 17 af indlæggelserne astma svarende til 29 %. Såfremt alle undertyperne af lungebetændelse (bakteriel, virus og lungebetændelse UNS (uden nærmere specifikation)) samles, så udgør denne gruppe den største diagnosegruppe. Idet 26 de 59 indlæggelser skyldes lungebetændelse, svarende til 43 %. Af de foreløbige data fra 2012 er astma den diagnose, der er årsagen til de fleste indlæggelser og astma er årsagen til 12 af de 26 indlæggelser i Den anden hyppigste diagnose er viruslungebetændelse, hvilket er årsagen til 4 indlæggelser. Såfremt alle undertyperne af lungebetændelse samles, udgør denne gruppe 10 ud af 26 indlæggelser (38 %) i En genindlæggelse er defineret som en indlæggelse inden for 30 døgn efter forudgående udskrivelse. 6 Data fra juli måned er inkluderet i analysen. 6

8 Analyse af indlæggelsestidspunktet viser at 43 % af indlæggelserne var foregået i tidsrummet mellem kl og i I 2011 var det 58 % af indlæggelserne (34 af 59 indlæggelser), der foregik mellem kl og Baggrundsviden om årsagen til astma Astma kan udløses af udefra kommende stoffer, enten bestemte stoffer man er allergisk overfor, eller stoffer der generelt irriterer luftvejene. Bestemte allergiske faktorer er for eksempel pollen, støv, dyreskæl, mug og nogle fødevarer. De allergiske faktorer kaldes alle for allergener. Generelle allergiske faktorer er for eksempel anstrengelse, kulde, tobaksrøg, dufte og luftforurening. Disse generelle faktorer kaldes for irritanter. Astma er til dels arvelig, men hvad der udløser astmasygdom hos nogle og ikke hos andre, ved vi ikke med sikkerhed. Astma kan angribe alle aldersklasser, men 50 procent af tilfældene ses hos børn under 10 år og mest hos drenge 7. Feber og feberkramper Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg pga. feber og feberkramper blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser Ambulante besøg (jan-oktober 8 ) Der er udarbejdet en aldersinddelt analyse, de enkelte tabeller er ikke vist i denne rapport, men analyser viser at aldersgruppen 0-1 år står for 24 % af alle indlæggelserne pga. feber og feberkramper i 2011 (såfremt aldersgruppen havde været afgrænset til 0-2 år - 61 % og 0-3 år 85 %). Tallene for 2012 viser samme tendes i forhold til aldersfordeling. 7 Danmarks lungeforening hjemmeside december Data fra juli måned er inkluderet i analysen. 7

9 Baggrundsviden om årsagen til feber Feber skyldes som regel en infektion. Feberkramper skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Blandt børn med feberkramper har 24 % en familieanamnese med feberkramper og 4 % har en familieanamnese med epilepsi. Der er ingen sammenhæng mellem, hvornår barnet får feberkramper, og hvornår feberen stiger hurtigst. Feberkramper kan forekomme, før det er åbenbart, at barnet har feber og tidligt eller sent i forløbet af en febersygdom. Disponerende faktorer: Vaccination, især første MFR Virale infektioner, især primærinfektion med humant herpesvirus 6 Der er ikke fundet sygdomsgener til at støtte en formodning om familiær forekomst Måske jern- eller zinkmangel Fraktur Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser pga. frakturer blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser Ambulante besøg (jan-oktober 9 ) Der er udarbejdet en aldersinddelt analyse, de enkelte tabeller er ikke vist i denne rapport, men analyser viser at aldersgruppen 0-1 årige står for 0 % af indlæggelserne. De 2-9 årige står for 45 % af indlæggelserne. De årige står for 55 % af indlæggelserne. Næsten den samme fordeling er fundet for de ambulante besøg. 9 Data fra oktober måned er inkluderet i analysen. 8

10 Væskemangel I forbindelse med projektets fase 1 er der fokus på væskemangel, derfor er denne sygdomsdiagnose ligeledes undersøgt hos børn og unge. Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser pga. væskemangel blandt børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. År Antal udskrivninger Heraf genindlæggelser Ambulante besøg (jan juli) Aldersfordelingen for de indlagte børn er spredt mellem 0 og 14 år. I tidligere udførte analyser er der fundet 3 indlæggelser i 2009 og 4 indlæggelser i 2010 for aldersgruppen 0-14 år. Der er ikke udarbejdet yderligere analyse pga. det lave antal indlæggelser/udskrivninger af børn i denne sygdomsgruppe. Sundhedsplejen i Norddjurs har et stærkt fokus på forebyggelse af indlæggelse/genindlæggelse af spædbørn med dehydrering. Dette har bl.a. baggrund i de accelererede indlæggelsesforløb, hvor mor og barn udskrives 1-2 døgn efter fødslen. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune deltager i en tværsektoriel følgegruppe ved Regionshospital Randers. Formålet med denne følgegruppe understøtter formålet i vores lokale projekt. Udvælgelse af fokusområder På baggrund af ovenstående gennemgang af samtlige indlæggelsesårsager hos børn og unge i 2011 vil den videre analyse være fokuseret på de hyppigste sygdomsdiagnoser. Nedre luftvejssygdomme 59 indlæggelser i 2011, heraf udgør astma og lungebetændelse 43 indlæggelser Feber og feberkramper 46 indlæggelser i 2011 Knoglebrud 44 indlæggelser i 2011 og 530 ambulante besøg i

11 Inddragelse og samarbejde ift. planlægning af indsatsen Analyserne viser at mange af indlæggelserne sker hos de yngste børn, derfor er denne aldersgruppe hovedsagelig udvalgt som fokusområde. Analyse og planlægningen af indsatsen for forebyggelse af indlæggelse hos børn og unge er foregået i samarbejde med Sundhedsplejen. Antal børn og unge som sundhedsplejen i kontakt med Sundhedsplejen har stort set kontakt med alle familier med nyfødte, der er utrolig sjældent at der er en familie, der ikke ønsker besøg. Pr. januar 2013 har sundhedsplejen aktuelt kontakt med 379 familier med børn i alderen 0-8 mdr. Ifølge Danmarks statistik er der 324 levendefødte børn i Norddjurs Kommune i Eksisterende tiltag for forebyggelse af indlæggelse Sundhedsplejen, hvis formål er sundhedsfremme og forebyggelse, har i deres tilbudsvifte til gravide og familier med børn i alderen 0-16 år også et generelt fokus på at opspore og intervenere ift. dårlig trivsel og helbredsproblemer (jf. Sundhedsplejens kvalitetsstandarder 2012). Graviditetsbesøg, der tilbydes til alle førstegangsgravide og flergangsgravide med særlige behov, giver gode muligheder for en faglig vurdering af, hvilke familier, der er særligt sårbare og har brug for en støttende og eventuel tidlig tværfaglig indsats, dels under graviditeten og efter fødslen. Graviditetsbesøgene kan blandt meget andet give anledning til at drøfte, hvordan forældrenes øvrige sundhedsadfærd, for eksempel madvaner, fysisk aktivitet, tobaksrygning og alkoholforbrug, kan få betydning for barnets sundhed/helbred. Sundhedsplejerskernes kontakt med spæd-småbørnsforældre består hovedsageligt af hjemmebesøg, åben rådgivning, klinikbesøg, mødregrupper og åben hus arrangementer. Sundhedsplejerskernes hjemmebesøg er centrale for forebyggelse af indlæggelser af børn. Ved overgang til klinikdrift tilbyder sundhedsplejen 3 hjemmebesøg til førstegangsfødende og 2 til flergangsfødende. Al dokumentation viser, at forældre, gennem hjemmebesøg, bliver bedre til at styrke barnets sundhed og udvikling, og kvaliteten af børnenes omgivelser styrkes, for eksempel med færre ulykker i hjemmet til følge. Det gælder også for børn med lav fødselsvægt og dårlig trivsel. 10

12 Desuden betyder sundhedsplejens hjemmebesøg at flere mødre ammer. Der er konsensus omkring at amning bl.a. styrker barnets immunsystem og forebygger sygdommes opståen. Sundhedsplejen har gennem adskillige år arbejdet efter en ammestrategi, som holdes opdateret med den nyeste dokumenterede viden. For mødrene har sundhedsplejerskebesøg ofte også en positiv effekt på tidlig diagnosticering og behandling af fødselsdepressioner. Ligeledes er der positive erfaringer, når det handler om støtte til de socialt udsatte familier og børn, der har højere risiko for dårlig trivsel og helbredsproblemer. Skolesundhedsplejerskernes indsats i og 8. klasse, samt indsats til særligt sårbare børn udgør også en mulighed for at styrke børnenes sundhed, og dermed forebygge helbredsproblemer/indlæggelse. I forhold til at sikre at forældre får den information de har brug for ift. deres barn, rådgiver, vejleder, informerer og underviser sundhedsplejersker familier og børn ift. en lang række emner, som anses for at have en sygdomsforebyggende effekt, bl.a. amning, hygiejne og forebyggelse af ulykker. Der udleveres også relevant materiale i form af foldere og sundhedsstyrelsens bøger, ligesom der henvises til hjemmesider og App s. På sundhedsplejens hjemmeside er der links til nyttige hjemmesider med viden, der er fagligt vurderet og veldokumenteret. Mulighederne for information er således meget stor. Erfaringen er dog at mange forældre søger information på internettet, hvis de har brug for råd og vejledning, også hvis de har et sygt barn. Meget af den information, der er tilgængelig er ikke skrevet af professionelle, men det kan være private personer, der har skrevet deres anbefalinger. Sundhedsplejerskerne informerer alle forældre i muligheden for at bruge Sundhedsplejens vagttelefon i Region Midtjylland, hvis de kommer i tvivl om noget eller står med en akut problemstilling. Som noget nyt kan Sundhedsplejens Vagttelefon fra 1. april 2013 kontaktes hver dag fra kl Evalueringsrapport fra Sundhedsplejens vagttelefon dokumenterer forebyggelse af indlæggelser af børn. Relaterede projekter Sundhedsstyrelsen har for nyligt offentliggjort fire nye forebyggelsesprogrammer, hvor et af programmerne omhandler god hygiejne. Denne indsats som forebyggelsespakkerne er med til at introducere vil have snitflader til indsatserne i dette projekt. 11

13 Derudover deltager Norddjurs Kommune i projektet Sundhedsstrategisk ledelse, hvor der ligeledes er fokus på forebyggelse af indlæggelse hos børn. Indsatserne fra Sundhedsstrategisk ledelse, vil blive koordineret med indsatser i dette projekt. Implementering af yderligere indsatser På baggrund af dataanalysen og vurderinger af mulighederne for forebyggelse af indlæggelser har projektgruppen valgt hovedsagelig at fokusere indsatsen på forebyggelse af infektioner. Dette vil have en effekt på indlæggelser pga. luftvejssygdomme og feber/feberkramper. Derudover vil forebyggelse af knoglebrud hos børn være et fokusområde. Fælles tiltag for de tre udvalgte fokusområder Styrket indsats ift. anbefaling og anvendelse af app en Min baby udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysninger. Informationsmaterialet er baseret på Sundhedsstyrelsens litteratur og anbefales allerede af Sundhedsplejen i kommunen. Projektgruppen har kontaktet Komiteen for Sundhedsoplysninger ift. en tilføjelse til informationsmaterialet, der underbygger indsatsen ift. hygiejne. Monitorering af antal indlæggelser og formidling af denne information til Familiehuset/Sundhedsplejen. Data vil hovedsagelig være begrænset til oplysninger om antal indlæggelser indenfor de tre udvalgte fokusområder: nedre luftvejssygdomme, feber/feberkramper og knoglebrud. Data vil blive brugt at således at forebyggelse af indlæggelser kan styres i den retning, hvor der er et behov. Samtidig giver det sundhedsplejen mulighed for at følge effekten af indsatserne. Styrket indsats ift. samarbejde med hospitalet. Inddragelse og udnyttelse af eks. børneafdelings viden. Deltagelse af afdelingssygeplejerske i projektgruppen ift. udvikling af tiltag for forebyggelse af indlæggelse. Anvendelse af viden om henvendelser hos den praktiserende læge (database) i arbejdet med at forebygge indlæggelser hos børn og unge. Dialogmøde med de praktiserende læger. Der er ved at blive planlagt et dialogmøde, hvor temaet er forebyggelse af indlæggelse. Der er mulighed for at Sundhedsplejen får et punkt på dagsordenen eks. hvordan bruger vi hinanden. Samarbejdet mellem de praktiserende læger og sundhedsplejen formalises og udbygges. 12

14 Sundhedsplejersker kunne tilbyde hjemmebesøg til alle familier med børn på ca. 1½-2 og 4 år. Besøgene skal have en sundhedsfremmende tilgang, hvor det centrale er barnets og familiens livsstil, og forældrene som rollemodeller for børnene (vil kræve ressourcetilførsel) Samarbejdet og udveksling af viden mellem sundhedsplejersker, hospital/børneafdeling og neonatalafdeling (de kortere indlæggelsesforløb gælder også for tidligt fødte børn) og almen praktiserende læger udvides med det formål at skabe sammenhæng i sygdomsforløb hos børn og mindske antallet af indlæggelser. Forebyggelse af luftvejssygdomme og feber/feberkramper Styrket indsats ift. rådgivning til institutionspersonalet om hygiejniske forhold i daginstitutionerne. Samt rådgivning til institutionspersonalet om relevant information til forældrene. Evt. informationsmateriale med 10 ting, der nedsætter dit barns sygedage. Samtidig skal sundhed på dagsordenen, når der er møde vedr. børnene i institutionerne. Sundhedsplejen bringer ligeledes hygiejne på dagsordenen på de månedlige KUB møder. Inspiration til handling: Hygiejne i daginstitutioner Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, og Forebyggelsespakke om indeklima i skoler, Sundhedsplejen har øget fokus på boligforhold. Herunder udarbejdelse af guideline til sundhedspersonale ift. råd og vejledning til forældre for mulige tiltag ved uegnede boliger i kommunen. Afdækning af mulighederne for vaske hænder intervention for institutionerne (eksempelvis brug af erfaringer fra projektet prinsessen, der ikke ville vaske hænder ). Tiltaget kræver ekstra ressourcer. Sundhedsplejersker samarbejder med sundhedsplejerskerne i Randers klyngen, samt regionale hygiejnesygeplejersker om forbedring af hygiejnestandarden i alle dagtilbud med det formål at begrænse antallet af infektionssygdomme. Forebyggelse af knoglebrud Sundhedsplejen har særlig fokus på forebyggelse af ulykker herunder knoglebrud i informationen til nye forældre. Som en del af Sundhedsplejerskernes forebyggende hjemmebesøg med rådgivning af forældre er der særlig fokus på bl.a. sikring af hjemmet. 13

15 Knoglebrud forekommer næsten udelukkende hos ældre børn, men den forebyggende indsats kan med fordel allerede starte når børnene er små. Således at forældrene er opmærksom på forebyggelse af ulykker gennem hele barnets opvækst. Forebyggelsesvejledning til forældre og opmærksomhed på at denne information også meddeles til andre tættet pårørende til barnet eks. bedsteforældre. Målsætning Overordnet er målsætningen for projektet at 200 indlæggelser skal undgås i 2013 i forhold til niveauet. Denne reduktion i indlæggelser skal ske i fase 1 og 2 målgruppen. Reduktionen er differentieret yderligere i tabellen på side 14. Det samlede antal sygehusindlæggelser i forhold til væskemangel, sukkersygekomplikationer, nedre luftvejssygdom hos voksne og indlæggelser hos psykisk syge, børn og unge udgør 861 i Med en reduktion på 200 i 2013 vil den procentvise reducering af indlæggelserne være 23 %. Det er en ambitiøs målsætning, som bevidst er sat højt. Nedre luftvejssygdomme, diabeteskomplikationer og væskemangel er af KL og SST vurderet til at være forebyggelige indlæggelser. Indlæggelser indenfor områderne med børn og unge samt borgere med psykiatrisk sygdom er ikke på samme måde vurderet til at være forebyggelige indlæggelser af KL (Kommunernes Landsforening) og SST (Sundhedsstyrelsen). Derfor er det ikke sikkert at der kan forventes lige så stor mulighed for at forebygge indlæggelser for disse målgrupper, som for den øvrige målgruppe og udvalgte diagnoser. 14

16 Målgruppe/Fase Sygdomsområde Effekt Børn og unge/fase 2 Borger med psykisk sygdom/fase indlæggelser indenfor de 3 hyppigste sygdomsdiagnoser hos børn i indlæggelser indenfor psykiatrien i 2011 Max 114 indlæggelser i 2013 Max 202 indlæggelser i 2013 Voksne borger/fase 1 40 indlæggelser pga. væskemangel i 2011 Max 31 indlæggelser Voksne borger/fase 1 59 indlæggelser pga. Max 45 sukkersygekomplikationer i 2011 indlæggelser Voksne borger/fase indlæggelser pga. nedre luftvejssygdomme i 2011 Max 270 indlæggelser 15