Børn født før udgangen af 37. svangerskabsuge er præmature.

Transkript

1

2 Børn født før udgangen af 37. svangerskabsuge er præmature. Ca. 6,8 % blev født præmaturt i Moderat tidligt fødte, født 5-1 uge for tidligt (i gestationsuge) Cirka 5,8 procent af samtlige nyfødte børn - svarende til cirka 3500 børn Meget tidligt fødte, født 9-5 uger for tidligt (28-32 gestationsuge) Cirka 0,9 procent af samtlige levende børn - svarende til cirka 590 børn. Ekstremt tidligt fødte, mere end 9 uger for tidligt (før 28. gestationsuge) Ca. 0,4 procent af samtlige levende fødte børn - svarende til cirka 290 børn.

3 Overlevelsesraterne for tidligt fødte børn er steget og de sidste 50 år er grænsen for laveste fødselsvægt, forenelig med overlevelse, faldet fra g til g De vigtigste årsager til højere overlevelsesrater de sidste år er hovedsageligt to forhold: - Øget antenatal brug af steroider ved truende præmatur fødsel - Indførelse af behandling med surfaktant

4 Huden Stort varme- og væsketab grundet tynd epidermis, mindre subkutant fedt og stor overflade i forhold til vægt Luftveje Problemer på grund af blød og eftergivelig brystkasse, svag muskulatur, mindre surfaktant og mindre udviklede centralnervøse refleksmekanismer Lever Umodenhed i konjugeringsmekanismer fører til ophobning af bilirubin og ikterus Nyre Nedsat renal koncentrationsevne giver forstyrrelser i væske-, elektrolyt- og syre-base-balance Gastrointestinalkanal og metabolisme Dårligt udviklede tarmhormoner og enzymer for fordøjelse Små lagre af vitaminer og sporstoffer Ustabil næringstilførsel og umoden glukosemetabolisme kan føre til både hypo- og hyperglykæmi Centralnervesystemet Umodne reflekser kan føre til apnøanfald, bradykardi, cirkulationsforstyrrelser Immunforsvaret Det for tidligt fødte barn er sårbart overfor infektioner

5 Respiratorisk distress syndrom (RDS) C-pap behandling Curosurf (celeston forberedelse) Persistrende pulmonal hypertension (Føtal cirkulation/pphn) Monitorering af ilttension transcutant eller arterielt via centralt kateter. Bronkopulmonal dysplasi (BPD), optræder hos % af børn med fødselsvægt under 1500 g, som skal ventileres for RDS. Fra respirator -> C-pap -> optiflow -> iltkateter. Evt. steroider, væskerestriktion.

6 Persisterende ductus arteriosus. Ductus kan lukkes medicinsk eller kirurgisk. Temperatur regulering. Kuvøse åben eller lukket Varme madras Hud mod hud/kængurumetoden. Bradykardi, ofte som en følge af apnøer, som er udløst cerebralt. Apnøer forebygges med koffein citrat.

7 Nekrotiserende enterokolitis (NEC) svært at opdage, meget varierende symptomer. Ved aspirater, øget kartegning på maven, øget maveomfang, smerter -> pause pr. os, evt. antibiotika. Forebyggende gives der nu probiotika. Trivsel Daglig til ugentlig vægt, afhængig af vægt og problematik. Ugentlig længde og hovedomfang. Hvis de ikke kan tage maden pr. os parenteral ernæring. Daglig vitamin og fosfat tilskud. Ved manglende vægtøgning, tilsættes ekstra protein og mineral. Ubehag og smerter i relation til fordøjelsen Sondemad gives efter barnets signaler, ofte er der mindre ubehag for barnet, hvis maden gives relativt langsomt (ca. 30 min).

8 Blødninger. Optræder hos 20-40% af børn født før 28. uge og hos 10-15% af børn født mellem 28. og 32. uge. Sker oftest i de første levedøgn. Ved præmaturer er blodtilstrømmen til hjernen afhængigt af blodtrykket. For lavt BT => for lidt ilt til hjernen. For højt => for meget blod til de skrøbelige kar. Svingningerne i BT påvirker også de skrøbelige kar. Forsigtig håndtering Bleskift i sideleje, så underkroppen ikke løftes højt og derved øger det kranielle tryk. Minimalt undertryk, når der skal suges sekret fra luftvejende. Undgå smerter og stress.

9 RETINOPATI (ROP) NEDSAT HØRELSE Monitorering af ilttensionen i blodet og tilstræbte grænser omkring 95% ved ilttilskud. Rutinemæssige øjenlægetilsyn. Laserbehandling ved behov. Udviet hørescreening omkring udskrivelsen når vægten er > 2500 g

10 Fødsel før uge 32 eller fødselsvægt under 1500 g, er associeret med risiko for forsinket motorisk udvikling. Lejring, med hensyn tagen til hofter og skuldre. Lejring hvor fosterstilling tilstræbes. Fysioterapi.

11 Symptomer ofte difuse Pirrelig (smerter??) Tonus først hyperton, senere hypoton Gylp, aspirater Feber sjælden det vi opdager det på. Behandling Bredspektret antibiotika. Forebyggelse Intrauterint AB til mater før fødslen Håndhygiejne Plejepersonalets Lægers Forældres Besøgende

12 Sansesarthed Udviklingsforsinkelse Indlæringsvanskeligheder Forlænget latenstid Skrøbelig selvopfattelse Udfordringer i de sociale relationer osv

13 Heidelise Als professor i psykiatri. Spædbarnets adfærd er dets primære måde at kommunikere på Newborn Individual Developmental Care and Assesment Program På dansk: Individuelt tilrettelagt omsorgs og vurderings program for nyfødte

14

15 Den synaktive model Det autonome system: Respiration Cirkulation Hudfarver Temperaturregulering Mave-tarm aktiviteter Det motoriske system Kropsholdning Tonus Bevægelser Det vågenhedsregulerende system Søvn og vågenhedsgrader Dyb søvn, aktiv søvn, døsighed, stille årvågenhed, aktiv årvågenhed, gråd. Tydeligheden i disse Og hvordan overgangen sker mellem forskellige søvn- og vågenhedsgrader. Systemet for opmærksomhed og samspil Formen til samspil med omverdenen Barnet tager syns- og lydindtryk ind fra mennesker og miljø Barnet søger stimuli og bruger det i sin udvikling. Det selvregulerende system Medfødte mekanismer til at håndtere sanseindtryk og regulering af sit liv.

16 TEGN PÅ MODENHED/TRIVSEL Regelmæssig vejrtrækning og puls Normal iltmætning (>92) Sund hudfarve Stabil fordøjelse Tegn på umodenhed/belastning Uregelmæssig vejrtrækning Dårlig hudfarve Bøvsen Gylpen Hikke Sitren Gaben

17 Tegn på modenhed/trivsel Afslappet Velmodulerede hvilestillinger God tonus Rolige bløde bevægemønstre (eks: flette fingre, hånd til mund, putte sig, søge og sutte bevægelser) Tegn på umodenhed/belastning Hypotoni Hypertoni Spjætten Urolige bevægelser (ses både i hele kroppen og i enkelte kropsdele f.eks. Grimasseren knyttede hænder)

18 Tegn på modenhed/trivsel Klart skelnen mellem søvn og vågenhed Rytmisk gråd Rolig fokuseret opmærksomhed Tegn på umodenhed/belastning Diffuse søvn- og vågenhedsniveauer Hurtig skiftende bevidsthedsniveuaer Panisk og anstrengt vågenhed Anstrengt pibende gråd Glasagtigt blik Stirrende blik

19 Tegn på at barnet er klar til kontakt og samspil: Vågent med en rolig og fokuseret opmærksomhed Afslappet, mototrisk roligt Øjnene er klare Ligger og kigger sig omkring.

20 Lede efter noget at sutte på Sutte på noget (sut, sonde, mors bryst, egen hånd, sygeplejerskens finger) Holde hånden mod munden Lægge hånden over ansigtet Gribe fat i egen hånd, arm, ansigt, lagen, sygeplejerskens finger Holde i egen hånd eller arm Støtte en fod mod den anden fod eller benet eller slynge benene om hinanden Støtte sig med fødder, hænder, krop, hoved mod sengetøj el. lign, eller mod plejers hånd Krybe sammen Indtage favoritstilling Forandre vågenhedsgrad: Komme til ro og opnå rolig vågenhed eller blive døsig og søvnig, blive irritabel, klynke og græde Vende blikket bort eller lukke øjne, selvom barnet er vågent.

21 Barnet observeres før, unde og efter en handling. Observationerne tager ca. 1 time Der udarbejdes en rapport om barnets modningsgrad og signaler, om fører til en plejeanbefaling. Det tilstræbes, at den første observation laves indenfor 1 time efter fødslen. Observationerne gentages hver dag. Om muligt gøres den sidste observation i den første uge efter udskrivelse.

22 Ro børnene skal have ro til at gro. Hvordan får vi det Taler sagte Tysser på hinanden personalet, forældre, besøgende Informerer samarbejdspartnere om vigtigheden af ro Begrænset besøgstider Tilstræber, at rulleborde, døre, skabslåger mm er så lydløs som muligt. Lys præmatures øjenlåg er tynde og deres pupiller har nedsat kontraktionsevne Himler over vugger, kuvøser Dæmpet belysning men nok lys til at kunne se og observere børnene. Berøring et fuldbårent barn reagerer på et tryk på 1,8 g et barn i uge 28 reagerer ved berøring på 0,25 g Mindre nussen, mere holden Lyt til barnets signaler og koriger dine handlinger efter hvad barnet viser.

23

24 Sænke stress faktorerne, så som Lys Larm Hud mod hud lad grisene blive hos søerne, fremfor kuvøser... Lær deres sprog, lyt til deres sprog/signaler og koriger handlingerne derefter. Forebyg infektioner med god hygiejne.

25