Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering

Transkript

1 Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Indholdsfortegnelse Ventilationsanlæg...2 Myndighedskrav til ventilationsanlæg...2 Ventilationstyper...2 Procesventilation...2 Rumventilation på værksteder...3 Rumventilation i kontorer og udstilling...3 Energieffektivisering...3 Reducer behovet for ventilation...3 Regelmæssig service og kontrol...3 Tilpas luftmængden til behovet...4 Procesventilation...4 Rumventilation i værksteder...4 Komfortventilation i kontorer...4 Stop ventilationen når den ikke er nødvendig...4 Energibevidst projektering...5 Rumventilation...5 Procesventilation...6 Januar 2001

2 Ventilationsanlæg Autoforhandlere i Danmark anvender en væsentlig del af deres energiudgifter til ventilations- og udsugningsformål. Ventilationsanlæg sikrer et godt indeklima. Det fjerner forurening og overskudsvarme og blæser erstatningsluft ind. Ventilationsanlægget bruger el til drift af ventilatorer og eventuel varme eller kulde til at sikre en ønsket rumtemperatur. Der kan spares udgifter til både el, varme og kulde ved at tænke energibevidst: I driften af ventilationsanlægget Når ventilationsanlægget skal renoveres Når et helt nyt anlæg skal installeres. I det følgende afsnit kan du læse om hvilke muligheder du har for at effektivisere dine nuværende ventilationsanlæg, og anvisninger på hvilke overvejelser du bør gøre dig, når du skal investere i udvidelser og ændringer af ventilations- og udsugningsanlæg. Skærpede krav fra Arbejdstilsyn og ønsker fra medarbejdere om forbedrede indeklimaforhold i arbejdslokalerne, såvel i værksteder som kontorer, medfører behov for en forøget ventilation. Myndighedskrav til ventilationsanlæg Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter: At arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. At der ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles luftarter, støv el. lign., der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikles røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal etableres procesventilation Autoværkstedsbekendtgørelsen stiller en række krav om begrænsning af luftforureningen. Disse krav medfører at der på autoværksteder skal være udsugning fra udstødning svejsning rensemiddeldampe slibning maling og lakering Undervognsbehandling Desuden skal der være etableret rumventilation som supplement. Ventilationstyper Procesventilation Forureningen skal primært fjernes ved forureningskilderne med procesventilation. Procesventilationen sikres ved udsugningsanlæg der sørger for, at udsugningen er kontrolleret med mekaniske ventilatorer, der konstant kan fjerne større luftmængder. Tilførslen af luft sker samtidig gennem vinduer, friskluftventiler, revner og sprækker. Side 2

3 Rumventilation på værksteder Procesventilationen fjerner dog aldrig forureningen 100 %, derfor skal værkstederne opretholde en konstant rumventilation af opholdszonen, mens der arbejdes. Rumventilationen har desuden til opgave at erstatte den udsugede luft fra procesventilationen for at opretholde luftbalancen i rummet. Udsugningen sker i områder hvor forureningskoncentrationen er størst. Erstatningsluften skal være frisk og fordeles jævnt lokalet med passende temperatur, således at der ikke opstår træk. Rumventilation i kontorer og udstilling Rumventilation i kontorer betegnes ofte komfortventilation. Formålet med disse anlæg er at tilføre lokalerne frisk luft samt fjerne overskudsvarme fra kontorudstyr, belysning og solindfald. For lokaler med stor varmebelastning kan ventilationsanlæggene være forsynet med en køleflade til køling af ventilationsluften. Energieffektivisering Reducer behovet for ventilation Reducer behovet for ventilation, f.eks. ved at: Kapsle forureningskilder ind. Bruge sugemundstykker med flanger. Skærme af for solen. Bruge renere teknologi. Undgå f.eks. at bruge flygtige opløsningsmidler. Er det nødvendigt at opvarme ventilationsluften, bør det i størst muligt i omfang ske ved at genvinde varme fra udsugningsluft, køleanlæg, trykluftanlæg eller procesudstyr. Regelmæssig service og kontrol Mange ventilationsanlæg bliver ikke serviceret med regelmæssige mellemrum. Mere end 65% af alle ventilationsanlæg har så alvorlige fejl, at det medfører dårlig drift, for stort energiforbrug samt ikke mindst ringe ventilation og dermed dårligt indeklima. Fejlene skyldes ofte tilstoppede filtre, slappe kileremme, utætte spjæld og ventiler samt fejlagtige indstillinger. Fejl som medfører forringelse af anlæggenes drift, men som let kan rettes. Foruden gennemgang af de mekaniske forhold skal anlæggenes funktion og luftmængder kontrolleres. Erfaringerne viser at der kan spares typisk 35 % på energiudgifterne til ventilation ved at servicere og kontrollere anlæggene regelmæssigt. Desuden sikres mod forringelse af indeklimaet og unødig støj fra anlæggene. Virksomheden kan ofte selv udføre den del af servicen, der omfatter kontrol og udskiftning af filtre og kileremme samt kontrol og indstilling af driftstider og indblæsningstemperaturer. Anlæggene bør gennemgås en gang pr. måned. Side 3

4 Den mere omfattende kontrol kan overlades til et ventilationsfirma. Typisk en gang pr. år. Stil selv krav til omfanget af serviceaftalen. Tilpas luftmængden til behovet Procesventilation Ved at udforme udsugningsenhederne så de fjerner forureningen effektivt kan luftmængden reduceres. Udsugningen fra svejsning kan forgå med en tragt monteret på en slange eller bevægelig arm. Sugearmen kan evt. monteres på svejseanlægget. Ved anlæg med flere sugesteder afbrydes sugesteder der ikke benyttes. Luftmængden ved en effektiv udformning er m 3 /h pr svejsested. Udsugning fra slibemaskiner og båndpudsere er mest effektiv jo mere maskinen er indkapslet. Rumventilation i værksteder For autoværksteder er der krav om et luftskifte på ca. 3 gange i timen i opholdszonen i arbejdstiden samt en time før og en time efter. Hvis ventilationsanlægget også fungerer som varmeanlæg uden for arbejdstiden, bør luftmængden reduceres og recirkuleres uden for arbejdstiden. Opholdszonen defineres som den del af rummet hvor der opholder sig personer. For værksteder med personvogne slutter opholdszonen ca. 2 m over gulvet. For lastbilværksteder slutter opholdszonen ofte højere. Der må kun ventileres med friskluft. Komfortventilation i kontorer I kontorer er ventilationens funktion at tilføre friskluft og fjerne overskudsvarme. Det er væsentligt at der ved indblæsning tages hensyn til at der er stillesiddende arbejde på kontorerne og undgår trækgener, ligesom der, af energihensyn, skal benyttes varmegenvinding. Desuden bør luftmængderne kunne reguleres efter behov. Stop ventilationen når den ikke er nødvendig Kun lokaler, der benyttes skal ventileres. Hvis et ventilationsanlæg betjener flere lokaler bør man kunne afbryde forsyningen til lokaler, der ikke benyttes. Luftmængden skal samtidig reduceres med en frekvensomformer eller tohastighedsmotor. Udsugningsanlæg bør have automatisk start og stop, som er koblet på det udstyr, det skal fjerne forurening eller overskudsvarme fra. Komfortventilationsanlæg bør have f.eks. urstyring, hvor driftstiderne kan indkodes for de enkelte ugedage, eventuelt fordelt på sommer og vinter. I komfortventilationsanlæg bør luftmængden også reguleres. Normalt er det nok med to luftmængder, f.eks. dag og nat. Reguleringen kan ske ved en tohastighedsmotor, der styres af et ur. Side 4

5 Energibevidst projektering Hvis virksomheden står overfor at skulle opføre nye bygninger eller renovere/ombygge det eksisterende, skal du, så tidlig som muligt, undersøge mulighederne for at etablere et ventilationsanlæg, der er så energieffektivt som muligt. Et ventilationsanlæg skal leve op til en række arbejdsmiljø og miljøkrav. I det følgende er beskrevet en række forhold, der har indflydelse på ventilationsanlæg på autoværksteder. For nærmere detaljer om arbejdsmiljøkrav anbefales Ventilationsvejledninger sundhed under en hat fra Autobranchens BST. Rumventilation På alle former for værksteder i autobranchen forekommer sundhedsskadelige luftarter i form af røg, dampe stærk hede eller stank fra arbejdsprocesserne. I autobranchen omfatter forureningerne bl.a.: Mekanisk værksted - udstødsgasser, oliedampe, opløsningsmidler. Pladeværksted - udstødsgasser, svejserøg, slibestøv. Klargøring - udstødsgasser, opløsningsmidler, poler- og voksmidler. Malerværksted - udstødsgasser, opløsningsmidler, slibestøv. Princip for opbygning af anlæg: Snit i gavl Udsugningen sker i områder hvor forureningskoncentrationen er størst. Erstatningsluften skal være frisk og have en passende temperatur. Krav til rumventilationen Luftmængder Mekanisk værksted: 15 m 3 /time pr. m 2 gulvareal. (3 gange pr. time i 5 m. højt værksted) Pladeværksted, klargøring og malerværksted: m 3 /time pr. m 2 gulvareal, afhængigt af forureningen. (3-5 gange pr. time i 5 m. højt værksted) Energiforbrug Anlæg med konstant luftmængde: max 0,69 W pr. m 3 /time. Anlæg med varierende luftmængde (2 hastighedsmotor eller frekvensomformer): max 0,89 W pr. m 3 /time Side 5

6 Standard udbudsmateriale Som en hjælp til indkøb af ventilationsanlæg til rumventilation er der udarbejdet udbudsmateriale på baggrund af de foreliggende energi, arbejdsmiljø og miljøkrav for autoværksteder. Der skal blot foretages en let tilpasning til det konkrete autoværksted. Materialet er udformet så det kan anvendes af indkøbere uden specialkendskab til ventilation. Da indkøb af ventilationsanlæg omfatter mange facetter, vil vi dog anbefale at man støtter sig til en rådgiver. Udbudsmaterialet kan downloades på hjemmesiden. Procesventilation I det efterfølgende findes et kort sammendrag af kravene beskrevet i BST vejledning for forskellige procesanlæg. Udstødningsudsugning For effektivt at fjerne udstødningsgasserne skal et udsugningsanlæg, for motorstørrelser indtil cm 3, kunne yde et sug på 300 m 3 /time med mindst en 100 mm (4 ) slange ved de sugesteder der benyttes samtidig. Ved motorstørrelser over cm 3 bestemmes udsugningseffekten efter største motorstørrelse, der forefindes på værkstedet, dog min m 3 /time med mindst 125 mm (5 ) slange ved de sugesteder, der benyttes samtidig. Ved rullefelt beregnes udsugningseffekten på anlægget efter største motorstørrelse og højeste motoromdrejninger med et tillæg på 30%, blandt andet til afkøling af udstødningsgasserne. Alle sugeslangerne bør være forsynet med egnede mundstykker, således at udslip at udstødningsgasser i arbejdslokalet undgås. Den tilførte erstatningsluft skal være forvarmet og må ikke give anledning til trækgener. Der skal desuden tages højde for eventuelle eksterne/interne støjgener. Ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning, der advarer ved utilstrækkelig funktion. Se dette. Afkasthøjden skal være mindst 2 meter over tagryg. Ved anvendelse af slangeruller bør der kun være sug på slangerne når slangen er rullet ud. Udsugning stoppes effektivt ved at montere spjæld for hver slange som aktiveres når slangen er trukket ud eller er monteret på udstødningen. Ved oppustelige slangemuffer stopper den oppustede muffe ikke udsugningen tilstrækkeligt Udsugningsventilatoren skal kun være i drift når der slangerne er i brug. Ved større anlæg bør regulering af luftmængden med en frekvensomformer overvejes. Svejseudsugning For at punktudsugningsanlæg for svejserøg skal kunne fjerne forureningen effektivt, skal udsugningsanlægget dimensioneres, så der kan opnås en gribehastighed på 0,5 m/sek cm fra sugetragten. Ved en korrekt udformning af sugetragt er en luftmængde på 800 m 3 /h tilstrækkelig for en Ø160 mm sugearm. Ved TIG og MIG/MAG-svejsning skal der tages hensyn til afstanden fra svejsestedet til sugetragten, for at undgå forstyrrelse af beskyttelsesgassen. Side 6

7 På grund af eksplosionsfare bør en kombination af svejserøgs- og udstødningssugning ikke forekomme. Skulle dette forekomme bør der tages kontakt til den stedlige brandinspektør. Den tilførte erstatningsluft skal være forvarmet og må ikke give anledning til trækgener. Der skal desuden tages højde for eventuelle eksterne/interne støjgener. Ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning, der advarer ved utilstrækkelig funktion. Se dette. Afkasthøjden skal være mindst 2 meter over tagryg. Afkastet skal være forsynet med filter, hvis der er mere end 8 svejsesteder, og der svejses i mere end timer om året. Ved svejsning i rustfrit, er der krav om filter fra 2 svejsepladser. Kravene gælder dog ikke ved TIG og plasmasvejsning. Filtret skal kunne tilbageholde min. 99 % af svejserøgen som beskrevet i Miljøministeriets vejledning nr Der bør kun være sug på de enkelte sugearme når der svejses. Udsugning stoppes effektivt ved at montere spjæld for hver arm som aktiveres automatisk ved brug af svejseanlægget. Udsugningsventilatoren skal kun være i drift når der er behov for sug fra sugearmen. Ved større anlæg bør regulering af luftmængden med en frekvensomformer overvejes. Lufthastigheden i kanalsystemet bør ikke overstige m/s. Slibestøv Et effektivt punktudsugningsanlæg for slibestøv er et højtryksanlæg med et sug, som til enhver tid bør opfylde de krav, som slibemaskinens tekniske data foreskriver. Transporthastighed i hovedrør bør ikke være mindre end 20 m/sek. For alle samtidigt anvendte sugesteder skal det tilstræbes at ovennævnte krav overholdes. Alle slibemaskiner skal kunne tilsluttes udsugningsanlægget. Der skal desuden tages højde for eventuelle eksterne/interne støjgener. Ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning, der advarer ved utilstrækkelig funktion. Se dette. Der skal være monteret filter, der opfylder kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 ( stk. 2. Det anbefales, at der også monteres en cyklon inden filtret, for at opfange de store partikler, så filtrets levetid forlænges. Afkasthøjden skal være mindst 2 meter over tagryg. Der bør kun være sug på de enkelte slibemaskiner når der slibes. Udsugning stoppes effektivt ved at montere spjæld for hver maskine, som aktiveres automatisk ved brug af svejseanlægget. Filtret skal dimensioneres ud fra at opnås en tilstrækkelig rensning ved mindst muligt tryktab. Malekabine Mængden af udsuget og indblæst luft skal være af en sådan størrelsesorden, at den lodrette lufthastighed er jævnt fordelt over hele kabinen og mindst 0,2 m/sek., når der er placeret et emne i kabinen. Side 7

8 Såfremt der arbejdes med epoxy- eller isocyanatprodukter, skal lufthastigheden omkring emnet være 0,2 0,5 m/sek. Afhængig af emnet og overfladebelægningen. Der skal være monteret farvestoffilter og differenstrykmåler, samt en kontrolanordning, der advarer ved utilstrækkelig funktion. Kabinen skal være forsynet med både udsugnings- og indblæsningsventilatorer. Kabinen skal være typegodkendt af beredskabsstyrelsen. Afkasthøjden skal beregnes efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997, men det tilrådes at få beregningen foretaget hos kommunens tekniske forvaltning. Anlægget skal reguleres automatisk således at der kun ventileres med den krævede luftmængde for henholdsvis male og tørreprocesser. En urstyring kan sørge for at der sker automatisk stop af tørreprocessen. En præcis styring af temperaturen under male og tørreprocesserne er af stor betydning for energiforbruget. Luftmængderne bør reguleres ved hjælp af tohastighedsmotorer eller frekvensomformere på ventilatorerne. Såfremt arbejdsmiljøforholdene tillader det bør anlægget recirkulere største delen af luftmængden under tørreprocessen. Ofte er der krav om en vis procentdel friskluft. Hvis der jævnligt males mindre emner bør der indrettes en specialkabine/sprøjtevæg for disse emner. Kontrolanordning på ventilationsanlæg På såvel nye som eksisterende anlæg, skal der være sikkerhed for, at hver enkelt procesventilation fungerer tilstrækkeligt. Procesventilationsanlæg skal på her enkelt udsugning være forsynet med en kontrolanordning, der advarer ved utilstrækkelig funktion. Det gælder også for anlæg med flere udsugninger. Hvis den enkelte udsugning ikke har en selvstændig ventilator, er en kontrolanordning på procesventilationsanlæggets hovedstreng dog tilstrækkelig, når ventilationsanlægget holdes i funktionsdygtig stand af leverandøren eller af en fra personalet med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion og formål. Leverandørens anvisninger om eftersyn, kontrol og vedligehold skal følges. Kontrolanordningen skal udløse en alarm i form af et lys- eller lydsignal. Alarmens angivelse af risiko eller fare skal for lys ske ved anvendelse af rød sikkerhedsfarve. Alarmen skal tydeligt kunne ses eller høres af de ansatte. De ansatte skal instrueres i brugen af kontrolanordningen samt i de forholdsregler, der skal træffes, når alarmen udløses. Afbrydes den normale energitilførsel, skal kontrolanordningen være tilsluttet en anden energikilde f.eks. batteribackup eller en anden sikringsgruppe. Kontrolanordninger og alarmer skal i fornødent omfang afprøves med regelmæssige mellemrum. Leverandøren skal ved færdiggørelse af et ventilationsanlæg levere en fyldestgørende brugsanvisning. Hertil hører bl.a. nødvendige angivelser for drift og vedligeholdelse samt et sæt hovedtegninger. Side 8