Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Transkript

1 NOTAT 25. september 2008 J.nr / Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. I energiaftale af 21. februar 2008 er det aftalt, at der inden 1. oktober 2008 skal forelægges et oplæg for parterne til drøftelse af, hvorledes erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektiviseringer i erhvervslivet kan udbredes. Dette oplæg drejer sig alene om, hvorledes erfaringerne fra selve aftaleordningen om energieffektivisering kan udbredes. Oplægget berører derfor ikke andre initiativer som for eksempel højere CO 2 -afgifter eller andre forhold som f.eks. stigende energi- og CO 2 - kvotepriser, som har betydet, at virksomhederne har langt større fokus på energiforbrug end for bare et år siden. Aftaleordningen, som har eksisteret siden 1993, betyder at en række virksomheder med et stort energiforbrug har mulighed for at få tilskud til dækning af deres CO 2 -afgift mod at indgå aftale om energieffektivisering. Cirka 2/3 af fremstillingsvirksomhedernes brændselsforbrug og cirka 1/4 af fremstillingsvirksomhedernes elforbrug er dækket af aftaler. 280 virksomheder har lige nu indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. I forbindelse med de seneste skatte- og afgiftsomlægninger erstattes den største del af aftaleordningen på sigt bl.a. med en bundfradragsordning. Ordningen vil dog fortsætte, for så vidt angår muligheden for at indgå aftale om virksomheders elforbrug og rumvarme. Beskrivelse af de væsentligste elementer i en aftale, som skal sikre, at aftalevirksomheden opnår stor energieffektivitet: A:Energiledelse Energiledelse er en systematisk metode til at effektivisere energiforbruget. Energiledelse indeholder bl.a.: Energikortlægning Energipolitik, mål og handlingsplaner Daglig drift o Energistyring o Vedligehold af energiforbrugende anlæg o Energibevidst indkøb o Energibevidst projektering o Medarbejderinddragelse

2 B:Nøgletal Udvikle nøgletal, der f.eks. kan bruges til benchmarking med andre virksomheder inden for samme branche C:Energispareprojekter Gennemføre energispareprojekter med en tilbagebetalingstid på under 4 år D:Særlige undersøgelser Lave virksomhedsspecifikke særlige undersøgelser, dvs. en gennemgribende analyse af udvalgte energiforbrug f.eks. til en proces eller et procesanlæg Evalueringer af aftaleordningen. Evalueringer viser, at aftaleordningen har resulteret i betydelige energibesparelser. Indførelse af energiledelse alene med ændring af adfærd og fokus på energiforbrug har i virksomheder, der ikke har haft så meget fokus på energi, resulteret i energieffektiviseringer på %. De andre elementer resulterer i yderligere energibesparelser. En tværministeriel evaluering fra 1999 viser, at aftaleordningen i perioden vil reducere den samlede CO2-udledning i Danmark med ca. 2,4 mio. ton. En uafhængig evaluering fra 2005 af 27 aftalevirksomheder skønner, at virksomhederne i perioden har sparet 10,4 % af energiforbruget, hvoraf 4,5 % tilskrives aftaleordningen. De virksomheder, der er med i aftaleordningen, er energiintensive virksomheder. Det kan være store virksomheder, som Aalborg Portland og det tidligere Stålvalseværket eller små som gartnerne og teglværkerne. Overvejelser omkring udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivitet. Hovedbrancheorganisationer m.fl.(dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Dansk Standard) har været inddraget i drøftelserne af, hvorledes aftaleerfaringerne kan udbredes til en bredere kreds af virksomheder. Virksomheder uden for aftaleordningen omfatter både virksomheder med et forholdsvist stort energiforbrug (slagterier, bryggerier m.fl.) og helt små virksomheder med et beskedent energiforbrug inden for handel og service. De små virksomheder er typisk karakteriseret ved lille energiforbrug og deraf manglende fokus på effektiviseringsmuligheder, få ressourcer og lille knowhow på energieffektiviseringsområdet. Det er væsentligt for at få realiseret besparelserne, at den viden, der er tilgængelig er meget målrettet at virksomheden umiddelbart kan se, at en given løsning kan etableres hos dem selv. Der er enighed om, at den bedste tilgang til ikke-aftale virksomheder er via brancherne. Brancherne skal have et medejerskab til opgaven og bidrage positivt. Desuden er det brancheorganisationer, der har kendskab til virksomhederne, og som virksomhederne har tillid til. Side 2/5

3 Endvidere skal der satses på energispareambassadører, der er personer med tilknytning til virksomhederne f.eks. installatører, håndværkere, konsulenter, leverandører, entreprenører, revisorer, som kan viderebringe energispareinitiativer, erfaringer og ny viden. Initiativerne skal differentieres efter, om det er en stor virksomhed med mange ansatte og med stort energiforbrug eller, om det er en enkeltmandsvirksomhed med beskedent energiforbrug. Under alle omstændigheder vil der kunne hentes betydelige besparelser ved en målrettet formidling af de gode erfaringer med energieffektiviseringer fra aftaleordningen til virksomheder uden for aftaleordningen. De foreslåede initiativer opdeles på to hovedgrupper: Mellemstore virksomheder med et forholdsvist stort energiforbrug Små virksomheder, hvor energiforbruget har mindre betydning på bundlinjen og, hvor der kun er få ansatte. Hertil kommer en række mere tværgående forhold, som gør sig gældende og kan adresseres. Forudsætning for en målrettet og effektiv indsats. Hvis det skal lykkes at udbrede erfaringerne fra aftaleordningen til virksomheder uden for aftaleordningen, er det en forudsætning, at brancheorganisationerne, net- og distributionsselskaberne (energiselskaberne) og andre aktører går positivt ind i arbejdet bl.a. i den hensigt, at det vil skaffe energibesparelser og dermed penge på bundlinjen for de enkelte virksomheder og være et bidrag til energiselskabernes spareforpligtelser. Det er endvidere vigtigt, at der sættes ind, hvor det giver mest energieffektivisering for pengene. Datagrundlaget for kortlægning af hvilke brancher, der er det største potentiale for energibesparelser, er i øjeblikket ved at blive opdateret. Dette arbejde forventes at være færdigt ved udgangen af Samtidig vil teknologikataloget, der opgør hvilke teknologier, der vil give mest energibesparelser, blive opdateret. Disse opgørelser kan blandt andre initiativer danne grundlaget for prioriteringen af indsatsen Det ville være nyttigt med en undersøgelse, der fastlægger hvilke nøgletal, der allerede er tilgængelige på brancheplan, og hvorledes disse kan anvendes som benchmarking i de enkelte virksomheder. Initiativer for både små og store virksomheder uden for aftaleordningen. Erfaringerne viser, at en væsentlig barriere for energibesparelser i erhvervslivet er manglende fokus på virksomhedens energiforbrug samt ukendskab til energibesparelsesmulighederne. For at kunne komme i gang med energibesparelser, skal virksomheden som udgangspunkt kortlægge sit samlede energiforbrug og identificere de væsentligste energiforbrugende dele af virksomheden. Desuden skal virksomheden have viden om energisparemulighederne og økonomien ved gennemførelsen af besparelsen. En branchebaseret indsats gennem formidling af energieffektive løsninger er en væsentlig forudsætning for at få nedbrudt barriererne. Side 3/5

4 Det er vigtigt, at der udvikles og informeres om It-værktøjer til styring og registrering af energiforbrug og CO2-udledning i virksomheder. F.eks. har It-branchen taget initiativ til at danne en videnbank med eksempler fra en række virksomheder og myndigheder på, hvordan Itløsninger kan anvendes til at nedbringe energiforbruget. Initiativer for store og mellemstore virksomheder Alt efter hvor godt kendskab virksomhederne allerede har til deres energiforbrug kan de vælge at starte med en simpel kortlægning og måling af energiforbruget eller de kan indføre energiledelse. Dansk Standard er ved at udvikle en Energiledelse Light målrettet mindre virksomheder, hvor bl.a. kortlægning af de væsentligste energiforbrug er det første element i at komme i gang med energiledelse. Udbredelse af energiledelse eller elementer derfra i store og mellemstore virksomheder forudsætter målrettet information og udvikling af værktøjer. Et andet vigtigt element er energibevidst projektering og energirigtig indkøb. I forbindelse med de eksisterende aftaler er der udført en del særlige undersøgelser for at afdække om forskellige energibesparelsestiltag er rentable. Især større virksomheder ville kunne få gavn af disse erfaringer, der dog forudsætter at den indsamlede viden bliver systematiseret og gjort tilgængelig for virksomhederne. Initiativer for små virksomheder For små virksomheder vil det første skridt ofte være gennem energimåling og kortlægning at få overblik over energiforbrug og muligheder for energieffektiviseringer. Over for små virksomheder vil brancheorganisationerne kunne få en central rolle, f.eks. via opsøgende virksomhed og informationer i deres medlemsblade og på medlemsmøder. I små virksomheder vil det mest være værktøjer (energisparekataloger/positivlister) til energirigtigt indkøb og gode energi vaner, der vil være brug for. Det er vigtigt, at disse skal udvikles og vedligeholdes. Dette kunne de enkelte brancheorganisationer stå for. Et brancherettet energisparekatalog kan indeholde en branchespecifik eksempelsamling af, hvor der typisk kan spares energi i den enkelte virksomhed. Overfor små virksomheder vil brancheorganisationerne kunne få en central rolle, f.eks. via opsøgende virksomhed og informationer i deres medlemsblade, hjemmesider eller på medlemsmøder. Initiativer i nærmeste fremtid. Barrierer for udbredelse af aftaleerfaringerne er bl.a., at de enkelte virksomheder har begrænset fokus på og viden om deres energiforbrug, begrænset viden om besparelsesmuligheder, begrænset kompetence internt i virksomheden i forhold til energieffektivisering og energibesparelser, samt krav om en meget kort tilbagebetalingstid på investeringer. Fremtidens initiativer skal medvirke til at nedbryde disse barrierer. Energistyrelsen vil fortsætte drøftelserne med hovedorganisationerne og energiselskaberne om, hvorledes ovenstående initiativer kan sættes i værk, og hvorledes der kan indgås partnerskab om udbredelse af aftaleerfaringerne. Et af initiativerne kunne f.eks. være i samarbejde Side 4/5

5 med hovedorganisationerne og energiselskaberne at udvikle koncepter, som gør det nemmere for energiselskaberne at kvantificere energibesparelsen i f.eks. energiledelse. Til februar 2009 skal Skattekommissionen fremlægge et forslag til en ny skattereform, som skal fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til at handle på en miljørigtig og energibesparende måde. Vedtagelsen af en ny skattereform må således forventes at øge virksomhedernes interesse i at blive mere energieffektive. Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen kunne være en måde blandt flere til sikre større energieffektivitet i virksomhederne. I energiaftale af 21. februar 2008 er det aftalt, at der årligt i september frem til september 2011 gøres status for mål og igangsatte analyser. Det vil være naturligt, at der også på dette tidspunkt gøres status for udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen. Side 5/5