Resultatrevision 2011

Transkript

1 Resultatrevision 2011 Center for Job og Ydelse Marts 2012

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Sammenfatning Resultatoversigten Besparelsespotentiale Scorecard ministermål Resultatoversigten Resultater - ministermålene Forsørgelsesgrupper Indsatsen Besparelsespotentialet - bemærkninger Scorecard ministerens mål bemærkninger

3 1. Indledning Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Fredensborg. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser resultaterne for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen fra december 2010 til december Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at nligne sig med gennemsnittet for de nlignelige jobcentre (klyngen). Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen nlignet med gennemsnittet for de nlignelige jobcentre, gør resultatrevisionen kommunen opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats nlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de nlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser (målt som andel af befolkningen) til niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de nlignelige jobcentre. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne ligger højere end i de nlignelige jobcentre, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen er et redskab, der skal være med til at styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats, herunder udgøre et grundlag for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan Derudover giver resultatrevisionen Det lokale beskæftigelsesråd (LBR), Arbejdsmarkedsudvalget, Byrådet og øvrige interessenter mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog om beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Resultatrevision 2011 bygger ligesom sidste år på følgende skemaer/tabeller: - Resultatoversigten. I resultatoversigten vises der indsats og resultater i jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år fordelt på ministermål, forsørgelsesgrupper og indsatsen opdelt i aktiveringsgrad og minimumskrav i forhold til rettidighed. Desuden nlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen 1. - Besparelsespotentialet. Besparelsespotentialet baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenteret på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til andre jobcentre i klyngen. 1 For Jobcenter Fredensborg drejer det sig om: Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 3

4 - Scorecard - ministermål. Et scorecard med resultater for ministermålene, hvor jobcentrets resultater nlignes med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Tabellerne er trukket på Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobindsats.dk. Tabellerne i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de for alle landets jobcentre. I gennemgangen af resultaterne er tabellerne ikke vist i fuldt omfang, da de i omfang og form fylder meget og virker uoverskuelige. Tabellerne er derfor ved gennemgangen opsplittet i relevante mindre tabeller. 2. Sammenfatning Som omtalt i indledningen bygger Resultatrevision 2011 på følgende 3 skemaer/tabeller: Resultatoversigten Besparelsespotentiale Scorecard ministermål 2.1 Resultatoversigten I resultatoversigten vises indsats og resultater i Jobcenter Fredensborg samt udviklingen den seneste måned og det seneste år fordelt på ministermål, forsørgelsesgrupper og indsatsen opdelt i aktiveringsgrad og minimumskrav i forhold til rettidighed. Desuden nlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Positive udviklinger I forhold til arbejdskraftreserven, på ungeområdet og vedrørende indvandrere og efterkommer af indvandrere har Jobcenter Fredensborg haft et fald i ledigheden og opfylder derfor ministermålene på disse tre områder. Klyngen har også haft et fald i arbejdskraftreserven, fastholder antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse og har haft en stigning for ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Det indikerer, at den økonomiske krise ikke har sat sig så kraftigt igennem i Fredensborg Kommune som i klyngen, ligesom der er grund til at være optimistisk i forhold til udviklingen på sigt. Ses der på alle forsørgelsesgrupper under ét har Jobcenter Fredensborg haft et fald på 2 pct. fra 2010 til 2011, hvilket svarer til klyngens udvikling. Mindre positive udviklinger Fra december 2010 til december 2011 er det ikke lykkedes for Jobcenter Fredensborg at nedbringe antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger. Med en tilgang i perioden fastholder jobcentret niveauet for december 2010, hvorfor målet ikke er opfyldt. Klyngen har også fastholdt niveauet, men der har været et fald i tilgangen. Der har desuden været en betydelig stigning i antal midlertidigt passive i Jobcenter Fredensborg fra december 2010 til december Stigningen kan primært henføres til kontanthjælpsmodtagerne, og skyldes, at der gennem 2011 er sket en større ensretning af matchkategoriseringen, således at Fredensborg Kommune nu har en fordeling mellem de tre matchgrupper, som stemmer næsten 100 pct. overens med klyngens gennemsnit. Stigningen i midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere modsvares derfor af et fald i de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 4

5 2.2 Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet for Fredensborg Kommune er udregnet som det beløb, der kunne spares, hvis kommunens udgifter til de forskellige ydelsesområder lå på gennemsnittet for klyngen. Ifølge denne udregning kunne Fredensborg Kommune spare 0,5 mio. kr., hvis forbruget på revalidering blev sænket. Jobcentret agter dog ikke ubetinget at forfølge dette besparelsespotentiale, da revalidering er et beskæftigelsespolitisk instrument, hvor effekten er høj, når redskabet i begrænset omfang anvendes overfor de rigtige målgrupper. 2.3 Scorecard ministermål Scorecardet med resultaterne for ministermålene viser, at Jobcenter Fredensborg ud af de 15 jobcentre i klyngen er blevet indplaceret på en delt andenplads, hvilket anses for at være et tilfredsstillende resultat. 3. Resultatoversigten 3.1 Resultater - ministermålene Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal måneden måned Bedste klyngen klyngen ift. før, pct. året før, ift. året året før, pct. før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec : Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar Arbejdskraftreserven Med et fald på godt 20 personer i arbejdskraftreserven på et år, svarende til et fald på 4 pct., er ministermålet om at begrænse stigningen til højest 3,2 pct. (højest 607 personer i december 2011) fra december 2009 til december 2011 opfyldt. Udviklingen dækker over en stigning blandt ledige på a-dagpenge på 6 personer, svarende til 1 pct. For ledige på kontantog starthjælp er der er et fald på 29 personer, svarende til et fald på 20 pct. Sammenlignet med udviklingen i klyngen ligger Fredensborg Kommune under det generelle fald på 5 pct. Fordelt på henholdsvis a-dagpengemodtagere og ledige på kontant- og starthjælp har klyngen et fald for begge grupper. Faldet for kontant- og starthjælp ligger under faldet i Fredensborg. Fredensborg har således ledighedsmæssigt et mindre fald end generelt set for klyngen. Generelt kan der konstateres en opbremsning i ledighedsstigningen. Permanente forsørgelsesordninger Fredensborg Kommune har haft en tilgang på 147 personer fra december 2010 til december 2011, svarende til en fastholdelse af niveauet for december 2010 på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Hermed har kommunen personer på permanente forsørgelsesordninger, hvorfor ministermålet om at begrænse antallet til personer i december 2011, svarende til et fald på 1,3 pct. fra december

6 til december 2011, ikke er opfyldt. Fastholdelsen af antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger i Fredensborg Kommune svarer til den generelle klyngen. Sammenlignet med udviklingen i klyngen har Fredensborg Kommune haft en tilgang på 5 pct., mens den gennemsnitlige udvikling for klyngen er et fald på 11 pct. Stigningen i kommunen kan primært henføres til en betydelig stigning i antal førtidspensionister, hvor der har været en stigning på 112 personer det seneste år. Samtidig har der kun været en stigning på 37 personer på fleksjob og ledighedsydelse. Fredensborg Kommune har tradition for at være hårde i tilkendelserne af førtidspension, og kommunen har færre førtidspensionister end landsgennemsnittet og klyngen (se evt. afsnit Øvrige forsørgelsesgrupper og afsnit 4 Besparelsespotentialet). Unge under 30 år Samlet set har der været et fald i antallet af unge ledige gennem 2011 på i alt 3 pct., hvilket betyder, at Fredensborg Kommune havde 409 unge på offentlig forsørgelse i december Fredensborg har derfor opfyldt ministermålet om at begrænse stigningen i antallet af unge ledige under 30 år til 443 personer i december Fredensborg Kommune ligger godt placeret i forhold til udviklingen i klyngen, som fastholder det niveau som sidste år med en udvikling på 0 pct. Det bedste jobcenter i klyngen har haft et fald på 6 pct. fra december 2010 til december Fredensborg Kommune har en politisk vision om at opnå landets laveste ungdomsarbejdsløshed. Der er derfor vedtaget en Ungeplan, der skal sikre, at dette mål kan opnås. At opnå målet kræver en målrettet og intensiv indsats i jobcentret, herunder ikke mindst for de årige. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Med et fald på 2 pct., svarende til ca. 5 personer, er ministermålet om, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelse skal begrænses til en stigning på 2,9 pct. fra december 2009 til december 2011 (877 personer i december 2011) opfyldt. Fredensborg Kommune ligger godt placeret i klyngen, der generelt set har oplevet en stigning på 3 pct. fra december 2010 til december kommunen har således haft et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, mens klyngen har haft en stigning. Udviklingen i antallet i Fredensborg Kommune dækker over variationer på ydelsesgrupper, hvor der har været en stigning på a-dagpenge, ledighedsydelse og førtidspension, mens der har været et fald på revalidering, fleksjob og kontanthjælp. 3.2 Forsørgelsesgrupper Forsørgede i alt Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Antal måneden måned klyngen klyngen ift. før, pct. året før, ift. året året før, pct. før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner) Målt på fuldtidspersoner for samtlige forsørgelsesgrupper 3 (forsørgede i alt) ligger Fredensborg Kommune antalsmæssigt på personer, hvilket svarer til et fald på 2 pct. fra december 2010 til december Det er i overensstemmelse med den generelle klyngen. 2 Af forsørgede i alt udgør 16 fuldtidspersoner såkaldt ukendt match, der indeholder modtagere af kontant- og startshjælp, sygedagpeng, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. 6

7 3.2.2 Jobklare ledige Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Antal måneden måned klyngen klyngen ift. før, pct. året før, ift. året året før, pct. før, pct. pct. Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Målt i fuldtidspersoner er ledigheden for jobklare ledige i Fredensborg Kommune faldet med 4 pct. fra december 2010 til december I klyngen har der været et gennemsnitligt fald på 8 pct., og Fredensborg Kommune har således haft et mindre fald end klyngen generelt. Opdelt på forsørgelse er antallet af personer på a-dagpenge konstant, personer på kontant- og starthjælp har et fald på 24 pct. og personer på sygedagpenge har et fald på 12 pct. Samtidig har der været en stigning for ledige på revalidering på 40 pct. og for ledige på ledighedsydelse på 184 pct. fra december 2010 til december Stigningen på revalidering virker voldsom, da det samlede antal jobklare revalideringsmodtagere blot er 7 personer. Stigningen på 40 pct. dækker således over en stigning på ca. 3 personer. Den voldsomme stigning (184 pct.) i antallet af ledighedsydelsesmodtagere skyldes, at det er svært at finde fleksjob til borgerne pga. den økonomiske krise. Faldet på 24 pct. for kontanthjælpsmodtagerne svarer til det største fald i klyngen, mens faldet for sygedagpengemodtagere omtrent svarer til klyngens gennemsnitlige fald Indsatsklare og midlertidigt passive ledige Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Antal måneden måned klyngen klyngen ift. før, pct. året før, ift. året året før, pct. før, pct. pct. Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Målt på fuldtidspersoner er ledigheden i Fredensborg Kommune blandt indsatsklare borgere på kontant- og starthjælp faldet med 11 pct. fra december 2010 til december Til nligning steg ledigheden generelt i klyngen med 6 pct. Fredensborg Kommune har også haft et fald for de øvrige indsatsklare målgrupper: Indsatsklare sygedagpengemodtagere er faldet med 21 pct. mod et fald i klyngen på 15 pct., 3 Jobklare ledige, indsatsklare og midlertidigt passive ledige, personer på sygedagpenge, personer på revalidering, personer på fleksjob, personer på ledighedsydelse og personer på førtidspension. 7

8 indsatsklare revalideringsmodtagere er faldet med 19 pct. mod et fald i klyngen på 17 pct. og indsatsklare ledighedsydelsesmodtagere er faldet med 84 pct. mod en stigning i klyngen på 17 pct. Faldet i antallet af revalideringsmodtagere er ikke udtryk for en bevidst strategi i jobcentret, men mere udtryk for at redskabet i en periode ikke er blevet nok fremhævet over for sagsbehandlerne. Sammenholdt med den gode effekt, som redskabet viser, anvendt i forhold til de rigtige personer, skal anvendelsen af redskabet derfor styrkes i forbindelse med sagsbehandlingen i Jobcenter Fredensborg, hvilket også er blevet igangsat med kommunens virksomhedsrettede aktiveringsstrategi. Se bl.a. afsnit 4 Besparelsespotentialet vedrørende Fredensborg Kommunes potentielle besparelsespotentiale på netop revalidering. Faldene i antal indsatsklare ydelsesmodtagere i Fredensborg Kommune skal ses i nhæng med, at kommunen har haft stigninger i de midlertidigt passive ydelsesmodtagere i periode. Der har således været en stigning på 79 pct. for kontanthjælpsmodtagere mod en stigning på 28 pct. i klyngen, en stigning for sygedagpengemodtagere på 23 pct. mod en stigning på 7 pct. i klyngen og en stigning for ledighedsydelsesmodtagere på 55 pct. mod en stigning på 47 pct. i klyngen. Den betydelig stigning i antal midlertidigt passive i Fredensborg Kommune fra december 2010 til december 2011 kan primært henføres til kontanthjælpsmodtagerne, med en stigning på 79 pct. fra december 2010 til december Denne stigning skyldes dog, at der gennem 2011 er sket en større ensretning af matchkategoriseringen, således at Fredensborg Kommune nu har en fordeling mellem de tre matchgrupper, som stemmer næsten 100 pct. overens med klyngens gennemsnit Øvrige forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Antal måneden måned klyngen klyngen ift. før, pct. året før, ift. året året før, pct. før, pct. pct. Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec I perioden december 2010 til december 2011 er der i Fredensborg Kommune sket et fald på 57 pct. i forrevalidender, mens udviklingen i klyngen generelt har været et fald på 20 pct. Der er et uændret antal fuldtidspersoner på fleksjob, mens der i klyngen har været en stigning på 1 pct. I perioden december 2010 til december 2011 har der været en stigning på 1 pct. i antallet af førtidspensionister i Fredensborg Kommune. I klyngen har der i periode været et fald på 1 pct. På trods af en stigning i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension i Fredensborg Kommune ligger kommunen bedre og næsten på niveau med klyngen generelt, hvis man ser på antal førtidspensionister i pct. af befolkningen. Her har Fredensborg Kommune en andel på 6,04 pct., mens klyngen har en andel på 6,31 pct. (se evt. afsnit 4 Besparelsespotentialet). 4 Fredensborg Kommunes fordeling mellem matchgrupperne er: 25 pct. match 1, 52 pct. match 2 og 23 pct. match 3. Klyngens gennemsnitlige fordeling er: 27 pct. match 1, 50 pct. match 2 og 23 pct. match 3. Kilde: Jobindsats.dk. 8

9 3.3 Indsatsen Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./lavest niveau i e niveau i måneden måned klyngen i Procent klyngen før, pct. året før, i point pct. måned, måned, pct. point pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Samlet set ligger aktiveringsgraden, som angiver den andel af perioden på ydelsen, hvor personerne er i aktivering, på 35 pct. i december Det svarer til det generelle niveau i klyngen. A-dagpenge har en aktiveringsgrad på niveau med aktiveringsgraden i alt, hvilket er i overensstemmelse med det generelle niveau i klyngen. I Fredensborg Kommune er der en aktiveringsgrad på 47 pct. for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, hvilket er over niveauet i klyngen, der har en aktiveringsgrad på 41 pct. I Fredensborg Kommune er aktiveringsgraden for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere den laveste af de tre målgrupper med 30 pct., hvilket er lavere end klyngens 34 pct Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent måneden før, pct. point måned året før, pct. point Høj./lavest e niveau i klyngen i måned, pct. niveau i klyngen i måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec A-dagpenge Fredensborg Kommune manglede i december 2011 at gennemføre 16 jobsamtaler på a- dagpengeområdet rettidigt, svarende til 2 pct. manglende gennemførte jobsamtaler til tiden. I forhold tilbud var der i periode 34 tilbud, svarende til at der i 5 pct. af tilfældene ikke var afgivet og påbegyndt et tilbud til tiden på a-dagpengeområdet. I forhold til klyngen ligger Fredensborg under gennemsnittet for klyngen både hvad angår jobsamtaler og tilbud. Kontant- og starthjælpsmodtagere For kontant- og starthjælpsområdet viser målingen, at Fredensborg Kommune i december 2011 manglede at gennemføre 47 jobsamtaler til tiden, svarende til at 5 pct. af samtalerne ikke blev gennemført til tiden. Hvad angår gennemførelse af aktive tilbud til tiden, var der i periode 6 pct. af tilbuddene, som ikke blev afgivet til tiden, svarende til 25 tilbud. Sammenholdt med niveauet i klyngen er resultatet i Jobcenter Fredensborg på niveau med klyngegennemsnittet, når det drejer sig om jobsamtaler, og bedre når det drejer sig om at afgive tilbud til tiden. 9

10 I forhold til styringen af rettidigheden på kontant- og starthjælpsområdet har jobcentret igennem de seneste år arbejdet med central styring i forhold til indkaldelse til samtaler, hvilket afspejler sig i de fine rettidighedsmålinger. Rettidigheden har stort fokus og indgår som mål og resultatkrav i lederaftaler, ligesom der følges op på sagsbehandlerniveau i forhold til overholdelse af rettidigheden. I 2012 er Fredensborg Kommune blevet frikommune. Det betyder, at rettidighed i forbindelse med samtaler for både a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil undergå forandringer. De præcise konsekvenser af frikommunestatussen er endnu ikke nærmere fastlagt, men kommunen har blandt andet fået tilladelse til at gennemføre et forsøg med samtaler for borgere, når det giver mening. Der følges nærmere op på konsekvenserne af Fredensborg Kommunes status som frikommune i Beskæftigelsesplan Besparelsespotentialet - bemærkninger Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,60 3, ,4 Kontanthjælp 2,72 3, ,9 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,27 0,25 6 0,5 Sygedagpenge 1,94 2, ,9 Ledighedsydelse 0,26 0, ,5 Fleksjob 1,00 1, ,7 Førtidspension 6,04 6, ,7 I alt 14,84 16,57 6 0,5 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de nlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Bemærkninger til besparelsespotentialet Ses der på besparelsespotentialet som helhed, viser tabellen oven for, at Fredensborg Kommune kan spare 0,5 mio. kr., hvis forbruget på revalidering kom ned på et gennemsnit svarende til klyngens. Det skal dog samtidig fremhæves, at Fredensborg i 2011 sparede i alt 39,1 mio. kr. i forhold til det gennemsnitlige forbrug i klyngen på de øvrige ydelser, som er vist i tabellen. Det eneste ydelsesområde, hvor besparelsespotentialet umiddelbart er aktuelt, er som oven for nævnt på revalidering, hvor der dog kun er tale om en potentiel besparelse på 0,5 mio. kr. Vedrørende netop dette område er der tidligere (under afsnit Indsatsklare og midlertidigt passive ledige) gjort opmærksom på, at jobcentret ikke nødvendigvis mener, at det er det rigtige område at spare midler inden for på grund af redskabets gode effekt. Anvendelsen af redskabet i begrænset omfang i forhold til de rette målgrupper vil således fortsat være noget, som jobcentret anvender i sin aktiveringsindsats. 10

11 5. Scorecard ministerens mål bemærkninger Ministerens mål Jobcenter Arbejdskraftreserven Antal personer Dec 2011 Udvikling ift. måned året før, pct. Personer på permanente forsørgelsesordninger Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. måned året før, pct. Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. måned året før, pct. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling ift. måned året før, pct. Placering Holbæk , , , ,7 1 Fredensborg 594-3, , , ,6 2 Glostrup 517-3, , , ,0 2 Greve , , , ,5 2 Hillerød , , , ,5 3 Herning , , , ,4 4 Furesø 587 0, , , ,1 5 Kolding , , , ,1 6 Frederikssund 805-1, , , ,9 7 Gladsaxe , , , ,2 8 Sorø 611-0, , , ,1 8 Viborg , , , ,2 8 Holstebro , , , ,2 9 Roskilde , , , ,2 10 Ballerup , , , ,7 11 Hele klyngen , , , ,8. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. måned året før, nlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Det fremgår, at Jobcenter Fredensborg i forhold til ministermålene er placeret på en delt andenplads ud af i alt 15 jobcentre - kun overgået af Holbæk. Det eneste ministermål, hvor Fredensborg Kommune har haft en stigning, er tilgangen på permanente forsørgelsesordninger. Der arbejdes målrettet på at nedbringe antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger og bremse udviklingen i kommunen. Fredensborg Kommune er desuden meget opmærksom på de nye lovgivningsmæssige tiltag og reformer, som kommer til at påvirke den fremtidige indsats i forhold til netop denne målgruppe. I forhold til ministermålene om unge og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse har Fredensborg Kommune for begge mål haft et fald fra december 2010 til december 2011, hvorimod klyngen har haft en stigning. Fredensborg Kommune har desuden haft en positiv arbejdskraftreserven med et fald på 3,9 pct., hvilket er et udtryk for, at det gennem en aktiv og målrettet indsats er lykkedes at nedbringe længden af ledelsesperioden for a-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. 11

12 12 Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf