Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Jebjerg Skole

2 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vi er en landsbyskole med flere traditioner. Bl.a. har vi gennem mange år haft en fast procedure for overgangen fra børnehaven og til skolen. Børnehavklasselederen er på besøg i børnehaven for at tale med alle de kommende elever, børnene fra børnehaven kommer på besøg på skolen og den nuværende 0.klasse og de kommende elever har en fælles tur til Brokholm Naturcenter. Her ud over har vi fået en god procedure for hvordan børnene bliver overleveret til skolen. På samme måde har vi lavet planer for smarbejdet mellem Fursund, Breum og Jebjerg Skole med forskellige elevarrangementer for eleverne, så de lære hinanden at kende, før de skal starte sammen i 7. klasse. Elevernes skemaer gælder for et halvt år ad gangen, og i løbet af året har vi 4 omlagte uger for hele skolen. I mindst en af ugerne køre der et fælles forløb for hele skolen. I de øvrige uger er det eleverne fra 1.+2., og klasse der arbejder sammen. Eleverne er hver dag ude i 2 * 20 minutter for at holde frikvarter. Der ud over bruges en løbetur rundt om gymnastiksalen som en pauseaktivitet, når nogle af eleverne i klasserne er ved at køre trætte i timerne. Som noget nyt har vi de sidste tre år afholdt en elevfest. Til festen aftaler elevrådet hvilket tema festen skal have og de bestemmer også, hvilke områder de enkelte klasser skal klæde sig ud og pynte op under. F.eks. et år var overskriften Idrætsgrene. Underpunkterne blev: fodbold, håndbold, skydning, dans, gymnastik, kampsport og badminton. Festen er en stor succes, som eleverne glæder sig meget til. Forældrene og søskende blev sidste år inviteret til at komme på skolen og medbringe en kaffekurv. Det blev en rigtig hyggelig aften. Både i vores undervisning og i SFO-tiden forsøger vi at bruge hele vores nærområde. Skolen har selv en skoleskov med mange forskellige træer. Byparken med søen bruges i bl.a. Natur og Teknik og Eventcenter Jebjerg med boldbanerne bruges flittigt hele året. Der er besøg fra skolen på Jebjerg Ældrecenter, og hvert forår ser vi frem til en invitation fra Salling Ungdomsskole til at komme og se deres generalprøve på en musical. Salling Ungdomsskoles overbygningselever bruger ofte os til forskellige undersøgelser eller de låner noget af vores udstyr i forbindelse med deres projektopgaver. Skolens værdigrundlag Værdigrundlag for Jebjerg Skole Trivsel: Alle har et ansvar overfor vores skole. På skolen skal der være et trygt og imødekommende miljø. Vi har opmærksomheden rettet mod den enkeltes behov og udvikling. Der skal være plads til alle men ikke til alt Udvikling: Alle stilles overfor udfordringer og oplevelser som udvikler optimalt. Med respekt for skolens traditioner er der plads og rum for nytænkning. I samarbejdet mellem skolen, eleverne og forældrene udnyttes og udvikles kompetencer. Ordentlighed: Vores måde at drive skole på bygger på faglighed, saglighed og kvalitet. Vores samværsregler bygger på gensidig respekt og ansvar. Dette afspejles i skolens ordensregler og konsekvenspolitik. Vi ønsker et aktivt forpligtende samspil mellem skole, forældre og elever Værdigrundlaget danner grundlag for skolens principper, som er udarbejdet i samarbejde mellem forældrene og skolen. side 2

3 B. Indsatsområder Skoleåret Fælles kommunale indsatsområder Innovation blandt andet i lokalsamfundet (midtvejsevaluering) Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vi ønskede et tættere samarbejde årgangene imellem, samtidig med at elever og lærere kunne få mulighed og tid til at fordybe sig i emnerne og til at komme udenfor skolens normale rammer og undervisningmetoder. Lærerene havde i foråret 2012 udtrykt ønsker om at få lavet en struktur, som ville give dem mulighed for et stættere samarbejde med en "makker" omkring planlægningen, undervisningen og evalueringen af denne. De manglede en samarbejdspartner, som de kunne sparre med, når et forløb skulle planlægges. Hvilke handlinger er der foretaget? Grundskemaet blev derfor ændret så skolen hver fredag har fordybelsesdag i et af skolens fag. Klasserne arbejder fast sammen i strukturen 1.+2.kl., 3.+4.kl., 5.+6.kl.. 0.kl bliver fast samarbejdspartner efter jul med 1. og 2.kl.. De to lærere der har ansvaret for de to klassers undervisning planlægger, gennemføre og evaluere sammen forløbene. Indikatorer på at målene er nået Hver fredag summer skolen af virkelyst. Eleverne er ofte overrasket over at dagen er slut. De har ikke opdaget, at tiden er gået. Når de største af eleverne har skullet starte en dag hvor faget f. eks. har været kristendom, har de ikke vist den største begejstring; men alligevel har slut replikken næsten hver fredag været: "Det har været en god dag." Lærerne har arbejdet sammen med kollegaer i dette skoleår, som de ikke før har prøvet at planlægge undervisning sammen med. Det har været en positiv oplevelse for alle. Lærerene har udnyttet både årstidernes og de muligheder lokalsamfundet har budt på i de forskellige forløb. Forløbene har været planlagt, så eleverne både er blevet udfordret på såvel deres boglige som deres kreative sider. Vurdering År et med den nye struktur har været en positiv oplevelse for alle. Alle er enige om, at vi også næste skoleår arbejder videre med fordybelsesdagene; men selvfølgelig har vi fundet områder der skal forbedres. Bl.a. skal fagdagene for et enkelt fag ikke spredes ud, så der er flere uger imellem dagene. Faget skal gerne komme igen meget hurtigt, således at der kan arbejdes videre med emnet, for selv om der bliver fem lektioner på en dag med det samme emne, er det sket flere gange, at lærerene forbereder for meget, og ikke når helt alle de aspekter og aktiviteter, som de gerne vil præsentere for eleverne. side 3

4 Fælles kommunale indsatsområder Den ny sundhedspolitik Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vi skulle have afstemt og tilrettet den gamle politik for området i Skolebestyrelsen, og der skulle arbejdes med tilbuddene til eleverne i frikvarterene. Vores plan var, at alle elever skal være ude i de to pauser der hver er på 20 minutter. Hvilke handlinger er der foretaget? Skolegården og arealerne med græs er delt ind i baner, som elevrådet har lavet en turnus ordning omkring. D.v.s., at alle klasser har en bane en dag ad gangen foruden legepladsen. (Den legeplads, forældrene selv har lavet af gamle telefonpæle, og som byrådet har besluttet skal jævnes ved udgangen af 2014.) Der er indkøbt små mål, hoockey stave, sjippetove, bolde m.m. til brug i frikvarterene. Eleverne skal være ude hver dag i de to "store" frikvarter, som hver er på 20 min.. Skolens Kostpolitik er revideret af Skolebestyrelsen og er i samarbejde med lærerne blevet bredt ud til forældrene. Hver dag sidder lærerne på klassen i 15 min. mens eleverne spiser deres madpakker. Tiden bruges til meget forskelligt; men det er en hyggestund! Lærerne kan derfor bl.a. følge med i om eleverne får nok at spise og orientere forældrene om eventuelle problemer. I mælkeboden kan der ikke bestilles Cacaomælk. I forbindelse med en emneuge anlagde vi en "skoleskov", som bliver brugt af eleverne i undervisningen men også i forbindelse med frikvarterene og SFO tid. Byparken bliver også brugt flittigt af hele skolen. Klasserne har som hovedregel også henlagt deres undervisning til Brokholm en gang hvert år. Indikatorer på at målene er nået De indkøbte ting til frikvarterene bliver brugt flittigt hver dag, så der skal ofte fyldes nye ting i kasserne. Hvis der har været en dag med meget regnvejr, hvor eleverne derfor af gårdvagterne har fået lov til at blive inde, kan det mærkes på en dårligere koncentration i timerne. Forældrene er gode til at overholde skolens kostpolitik og kun sende søde sager med i skole ved fødselsdage eller særlige lejligheder. Generelt har eleverne nogle gode, sunde madpakker med, der dækker deres behov. Et par gange har lærere opdaget en begyndende spiseforstyrrelse fordi de sidder sammen med eleverne imens de spiser. Eleverne har derfor været i behandling meget tidlig. I undervisningen og SFO tiden bliver den natur vi har i lokalområdet og den natur som vi kan køre til brugt, så eleverne oplever fjorden, skoven og årstidernes skiften på markerne og i haverne omkring skolen. Vurdering Når vejret er så dårlig, at eleverne får lov til at være inde, viser de meget tydeligt, hvilken betydning den friske luft og mulighederne for bevægelse gør for deres koncentration i undervisningen. Forældrenes opbakning til at sende deres børn i skole mætte og med sunde madpakker, betyder også meget. På skolen virker vores nødplan godt. Nødplanen er grovboller i fryseren, der kan optøes og bruges til et barn, som har glemt sin egen madpakke. At lærerne sidder i klasseværelserne imens eleverne spiser for at spisepausen bliver en hyggestund, er vigtig for mange af eleverne. Nogle enkelte børn har været på vej til at udvikle en spiseforstyrelse i en ferie, uden at forældrene lige har opdaget det. Klasselæreren har så i løbet af den første måned efter skolestart opdaget ændringerne i spisemønstrene og kontaktet forældrene med deres iagtagelser. En behandling har derfor været sat ind meget tidligt. Andre børn skal have hjælp til at koncentrere sig om at få spist, så de får mad nok. Vi vurder derfor vores tiltag så gode, at vi fortsætter med dem alle. side 4

5 F. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleinspektør 1,00 1 Viceinspektør 1,00 1 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder 1,00 1 USFO-leder Administrativt personale 0,60 1 Lærere 7,00 7 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere 1,00 1 Pædagoger 0,86 1 Pædagogmedhjælpere 0,68 1 Undervisningsassistenter 0,70 1 Teknisk serviceleder 0,50 1 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal Bh.kl 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 2012 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn Antal elever Antal spor % Timetal 2012/2013 Klassetrin klasse klasse klasse Timetal min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Hvor mange af de planlagte timer blev gennemført? 91 % Grunden til at så mange undervisningstimer er gået tabt er, at alle skolens lærere var med i konflikten i april måned. På Jebjerg Skole er der ikke længere ansat lærere i tjenestemands stillinger. Alle er overenskomstansat. Der ud over har vi aflyst enkelte ydertimer ved sygdom for 6. klasse. side 5

6 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Dage pr. elev 19, ,1 6,8 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Skoleåret 2012/2013 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 35,6 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse 500 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 2012/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse 200 Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 2012 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) 1,55% 1,40% 3,80% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Skolebibliotekar Specialcentervejl. AKT-vejleder Antal pt side 6

7 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2013 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. fremstilling Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Udtræksfag Geografi Biologi Matematik - mundtlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk - mundtlig Tysk/fransk - skriftlig Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2011/ /2013 Landsgns. side 7

8 2011/ /2013 Landsgns kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Vores to sprogede elever klare sig lige så godt som deres danske kammerater. Der gives lidt støtte til lektielæsning i lektiecafeen. Socialt er de fuldstændig integreret med skolens øvrige elever. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 15. juni 2013 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: side 8