December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

Transkript

1 December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD Analytics Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K info@damvad.com damvad.com Copyright 2016, Damvad Analytics A/S 2 SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Executive summary 4 2 Scenarier for fremtidig udvinding af olie og gas i Nordsøen 5 3 Effekten på den offentlige saldo 6 4 Effekten på bruttonationalindkomst 7 5 Effekten på bruttonationalproduktet 8 6 Beregningstekniske forudsætninger 9 SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM 3

4 Pct. af BNI 1 Executive summary Olie- og gasindustrien har beregnet en række scenarier for olie- og gasselskabernes fremtidige investeringer og produktion i Nordsøen, samt en række scenarier for hvordan udviklingen vil blive påvirket under forskellige ændringer i beskatningen af indtægterne fra udvinding i Nordsøen. Med udgangspunkt i scenarierne beskriver vi i det følgende, hvordan dansk økonomi som helhed kan forventes påvirket i to scenarier. Fokus er på effekter på dansk velstand, og er beregnet ved hjælp af ADAM-modellen for dansk økonomi. Ændringer i Nordsøbeskatningen påvirker olie- og gasselskabernes incitamenter til at foretage investeringer i Nordsøen. Dermed påvirkes produktionen i Nordsøen, hvilket giver et ændret skatteprovenu. Scenarierne er beregnet under antagelse af reduceret Nordsøbeskatning. Beregningerne viser, at den offentlige saldo forbedres med mia. kr. årligt i en 20-årig periode. På langt sigt forbedres den offentlige saldo permanent med 3-4 mia. kr. årligt, som følge af øget opsparing og lavere renteudgifter i perioden med højere indtægter fra Nordsøen. Det øgede skatteprovenu kan anvendes til øget offentligt forbrug, øgede offentlige investeringer eller skattelettelser. Ad disse kanaler skaber indtægterne fra Nordsøskatten økonomisk aktivitet i landet og indkomst, som forøger forbrugsmulighederne i Danmark. I de første 30 år forøges bruttonationalindkomsten med 2,4-3,1 pct. årligt. På langt sigt giver det en permanent forøgelse af bruttonationalindkomsten på mia. kr. Den øgede økonomiske aktivitet medfører øget velstand i Danmark i form af indkomst. Øget indkomst har en tendens til at medføre pris- og lønstigninger. Det forringer den internationale konkurrenceevne, og nettoimporten øges. Det skyldes, at det bedre kan betale sig at købe varer i udlandet, end at producere dem selv, konkurrenceevnen på eksportmarkederne bliver forringet. Derfor er effekten på bruttonationalproduktet (BNP) noget lavere end effekten på bruttonationalindkomsten (BNI) i perioden med øget aktivitet i Nordsøen, omend de stadig er positive. I de første 20 år er effekten på BNP således gennemsnitligt 0,9-1,2 pct. årligt. BNP er et mål for hvor meget, der produceres i Danmark, men afspejler ikke nødvendigvis landets velstand. Der er af samme årsag ingen positiv effekt på BNP på langt sigt. I beregningerne er ikke inkluderet dynamiske effekter af offentlige investeringer eller skattelettelser. Størrelsen af de dynamiske effekter er usikker, men må forventes at trække i retning af en forøgelse af den økonomiske aktivitet og velstand på lang sigt. FIGUR 1.1 Bruttonationalindkomst i vækstscenarierne i forhold til basisscenariet 5% 4% Vækstscenarie 1 Vækstscenarie 2 3% 2% 1% 0% -1% Kilde: ADAM-gruppen, Danmarks Statistik, og data leveret af olie- og gasindustrien. 4 SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM

5 Scenarier Baseline 2 Scenarier for fremtidig udvinding af olie og gas i Nordsøen Økonomien er simuleret i to forskellige scenarier, som måles op mod et baseline-scenarie. Tabel 2.1 giver et overblik over scenarierne, som indgår i analysen. I baseline er der ikke ændret noget i forhold til nuværende lovgivning. Vækstscenarie 1 tager udgangspunkt i et scenarie med øgede investeringer, og med ændret lovgivning, således at selskaber kan fremrykke fradrag for deres kapitalomkostninger, hvilket tilskynder til yderligere investeringer. I vækstscenarie 2 gives yderligere adgang til fradrag i kulbrinteskatten, som igen ansporer yderligere investeringer. Tallene fra olie- og gasindustrien er suppleret af olie- og gaspriser fra Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, december De beregningstekniske forudsætninger er uddybet i afsnit 6. Scenarierne indeholder tal for følgende størrelser, for hvert år i perioden , som udgør input i ADAM-modellen: Mængden af olie og gas udvundet i Nordsøen. Størrelsen af selskabernes investeringer. Størrelsen på selskabernes driftsomkostninger. Skatteprovenuet fra kulbrinteskatter og selskabsskatter fra Nordsøaktiviteter. TABEL 2.1 Oversigt over scenarier i analysen Scenarie Indhold Basisscenariet I basisscenariet udfører olie- og gasselskaberne alene eksisterende produktion og sanktionerede projekter, inklusiv ubetingede efterforskningsforpligtelser. Vækstscenarie 1 Vækstscenarie 2 Bygger på et scenarie med øgede investeringer og med fiskale incitamenter: Afskrivninger fremrykkes så kapitalomkostninger kan fradrages 100% i selskabsskatten og kulbrinteskatten det år de afholdes. Herudover er der 30% opløft i kulbrinteskatten, uændret 5% over 6 år. Som Vækstscenarie 1, men med yderligere fiskale incitamenter: Afskrivninger og opløft fremrykkes så kapitalomkostninger inklusiv 30% opløft i kulbrinteskatten kan fradrages i det år de afholdes. Uudnyttet skattemæssigt underskud indekseres (forrentes) med 6%. Særligt marginale projekter med løfteomkostninger på over 20 USD/boe giver et ekstra opløft på 32.5% til i alt 62.5%. Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Olie Gas Danmark. SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM 5

6 Mia. kr., Effekten på den offentlige saldo En direkte effekt af den ændrede aktivitet i Nordsøen er påvirkningen af den offentlige saldo. Olieog gasselskabernes indtægter fra Nordsøaktiviteterne beskattes i form af kulbrinte- og selskabsskat. Dvs. nye investeringer kan trækkes fra i skatten, og ændrede skattebetingelser giver mulighed for at trække investeringerne fra tidligere og i højere grad. Derfor vil den umiddelbare virkning på den offentlige saldo være negativ i de første par år. De øgede investeringer skaber dog på sigt øgede indtægter til olie- og gasselskaberne, som beskattes og giver et øget provenu i statskassen. Det øgede provenu varer ved så længe produktionen er højere end den ville have været i baselinescenariet. På sigt falder olie- og gasproduktionen i Nordsøen i det hele taget, hvorfor provenueffekten forsvinder efter ca. 20 år. offentlige nettofordringserhvervelse svarer i store træk til den offentlige saldo. Forskellen til baseline udgøres dels af de øgede indtægter fra Nordsøen, dels af afledte indkomst-, forbrugs- og selskabsskatter i de øvrige dele af økonomien, som skyldes den øgede økonomiske aktivitet. Disse afledte indtægter påvirker derimod den offentlige saldo negativt i perioden efter den øgede Nordsøproduktion er aftaget, hvorefter effekten stabiliserer sig på et permanent højere niveau sammenlignet med baseline. Denne udvikling forklares nærmere i de følgende afsnit. Over de første 20 år er nettoeffekten på i alt hhv. 207 og 238 mia. kr. svarende til hhv. ca. 10 og 12 mia. kr. årligt i perioden. På langt sigt stabiliserer effekten sig på hhv. 3 og 4 mia. kr. Figur 3.1 viser den offentlige nettofordringserhvervelse i vækstscenarierne i forhold til baseline. Den FIGUR 3.1 Offentlig nettofordringserhvervelse i vækstscenarierne i forhold til Basisscenariet Vækstscenarie 1 Vækstscenarie 2 Kilde: ADAM-gruppen, Danmarks Statistik, og data leveret af olie- og gasindustrien. Note: Den offentlige nettofordringserhvervelse er deflateret med ADAM s prisindeks for offentligt forbrug. Det er forudsat at finanspolitikken skal være holdbar på langt sigt. 6 SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM

7 Pct. af BNI 4 Effekten på bruttonationalindkomst Bruttonationalindkomsten er et mål for danskernes velstand. Bruttonationalindkomsten måler indkomsten i økonomien, inklusive formueindkomst fra udlandet, og derved hvor mange penge vi har til forbrug. Den overordnede udvikling i bruttonationalindkomsten følger i store træk udviklingen i BNP og mekanismerne bag er de samme: Produktionen i Nordsøen giver indtægter, som øger offentligt og privat forbrug. Den øgede produktion i Nordsøen giver skatteindtægter fra Nordsøskatterne, som beskrevet. Skatteindtægterne bliver anvendt på øget offentlig forbrug, investeringer og skattelettelser og skaber dermed øget aktivitet i økonomien og øget indkomst. Når indkomsten i samfundet stiger, har det også en tendens til at hæve priser og lønninger. Det forringer vores konkurrenceevne og sænker isoleret set vores nettoeksport og økonomisk aktivitet. Når produktionen i Nordsøen aftager vil denne effekt dominere, indtil økonomien når en ny ligevægt. I denne nye ligevægt vil bruttonationalindkomsten være højere end i baseline. Det skyldes at det offentlige har kunne spare op i årene med øgede indtægter og dermed ikke har haft de samme renteudgifter. Derfor kan man opnå øget offentlige forbrug, investeringerne og skattelettelser på langt sigt. De første 30 år er den samlede effekt på bruttonationalindkomsten gennemsnitligt hhv. 2,4 og 3,1 pct. af BNI i basisscenariet. På langt sigt stabiliserer effekten på bruttonationalindkomsten sig omkring hhv. 10 og 11 mia. kr. i scenarierne. Der er ikke antaget dynamiske effekter af hverken de øgede offentlige udgifter eller skattelettelserne, da størrelsen på sådanne effekter er omgærdet af en vis usikkerhed. Denne type dynamiske effekter vil dog trække i retning af øget BNP på langt sigt. På samme måde har vi set bort fra eventuelle effekter i form at Nordsøaktiviteterne er en forudsætning for at den danske olie- og gasindustri har mulighed for at operere i udlandet. FIGUR 4.1 Bruttonationalindkomst i vækstscenarierne i forhold til basisscenariet 5% Vækstscenarie 1 Vækstscenarie 2 4% 3% 2% 1% 0% -1% Kilde: ADAM-gruppen, Danmarks Statistik, og data leveret af olie- og gasindustrien. Note: Det er forudsat at finanspolitikken skal være holdbar på langt sigt. SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM 7

8 Pct. af BNP 5 Effekten på bruttonationalproduktet Bruttonationalproduktet påvirkes af primært tre forhold: Først og fremmest øges BNP når investeringerne i Nordsøen øges. Det giver en umiddelbart positiv effekt på BNP i starten af perioden, hvor investeringerne foretages. Dernæst øges produktionen af olie- og gas fra Nordsøen. Det øger den danske nettoeksport, fordi olie- og gasimporten falder og/eller eksporten stiger. En øget nettoeksport øger direkte BNP. Endelig øges skatteprovenuet som følge af indtægterne fra Nordsøskatterne. Dette provenu vil blive kanaliseret tilbage i økonomien i form af offentligt forbrug, offentlige investeringer og skattelettelser (i beregningerne forudsættes en ligelig fordeling mellem disse tre muligheder). Øget offentligt forbrug og investeringer øger direkte BNP. Skattelettelser resulterer i sidste ende i øget privat forbrug, som også øger BNP. De første 20 år vil der således være en positiv effekt på BNP på hhv. 0,9 og 1,2 pct. årligt. De øgede indtægter fra Nordsøen gør Danmark rigere. Øget velstand har en tendens til at presse pris- og lønniveauet op, hvilket nedsætter vores konkurrenceevne og isoleret set leder til et fald i nettoeksporten. Efter ca. 20 år, når produktionen i Nordsøen er faldet, vil det resultere i at denne effekt sænker BNP, som stabiliserer sig på et lavere niveau end i baselinescenariet lidt over -½ pct. af BNP. BNP udtrykker således hvor meget der produceres i Danmark, men er ikke nødvendigvis udtryk for velstand, som bedst er udtryk ved den samlede indkomst og deraf følgende forbrugsmuligheder. Der er ikke antaget dynamiske effekter af hverken de øgede offentlige udgifter eller skattelettelserne, da størrelsen på sådanne effekter er omgærdet af en vis usikkerhed. Denne type dynamiske effekter vil dog trække i retning af øget BNP på langt sigt. FIGUR 5.1 BNP i vækstscenarierne i forhold til Basisscenariet 5% Vækstscenarie 1 Vækstscenarie 2 4% 3% 2% 1% 0% -1% Kilde: ADAM-gruppen, Danmarks Statistik, og data leveret af olie- og gasindustrien. Note: Det er forudsat at finanspolitikken skal være holdbar på langt sigt. 8 SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM

9 6 Beregningstekniske forudsætninger Beregningerne er udført på den makroøkonomiske ligevægtsmodel ADAM (Annual Danish Aggregated Model), som vedligeholdes af ADAM-gruppen hos Danmarks Statistik. Beregningerne er udført af ADAM-gruppen hos Danmarks Statistik. Baggrundsdata om scenarierne er leveret af olie- og gasindustrien, men al praktisk implementering i modellen er foretaget af Danmarks Statistik. De leverede data til Danmarks Statistik består af forløb for perioden , for hvert scenarie, for: Olie- og gasselskabernes investeringer Olie- og gasselskabernes driftsomkostninger Mængden af produceret olie Mængden af produceret gas Skattebetingelsernes nettoeffekten på Nordsøskatterne (selskabsskat og kulbrinteskat). Desuden ligger olie- og gaspriser fra Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2015, til grund for beregningerne. Først er ADAM-modellen tilpasset således at modellen er konsistent med udviklingen i olie- og gassektoren i baselinescenariet. Det gøres ved at tilpasse aktivitetsniveauet i ADAM s olie- og gassektor, således at investeringer, driftsomkostninger, produktionen af olie og gas samt Nordsøskatterne, approksimerer de leverede data fra olie- og gasindustrien. I dette skridt ændres ikke i ADAM s skatterelationer. For vækstscenarie 1 kan ændringerne i skatterelationerne modelleres præcist, idet selskabs- og kulbrinteskatterelationerne hver især er en integreret del af modellen. I vækstscenarie 2, derimod, er dette ikke tilstrækkeligt da forrentning uudnyttet skatteunderskud og særlige betingelser for visse projekter ikke er integrerede mekanismer i modellen. Disse elementer opfanges derfor alene ved hjælp af aktivitetsniveauet i olie- og gassektoren. For at effekterne på velstand skal materialisere sig kræver det, rent modelteknisk, at de øgede skatteindtægter ikke blot opspares i den offentlige sektor. Ud fra en betragtning om at de øgede skatteindtægter anvendes på nogenlunde samme vis, som et øget råderum ellers ville blive anvendt, antages det i beregningerne, at de bliver anvendt på en tredjedel offentligt forbrug, en tredjedel offentlige investeringer og en tredjedel skattelettelser (fordelt ligeligt på top- og bundskat). Denne antagelse er uden videre betydning for resultaterne, da effekterne under alle omstændigheder aflejres i bruttonationalindkomsten og på langt sigt i privat forbrug. Da effekten på den offentlige saldo er negativ i korte perioder, kræves en antagelse om hvad den offentlige sektor foretager sig i en situation med midlertidigt underskud på den offentlige saldo. I beregningerne antages, at den offentlige sektor skal leve op til holdbar finanspolitik på langt sigt. Således kan den offentlige sektor finansiere midlertidige underskud med fremtidige indtægter. Med udgangspunkt i baseline ændres dernæst skatterelationerne, så de, så vidt muligt, afspejler de ændrede rammebetingelser. Således ændres relationerne for selskabs- og kulbrinteskatten i olie- og gassektoren. SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM 9

10 10 SCENARIER FOR VELSTANDSEFFEKTEN AF UDVIKLINGEN I NORDSØEN DAMVAD.COM Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K