Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?"

Transkript

1 Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL

2 Hvad er naturkvalitet? diversiteten af planter og dyr - og deres levesteder en levende jord (biodiversitet i jord) landskabet på bedriften landskabet med bedriften

3 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og fjernelse af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

4 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og fjernelse af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

5 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

6 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

7 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

8 Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

9 Nogle konklusioner Jordtype, jordbearbejdningsintensitet og gødningstilførsel har betydning for forskellige faunagrupper, ligesom areal-historien (afgrøde/afgræsning) Omlægning til økologi giver flere arter af planter og fluer i hegnene. Resultaterne viser sig allerede efter 3 år, og forstærkes efter 7 biologer (eksperter) og landmænd har en meget forskellig opfattelse af naturkvalitet, og landmænds tager i højere grad afsæt i en æstetisk oplevelse af naturen (landskabet). Økologer opfatter i højere grad økologiens bidrag til samfundsgoderne som knyttet til miljø (vandkvalitet) end til biodiversitet Små bedrifter har en større tæthed af landskabselementer (hegn, vandhuller og beplantninger) end større, men alle størrelsesgrupper er aktive med etablering. Markstørrelser stiger generelt på landsplan, men økologiske bedrifter har større afgrødediversitet og mindre markstørrelser end de konventionelle

10 Ændringer i landskabselementer Plantning og fjernelse af levende hegn % af 341 bedrifter Ændringer i hegn 39% Ingen ændringer 61%

11 Ændringer i landskabselementer Plantning og fjernelse af levende hegn % af 341 bedrifter plantet og fjernet 8% kun fjernet 2% kun plantet 29% Ingen ændringer 61%

12 Hvem etablerer nye landskabselementer: Bedriftsstørrelse % bedrifter pct m. unge hegn pct m. unge beplantninger pct. m. nye vandhuller ha ha ha ha ha >100 ha

13 Tæthed af nyetablerede landskabselementer og bedriftsstørrelse Tæthed af unge landskabselementer m2/ha ha ha ha ha ha >100 ha hedgerows woodlots/5 ponds Bedriftsstørrelse

14 Tæthed af landskabselementer på grupper af bedrifter N= hegn beplantninger vandhuller (*%) m2/ha 0 Vest store mælke Vest store andet Vest beboere Øst Store mælke Øst Store andet Øst beboere grupper af bedrifter

15 Produktionsareal på økologiske bedrifter ha/bedrift

16 : Dynamikken indenfor økologerne i DK : = ophører med økologisk drift : : Data: en kohorte af økologiske bedrifter omlagt i : bedrifter genfundet som økologer i 2004

17 Hvilke bedrifter vokser? Ændringer i bedriftsstørrelse indenfor en gruppe økologiske bedrifter 1997 to 2004 (N=234) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Major growth Considerable growth Minor growth Unchanged Minor reduction Considerable reduction 30% 20% 10% 0% <20 ha ha >50 ha Small Medium Large

18 Mean field size, ha Fører øget bedriftsstørrelse til større marker og færre hegn? Farm size, ha Farm size and field size on 235 farms converted in 1997 and still organic in 2004 Farm size and linear biotopes (area m 2 /ha) on 346 organic farms 2001 Meter linear biotope/ha <1 ha 1-2 ha 2-3 ha 3-4 ha 4-5 ha >5 ha Mean field size Mean field size and linear biotopes on 346 organic farms ha ha ha ha ha >100 ha

19 10 0 % 80% 60% 40% 20% 0% Farm enlargement may take place Major growth without increasing field size Considerable growth Minor growth Unchanged Minor reduction Considerable reduction Change in farm size Change in field size >20% growth in field size Unchanged field size >20% reduction

20 Sammenfatning Der er en stor variation i indholdet af landskabselementer mellem de økologiske bedrifter Fordelingen på bedrifterne af de tre undersøgte typer af landskabselementer bedrifter følger ikke det samme mønster ift bedrifter og lokalisering Tætheden af landskabselementer afhænger både af de biofysiske og regionale forhold, og af størrelsen af bedriften. Bedriftens størrelse er et relateret til de leve- og produktionsstrategier de agrare hushold forfølger. Disse udtrykker forholdet mellem agrare og andre indkomster, og hvordan anvendelsen af husholdets ressourcer prioriteres.

21 Perspektiver Der er i øjeblikket en signifikant forskel mellem konventionelle og økologiske bedrifter hvad angår markstørrelser, men det ser ikke ud til at praksis i forhold til de udyrkede områder adskiller sig fra de konventionelle. Hvad vil fremtiden bringe i forhold til strukturudvikling og landskab, og hvad vil økologerne indenfor dette område?

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Naturkvalitet i økologisk jordbrug - er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Landmænds opfattelser af natur og aktuel naturkvalitet på bedriften

Landmænds opfattelser af natur og aktuel naturkvalitet på bedriften Landmænds opfattelser af natur og aktuel naturkvalitet på bedriften Cross cutting rapport for CC3 Udarbejdet af Lene Hansen, Egon Noe, Vibeke Langer, Rasmus Ejrnæs, Knud Tybirk og Marianne Bruus Pedersen.

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Plantekongres 2012, Session R4, Herning Kongrescenter 12. januar Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid 1. Hovedbudskaber 2. Om landmanden

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Økologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer

Økologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011 Jens Erik Ørum, Carsten Lynge

Læs mere

De små dyr og de alt for store landskaber

De små dyr og de alt for store landskaber Thomas Secher Jensen Naturkvalitet i terrestriske økosystemer»det sete afhænger af øjnene, der ser«. I et andet indlæg ved dette symposium har Madsen (1999)»set«landskabet med de store pattedyrs øjne.

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Læs mere

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Eksempler på nye regler for omlægningstillæg.

Eksempler på nye regler for omlægningstillæg. Eksempler på nye regler for omlægningstillæg. Vi har i kapitel 5.1 i udkast til Vejledning om Økologisk Arealtilskud beskrevet de nye regler for at få omlægningstillæg, som vi forventer, der træder i kraft

Læs mere

Notat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø

Notat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø 23. oktober 2008 Notat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets

Læs mere

Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Friskole den 18. januar, 2012 Landbruget og landskabet i Karby sogn 1. Indledning lidt om landbrug og landskab i den store skala og om

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion 2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion Omlægning* til økologisk jordbrugsproduktion skal omfatte hele din bedrift. Dette kapitel handler om tidsfristerne for omlægning*, hvordan du

Læs mere

En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse til energiformål under hensyntagen til jordens frugtbarhed.

En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse til energiformål under hensyntagen til jordens frugtbarhed. 1. Økologiske biogasafgrøder P2 Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse til energiformål under hensyntagen til jordens frugtbarhed. Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

Udviklingen af landbrugslandet

Udviklingen af landbrugslandet Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230 Offentligt Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025 Titel: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954

Læs mere

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm 1 Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm Vi har igen i år haft mulighed for at tilbyde gratis omlægningstjek til alle interesserede konventionelle landmænd. Omlægningstjekkene er finansieret af Fonden

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,

Læs mere

Aktoversigt. Sagstitel: Faktuelt budskab om omlægning til økologi Sagsnummer:

Aktoversigt. Sagstitel: Faktuelt budskab om omlægning til økologi Sagsnummer: -- AKT 236178 -- BILAG 2 -- [ Aktindsigt ] -- STATSMINISTERIET CHRISTIANSBORG Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016 Jagtfaglig Chef/Afdelingschef Niels Søndergaard Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Hvad er markvildtprojektet?

Læs mere

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Økologisk biavl i Danmark

Økologisk biavl i Danmark Økologisk biavl i Danmark 17.30-18.30 Velkomst og spisning 18.30-19.00 Jeffrey Gilmour, Landbrugsstyrelsen. Ansøgningsprocedure, regler og kontrolsystem 19.00-19.30 Peter Sjøgren. Erfaringer fra det første

Læs mere

Miljøet. i et geografisk perspektiv. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Pia Frederiksen

Miljøet. i et geografisk perspektiv. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Pia Frederiksen 18 MiljøBiblioteket Miljøet i et geografisk perspektiv Red. Pia Frederiksen Hovedland Bernd Münier er seniorforsker ved Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet)

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) Fødevareøkonomisk Institut 29. aug. 2011 3. version Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet) I regeringens aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti af 16.

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Landskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet

Landskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet Landskab, kvalitet og demokrati Finn Arler Aalborg Universitet Disposition Hvilke natur- eller landskabsværdier er værd at satse på? Hvordan skal valget eller prioriteringen af værdier foretages? Hvilke

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Etablering og pleje af levende hegn

Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM

DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM Marie-Louise Risgaard, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL, Pernille Kaltoft og Pia Frederiksen, Afdeling for Systemanalyse, DMU

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Københavns Universitet. Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011

Københavns Universitet. Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011 university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig redegørelse for den natur- og landskabsmæssige effekt ved at øge arealstørrelsen på GLM beskyttede landskabselementer

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker Efterårskonference 2017 13. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet KU Science Den strukturmæssige

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Idiskussionen om fremtidens landbrug

Idiskussionen om fremtidens landbrug Naturoplevelse og natursyn i økologisk jordbrug I disse år er der megen opmærksomhed omkring landbrugets forvaltning af natur og landskab. Økologisk jordbrug har hensynet til naturen som et centralt element

Læs mere

Danske Mejeriers Mælkeudvalg

Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2008-09 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 6 Bedriftsstruktur...

Læs mere

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare

Læs mere

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Forvaltning af agerlandets vilde fauna Forvaltning af agerlandets vilde fauna Plantekongres 2009 13.-14. januar Herning Kongrescenter Peter Odderskær, Chris J. Topping, Toke T. Høye Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Dispensation efter museumsloven til at foretage gennembrud af et dige ved Gesten

Dispensation efter museumsloven til at foretage gennembrud af et dige ved Gesten TEKNIK & MILJØ Natur & Landskab Dato: 26-04-2016 Sagsnr.: 16/274 Kontaktperson: Per Johansen Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2 6000 Kolding Att.: Inger Knude (ika@khl.dk) Dir. tlf.: 7996

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab.

Læs mere