Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22.august 2016
|
|
- Vilhelm Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ændret husdyrregulering: Indførsel af loft for tildeling af fosfor og effekt på omfordeling af husdyrgødning og fosforbalancer belyst gennem scenarieberegninger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22.august 16 Hans Estrup Andersen & Jonas Rolighed Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 36 Faglig kommentering: Brian Kronvang, Institut for Bioscience Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab og Peter Sørensen og Goswin Heckrath, Institut for Agroøkologi Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold Indledning 3 Sammenfatning 4 Opgaveformulering Metode 7 1. Erstatning af harmonikrav med krav om maksimal tildeling af 17 kg N ha Erstatning af harmonikrav med krav om maksimal tildeling af 17 kg N ha -1 og samtidig indførelse af loft for tildeling af P 8 Resultater og diskussion 12 Konsekvensvurdering 21 Referencer 24 Bilag 1. Opgørelse af forskel på nuværende tildeling af P på bedriftsniveau samt P-lofter i ny regulering Bilag 2. Fordeling af harmoniarealet for brugstyper fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier 27 Bilag 3. Forbrug af husdyr- og handelsgødning samt fosforbalance for harmoniarealet i hovedvandoplande ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier 32 2
3 Indledning På foranledning af en bestilling fra Miljøstyrelsen har DCE udført beregninger over konsekvenserne for fosforakkumulering på harmoniarealet af et forslag til en ændret husdyrregulering omkring udbringning af organisk fosfor (husdyrgødning og anden organisk gødning) samt kvalitativt vurderet miljøeffekten heraf. Forbrug af mineralsk fosfor (handelsgødning) reguleres ikke i den nye husdyrregulering, men forventes at blive påvirket indirekte. Beregningerne skal desuden kunne bruges som grundlag for en erhvervsøkonomisk analyse, der afdækker eventuelle ændringer i behov for harmoniareal ved indførsel af loft for tildeling af fosfor i organisk gødning i forhold til nuværende landbrugspraksis. Med udgangspunkt i beregninger på landsdækkende data fra 13 fra register for gødningsregnskab og det generelle landbrugsregister er der opgjort tilførsel af fosfor samt fosforbalance dels i den nuværende situation, dels i scenarier: (1) erstatning af harmonikrav med krav om maksimal tildeling af 17 kg N ha -1 for alle husdyrtyper bortset fra kvægbrug omfattet af undtagelse fra Nitratdirektivet, som bibeholder et krav på maksimal tildeling af 2 kg N ha -1, og (2) introduktion af lofter defineret af Miljøstyrelsen for tildeling af fosfor differentieret på gødningstype og indfaset i tre trin i hhv. 17, 22 og 27. Effekten på fosforbalancen i scenarierne er belyst gennem en række kommenterede figurer og tabeller, og miljøeffekten er diskuteret. Opgavens løsning har nødvendiggjort en række antagelser og forsimplinger. Dette betyder, at tildelingen af fosfor på bedriftsniveau samt opgørelsen af fosfor-balancer er behæftet med en betydelig usikkerhed. Resultaterne af scenarieberegningerne skal således betragtes som vejledende. 3
4 Sammenfatning I forbindelse med planlagte ændringer i husdyrreguleringen har Miljøstyrelsen opstillet forslag til lofter for tildeling af fosfor i organisk gødning på forskellige bedriftstyper. I dette notat er gennemført scenarie beregninger der skal belyse effekten af de foreslåede fosforlofter på P balancen på forskellige bedriftstyper fordelt i de enkelte vandoplande. På landsplan sker der kun mindre forskydninger i fosforbalancen i scenarierne med faldende fosforlofter for tildeling af organisk gødning frem til 27, men dog et fald i det gennemsnitlige forbrug af mineralsk fosfor (handelsgødning) og dermed en nedgang i fosforbalancen fra 3,1 kg P ha -1 i den nuværende situation til 1,2 1,6 kg P ha -1 i 27 ved indførelse af loft for tildeling af fosfor i organisk gødning. Indenfor harmoniarealet sker der imidlertid betydelige forskydninger i fosforbalancen: En ensidig ophævelse af harmonikravet medfører en stigning i store overskudstildelinger af fosfor, f.eks. stiger andelen af arealer med et fosforoverskud > kg P ha -1 fra 4,4 % af det samlede harmoniareal ved den nuværende regulering til 7,4 % ved en ophævelse af harmonikravet. Stigningen i overskudstilførsler sker på fjerkræ-, pelsdyr-og svinebrug, som i forvejen har overskudstilførsel på størstedelen af arealet. Indførelse af fosforlofter medfører dels, at de største overskudstilførsler med fosfor elimineres, og dels sikres en større omfordeling af organisk gødning mellem brugene. Således reduceres arealet med fosforoverskud > kg P ha -1 fra nuværende 4,4 % af harmoniarealet til,3 % i 27 efter indførelse af fosforlofter. Samtidig betyder den større omfordeling mellem brugene som følge af indførelse af fosforloft, at også arealet med negativ fosforbalance reduceres. Således stiger arealet med en positiv fosforbalance fra 64% af harmoniarealet ved den nuværende regulering til 6-7 % af harmoniarealet i 27. Det er ikke muligt direkte at oversætte øgningen i fosforoverskud til en øgning i fosfortabet uden at kende forholdene på den enkelte mark. Imidlertid er det sikkert, at en øgning i nettotilførslen af fosfor alt andet lige vil øge potentialet for tab af fosfor. Desuden vil et øget overskud fremskynde tidspunktet for, hvornår der kan opstå en situation, hvor fosfortabet øges. Selv efter indførelse af fosforlofter forekommer der en fosforakkumulering på størstedelen af harmoniarealet, hvorved fosforbindingskapaciteten i jorden fortsat gradvist vil blive reduceret. Alt andet lige vil fosfortabsrisikoen derfor vokse på disse arealer. Den årlige fosforakkumulering vil dog på størstedelen af harmoniarealet være lille. Stigningstakten i fosforakkumulering vil endvidere være væsentligt nedsat på de arealer, der ved den nuværende regulering har meget store fosforoverskud. Dette betyder ikke, at fosfortabsrisikoen på disse arealer nedsættes, men at det tager længere tid at opbruge jordens bindingskapacitet for fosfor. 4
5 Opgaveformulering Opgaven er beskrevet af Miljøstyrelsen (angivet med kursiv) og kommenteret af DCE (angivet med fed): Opgave: DCE beregner ændringer i fosforoverskud og evt. akkumuleret fosforoverskud.. DCE vurderer med udgangspunkt i Loop-data i hvor høj grad et mindre udspredningsareal vil betyde merindkøb af fosfor i handelsgødning. Det antages at et større udspredningsareal vil betyde tilsvarende mindre fosforindkøb i det omfang der i forvejen gives fosforhandelsgødning på arealet (DCE præciserer). Ved opgørelse af ændring af P-overskud ved forslag til ny regulering antages det, at bedrifter, som under nuværende regulering eksporterer organisk gødning og samtidig udbringer under 17 kg N ha -1, ved indførelse af ny husdyrregulering så vidt muligt vil udbringe organisk gødning produceret på egen bedrift på egne arealer i det omfang, de kan overholde deres fosforloft. Dette betyder, at bedrifter med nuværende eksport af gødning forventes at ophæve deres gødningsaftaler i det omfang, at de kan fordele gødningen på egne arealer og holde sig under 17 kg N ha -1 i organisk gødning. Det antages desuden, at bedrifter med nuværende eksport af gødning til flere aftagere, vil afvikle aftaler med den mindste mængde gødning før større gødningsaftaler. Bedrifter, som får mere organisk gødning: Ved højere tildeling af P i organisk gødning på bedrifter, som forventes at ophæve gødningsaftaler, antages bedriften vil reducere tildelingen af P i handelsgødning tilsvarende. Dog sikres, at der ikke reduceres mere i P i handelsgødning end at afgrøder, som kræver en startgødskning (majs) og dyrkes på bedrifter med nuværende anvendelse af handelsgødning, tildeles kg P ha -1. Bedrifter, som får mindre organisk gødning: Data fra Landovervågningen (Blicher-Mathiesen et al., ) viser desuden, at plantebrug med husdyrgødning generelt har positiv fosforbalance, mens det modsatte gør sig gældende for plantebrug uden husdyrgødning. Det må derfor antages, at ikke al P i husdyrgødning vil blive erstattet at P i handelsgødning selv, når der fraføres mere P end der tilføres (tabel ). Tabel. Tildeling og fraførsel af P på plantebrug i Landovervågningsoplande i perioden -14 fordelt på udvalgte afgrødegrupper. Handelsgødnings P (HanP), P i organisk gødning (orgp), P fjernet med afgrøder (Pfj) og P balancer (Pbal) angivet som kg P/ha (Blicher-Mathiesen et al., ). Plantebrug uden organisk gødning Plantebrug med organisk gødning Areal Areal [ ha] HanP OrgP Pfj Pbal [ha] HanP OrgP Pfj Pbal Fabriksroer,7,3,, -,2,,4 11,9 24,4 2,8 Silomajs, 17,, 26, -8,,6 12, 27,9 28,1 11,4 Vinterkorn 1,6 14,4, 22,1-7,7,6 3,3,6 22, 1,3 Vinterraps,3,, 28,9-13, 1,3 1,2,4 28,9-1,3 Vårkorn 1,3,6,, -9,4 2,6 3,4 12,2 19,2-3,6 Alle afgrøder 4, 13,, 21,2-7,8 13,1 3,6 18,3 22,2,
6 Derfor opstilles 2 scenarier for bedrifter, som får mindre organisk gødning ved forslag til ny arealregulering: Scenarie P1: Ved lavere tildeling af P i organisk gødning på bedrifter, som under nuværende harmonikrav modtager organisk gødning gennem gødningsaftaler, forventes bedriften at supplere med P fra handelsgødning i det omfang, at bedriftens samlede tilførsel maksimalt svarer til fraførsel med afgrøderne. Bedrifter, som har P-underskud ved nuværende regulering regnes fortsat med at have underskud ved ny regulering. Scenarie P2: Som scenarie 1, men hvor bedrifter, som under nuværende harmonikrav modtager organisk gødning gennem gødningsaftaler, forventes bedriften at supplere med P fra handelsgødning i det omfang, at bedriftens P-balance maksimalt er -7,8 kg P ha -1 (jvf tabel herover). Med udgangspunkt i registerdataberegningerne af ændringer i fosforoverskud og evt. akkumuleret fosfor og ovenstående vurdering af mer-/mindreindkøb af fosfor, beskrives det overordnet hvilken ændring i risiko for fosfortab for vandmiljøet dette indebærer set i forhold til den nuværende regulering. Ændringen i risiko beskrives så vidt muligt for to scenarier, hhv. 17 og 27-niveauet. Ændringerne i fosforroverskud må gerne sammenlignes med ændringer i erhvervets fosforoverskud de seneste år under den nuværende regulering. Beskrivelsen vil tage udgangspunkt i de beskrivelser, der er lavet i P-redegørelsen. Det skal desuden vurderes hvorvidt det er muligt at beskrive ændringer i risiko for tilstandsændringer/væsentlig påvirkning af hhv. havområder, fjorde, store søer målsat i vandplanerne og små habitatsøer ikke målsat i vandplanerne. Eftersom der ikke kan laves en direkte kobling mellem P-puljeændringer og tabet er en sådan analyse ikke mulig. Der ønskes et særligt skriftligt afsnit i miljøkonsekvensvurderingen, som beskriver ændringen i risiko for fosfortab til kystvandet omkring Bornholm, Bælthavet og Kattegat efter samme tilgang som den samlede vurdering. Der ønskes en vurdering af to scenarier: Scenarie 1, hvor der ikke sker en skærpelse i 22 og 17 (altså hvor 17 niveauet forsættes til 27) og scenarie 2, hvor skærpelserne indtræder i 22 og 27. 6
7 Metode Ved forslag til ny husdyrregulering vil de nuværende harmonikrav erstattes af et krav om maksimal tildeling af 17 kg N ha -1 fra organisk gødning (dog 2 kg N ha -1 for kvægbedrifter pga. undtagelse fra Nitratdirektivet). Organisk gødning omfatter husdyrgødning og anden organisk gødning. Kravet om maksimal tildeling af 17 kg N ha -1 fra organisk gødning forventes at gælde på det areal, som under nuværende regulering benævnes harmoniareal. Denne benævnelse er bibeholdt i nærværende opgørelse. Bedrifter, som i dag har et harmonikrav på 1,4 DE ha -1 og samtidig eksporterer organisk gødning, vil ved forslag til ny regulering derfor få mulighed for i højere grad at udbringe organisk gødning på egne arealer frem for at eksportere. I gødningsregisteret findes gødningsoverførsler på i alt ca. 78. tons N, når N afsat af græssende dyr under græsningsaftaler ikke medregnes. Ca. 11. tons N er afleveret til biogas/biomasseforarbejdende virksomheder, som ikke er tilmeldt gødningsregisteret, mens ca. 1. tons N afleveres til andre virksomheder med CVR-nr, som heller ikke er tilmeldt gødningsregistret. Den resterende mængde byttes indbyrdes mellem bedrifter tilmeldt gødningsregistret med plantebrug som langt den største aftager af gødning. Af den totale mængde gødning, vil ca. 19. tons N kunne tilbageføres ved en lempelse af harmonikravet, da bedriften får mulighed for at udbringe mere på eget areal. Af disse kommer ca. 2. tons N og 6 tons P fra aftaler, hvor der afgives husdyrgødning til en modtager, som ikke er registreret i gødningsregistret, overvejende fra biogas/biomasseforarbejdende virksomheder. Denne gødning vil således indgå som en ekstra pulje, der ikke er registreret som forbrugt gødning i den nuværende indberetning. Talværdierne i notatet er angivet uden afrundinger m.m. En så nøjagtig angivelse er ikke er udtryk for sikkerheden på resultatet, men blot en anvendelse af de konkret beregnede værdier. 1. Erstatning af harmonikrav med krav om maksimal tildeling af 17 kg N ha -1 Ved opgørelse af ændring af P-overskud ved forslag til ny regulering antages det, at bedrifter, som under nuværende regulering eksporterer organisk gødning og samtidig udbringer under 17 kg N ha -1, ved indførelse af ny husdyrregulering så vidt muligt vil udbringe organisk gødning produceret på egen bedrift på egne arealer. Dette betyder, at bedrifter med nuværende eksport af gødning forventes at ophæve deres gødningsaftaler i det omfang, de kan fordele gødningen på egne arealer og holde sig under 17 kg N ha -1 i organisk gødning. Det antages desuden, at bedrifter med nuværende eksport af gødning til flere aftagere, vil afvikle aftaler med den mindste mængde gødning før større gødningsaftaler. Bedrifter, som får mere organisk gødning: Ved højere tildeling af P i organisk gødning på bedrifter, som forventes at ophæve gødningsaftaler, antages det, at bedriften vil reducere tildelingen af P i handelsgødning tilsvarende. Dog sikres, at der ikke reduceres mere i P i handelsgødning end at afgrøder, som kræver en startgødskning (majs) og dyrkes på bedrifter med nuværende anvendelse af handelsgødning, tildeles kg P ha -1, som er den anbefalede mængde fosfor i startgødning på jorde med fosfortal < 4 (Landsforsøgene, ). 7
8 Bedrifter, som får mindre organisk gødning: Data fra Landovervågningen (Blicher-Mathiesen et al., ) viser desuden, at plantebrug, som anvender husdyrgødning generelt har positiv fosforbalance, mens det modsatte gør sig gældende for plantebrug uden husdyrgødning. Det må derfor antages, at ikke al P i husdyrgødning vil blive erstattet af P i handelsgødning selv, når der fraføres mere P end der tilføres. Derfor opstilles 2 scenarier for bedrifter, som får mindre organisk gødning ved forslag til ny arealregulering: Scenarie P1: Ved lavere tildeling af P i organisk gødning på bedrifter, som under nuværende harmonikrav modtager organisk gødning gennem gødningsaftaler, forventes bedriften at supplere med P fra handelsgødning i det omfang, at bedriftens samlede tilførsel maksimalt svarer til fraførsel med afgrøderne. Et eventuelt merudbytte ved øget N-gødskning er ikke medregnet. Således er N-fraførsel med afgrøder den samme i alle scenarier. Bedrifter, som har P-underskud ved nuværende regulering antages fortsat at have underskud ved ny regulering. Scenarie P2: Som scenarie 1, men hvor bedrifter, som under nuværende harmonikrav modtager organisk gødning gennem gødningsaftaler, forventes at supplere med P fra handelsgødning i det omfang, at bedriftens P- balance maksimalt er -7,8 kg P ha -1. En P-balance på -7,8 kg P ha -1 er det gennemsnitlige niveau i perioden -14 for planteavlsbedrifter i LOOP, som ikke modtager organisk gødning (Blicher-Mathiesen et al., ). 2. Erstatning af harmonikrav med krav om maksimal tildeling af 17 kg N ha -1 og samtidig indførelse af loft for tildeling af P Ved indførelse af Miljøstyrelsens forslag til loft for tildeling af P (Tabel 1), vil det for nogle bedrifter ikke være muligt at udbringe organisk gødning op til 17 kg N ha -1, da de vil nå deres loft for tildeling af P, inden de når grænsen for tildeling af N. Dette gælder både for bedrifter med egen produktion af husdyrgødning såvel som planteavlsbedrifter, som under de nuværende harmonikrav aftager organisk gødning gennem gødningsaftaler. Tabel 1. Oversigt over maksimal fosfortildeling fordelt på brugs- og gødningstyper ifølge opgaveformulering fra Miljøstyrelsen. Organisk gødningsgruppe kg P ha -1 harmoniareal A (husdyrgødning fra fjerkræ) 4 3 B (husdyrgødning fra svin og mink) 3 C (husdyrgødning fra kvæg, får, geder) D Undtagelsesbrug (2,3 DE/ha) E organisk affald og overførsler (inkl. afgasset gylle til eksterne) 8 For bedrifter med egen produktion af husdyrgødning antages det, at bedriften i videst muligt omfang udbringer organisk gødning produceret på egen bedrift på egne arealer. Dernæst antages det, at eksisterende gødningsaftaler udnyttes, således at den afgivende bedrift kan holde sig under sit P-loft. Er der overskydende organisk gødning, som ikke kan afsættes gennem eksisterende gødningsaftaler, vil der under en ny regulering etableres nye gødningsaftaler. Det er ikke muligt at bestemme hvilke bedrifter, der vil indgå gødningsaftaler, og der er derfor valgt en beregningsmetode, hvor det antages, at den overskydende organiske gødning overføres til en kommunepulje. Det skal understreges, at denne kommunepulje ikke er en del af løsningsforslaget for indførsel af fosforlofter, men en beregningsteknisk konstruktion.
9 Det antages, at denne pulje omfordeles til bedrifter registreret i gødningsregisteret og beliggende i den pågældende kommune som en proxy for gødningsaftaler, som vil skulle indgås ved indførelse af forslag til ny regulering. Puljen fordeles således, at bedrifter i kommunen, der er længst fra at nå op til deres fosforloft, får tildelt størst andel af puljen. For bedrifter med nuværende import af organisk gødning i mængder, der gør, at bedriften i en ny regulering vil overstige fosforloftet, omfordeles den overskydende importerede organiske gødning efter samme metode. Talværdierne er angivet uden afrundinger m.m. En så nøjagtig angivelse er ikke er udtryk for sikkerheden på resultatet, men blot en anvendelse af de konkret beregnede værdier. Analysen er gennemført på et datasæt baseret på 13-data fra de landsdækkende landbrugsregistre gødningsregisteret og GLR, som er oparbejdet efter Børgesen (9). Datasættet indeholder bl.a. oplysninger om arealanvendelse på markblokniveau samt aktuelt forbrug af husdyrgødning og anden organisk gødning på bedriftsniveau. Gødningsregnskaberne indeholder ikke direkte oplysning om fosforgødning, hvorfor der er foretaget afledede beregninger af P-gødskningen. Således beregnes udbragt P i husdyrgødning og anden organisk gødning ud fra gennemsnitligt forhold mellem P og N i de gødningstyper, der er angivet i gødningsregnskabet. Hvis gødningsregnskabet indeholder informationer om husdyrgødningstyper og antal dyreenheder beregnet ud fra normproduktion af kvælstofgødning på bedriften, anvendes specifikke P/N-forhold (Tabel 2) til beregning af P i den udbragte husdyrgødning. Hvis der ikke er kendskab til antal eller type af dyreenheder på den pågældende bedrift, anvendes det gennemsnitlige P/N-forhold for svin og kvæg for den pågældende gødningstype (beregnet som simpelt gennemsnit). Det gennemsnitlige P/N-forhold for gødnings- og dyre-typerne angivet i tabel 2 dækker over væsentlige variationer, hvilket vil være kilde til usikkerhed, når P i udbragt husdyrgødning opgøres på bedriftsniveau. For P i anden organisk husdyrgødning er anvendt P/N-forhold angivet i tabel 3. Disse P/N-forhold dækker tilsvarende over væsentlige variationer. Forbrug af handelsgødningsfosfor stammer fra register over leverancer af handelsgødning. Fosforbalancen er beregnet som forskellen mellem summen af tilført fosfor i organisk gødning og mineralsk fosfor og fratrukket fosfor fjernet med høstede afgrøder. Fosforfjernelsen med høstede afgrøder er opgjort ud fra normudbytter, der differentieres efter jordtype og vanding (NaturErhvervsstyrelsen, 12). Til udbytterne er knyttet afgrødespecifikke indhold af N og P. Da kvælstofnormerne er øget med effekt fra 16, er det muligt, at udbytter og dermed fosforfjernelsen er undervurderet i nærværende arbejde. Tabel 2. Forhold mellem fosfor og kvælstof i relevante gødningstyper for husdyrarter for 13 med baggrund i normtallene 14 og landsplanopgørelsen for året 13 (Poulsen, H. D., ). Gylle Fast gødning Ajle Dybstrøelse Anden gødn. Kvæg,,27,3,14 - Svin,26,2,17,34,26 Fjerkræ,28,36 -,3 - Pelsdyr, ,37 Andre - - -,21-9
10 Tabel 3. Anvendte forhold mellem fosfor og kvælstof i relevante organiske gødningstyper. Væskefraktion efter forarbejdning 2,21 Afgasset biomasse 2,21 Spildevandsslam 2,7 Komposteret husholdningsaffald 1,17 Kartoffelfrugtsaft 1,12 Pressesaft efter grøntpillefabrikation 1,2 Andre typer organisk gødning 2,2 1 Håndbog i plantedyrkning (1); 2 Antaget, DCE. Bedriftstypen defineres ud fra normproduktion af kvælstofgødning omregnet til antal DE i gødningsregnskabet for den enkelte bedrift (benævnes DEsum) samt ud fra hvor stor en andel, den enkelte dyretype udgør af det samlede dyrehold (normproduktion omregnet til antal DE angives for grupperne kvæg, svin, pelsdyr/fjerkræ, får/geder, andre). Bedriften defineres som plantebrug, hvis DE sum <2. Hvis en dyretype udgør over 2/3 af DE sum, defineres bedriften efter den pågældende dyretype. Er DE sum >2, men udgør ingen dyretyper over 2/3 af DE sum, defineres bedriftstypen som blandet. Til brug for den erhvervsøkonomiske analyse, der skal afdække eventuelle ændringer i behov for harmoniareal ved indførsel af fosforlofter i forhold til nuværende landbrugspraksis, beregnes for hver bedrift hhv. den faktiske udbringning af organisk gødning samt bedriftens teoretisk maksimale nuværende udbringning af organisk gødning. For hver bedrift opgøres den faktiske udbringning af organisk gødning for 13 ved, hvor er bedriftens forbrug af P i organisk gødning. Tilsvarende beregnes den faktiske udbringning fratrukket P i importeret organisk gødning. Bedriftens teoretisk maksimale nuværende udbringning af P opgøres ved at beregne det gennemsnitlige N/P-forhold i bedriftens udbragte organiske gødning delt med bedriftens nuværende harmonikrav i Kg N ha -1. Har bedriften ingen udbringning af organisk gødning, tilskrives bedriften et N/Pforhold, der svarer til et simpelt gennemsnit af kvæg- og svinegylle. : Loft for tildeling af fosfor på bedriftsniveau [kg P ha -1 ] ved indførelse af forslag til ny regulering beregnes ved at vægte værdier for brugs- og gødningstyper angivet i tabel 1 med bedriftens faktiske udbringning af samme gødningstyper. Beregningen foretages for niveauer angivet for 17, 22 og 27 og angives Ploft 17, Ploft 22 Ploft 27 [kg P ha -1 ]. Fordeling af nuværende tildeling af P samt nye fosforlofter på bedrift-niveau er givet i Bilag 1.
11 Resultatet af beregningerne, der skal danne grundlag for en erhvervsøkonomisk analyse, der afdækker eventuelle ændringer i behov for harmoniareal ved indførsel af fosforlofter i forhold til nuværende landbrugspraksis, er givet i Bilag 1. 11
12 Resultater og diskussion I tabel 4 er vist den gennemsnitlige, landsdækkende tildeling af fosfor med organisk og mineralsk gødning samt den landsdækkende fosforbalance dels ved den nuværende regulering, dels ved scenarier med varierende P loft jvf tabel 1. Ved ophævelse af harmonikravet stiger det samlede forbrug af husdyrgødning en anelse (i gennemsnit,3 kg P/ha eller i alt 64 tons P) pga. af den overfor omtalte tilbagetrækning af organisk gødning fra aftaler udenfor gødningsregistret. Den beregnede fosforbalance stiger (gennemsnit,4 kg P/ha) ved en ophævelse af harmonikravet uden samtidig indførelse af fosforloft under antagelsen P1, hvor brug, der mister husdyrgødning supplerer op med handelsgødning i højere omfang end ved P2, hvor den falder marginalt. I alle øvrige situationer falder fosforbalancen fra nuværende 3,1 kg P ha -1 til 1,6 kg P ha -1 (P1) eller 1,2 kg P ha -1 (P2) i 27. Tabel 4. Gennemsnitligt forbrug af organisk gødning og handelsgødning samt gennemsnitlig fosforbalance for det samlede harmoniareal i Danmark ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier for P-loft jf. Tabel 1. Organisk gødning Handelsgødning Balance kg P/ha kg P/ha kg P/ha Nuværende Regulering P1: 17 kg N uden P-loft P1: 17 kg N P-loft P1: 17 kg N P-loft P1: 17 kg N P-loft P2: 17 kg N uden P-loft P2: 17 kg N P-loft P2: 17 kg N P-loft P2: 17 kg N P-loft I hhv. figur 1 (P1), figur 2 (P2) og tilhørende tabeller og 6 er harmoniarealet vist opdelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved de to beregnede scenarier. Ophævelse af harmonikravet alene medfører en stigning i store overskudstildelinger, f.eks. stiger andelen af arealet med et fosforoverskud > kg P ha -1 fra 4,4 % af arealet ved den nuværende regulering til 7,4 % af arealet. Indførelse af fosforloft sikrer derimod en mere jævn fordeling af fosfor på arealet: dels reduceres de meget store fosforoverskud (arealet med fosforoverskud > kg P ha -1 reduceres til,3 % af arealet i 27), dels reduceres arealet med negativ fosforbalance ved en yderligere omfordeling af organisk gødning fra husdyrbrug til planteavlsbrug sammenlignet med den nuværende regulering. Der sker således en koncentration af forekomst af fosforoverskud indenfor balanceklassen kg P ha -1 (en stigning fra 41,6 % af arealet i intervallet kg P ha -1 ved den nuværende regulering til 61,9 % (P1) og 7, % (P2) i 27). 12
13 4 3 Areal indenfor P balanceklasser, P1 % af harmoniareal Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Figur 1. Andel af harmoniarealet fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier, forudsætning P1. Tabel. Andel af harmoniarealet fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier, forudsætning P1. P- balanceklasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha % % % % % < >
14 3 Areal indenfor arealklasser, P2 % af harmoniareal Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Figur 2. Andel af harmoniarealet fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier, forudsætning P2. Tabel 6. Andel af harmoniarealet fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier, forudsætning P2. P- balanceklasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha % % % % % < >
15 Tabel 7 indeholder en underopdeling af tabel 4 på brugstyper. Tabel 7 viser opdelt på brugstyper den gennemsnitlige, landdækkende tildeling af fosfor med organisk og mineralsk gødning samt den landsdækkende fosforbalance dels ved den nuværende regulering, dels ved scenarier. For fjerkræ- og pelsdyrbrug stiger det gennemsnitlige fosforoverskud fra,8 kg P ha -1 ved den nuværende regulering til 19,8 kg P ha -1 (P1) og 19,6 kg P ha -1 (P2) ved ophævelse af harmonikravet på 1,4 DE ha -1. Indførelse af fosforloft reducerer det gennemsnitlige fosforoverskud til 6,3 kg Pha -1 (P1) og 6,2 kg Pha -1 (P2) i 27. Kvægbrug påvirkes ikke direkte af en ophævelse af harmonikravet, da harmonikravet allerede i dag er hhv. 1,7 DE ha -1 for kvægbrug generelt for udbringning af egen gødning og 2,3 DE ha -1 for undtagelsesbrug. Visse kvægbrug modtager dog gødning fra f.eks. svinebrug og kan dermed påvirkes indirekte, hvis svinebruget trækker gødningen hjem til eget brug. Der sker således et marginalt fald i det gennemsnitlige forbrug af organisk gødning på kvægbrug fra 23, kg P ha -1 til 22,9 kg P ha -1. De foreslåede lofter for udbringning af organisk gødning på hhv. kg P ha -1 og 3 kg P ha -1 for kvægbrug generelt og for kvægbrug omfattet af undtagelsen fra Nitratdirektivet (tabel 1) vil generelt ikke reducere de nuværende muligheder for udbringning af egen-produceret gødning: kvæggylle svarende til hhv. 17 kg N og 2 kg N er beregnet til at indeholde ca., kg P og 34, kg P. Ved indførelse af fosforlofter opstår der imidlertid overproduktion af gødning på andre brugstyper, som i et vist omfang antages aftaget af kvægbrug. Det gennemsnitlige forbrug af husdyrgødning stiger således fra 23, kg P ha -1 ved den nuværende regulering til 24,6 kg P ha -1 i 27. For brug med får og geder er der også med den nuværende regulering et harmonikrav på 1,7 DE ha -1, og der ses en tilsvarende udvikling på disse brugstyper som på kvægbrug. Fosforbalancen på fåre- og gedebrug bliver med indførsel af fosforlofter i stigende grad negativ; fra -, kg P ha -1 ved den nuværende regulering til -1, til 2, kg P ha -1 i 27 under hhv. P1 og P2. Det skyldes, at disse bedrifter under den nuværende regulering importerer f.eks. svinegylle via aftaler, som bliver annulleret som følge af bortfald af harmonikravet, og at der ikke kompenseres fuldt op med handelsgødning Planteavlsbrug vil ved en ophævelse af harmonikravet modtage mindre organisk gødning (en nedgang fra 12,7 kg P ha -1 til,7 kg P ha -1 ), som i stedet hjemtages til husdyrbrug, som får mulighed for at udbringe mere husdyrgødning på egne arealer. Der kompenseres ikke fuldt for den manglende organiske gødning med handelsgødning, hvorfor fosforbalancen på planteavlsbrug falder fra,8 kg P ha -1 ved nuværende regulering til -,4 kg P ha -1 (P1) og -1,4 kg P ha -1 (P2). Ved indførelse af fosforloft modtager planteavlsbrug stigende mængder organisk gødning, som bliver i overskud på andre brugstyper. Den gennemsnitlige fosforbalance på planteavlsbrug (omfattende brug både med og uden import af organisk gødning) vil i 27 være -1, kg P ha -1 (P1) og -1,6 kg P ha -1 ) (P2). For svinebrug betyder en ophævelse af harmonikravet en beregnet stigning i forbrug af organisk gødning fra 23,8 kg P ha -1 til 28,3 kg P ha -1 og en stigning i fosforbalancen fra 6,1 kg P ha -1 til, kg P ha -1 (P1) og 9,9 kg P ha -1 (P2). Indførelse af fosforloft medfører en reduktion i forbruget af organisk gødning til 23,1 kg P ha -1 i 27 og en nedgang i fosforbalancen til 4,3 kg P ha -1 (P1) og 4,2 kg P ha -1 (P2).
16 Tabel 7. Forbrug af organisk gødning- og handelsgødning samt fosforbalance for det samlede, dyrkede areal i Danmark opdelt på brugstyper ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier. Brugstype Organisk gødning Handelsgødning Balance kg P/ha kg P/ha kg P/ha Nuværende Regulering blandet P1: 17 kg N uden P-loft blandet P1: 17 kg N P-loft 17 blandet P1: 17 kg N P-loft 22 blandet P1: 17 kg N P-loft 27 blandet P2: 17 kg N uden P-loft blandet P2: 17 kg N P-loft 17 blandet P2: 17 kg N P-loft 22 blandet P2: 17 kg N P-loft 27 blandet Nuværende Regulering faargeder P1: 17 kg N uden P-loft faargeder P1: 17 kg N P-loft 17 faargeder P1: 17 kg N P-loft 22 faargeder P1: 17 kg N P-loft 27 faargeder P2: 17 kg N uden P-loft faargeder P2: 17 kg N P-loft 17 faargeder P2: 17 kg N P-loft 22 faargeder P2: 17 kg N P-loft 27 faargeder Nuværende Regulering Fjerpels 1) P1: 17 kg N uden P-loft fjerpels P1: 17 kg N P-loft 17 fjerpels P1: 17 kg N P-loft 22 fjerpels P1: 17 kg N P-loft 27 fjerpels P2: 17 kg N uden P-loft fjerpels P2: 17 kg N P-loft 17 fjerpels P2: 17 kg N P-loft 22 fjerpels P2: 17 kg N P-loft 27 fjerpels Nuværende Regulering Kvaeg P1: 17 kg N uden P-loft Kvaeg P1: 17 kg N P-loft 17 Kvaeg P1: 17 kg N P-loft 22 Kvaeg P1: 17 kg N P-loft 27 Kvaeg P2: 17 kg N uden P-loft Kvaeg P2: 17 kg N P-loft 17 Kvaeg P2: 17 kg N P-loft 22 Kvaeg P2: 17 kg N P-loft 27 Kvaeg
17 Nuværende Regulering Plante P1: 17 kg N uden P-loft Plante P1: 17 kg N P-loft 17 Plante P1: 17 kg N P-loft 22 Plante P1: 17 kg N P-loft 27 Plante P2: 17 kg N uden P-loft Plante P2: 17 kg N P-loft 17 Plante P2: 17 kg N P-loft 22 Plante P2: 17 kg N P-loft 27 Plante Nuværende Regulering Svin P1: 17 kg N uden P-loft Svin P1: 17 kg N P-loft 17 Svin P1: 17 kg N P-loft 22 Svin P1: 17 kg N P-loft 27 Svin P2: 17 kg N uden P-loft Svin P2: 17 kg N P-loft 17 Svin P2: 17 kg N P-loft 22 Svin P2: 17 kg N P-loft 27 Svin ) Det er ikke muligt at adskille fjerkræ og pelsdyr, da man i gødningsregnskabet, hvor data bl.a. stammer fra, skal opgive normproduktionen i DE opdelt i kategorierne: svin, kvæg, får/geder, fjer/pels og andre. Figur 3 og 4 viser harmoniarealet indenfor brugstyper fordelt på fosforbalanceklasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier ved forudsætninger P1og P2. Tabel B2.1 placeret i bilag 2 viser de samme data men her udtrykt i antal ha indenfor hver fosforklasse. Figur 3. Andel af harmoniarealet indenfor brugstyper fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier, forudsætning P1. % af harmoniareal 3 Brugstype: blandet (P1) < 3 4 >4 Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 P balance, kg P/ha 17
18 % af harmoniareal 3 Brugtype: faargeder (P1) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 % af harmoniareal 4 Brugstype: fjerpels (P1) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 % af harmoniareal Brugstype: kvaeg (P1) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 % af harmoniareal Brugstype: plante (P1) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 18
19 4 4 3 < 3 4 >4 % af harmoniareal Brugstype: svin (P1) Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 P balance, kg P/ha Figur 4. Andel af harmoniarealet indenfor brugstyper fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier, forudsætning P2. % af harmoniareal Brugstype: blandet (P2) < 3 4 >4 Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 P balance, kg P/ha Brugstype: faargeder (P2) % af harmoniareal < 3 4 >4 Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 P balance, kg P/ha 19
20 % af harmoniareal 4 Brugstype: fjerpels (P2) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 % af harmoniareal 4 3 Brugstype: kvaeg (P2) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 % af harmoniareal Brugstype: plante (P2) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27 % af harmoniareal 4 Brugstype: svin (P2) < 3 4 >4 P balance, kg P/ha Nuværende 17 kg N u. P loft P loft 17 P loft 22 P loft 27
21 Konsekvensvurdering Ved en ophævelse af harmonikravet og samtidig indførsel af krav om maksimal tildeling af 17 kg N ha -1 for fjerkræ-, pelsdyr- og svinebrug og under antagelse om uændret husdyrproduktion (svarende til landbrugspraksis for 13) vil den samme mængde gødning kunne placeres på et mindre areal. Således stiger andelen af arealer med eksempelvis et fosforoverskud > kg P ha -1 fra 4,4 % af det samlede harmoniareal ved den nuværende regulering til 7,4 % ved en hævning af harmonikravet. Stigningen i overskudstilførsler sker på fjerkræ-, pelsdyr-og svinebrug, som i forvejen har overskudstilførsel på størstedelen af arealet (figur 3 og 4, tabel B2.1). Arealet med et fosforoverskud > kg P ha -1 stiger på svinebrug fra ha ved den nuværende regulering til ha ved en ophævelse af harmonikravet. For fjerkræ- og pelsdyrbrug sker en tilsvarende øgning fra ca. 23. ha til ca. 29. ha. Det er ikke muligt direkte at oversætte øgningen i fosforoverskud til en øgning i fosfortabet uden at kende forholdene på den enkelte mark, herunder mængden af den fosfor, som allerede er akkumuleret i jorden. Imidlertid er det sikkert, at en øgning i nettotilførslen af fosfor alt andet lige vil øge potentialet for tab af både opløst fosfor ved udvaskning og overfladisk afstrømning og partikulært bundet fosfor med jorderosion og overfladisk afstrømning, samt strømning gennem makroporer. Desuden vil et øget overskud fremskynde tidspunktet for, hvor fosforudvaskningen øges på grund af mætning af bindingskapaciteten for fosfor i jorden. Indførelse af fosforlofter medfører dels, at de største overskudstilførsler med fosfor elimineres, og dels sikres en større omfordeling af husdyrgødningen mellem brugene. Således reduceres arealet med eksempelvis fosforoverskud > kg P ha -1 fra nuværende 4,4 % af harmoniarealet til hhv. 1,4 % af harmoniarealet i 17,,6 % i 22 og,3 % i 27 efter indførelse af fosforlofter (tabel 3 og 4). Specifikt for fjerkræ-, pelsdyr- og svinebrug reduceres arealet med fosforoverskud > kg P ha -1 til hhv. 99 ha for svinebrug og 46 ha for fjerkræ- og pelsdyrbrug i 27 (tabel B1). Samtidig betyder den større omfordeling mellem brugene som følge af indførelse af fosforloft, at også arealet med negativ fosforbalance reduceres. Således stiger arealet med tilførsel af fosfor i overskud i forhold til fraførsel fra 64,1 % af harmoniarealet ved den nuværende regulering til 69, % af harmoniarealet (forudsætning P1, tabel 3) eller 64,6 % af harmoniarealet i 27 (forudsætning P2, tabel 4). Fosforlofter bevirker en koncentrering af forekomster af fosforoverskud indenfor intervallet kg P ha -1 (en stigning fra 41,6 % af arealet i intervallet kg P ha -1 ved den nuværende regulering til 61,9 % (P1) og 7, % (P2) i 27 (tabel 3 og 4). Selv efter indførelse af fosforlofter forekommer der en fosforakkumulering på størstedelen af harmoniarealet, hvorved den resterende bindingskapacitet mindskes. Den årlige fosforakkumulering vil dog på størstedelen af harmoniarealet være lille I nærværende beregninger kan fosforbalancen desuden være overvurderet, idet der ikke er taget højde for, at udbytterne og dermed fosforfraførslen med afgrøderne vil stige som følge af de højere normer for kvælstoftildeling. Stigningstakten i fosforakkumulering vil endvidere være væsentligt nedsat på de arealer, der ved den nuværende regulering modtager meget store fosforoverskud. Dette betyder dog ikke, at fosfortabsrisikoen på disse arealer nedsættes. Potentialet for tab af fosfor ad alle transportveje vil alt andet lige øges ved en positiv fosforbalance, men en re- 21
22 duktion i fosfor balancen vil forlænge perioden, indtil bindingskapaciteten for fosfor i jorden opbruges til en kritisk grænse, hvor der kan forventes en betydelig stigning i fosfor tab. Bornholm, Kattegat og Bælthavet Der er ønsket en særskilt vurdering i forhold til Bornholm, Kattegat og Bælthavet. Fosforbalancerne for de forskellige niveauer af P-lofter for disse farvandsområder fremgår af Tabel 8 samt bilag 3. Bælthavet omfatter områderne Lillebælt/Jylland, Lillebælt/Fyn, Storebælt, Det Sydfynske Øhav, Smålandsfarvandet og Øresund. Tabel 8. Gennemsnitligt forbrug af organisk gødning og handelsgødning samt gennemsnitlig fosforbalance for områderne, der afvander til farvandet omkring Bornholm, til Kattegat og til Bælthavet ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier for P-loft jf. Tabel 1. Farvand Scenarie Harmoniareal P-balance Organisk gødning Handelsgødning ha kg P/ha kg P/ha kg P/ha Bornholm Nuværende Regulering Bornholm P1: 17 kg N P-loft Bornholm P1: 17 kg N P-loft Bornholm P1: 17 kg N P-loft Bornholm P1: 17 kg N uden P-loft Bornholm P2: 17 kg N P-loft Bornholm P2: 17 kg N P-loft Bornholm P2: 17 kg N P-loft Bornholm P2: 17 kg N uden P-loft Bælthavet Nuværende Regulering Bælthavet P1: 17 kg N P-loft Bælthavet P1: 17 kg N P-loft Bælthavet P1: 17 kg N P-loft Bælthavet P1: 17 kg N uden P-loft Bælthavet P2: 17 kg N P-loft Bælthavet P2: 17 kg N P-loft Bælthavet P2: 17 kg N P-loft Bælthavet P2: 17 kg N uden P-loft Kattegat Nuværende Regulering Kattegat P1: 17 kg N P-loft Kattegat P1: 17 kg N P-loft Kattegat P1: 17 kg N P-loft Kattegat P1: 17 kg N uden P-loft Kattegat P2: 17 kg N P-loft Kattegat P2: 17 kg N P-loft Kattegat P2: 17 kg N P-loft Kattegat P2: 17 kg N uden P-loft For Bornholm ligger fosforbalancen ved den nuværende regulering med 3, kg P/ha tæt på gennemsnittet for Danmark på 3,1 kg P/ha (Tabel 4). Ved ophævelse af harmonikravet stiger fosforbalancen til 4,6 kg P/ha under antagelsen P1. Ved indførelse af P-lofter falder fosforbalancen fra 3,2 kg P/ha i 17 til 2,3 kg P/ha i 27. Områderne, der afvander til Bælthavet, har et lavere forbrug af organisk gødning end gennemsnittet for Danmark (14,3 kg P/ha mod 18,8 kg P/ha) og på 22
23 trods af et højere forbrug af handelsgødning (6,2 kg P/ha mod 4,9 kg P/ha) er fosforbalancen lavere og negativ: -,6 kg P/ha. Ved ophævelse af harmonikravet stiger fosforbalancen til, kg P/ha, mens den ved indførelse af P-lofter falder fra -,8 kg P/ha i 17 til -1,7 kg P/ha i 27 (antagelse P1). Fosforbalancen for området, der afvander til Kattegat, ligger med 6, kg P/ha ved den nuværende regulering højere end gennemsnittet for Danmark. Ved ophævelse af harmonikravet stiger fosforbalancen til 6,6 kg P/ha, mens den ved indførelse af P-lofter falder til,2 kg P/ha i 17 og til 4,6 kg P/ha i 27. Selv efter indførelse af fosforlofter forekommer der som gennemsnit en fosforakkumulering på områderne, der afvander til farvandet omkring Bornholm og til Kattegat. Imidlertid må det forventes, at de samme forhold angående tabsrisiko, som er beskrevet generelt ovenfor, også gælder for Bornholm og Kattegat: at den årlige fosforakkumulering på størstedelen af harmoniarealet vil være lille, og at stigningstakten i fosforakkumulering vil være væsentligt nedsat på de arealer, der ved den nuværende regulering modtager meget store fosforoverskud. Området, der afvander til Bælthavet, har allerede i dag gennemsnitligt en negativ fosforbalance, som forstærkes ved indførelse af P-lofter. I dette område tæres der altså som gennemsnit på jordens fosforpulje. Det betyder dog ikke, at der ikke også her findes husdyrbrug med positive fosforbalancer. 23
24 Referencer Andersen, H.E., Baatrup-Pedersen, A., Blicher-Mathiesen, G., Christensen, J.P., Heckrath, G., Nordemann Jensen, P. (red.), Vinther, F.P., Rolighed, J., Rubæk, G. & Søndergaard, M. 16. Redegørelse for udvikling i landbrugets fosforforbrug, tab og påvirkning af Vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 86 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Børgesen, C.D. (9). 'Landsdækkende modelberegning af N-udvaskning fra landbruget for årene 3-7', I: Børgesen, C.D., Waagepetersen, J., Iversen, T.M., Grant, R., Jacobsen, B. & Elmholt, S. (red.), Midtvejsevaluering af vandmiljøplan III. Hoved- og baggrundsnotater, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L.. Landovervågningsoplande 14. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Håndbog i plantedyrkning, 1. Landbrugsforlaget, Landbrugets Rådgivningscenter. NaturErhvervsstyrelsen, 12. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 12 til 31. juli 13. Oversigt over landsforsøgene,. Forsøg og undersøgelser i dansk landbrugsrådgivning. Videnscentret for landbrug, Planteproduktion, Skejby. Poulsen, H.D.,. Forholdet mellem fosfor og kvælstof i husdyrgødning 13 og 14 (landsplan). Internt notat fra Institut for Husdyrvidenskab (ANIS), Aarhus Universitet, Foulum, 14. december. 24
25 Bilag 1. Opgørelse af forskel på nuværende tildeling af P på bedriftsniveau samt P-lofter i ny regulering I figur 1 illustreres forskellen på bedrifternes nuværende tildeling af P i organisk gødning og ved indførelse af et P-loft. P-loftet for det pågældende år er fratrukket henholdsvis bedriftens nuværende tildeling af P i organisk gødning, bedriftens tildeling af organisk gødning fratrukket importeret organisk gødning samt bedriftens nuværende teoretisk mulige udbringning af organisk gødning, der indirekte styres gennem harmonikravet og N:P-forholdet i bedriftens organiske gødning. Er bedriftens tildeling af P i organisk gødning lavere end P-loftet det pågældende år, resulterer dette i en negativ differens, mens resultatet bliver positivt, hvis P-tildelingen overstiger bedriftens P-loft. Figur 1. Forskel i bedriftens udbringning af P og bedriftens P- loft for henholdsvis 17, 22 og 27. Dvs., ved positive værdier vil bedriften overskride sit P- loft og derved få behov for at udvide sit harmoniareal eller etablere gødningsaftaler. 9 bedrifter er udeladt pga. usikkerhed mht. opgørelse af harmoniareal.
26 Bedriftens manglende harmoniareal kan derved opgøres ved I tabel 1 er angivet, hvor mange bedrifter, der ved indførelse af P-loft har for stor tildeling af P i organisk gødning i forhold til bedriftens P-loft det pågældende år. Datasæt med bedrifternes størrelse og tildeling af organisk P er leveret til Miljøstyrelsen til brug for beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tabel 1. Antal bedrifter, som kommer til at mangle harmoniareal ved indførelse af forslag til ny regulering i forhold til nuværende tildeling af P. Bedrifterne er grupperet efter antal kg P ha -1 i organisk gødning, bedriften udbringer for meget ift. bedriftens P-loft for det pågældende år. Overskydende P ift. P-loft Antal bedrifter [kg P ha -1 ] 17 > > > > > > > > > > > > > > > > > >
27 Bilag 2. Fordeling af harmoniarealet for brugstyper fordelt på fosforbalanceklasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier Tabel B2.1. Fordeling af harmoniarealet for brugstyper fordelt på fosforbalance-klasser ved dels den nuværende regulering, dels ved scenarier (tilsvarende figur 3 og figur 4). Brugstype: blandet (P1) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha Ha ha < > Brugstype: faargeder (P1) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha ha ha < >4 27
28 Brugstype: fjerpels (P1) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha ha ha < > Brugstype: kvaeg (P1) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha ha ha < > Brugstype: plante (P1) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha ha ha < >
29 Brugstype: svin (P1) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha ha ha < > Brugstype: blandet (P2) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha ha ha < > Brugstype: faargeder (P2) P-klasse Nuværende 17 kg N u. P-loft P-loft 17 P-loft 22 P-loft 27 kg P/ha ha ha ha ha ha < >4 29
Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning
Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning Opdateret notat med reviderede fosforlofter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2016
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereForslag til fosforlofter
Forslag til fosforlofter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. juni 2016 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 10
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereOpgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser. ved model for fosforregulering som led i ny. husdyrarealregulering
22. september 2016 Københavns Universitet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Brian H. Jacobsen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereFosfor (P) nye muligheder og udfordringer!
Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer! Planteavlsdag 2018 Agropro Sjælland Søren Overgaard Schnipper Fosfor-loft??? Fosforregulering del af landbrugspakken fra dec. 2015 Ny husdyrregulering med ændret
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning (GHI)
Dato: CVR-nr./CPR-nr.: Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI) Oplysningerne til Fælles Husdyrindberetning og Gødningsregnskabet skal du fremover indberette samlet. Der skal indberettes af hensyn til miljøreglerne,
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereNy husdyrregulering lynstatus. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
Ny husdyrregulering lynstatus Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrlov vedtaget torsdag d. 23/2 Vedtaget af bredt politisk flertal bestående af regeringen + S, DF og RV Husdyrloven lægger rammen
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereMiljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereOmkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version Også
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 91795 Version 7 Dato 22-12-2016 00:00:00 Navn KK Agro Adresse Sæbyvej 11 A Telefon 40420410 Mobil E-Mail jekaptain@fiberpost.dk
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereHøring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.
Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereErhverv J.nr. MST Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december Til høringsparterne
Til høringsparterne Erhverv J.nr. MST-12411-00365 Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 12. december 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen samt udkast til bekendtgørelse om kort over
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereAnalyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation
l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereAfgørelse vedrørende udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, 2. anmeldelse
ASHØJGÅRD V/LARS THOMSEN Kåtrupvej 52 8990 Fårup Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151507 www.randers.dk 11 3 2016 / 09.17.46 P19 1 16 Afgørelse
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereMiljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser
Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mere