BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK FAKTAARK OM MOBILIET PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED JOBCENTERCHEFMØDE DEN 28. MAJ 29 29

2 Indledning Beskæftigelsesregion Syddanmark afholder et jobcenterchefmøde den 28. maj 29, hvor de foreløbige resultater af en igangværende analyse af mobiliteten blandt nyledige i Syddanmark præsenteres. Faktaarket inde bl.a. hvor mange af de nyledige, der finder nyt arbejde igen. Der sættes fokus på, om det er blevet vanskeligere at finde nyt arbejde i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Resultaterne fra en igangværende analyse som løber i maj-august 29 belyser den faktiske mobilitet blandt 2 nyledige i Syddanmark, som har fundet et nyt arbejde. I den forbindelse belyses bl.a. hvilket omfang af faglig og geografisk mobilitet der ligger til grund for at finde et nyt arbejde. Der er ligeledes fakta om hvor langt de beskæftigede pendler i de syddanske kommuner og hvilke erhverv som pendler mest, job inden for pendlingsafstande og udviklingen i stillingsbetegnelserne I nedenstående belyses: 1) Hvordan har ledigheden udviklet sig siden juni 28? 2) Er de ledige fagligt og geografiske mobile? 3) Hvilke grupper af nyledige finder nyt arbejde? 4) Hvor finder de nyledige nyt arbejde? ) Ad hvilke kanaler finder de nyledige arbejde igen? 6) Eksempler på sporskifte 7) Søgeradius Pendling efter beskæftigelsesmuligheder 8) Andele ind- og udpendler i Syddanmark 9) Forskydninger i efterspørgsel efter arbejdskraft Bilag Færre finder beskæftigelses i 29 sammenlignet med 28 Hvem har sværest ved at finde arbejde Andele ind-og udpendler opgjort på erhverv i kommunerne Pendling for uddannelsesgrupper og aldersgrupper Udvikling i stillingsopslag 2

3 Hvordan udvikler ledigheden sig i Syddanmark? Maj 29 Hvordan har (brutto)ledigheden udviklet sig i de fire regioner i Danmark fra juni 28 til marts 29? Hovedstaden- Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland Hele landet Hvordan har (brutto)ledigheden i Syddanmark udviklet sig siden 1. januar 28? Personer jan-8 feb-8 mar-8 apr-8 maj-8 jun-8 jul-8 aug-8 sep-8 okt-8 nov-8 dec-8 jan-9 feb-9 mar Personer Hvordan har (brutto)ledigheden udviklet sig i de fire oplande i Syddanmark? Indeks jun-8 jul-8 aug-8 sep-8 okt-8 nov-8 dec-8 jan-9 feb-9 mar-9 Trekantsområdet Grænseland Fyn Sydvestjylland Indeks Ledigheden stiger mest i Jylland og mindst i Østdanmark Ledigheden begyndte at stige for bestemte grupper på arbejdsmarkedet fra juni 28. Siden juni 28 er bruttoledigheden (ledige og aktiverede) fordoblet i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Stigningen er kun halvt så stor Øst for Storebælt. På landsplan er bruttoledigheden steget med 74 pct. Ledigheden i Syddanmark er steget med ca. 14. fuldtidspersoner siden juli 28 Antallet af ledige er steget fra ca. 12. i juli 28 til ca. 26. i marts 29. Alene fra januar 29 til marts 29 er ledigheden steget med ca. 8.. Det er bl.a. udtryk for vinterledighed. Hvis tendensen til en fordobling af ledigheden holder resten af året, kan der forventes en ledighed på ca. 3. ved udgangen af 29. Ledigheden stiger mest i Grænselandet og mindst på Fyn Ledigheden steg først i Sydvestjylland, men mest i Grænselandet. Over de seneste 9 måneder er bruttoledigheden i Grænselandet steget med 12. Til sammenligning er ledigheden kun steget med ca. 7 pct. på Fyn. Ledigheden er de seneste måneder steget kraftigere i alle fire oplande. Det skyldes dog bl.a. vinterledigheden i byggesektoren. 3

4 Hvilke grupper på arbejdsmarkedet rammes især af den stigende (brutto)ledighed siden juni 28? I alt Kvinder Mænd ver Danskere Vestlige Ikke vestlige Ikke-faglærte Faglærte Akademikere Øvrige-akasser Ikke forsikrede Den stigende ledighed rammer især de unge, mænd og ikke-faglærte? Den stigende ledighed rammer især mænd og etniske danskere. Det er primært branchebestemt ikke køns- eller herkomstbestemt. Ledigheden er især steget blandt de unge, som ofte arbejder på områder med høj jobomsætning. Knap 8. eller næsten 2/3 af de nyledige er ikke-faglærte. Til sammenligning er der kommet ca. 1 flere akademikere siden juni 28. 4

5 Er de nyledige fagligt og geografisk mobile? Maj 29 Hvor stor en andel af de genbeskæftigede har fundet arbejde inden for det brancheområde, de kom fra? Øvrige Handel 28 Industri 38 Privat service 4 Offentlig service 8 Transport mv. 69 Bygge/anlæg 74 Landbrug mv. 88 I alt Hvor stor en andel af de genbeskæftigede har fået nye opgaver i forbindelse med jobskiftet? Ca. halvdelen af de nyledige finder job i en ny branche En tredjedel af de nyledige har fundet nyt arbejde igen. Figuren til venstre viser, at ca. halvdelen af denne gruppe har skiftet branche for at få nyt job. Især nyledige inden for handel, industri og privat service skifter branche for at få nyt job. Derimod finder langt de fleste nyledige fra landbruget, den offentlige sektor og byggebranchen nyt arbejde i samme branche. Ca. halvdelen af de nyledige, som finder nyt arbejde, får helt nye opgaver Næsten halvdelen af de adspurgte nyledige, som har fået et nyt arbejde igen, har fået helt nye opgaver Ca. ¼ af de nyledige, som finder nyt arbejde, har de helt samme opgaver som tidligere. Der er tale om en gruppe, som er genansat hos samme arbejdsgiver. Helt andre opgaver Nogle andre opgaver Mange af de samme opgaver Helt samme opgaver Hvilken stor en andel af de genbeskæftigede i Syddanmark har fået længere transport til arbejdet I alt Fyn Trekantsområdet Sydvestjylland Grænselandet 32 Mænd Kvinder Under 3 år 3-39 år 4-49 år -9 år Over 6 år Hvor langt pendler de genbeskæftigede i dag i forhold til før de blev ledige? Kilometer Mænd Kvinder Ikke-forsikrede Ikke-faglærte Faglærte Højtuddannede Øvrige Afstand tidligere job 22 Afstand nye job Kilometer Ca. 1/3 af de nyledige, som har fået nyt job, har fået længere pendlingsafstande Pendlingsafstanden er steget for 3 pct. af de nyledige, der har fundet nyt job. Pendlingsafstanden er især steget for nyledige i Grænselandet (41 pct.) Især de unge under 3 år og de 4-49 årige har fået længere transport til arbejdet. Pendlingsafstanden er især steget blandt mænd Især de nyledige mænd har fået længere transport til arbejde ifm. deres nye job. Mændene pendler i gennemsnit ca. 27 km. til deres nye job. Til sammenligning pendler kvinderne ca. 14 km. til deres nye job. Især funktionærer (øvrige) og faglærte har fået længere transport til arbejdet i forbindelse med at de har fået nyt job.

6 Hvilke nyledige har sværest ved at finde nyt job? Maj 29 Hvor finder de genbeskæftigede arbejde?(pct.) Kommer fra Går til Landbrug mv. Bygge/anlæg Industri Landbrug mv Bygge/anlæg Industri Handel Transport mv Privat service Offentlig service Øvrige 2 2 Hvor stor en andel af de genbeskæftigede har fået nye opgaver i forbindelse med jobskiftet? Handel Transport mv. Privat service Offentlig service Øvrige Næsten halvdelen af de genbeskæftigede fra industrien finder arbejde i en ny branche Kun ca. 38 pct. af de nyledige fra industrien, som finder arbejde igen, bliver i samme branche. Hele 44 pct. skifter til offentlig service. Kun ca. 28 pct. af de nyledige fra handelssektoren, som finder arbejde, bliver i branchen. De øvrige finder job i industrien, transportområdet og den offentlige sektor Nyledige fra landbruget, offentlig service og byggebranchen finder primært arbejde i deres hidtidige branche. Ca. 8 pct. af de ikke-faglærte, som finder job igen, får helt nye opgaver 1% 8% 6% 4% 2% % Ikke-faglærte Faglærte Akademikere Øvrige Ikke-forsikrede Helt andre opgaver Mange af de samme opgaver Nogle andre opgaver Helt samme opgaver % Blandt hvilke grupper er der kommet mange nyledige og hvem har svært ved at få job? 6 Andel af arb.styrken der er blevet nyledige år 6 år og over Mænd -4 år år I alt 3-39 år Kvinder 4-49 år 8% 6% 4% 2% Andel nyledige der har fået arbejde % Det er forbundet med stor faglig mobilitet, når de ikke-faglærte finder job igen. Hele 8 pct. af de genbeskæftigede i gruppen har fået helt nye opgaver. Blandt de faglærte, som har funder arbejde igen, har ca. 33 pct. fået helt nye opgaver. Ca. 37 pct. har derimod helt de samme opgaver, hvilket bl.a. afspejler, at en del er ansat hos samme arbejdsgiver. Kvinderne har lettest ved at finde nyt job! Kvinderne har lettere ved at finde nyt job end mændene Formentlig fordi de har kvalifikationer inden for og/eller søger mod områder med gode jobmuligheder. De årige har størst risiko for at blive nyledige, men det er de over -årige, som har sværest ved at finde job igen. De 3-49-årige finder oftest nyt arbejde. 6

7 Inden for hvilke a-kasser er det kommet mange nyledige, og hvor har de nyledige svært ved at få job? Andel af forsikrede der er blevet nyledige 7 6 Byggefagenes TIB 3F Nærings&Nyd. 4 Funk&Service Kristelig 3 Metal DLA I alt Magistre Teknikere JKS HK BusinessDK 2 BUPL ASE PROSA(IT) Økonomer Lærere Socialpædagoger Stat&Tele FFA Akademikere 1 DANA FOA FTF El-faget Ingeniører Ledere DSA Andel af nyledige der har fået arbejde De ikke-faglærte har størst risiko for at blive ledige og mindre chancer for at finde job igen Medlemmer af TiB, 3F, Byggefagene, NNF og Kristelige har størst risiko for at blive ledige i den aktuelle situation. Samtidig har nyledige fra TiB, 3F og Byggefagene sværere ved at finde et nyt arbejde igen. Fordelt på a-kasser varierer chancen for at finde nyt job fra ca. 23 pct. til ca. 72 pct. Nogle grupper har lav ledighedsrisiko og høje jobchancher. Det gælder medlemmer af DSA, Lærerne, Socialpædagogerne, Elfaget og BUPL. 7

8 Ad hvilke kanaler finder de nyledige job igen? Maj 29 Hvor stor en andel af nyledige vender ikke tilbage til samme arbejdsplads? Andel, der har skiftet arbejdsgiver Andel, der har skiftet arbejdsgiver Fire ud af fem vender ikke tilbage til samme arbejdsplads efter ledighed Ca. 4/ af de nyledige får en ny arbejdsgiver, når de finder job igen. Tendensen gælder på tværs af køn, alder og uddannelse. I alt Mænd Kvinder år 3-39 år 4-49 år Over år Ikke-faglærte Faglærte Akademikere Øvrige forsikrede Ikke-forsikrede Ad hvilke kanaler finder de nyledige job igen? Procen Blev selvstændig Via a-kassen Via vikarbureau Via Jobcenteret Via jobdatabase Via aviser Via Jobnet Uopfordret henvendelse Headhuntet Via netværk Uoplyst 2 Procen Er der forskel på hvordan mænd og kvinder får job? Blev selvstændig Via a-kassen Via vikarbureau Via Jobcenteret Via jobdatabase Via aviser Via Jobnet Uopfordret henvendelse Headhuntet Via netværk Uoplyst Mænd Kvinder Hvad, påpeger de nybeskæftigede selv, har været afgørende for, at de har fundet job? Ca. 3 pct. af de faglærte og personer over år vender dog tilbage til samme arbejdsplads. Mange bruger deres netværk, når de skal finde nyt job samtidig opnår flere job via Jobnet end andre jobdatabaser. Ca. halvdelen af alle opnår job enten igennem deres netværk eller ved at blive headhuntet. Samtidig har en del nyledige succes med at henvende sig til arbejdsgiverne uopfordret. Det er karakteristisk, at de flest får nyt job uden, at hverken jobcenter eller a-kasse er primus motor. Kvinder og mænd søger får job via forskellige kanaler Mænd får oftere job via netværk og bliver i højere grad headhuntet end kvinder Kvinder får i højere grad job via uopfordret henvendelse eller via Jobnet og bruger i højere grad end mændene aviser i jobsøgningen. De ledige peger oftest på egne kvalifikationer som baggrund for, at det er lykkedes at finde nyt arbejde Jeg har været heldig Er gået ned i løn Specifikke kvalifikationer Uoplyst Pendler længere Har søgt mange job Har søgt bredt 37 Hjælp fra netværk Jeg er velkvalificeret pct. peger på egne kvalifikationer. Knap hver femte tilskriver netværket succesen med at finde nyt job. En anden stor gruppe har enten søgt mange job eller har søgt bredt for at få et nyt job. Få er gået ned i løn for at opnå et nyt job og endnu færre oplyser, at de simpelthen har været heldige. 8

9 Eksempler på sporskiftere Maj 29 Fra ufaglært til pædagog Susanne (3 år og har 2 børn) har arbejdet som ufaglært i mange år og nu i gang med pædagoguddannelsen. Hun har arbejdet på fabrik og i butik som ufaglært og har så været på barsel i nogle år. Hun får suppleret op med aktiveringsydelse det første år og fortsætter efterfølgende på almindelige betingelser (SU og praktikløn). Susanne har iflg. hendes CV en HG på et år + erhvervserfaring som ufaglært (ikke inden for pædagogområdet). Hvad skulle der til: Susanne havde selv gjort sig tanker om at påbegynde en uddannelse, men var ikke helt afklaret i hvilken uddannelsesretning. I første omgang kom hun i virksomhedspraktik som salgschauffør for at afprøve chaufførbranchen, men det blev ikke denne retning, hun ønskede at gå. Pædagoguddannelsen havde hun også overvejet, men havde mange overvejelser i forhold til økonomien. Jobcentret fik hende motiveret til at undersøge mulighederne for at påbegynde uddannelsen både økonomisk og optagelsesmulighederne - for at fastholde hende i at starte på en uddannelse. Det der gjorde udslaget for Susanne om at tage springet, var at Jobcentret tilbød at udarbejde en jobplan på det første år, hvor hendes forsørgelse ville være aktiveringsydelse. Fra specialarbejder til SoSu-hjælper Erik, 4 år, har arbejdet som specialarbejder de seneste mange år og er nu med i SOSUrotationsprojektet (et fælles projekt med Jobcenter Aabenraa, Tønder og Haderslev). Han er meget opsat på efterfølgende at tage hjælperuddannelsen. Hvad skulle der til: Under en individuel kontaktsamtale blev Erik orienteret om de tilbud og muligheder, jobcentret kunne give ham lige nu. Orienteringen om gode beskæftigelsesmuligheder inden for bl.a. social- og sundhedsområdet satte nogle tanker i gang hos ham. Han havde slet ikke selv tænkt på, at det var en retning for ham. Han blev under samtalen meget interesseret og fik tilbud om at deltage i et informationsmøde vedr. sosu-projektet for evt. derefter at tage beslutning om at tilmelde sig. Efter informationsmødet var han blevet meget interesseret at arbejde inden for social- og sundhedsområdet og var utrolig motiveret for at komme i gang hvilket han stadig er. Det var for så vidt ikke et spørgsmål om at overtale ham, men om at orientere ham om muligheden og så give ham chancen for at få det afprøvet gennem en praktikperiode. 9

10 Fra Jord- og betonarbejder til SoSuhjælper Hans, 47 år, har arbejdet som jord og beton arbejder i mange år. Han deltager i et sideløbende projekt under SoSu-rotationsprojektet (Vi havde mange ledige, der var interesserede i at deltage på SoSu-rotationsprojektet, hvilket resulterede i at Jobcentrene Aabenraa, Tønder og Haderslev valgte at udbyde et tilsvarende uddannelsesforløb til ledige, der var på venteliste). Hans er i øjeblikket i praktik som omsorgsmedhjælper. Han er virkelig glad for praktikken. Efter SoSu-forløbet, der slutter i august 29, vil han gerne i løntilskud som sosu-hjælper for at få mulighed for at søge optagelse på social- og sundhedshjælper uddannelsen. Hvad skulle der til: Det var ved en individuel samtale, at han blev gjort opmærksom på, at det var et område inden for social- og sundhed, der kunne bruge en type som ham, og at der var gode muligheder for ordinært arbejde efterfølgende. Under samtalen blev han inviteret til et informationsmøde og kom på det ekstra oprettede uddannelsesforløb. Han er meget glad for forløbet, og er allerede meget opsat på at gennemføre den ordinære uddannelse som social- og sundhedshjælper. Han havde ikke selv gjort sig tanker om at arbejde inden for denne branche, men efter opfordringen og tilbuddet fra Jobcentret tog han springet. Fra sygemeldt til buschauffør Hvad skulle der til: Frederik, 8 år, måtte ufrivilligt i 2 stoppe på det ordinære arbejdsmarked på grund af sygdom. Efterfølgende har Frederik haft perioder med længerevarende sygdom og længerevarende ledighed - sammenlagt ca. 3 år - inden han deltog i et rotationsprojekt for buschauffører. Frederik har tidligere arbejdet inden for lager og logistik på større Industrivirksomhed. P.g.a. hjerteproblemer, dårlig ryg og overvægt skulle der findes et job, hvor der var mindre belastende arbejdsopgaver Han var meget negativ, magtesløs og opgivende over hans egen situation og kunne ikke se sig selv nogen steder på Frederik er d.d. ansat ordinær som buschauffør. arbejdsmarkedet. Jobcentret fik i samarbejde med Frederik fundet de områder/arbejdsopgaver, som han helbredsmæssigt var i stand til at bestride. Valget faldt på buschauffør. I første omgang kunne han slet ikke se sig selv i denne branche, og mente ikke han kunne magte det. Jobcentret fik ham overtalt til at deltage i et informationsmøde i forbindelse med et buschauffør rotationsprojekt. Han valgte at gå med i det, men var ikke særlig positiv i starten. Det vendte heldigvis under forløbet, som blev en positiv oplevelse for ham, hvilket gjorde at han blev meget glad for uddannelsen. I dag er han i ordinært arbejde som buschauffør og er afmeldt som dagpengemodtager. 1

11 Fra Specialarbejder til SoSu-hjælper Hvad skulle der til: Samir, 48 år, har en økonomisk baggrund fra sit hjemland. Han er i dag integreret i Danmark, og de sidste år haft beskæftigelse som specialarbejder uden at opnå en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Samir var meget træt af, at han ikke kunne fastholde sig på arbejdsmarkedet. Han var interesseret i at finde en branche, hvor der var gode beskæftigelsesmuligheder og dermed mere sikre jobmuligheder. Samir skiftede derfor spor til social- og sundhedshjælper og er d.d. elev ved kommunen og går på Social- og sundhedsskolen. Jobcentret orienterede om de gode beskæftigelsesområder og valget faldt på social- og sundhedsområdet. Samir har aldrig arbejdet inden for dette område. Jobcentret tilbød derfor at finde en virksomhedspraktik som ufaglært social- og sundhedshjælper for at give ham mulighed for at afprøve området. Samir blev under praktikken meget glad for at arbejde med ældre mennesker. Plejehjemmet kunne heldigvis også se et potentiale i Samir. Det resulterede i, at han forsatte som vikar hos dem med mere end 2 timers beskæftigelse om ugen. I dag arbejder han stadig som vikar og er ved at samle 1 års erhvervserfaring sammen inden for området. Erhvervserfaringen skal han bruge i forbindelse med ansøgning om optagelse på Social- og Sundhedsskolen, da han har besluttet at tage den ordinære uddannelse til social- og sundhedshjælper. Jobcentret oplever i øvrigt ikke, at ledige af anden herkomst end dansk har sværere ved at se sig selv i andre brancher end ledige af dansk herkomst. Men generelt har folk svært ved at tænke i andre baner end det, de har gjort det meste af deres arbejdsliv selv mange helt unge, som har arbejdet på slagteriet i 2 år (ufaglært) kan ikke se sig selv i en anden branche. 11

12 Søgeradius Pendling efter beskæftigelsesmuligheder? Maj 29 Pendlingsafstande i Syddanmark over 2 - km 16% Pendlingsafstande i Region Syddanmark over km 6% Ingen pendling 9% 6 % af de beskæftigede i Syddanmark pendler under 1 km 6 % pendler over km 1-2 km 18% indtil 1 km 1% Søgeradius med Odense som udgangspunkt: Hvordan er beskæftigelsesmulighederne med Odense som udgangspunkt for søgeradius: Kortet viser hvordan antallet af arbejdspladser vokser, når den ledige udvider sin søgeradius. Eksempelvis er der arbejdspladser i Odense men udvider den ledige sin søgeradius med op til 3 min. (biltransport) vokser arbejdsmarkedet til 162. arbejdspladser. På samme måde fremgår antallet af Jobnetstillinger eller en indikator for antallet af jobåbninger i 1. kvt. 29. Søgeradius med Esbjerg som udgangspunkt: Hvordan er beskæftigelsesmulighederne med Esbjerg som udgangspunkt for søgeradius: Kortet viser hvordan antallet af arbejdspladser vokser, når den ledige udvider sin søgeradius. Eksempelvis er der arbejdspladser i Esbjerg men udvider den ledige sin søgeradius med op til 3 min. (biltransport) vokser arbejdsmarkedet til 83. arbejdspladser. På samme måde fremgår antallet af Jobnetstillinger eller en indikator for antallet af jobåbninger i 1. kvt

13 Søgeradius med Fredericia som udgangspunkt: Hvordan er beskæftigelsesmulighederne med Fredericia som udgangspunkt for søgeradius: Kortet viser hvordan antallet af arbejdspladser vokser, når den ledige udvider sin søgeradius. Eksempelvis er der arbejdspladser i Fredericia men udvider den ledige sin søgeradius med op til 3 min. (biltransport) vokser arbejdsmarkedet til 4. arbejdspladser. På samme måde fremgår antallet af Jobnetstillinger eller en indikator for antallet af jobåbninger i 1. kvt. 29. Søgeradius med Nordborg som udgangspunkt: Hvordan er beskæftigelsesmulighederne med Nordborg som udgangspunkt for søgeradius: Kortet viser hvordan antallet af arbejdspladser vokser, når den ledige udvider sin søgeradius. Eksempelvis er der arbejdspladser i Nordborg men udvider den ledige sin søgeradius med op til 3 min. (biltransport) vokser arbejdsmarkedet til 24. arbejdspladser. På samme måde fremgår antallet af Jobnetstillinger eller en indikator for antallet af jobåbninger i 1. kvt. 29. Ingen pendling Indtil 1 km 1-2 km over 2 - km over km Region Syddanmark Landsdel Fyn 9,1 3,7 18, 1,1 4,1 Landsdel Sydjylland 8,7 48,7 18, 16,9 7,7 Assens 13,2 42,4 22,8 18, 3,1 Billund 8,2 39,6 21, 22,4 8,2 Esbjerg 6, 9, 13,6 12,7 7,7 Fanø 16, 66,8 8,7 3,8 4,7 Fredericia,4 4, 14,6 1,4 1,6 Faaborg-Midtfyn 13, 41,1 21,1 21,8 3, Haderslev 1,2 4,8 2,3 17, 6,8 Kerteminde 8,4 42,4 3,7 1,4 3,2 Kolding 7, 49,1 16,4 18,1 8,9 Langeland 16,3,6 14,7 13,9 4,4 Middelfart 11,3 46,3 16,8 19,7 6, Nordfyns 17,2 42, 26, 11,7 2,6 Nyborg 1,7 2, 16, 18,1 3,3 Odense, 61,2 1,4 13,1 4,9 Svendborg 9,8 8,9 1,3 13,1 3, Sønderborg 7,1 2,3 21,2 14,, Tønder 13,6 42,4 21,4 17,1, Varde 13,1 41,7 22,1 16,9 6,3 Vejen 13,2 42,4 18,6 19, 6,3 Vejle 8,7 4,4 18,9 18, 9, Ærø 1, 8, 16,7,9 3,8 Aabenraa 9,6 43,7 18, 21, 7,2 Pendlingsafstande på Kommuner Der pendles over længere afstande i landsdel Sydjylland end Fyn Byerne i trekantsområdet samt Aabenraa har de største pendlingsafstande med over 2 % som pendler mere end 2 km Øerne, regionens 2 storbyer samt udkantsområderne har de laveste pendlingsafstande på 2 km og derunder 13

14 Andele ind- og udpendler i Syddanmark Maj 29 6, Andel ud- og ind pendling for alle erhverv landsdel Fyn, 4, 3, 2, 1, Alle erhverv - Fyn I landsdel Fyn er der kommuner som samlet har en andel på over 4 % udpendling 2 Kommuner i Landsdel Fyn (Odense og Kerteminde) har en større indpendling end udpendling, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø 4, 4, 3, 3, Andel ud og ind pendling for alle erhverv landsdel Sydjylland Alle erhverv - Sydjylland I landsdel Sydjylland er der kun 1 kommune som har en udpendlingsandel over 3 % 2, 2, 1, Andelen af udpendler er mindre i landsdel Sydjylland end på Fyn 1,,, 7 kommuner i Landsdel Sydjylland har en større andel indpendler end udpendler, hvor det kun er 2 på Fyn Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Forskydninger i efterspørgslen efter arbejdskraft? Maj 29 14

15 Udvikling i antallet af Jobnet-stillinger? Efterspørgslen efter arbejdskraft er faldet men fortsat efterspørgsel Udviklingen i antallet af Jobnet-stillinger er en ny indikator på Jobindsats.dk, der viser den aktuelle udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft. De seneste tal er fra april viser, at der i Syddanmark er et fald i antallet af stillingsopslag på Jobnet på godt 37%. Der er således en tilbagegang, men der har alligevel været nye stillinger på Jobnet, hvilket viser, at der er muligheder på det syddanske arbejdsmarked Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple Erhversgrupper med flest antal stillingsopslag på Jobnet.dk - Syddanmark, april 29 (i alt stillingsopslag) 93 Sundhed, omsorg og personlig pleje 7 Salg, indkøb og markedsføring 4 Rengøring, ejendomsservice og renovation 472 Hotel, restauration, køkken, kantine 444 Akademisk arbejde Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Undervisning, forskning og vejledning 31 Administration, HR, økonomi, jura og sprog De 9 erhvervsgrupper med flest stillinger på Jobnet i april 29 i Syddanmark Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri mm. Sundhed, omsorg og personlig pleje Salg, indkøb og markedsføring Rengøring, ejendomsservice og renovation Hotel, restauration, køkken, kantine Akademisk arbejde Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Undervisning, forskning og vejledning Administration, HR, økonomi, jura og sprog Udvikling i antal stillinger opdelt på brancher Forskydninger i efterspørgslen 12% 7% 2% -3% -8% -13% -96% Træ, møbel, glas og keramik Udvikling i antal stillingsopslag på Jobnet.dk - Syddanmark, april 29 - Udvikling i pct. ift. samme måned året før -91% -89% -88% -86% -81% -7% -68% -63% -4% -4% -% -46% -4% -42% -42% -37% -36% -24% -% Tekstil og beklædning Industriel produktion Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Design, formgivning og grafisk arbejde Bygge og anlæg Jern, metal og auto It og teleteknik Nærings- og nydelsesmiddel Hotel, restauration, køkken, kantine Ledelse Salg, indkøb og markedsføring Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Administration, HR, økonomi, jura og sprog Rengøring, ejendomsservice og renovation Sundhed, omsorg og personlig pleje Undervisning, forskning og vejledning Vagt, sikkerhed og overvågning Elever Akademisk arbejde 379 % 17% Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple I figuren ses udviklingen i antallet af stillingsbetegnelser på Jobnet i april 29 ift. april 28 fordelt på brancher/erhvervsgrupper Bygge/anlæg og industrierne har størst tilbagegang mens tilbagegangen er mindst for sundhed og akademisk arbejde. Landbrug går frem. Det viser, at der sker forskydninger i efterspørgslen efter arbejdskraft. 1

16 Udvikling i antal stillinger fordelt på arbejdskraftoplande Efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på 4 arbejdskraftoplande Antal stillinger på Jobnet fordelt på Arbejdskraftoplande i Syddk - April 29 og Fyn 196 Trekantsområdet Sydvestjylland Udvikling i antal stillinger på Jobnet.dk arbejdskraftopland Fyn opdelt på erhvervsgrupper - april 29 i forhold til april Apr 9 Grænselandet i alt I figuren ses udviklingen i antallet af stillingsbetegnelser på Jobnet i april 29 ift. april 28 fordelt på arbejdskraftoplande Det er Trekantsområdet, der har den største tilbagegang. Det skyldes, at området er præget af industri, der især har haft i tilbagegang. Efterspørgsel efter arbejdskraft i Arbejdskraftopland Fyn? Landbrug går frem mens bygge/anlæg har størst tilbagegang Sundhedsområdet og rengøringsområdet går mindst tilbage Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple Sundhed, omsorg og personlig pleje Rengøring, ejendomsservice og renovation Salg, indkøb og markedsføring Hotel, restauration, køkken, kantine Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Akademisk arbejde Udvikling i antal stillinger på Jobnet.dk arbejdskraftopland Trekantsområdet opdelt på erhvervsgrupper - april 29 i forhold til april apr Efterspørgsel efter arbejdskraft i Arbejdskraftopland Trekantsområdet? Sundhedsområdet, akademisk arbejde og salg. Indkøb og markedsføring er de største efterspørgselsområder Industri og bygge/anlæg går mest tilbage Sundhed, omsorg og personlig pleje Akademisk arbejde Salg, indkøb og markedsføring Undervisning, forskning og vejledning Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Rengøring, ejendomsservice og renovation 16

17 Udvikling i antal stillinger på Jobnet.dk arbejdskraftopland Sydvestjylland opdelt på erhvervsgrupper - april 29 i forhold til april apr Efterspørgsel efter arbejdskraft i Arbejdskraftopland Sydvestjylland? Sundhedsområdet, Jern, metal og auto og Hotel og restauration er de største er de største efterspørgselsområder. Transport går mest tilbage Sundhed, omsorg og personlig pleje Jern, metal og auto Hotel, restauration, køkken, kantine Bygge og anlæg Rengøring, ejendomsservice og renovation Akademisk arbejde Salg, indkøb og markedsføring Udvikling i antal stillinger på Jobnet.dk arbejdskraftopland Grænselandet opdelt på erhvervsgrupper - april 29 i forhold til april apr 9 Efterspørgsel efter arbejdskraft i Arbejdskraftopland Grænselandet? Sundhedsområdet, undervisningsområdet og det pædagogiske er de største efterspørgselsområder Bygge/anlæg går mest tilbage Sundhed, omsorg og personlig pleje Undervisning, forskning og vejledning Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Administration, HR, økonomi, jura og sprog Akademisk arbejde Salg, indkøb og markedsføring Rengøring, ejendomsservice og renovation 17

18 Bilag Færre nyledige i Syddanmark finder arbejde igen i Fyn Trekantsområdet Sydvestjylland Græ n s e la n d e t S y d d a n mark Hvilke grupper af nyledige har sværest ved at finde nyt arbejde? Andel af nyledige, der har fundet nyt arbejde i år Trekantsområdet 4-49 år Mænd -4 år Sydvestjylland I alt Kvinder Fyn -9 år Grænselandet 3-39 år A ndel af nyledige, der h ar fun det n yt arb ejde i

19 Alle erhverv Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder Alle erhverv - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 4, 6, 4, 3,, 3, 4, 2, 3, 2, 1, 2, 1, 1,,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Landbrug - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder Landbrug - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 4, 3, 4, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa,, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Industri - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder Industri Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder, 7, 4, 4, 3, 6,, 3, 4, 2, 2, 3, 1, 2, 1, 1,,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø 19

20 Energi og vand Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder - Energi og vand - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 8, 8, 7, 7, 6, 6,,, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa 1,, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Bygge- og anlæg - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder Bygge- og anlæg - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder, 4, 4, 7, 6, 3,, 3, 4, 2, 2, 3, 1, 2, 1, 1,,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Handel og restauration - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder Handel og restauration - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 4, 6, 3,, 3, 2, 4, 2, 3, 1, 2, 1, 1,,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø 2

21 Transport - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder Transport - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 6, 7,, 6, 4,, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Forretningsservice mv. - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder Forretningsservice mv. - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 4, 6, 4, 3,, 3, 4, 2, 3, 2, 1, 2, 1, 1,,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa, Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Offentlig og private tjenesteydelser - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 4, 3, Offentlig og private tjenesteydelser - Andele udpendler i forhold til bopæl og andel indpendler i forhold til arbejdssteder 6,, 3, 2, 2, 1, 1, 4, 3, 2, 1,,,, Billund Esbjerg Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø 21

22 Pendling for uddannelsesgrupper - Syddanmark Pendling for aldersgrupper - Syddanmark Ufaglært erhvervsfaglig KVU MVU LVU Antal stillingsopslag på Jobnet.dk - Syddanmark, april 29 og april apr-8 apr-9 forskel

23 Erhversgrupper med flest antal stillingsopslag på Jobnet.dk - Syddanmark, april 29 (i alt stillingsopslag) Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple Sundhed, omsorg og personlig pleje Salg, indkøb og markedsføring Rengøring, ejendomsservice og renovation Hotel, restauration, køkken, kantine Akademisk arbejde Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Undervisning, forskning og vejledning Administration, HR, økonomi, jura og sprog 23

24 Erhversgrupper med flest antal stillingsopslag på Jobnet.dk - Syddanmark, april 29 (i alt stillingsopslag) Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple Sundhed, omsorg og personlig pleje Salg, indkøb og markedsføring Rengøring, ejendomsservice og renovation Hotel, restauration, køkken, kantine Akademisk arbejde Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Undervisning, forskning og vejledning Administration, HR, økonomi, jura og sprog 24

25 12. Antal stillinger på Jobnet fordelt på Arbejdskraftoplande i Syddk - April 29 og Fyn Trekantsområdet Sydvestjylland Grænselandet i alt 2

26 12 Udvikling i antal stillinger på Jobnet.dk arbejdskraftopland Fyn opdelt på erhvervsgrupper - april 29 i forhold til april Apr Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyreple Sundhed, omsorg og personlig pleje Rengøring, ejendomsservice og renovation Salg, indkøb og markedsføring Hotel, restauration, køkken, kantine Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Akademisk arbejde 26