Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Transkript

1 Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

2 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk sygdom hos børn og unge og har ofte en koordinerende rolle i forhold til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.

3 Flg. kræver altid henvisning til børnepsyk. afd. - Autisme og andre svære kontaktforstyrrelser. -skizofreni/psykoser. Svær depression /mani - affektiv lidelse. Trussel om selvmord eller selvmordsforsøg. Svære angst og tvangstilstande. Svære spiseforstyrrelser. Ved indikation for at starte psykofarmakologisk behandling. Spædbørn med alvorlig regulations og trivselsforstyrrelse. Børn der er belastede af forældres psykiske sygdom. Alvorlige tilfælde som diagnostisk er uafklarede.

4 henvisninger Det er ofte muligt at hente hjælp i primærsektoren via f eks: Socialforvaltning i kommuner og amter via børne- og ungdomsrådgivning. Pædagogisk Psykologisk -rådgivning (PPR). Praktiserende speciallæger/ psykologer. De ovennævnte kan selv henvise til børnepsykiatrisk afdeling. Henvisningen behøver således ikke at gå via barnets praktiserende læge. Det forventes, at henvisningen er så udførlig, at lægerne på børnepsykiatrisk afd. kan visitere efter henvisningen.

5 Inddeling af psykiske forstyrrelser Specifik udviklingsforstyrrelse af tale og sprog Indlæringsvanskeligheder Svære mentale udviklingsforstyrrelser (autismespektrum). ADHD Adfærdsforstyrrelser Angst og følelsesmæssige forstyrrelser Sociale funktionsforstyrrelser (tilknytningsforstyrrelser). Tics Psykiske lidelser som også opstår i voksenlivet

6 Autisme 1. Vanskeligheder i det sociale samspil 2. Stereotypier eller udtalt ufleksibilitet 3. sproglige og kommunikative vanskeligheder Ofte hypersensivitet/hyposensitivitet- taktil/lyde

7 Vedvarende mangler i social kommunikation og social interaktion på tværs af forskellige sammenhænge, som viser sig aktuelt eller i forhistorien ved følgende (eksemplerne er illustrative, ikke udtømmende): 1. Mangler i social-emotionel gensidighed, som spænder fra fx afvigende social tilnærmelse og manglende evne til normal frem og tilbage - konversation til reduceret deling af interesser, emotioner eller affekt eller manglende evne til at igangsætte eller reagere på sociale interaktioner. 2. Mangler i den nonverbale kommunikative adfærd som bruges til social interaktion, der spænder fra fx dårligt integreret verbal og nonverbal kommunikation til afvigende blikkontakt og kropssprog eller mangler i forhold til at forstå og bruge gestus og totalt fravær af ansigtsmimik og nonverbal kommunikation. 3. Mangler udviklingen, vedligeholdelsen og forståelsen af sociale relationer, der spænder fra fx vanskeligheder med at tilpasse adfærd til forskellige sociale sammenhænge til vanskeligheder i forhold til at deltage i forestillingslege eller at skabe venskaber og fravær af interesse for jævnaldrende.

8 Nedsat fleksibilitet bryder sig ikke om ændringer svært ved at ændre adfærd Kan være styrende/dominerende-så ved man hvad der sker Intense interesser Matcher dårligt med samfund/skoles krav om omstillingsparathed

9 Autismespektrum forstyrrelser Infantil autisme Aspergers Syndrom GUA- gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre (børn med autistiske træk, angst og store følelsesmæssige svingninger) Retts syndrom

10 Mental retardering IQ mindre end 70 Adfærd Prognose berøringsangst

11 Eksekutive funktioner selvregulering: Fleksibilitet, emotionel kontrol, impulsivitet Overordnede funktioner: Planlægning, organisering, vedholdenhed, selvmonitorering og at holde styr på sine ting

12 Forekomst 0,6-0,7 % for ASF (4-6). Enkelte prævalensstudier har indenfor de seneste a r rapporteret en prævalens pa over 1 % (7). Gentagelsesrisiko: Tidligere har man estimeret risikoen hos helsøskende til 3-10 %. Et helt nyt studie estimerer risikoen til 18,7 % (8).

13 Kønsratio Varierer med diagnosekategori. Infantil autisme 4-5:1 (2:1 na r associeret med moderat til svær mental retardering), Aspergers syndrom 10:1 (6).

14 Ætiologi A rsagerne til ASF er multifaktorielle. Tvillinge- og familiestudier har vist, at der er en betydelig genetisk a rsagskomponent involveret i ASF (9), men de specifikke a rsagsfaktorer hos den enkelte patient er i de fleste tilfælde ukendte. Der er fundet en del risikogener med varierende grad af gennemslagskraft (10). Nogle gener menes at virke i interaktion med ikke-genetiske risikofaktorer, herunder intrauterine og postnatale ekspositioner (11). Hvilke miljøfaktorer der i øvrigt har betydning for udviklingen af ASF er ikke klarlagte (12).

15 Film

16 Nyheder DSM-5 Det sociale og det kommunikative område slås sammen - fordi forskning viser, at det gør de alligevel næsten altid Øget eller svækket sensitivitet overfor sanseoplevelser kommer ind som kriterier Sprogforsinkelse udgår som kriterium det er mere noget, der påvirker tilstanden, og kan diagnosticeres separat Aspergers berømmelse slut

17 Autismespektret er bredt case: 2 årig dreng evner ikke fælles opmærksomhed lydfølsom og taktilt følsom- tøj, tandbørstning etc. frustration ved skift Leger ikke med andre børn slår og sparker og/eller isolerer sig dårligt sprog/ekkolalli har motoriske mannerismer optaget af delelementer

18 Aspergerpigen 12 år høj retfærdighedssans svært ved at se egen andel i konflikter Konkret tænkende svært ved pigefnidder intense interesser ofte meget glad for dyr systematiserer Hudløst ærlige

19 Autismeudredning IQ Somatisk udredning-syn/hørelse grundig anamnese ved samtale med forældrene brug af specifikke spørgeskemaer ADOS/ADI evt. observation af barnet i hjem/skole Indhentning af oplysninger

20 comorbid lidelse Mange børn med Aspergers syndrom mistrives når de når til 3-4 klasse og udvikler anden psykisk lidelse: angst, depression, somatiseringstilstande og OCD Flere har ADHD/ADD Psykotiske symptomer forekommer

21 Ritualer og OCD Erkender tvangstanker som jeg-fremmede Tankerne er ikke påført udefra men de er uønskede og generende Barnet er klar over at tankerne er overdrevne og urealistiske men svære at komme af med Børnene prøver at skjule symptomerne Børn med autisme insisterer på at tingene skal være som de er- fordi sådan er det! Børnene har ikke tvangstanker i forbindelse med handlingerne.

22 Behandling Autismepædagogik