Orientering fra Energistyrelsen. Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13.

Transkript

1 Orientering fra Energistyrelsen Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13. juni 2012 Bjarne Juul-Kristensen, ENS

2 Disposition 1. Energiaftalen (hovedindhold, konsekvenser) 2. Status for forberedelse af strategisk energiplanlægning i kommunerne 3. Varmeplanlægning i EU (artikel 10 i det (næsten) færdigforhandlede EED)

3 Energiaftalens initiativer Energiaftalen

4 Et mere energieffektivt samfund Energiaftalen

5 En markant udbygning med vindkraft Energiaftalen

6 Øget satsning på biomasse, KV og FV Energiaftalen

7 Markant udbygning med biogas Energiaftalen

8 Omstilling af energisystemet til højere grad af elektrificering Energiaftalen

9 VE i bygninger og virksomheder Energiaftalen

10 En grønnere transportsektor Energiaftalen

11 Udvikling af nye, grønne energiteknologier Energiaftalen

12 Tværgående initiativer i energiaftalen Energiaftalen

13 Hovedresultaterne af energiaftalen i 2020

14 Endeligt energiforbrug Energiaftalen

15 Fossile brændsler i det samlede energiforbrug Energiaftalen

16 Fossile brændsler i det samlede energiforbrug ekskl. transport og Nordsø Energiaftalen

17 Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget Energiaftalen

18 Anv. af fossile brændsler og VE Energiaftalen

19 Rom blev ikke bygget på én dag. Det bliver SEP heller ikke 1. Forhistorie: Connie-brev, og Oplæg om strategisk energiplanlægning (SEP), ENS og KL, Kommunernes opgaver og beføjelser, Vejledningsmateriale Delstrategier i energiaftalen af betydning for SEP, Pulje på 19 mio. kr + 4,8 mio. kr, primært i 5. Pulje på 19 mio. kr + 4,8 mio. kr, primært i

20 1. Forhistorie Connie-brevet i 2009 til kommunerne om naturgaskonvertering Ønske fra KL om en gennemgang / revision af kommunernes energiplanlægning => SEP Definition fra oplæg ENS/KL, marts 2010: Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektiv energisystem m.h.p., at potentialet for omstilling til vedvarende energi og energibesparelser udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive

21 Hvad er kommunal strategisk energiplanlægning? Ingeniøren, foråret 2011: Sæt 8 personer fra branchen omkring et bord, og du får (mindst) 8 meninger om SEP Helhedsorienteret (alle sektorer, hensigtsmæssig geografisk afgrænsning ofte tværkommunal) Langsigtet (investeringer i energisektoren holder længe) Fokus på strategiske valg og indsatser Frivillig samtænker kommunens planlægning og indsatser; meget forskellig regulering Samarbejde mellem alle myndigheder og aktører er en nødvendig forudsætning

22 2.Kommunernes opgaver og beføjelser Kortlægning af nuværende forudsætninger, opgaver og beføjelser på energiområdet, ENS-notat, juni 2011 Alle former for forbrug (varme, el, proces, transport) Alle former for forsyning (kollektiv og individuel varme, fjernkøling, el (herunder vind), naturgas) Oplæg til evt. ændringer Notat i samarbejde med KL og energinet.dk Problemstillinger og løsningsforslag (vifte) Indledende arbejde efterår 2011; planlægges færdigt december 2012 (har afventet energiforlig) Endelige notat afleveres til ministeren

23 Opgaver for kommunerne (I) Energieffektiviseringer (EE) Energieffektiviseringer I dag: EE i kommunens egne bygninger EE nybyggeri (lokalplan) Nye opgaver? EE eksisterende byggeri? (Delt. i koord. af energiselskabernes spareforpligtelser?) EE i proces? EE i transportenergi /elektrificering?

24 Opgaver for kommunerne (II) Omstilling til vedvarende energi Varmeforsyning Varmeplanlægning i dag, bl.a.: Individuelle naturgasfyr => fjernvarme vs. varmepumper og anden VE Varmeforsyning på FVV+KVV < 25 MW-el Øget tilslutning til kollektive systemer Nye opgaver? Påvirke brændselsanv. på KV-værker > 25 MW-el Indiv. oliefyr => varmepumper og anden VE

25 Opgaver for kommunerne (III) Omstilling til vedvarende energi Etablering af vindmøller og biogasanlæg I dag skal kommunerne arealplanlægge for: Erstatningskapacitet for skrottet vindkraft og yderligere landvind Etablering af biogasanlæg - Mangedobling af udnyttelse husdyrgødning til energi- anvendelse

26 3. Vejledningsmateriale Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst, april 2012 Plan: Vejledning i analyse af tiltag (Scenarier og eksempler), 2013 Andet: Opdatering/udbygning af teknologikataloger, maj 2012 Opdatering af vejledning, samfundsøkonomiske beregningsmetoder, ultimo 2012 Forudsætninger: Brændselsprisudvikling, basisfremskrivning m.v., efteråret 2012 Dep: Best-practise katalog, klimaprojekter,ult.2012

27 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst De første skridt i SEP: Kortlægning af nuværende energiforbrug og produktion Udarbejdelse af referencescenarie Energibesparelsespotentialer ti l Potentialer for udnyttelse af lokale energikilder To rapporter: A. Metodebeskrivelse, B. Kortlægning og nøgletal Abejdet Arbejdet fulgt af KL, energinet.dk og ENS Opgaven løst af EA-Energianalyse og NIRAS

28 Brug af vejledningen 1 Læs metodevejledningen igennem I metodevejledningen er det løbende noteret henvisninger til relevante afsnit i "Kortlægning og nøgletal" som ligeledes kan skimmes løbende 2 3 Beslut hvad målet med kortlægningen er for kommunen og hvad den indsamlede data skal bruges til. Herfra vælges hvilke detaljeringsniveau (Tiers) der skal tilstræbes Gennemgå dokumentet "Kortlægning og nøgletal" og noter hvilke data der skal indsamles og hvor de kan fremskaffes Gennemgå energibalanceregnearket 4 5 Indsaml de nødvendige data Brug de foreskrevne metoder i "Kortlægning og nøgletal" til at udregne sammenlignelige kortlægningsværdier Opstil tabeller og figurer ud fra den foreslåede struktur i eksemplerne i "Kortlægning og nøgletal"

29 Metode til energiregnskaber (1) Hensyn: Sikre regnskabsmæssig g konsistens undgå dobbelttælling Medregne afledt brændselsforbrug og CO2-emissioner uden for kommunegrænsen (husk skorstene udenfor kommunen!!) Give incitamenter til: energibesparelser, VE-udbygning og høj energieffektivitet i alle led i energikæden

30 Metode til energiregnskaber (2) Forskellig regnskabsmæssig håndtering af: Havvindmøller Landvindmøller og solceller Kraftvarme og fjernvarme Kondensbaseret el-produktion Udveksling med udlandet + Beregning af VE-andel efter VE-direktivets regneregler

31 Plan: Vejledning i analyse af tiltag, Eksempeldel (foreløbig): Områdeafgrænsning, nybyggeri Områdeafgrænsning, eksisterende byggeri Analyser af varmebesparelser else og varmeforsyning Analyse af kølebehov, kølebesparelser og individuelle og kollektive forsyningsløsninger Omstilling af FV-værker????

32 4. Delstrategier i energiaftalen i Delstrategier af betydning for rammerne for den kommunale energiplanlægning: Energirenovering i af den eksisterende bygningsmasse; Fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning; Den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen; Indpasning af stigende mængder vindkraft i el- systemet; Anvendelse af bioenergi i Danmark.

33 5. Pulje til strategiske energiplanlægning i energiaftalen Overordnet tanke bagved puljen: Et fælles konceptudviklings-projekt med hele branchen Der oprettes en pulje på samlet 19 mio. kr. i til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem statens, t regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning g og den borgernære indsats. Den statslige involvering understøttes med i alt 4,8 mio. kr.

34 EE-direktivet og varmeplanlægning (1) Forhandles (måske) på plads på sjette trialogmøde i dag. Bestemmelser om varmeplanlægning: l Artikel 10. Fremme af effektivitet inden for opvarmning og køling Bilag VII. Potentialeopgørelser og vurderinger Bilag VIIIa. Cost-benefit analyser (samfundsøkonomiske og finansielle analyser) Artikel 6, stk. 1aa, litra c (regel om, at 20% af energiselskabernes spareforpligtelser kan opnås i energiforsyningssektoren) g

35 Artikel 10. Fremme af effektivitet inden for opvarmning og køling Stk. 1. Udarbejdelse af nationale planer/vurderinger hvert 5. år for at anvende højeffektiv KV og effektiv FV/FK, første gang ult Stk. 1aa. ML vedtager politikker, der tilskynder til en indsats på lokalt og regionalt plan Stk. 1a. Der gennemføres nationale cost-benefit konsekvensberegninger af planerne Stk. 2. ML vedtager passende virkemidler for at udbygge FV/FK og anvende KV for de løsninger, hvor benefits er større end costs.

36 Artikel 10. Fremme af effektivitet inden for opvarmning og køling Stk. 3. Der gennemføres C/B-analyser for: KV-udnyttelse i.f.m. etablering af nye termiske kraftværker > 20 MW-indfyret effekt KV-udnyttelse i.f.m. renovering af eksisterende termiske kraftværker > 20 MW-indfyret effekt OV-udnyttelse i.f.m. etablering eller renovering af industrianlæg > 20 MW-indfyret effekt OV-udnyttelse i.f.m. nyetablering eller renovering af FV/FK-net med samlet indfyret effekt på > 20 MW Stk. 5. ML fastlægger kriterier for bevilling/godkendelse af anlæg, jf. stk. 3, under hensyn til resultaterne analyserne i stk.1 og stk.3

37 Tak for opmærksomheden