Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Transkript

1

2 Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Hverdags rehabilitering er altså en grundtanke, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og prioriteringer for sin hverdag. Med Hverdags rehabilitering forsøger vi at udvikle borgerens egne mål og motivation gennem aktiv deltagelse i dagliglivets sammenhænge. Målgruppe: Indsatsen omfatter borgere med nedsat funktionsniveau som: hverdagsrehabilitering af visitationen og er ved potentiale bevilliget hverdagsrehabilitering. let for hverdagsrehabilitering af visitationen og er ved potentiale bevilliget hverdagsrehabilitering Resultatmål for projektet: Af de borgere, der bevilges et rehabiliteringsforløb, er der min. 80 % der gennemfører forløbet, og heraf oplever min. 75 % øget tilfredshed med deres aktivitetsniveau, efter at forløbet er afsluttet. Af de borgere, der gennemfører forløbet, er der: rehabiliteringen dre hjemmehjælp, end der var bevilget inden

3 Et år efter afslutning af forløbet: r bliver selvhjulpne, modtager ikke hjemmehjælp g med mindre hjælp, fastholder niveauet Procesmål: Der er udarbejdet en samlet plan for kompetenceudvikling indenfor tværfaglig hverdagsrehabilitering på ældre- og sundhedsområdet, og medarbejdere i hjemmeplejen, sygeplejen, træningsenheden, kostområdet og visitationen kompetenceudvikles systematisk efter den. Vi har haft 200 ansatte på 3-4 dages kompetenceudviklings kursus. Hverdagsrehabilitering i praksis Et tværfagligt samarbejde imellem hjemmeplejen (eller anden privat leverandør), trænings enheden, hjemmesygeplejersken, fast lægen, hverdagsrehabiliterings terapeuterne og visitationen med borgerens ønsker og tanker i centrum. Borgerens netværk med inddrages i det omfang borgeren ønsker det, og er ofte meget vigtige for processen. Forløbet tager altid udgangs punkt i borgerens motivation, og der udarbejdes COPM hvor borgerens mål fastsættes. Det, vi har opnået, er ikke bare en anden måde at levere pleje på, det er starten på et værdiskifte, hvor fokus er på at gøre op med vanen og forventningen om, at vi gør noget for borgeren. Vi gør tingene sammen med borgeren, og med borgerens mål og ressourcer i centrum. Det handler grundlæggende om livskvalitet. De fleste synes, at det giver livskvalitet og frihed at være uafhængig af hjælp og være mester i eget liv. Men det handler også om at skabe mest mulig kvalitet for pengene. Hvis flere kan klare sig selv i længere tid, bliver der bedre tid og flere ressourcer til at hjælpe dem, der ikke kan. Det kræver nytænkning at arbejde med hverdagsrehabilitering, og det er væsentligt, at man tør være innovativ. Kaste boldene op i luften og lade andre gribe nogen af dem og på borgerne, og de muligheder vi har, fra helt nye. Det er i der tværfaglige samarbejde vi oplever udfordringer særligt fordi hverdagen er travl, og det kan være svært at få alle til at prioritere ens. Seneste resultat måling Tabel: Antal borgere der i perioden fra 1. april 2012 til 1. april 2013 var visiteret til et hverdagsrehabiliteringsforløb

4 Antal borgere I pct. Antal borgere der efter forløbet blev helt selvhjulpne 20 26% Antal borgere der efter forløbet blev delvist selvhjulpne 42 54% Antal borgere med øget eller samme ydelsesniveau efter forløbet 16 21% Total % OBS: Mors borgere er ikke taget med i optællingen Nedenfor fremgår det hvor stor en andel af de hverdagsrehabiliterede borgere der efter 6 måneder bevarer det opnåede funktionsniveau. Tabellen viser at 90 pct. af borgerne har bevaret det opnåede niveau efter 6 måneder. Det er dog kun borgere der i perioden fra 1. april 2012 til 1. april 2013 var visiteret til et hverdagsrehabiliteringsforløb som er med i nedenstående opgørelse. Tabellen skaber således ikke klarhed over fastholdelsesniveauet for borgere der har gennemgået et hverdagsrehabiliteringsforløb efter 1. april Tabel: Hjemmehjælpsniveau ½ år efter hverdagsrehabiliteringsforløbet Bevarer hjemmehjælpsniveau efter ½ år Øger hjemmehjælpsniveau efter ½ år Total Antal borgere der efter forløbet blev helt selvhjulpne Antal borgere der efter forløbet blev delvist selvhjulpne Total I pct. 90% 10% 100%

5 Vores erfaringer er : At vi kan støtte borgerne i at bevare livet på egne betingelser i længere tid. Hvis vi finder ud af Hvad tænder lyset i øjnene hos den enkelte? Når man i rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens ønsker kommer deres mestrings strategier og evner i spil Vores erfaringer viser at ingen borgere falder fra pga. manglende motivation det er jo deres egne ønsker og prioriteringer vi har fokus på. Og så har vi alle sammen lettere ved at holde klø på. Resultaterne viser også at de rigtig dårlige borgere ikke alle bliver selvhjulpne, men de kan meget mere end de selv og vi troede når de kommer i gang. Livskvaliteten højnes og livsglæden stiger markant