DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Transkript

1 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. I OECD EN NEDGANG FRA EN. PLADS I 970 Det private forbrug pr. indbygger i Danmark er det. højeste blandt OECD-lande i 0. Danmark ligger lavere end gennemsnittet i OECD og i Euro-land. Går man tilbage til 970, lå det private forbrug i Danmark nr. blandt de pågældende lande og højere end OECDgennemsnittet. Det er ikke de nye OECD-lande (Chile, Estland, Israel, Mexico, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sydkorea, Tjekkiet og Ungarn), der har fået et større privat forbrug end Danmark, men derimod gamle OECD-lande som f.eks. Storbritannien, Tyskland, Italien, Belgien og Østrig. Ser man på det offentlige forbrug som andel af BNP, ligger Danmark nr. blandt OECDlande. Når det private forbrug pr. indbygger er faldet så markant, hænger det bl.a. sammen med, at danske politikere har opprioriteret offentligt forbrug på bekostning af privat forbrug. Det offentlige forbrugs andel af BNP er siden 970 øget med 8, pct. point (fra 0, til 8, pct. af BNP), mens det private forbrug er reduceret med 8, pct. point (fra 7, til 8,8 pct. af BNP). Stigningen i det offentlige forbrug er bl.a. finansieret gennem en forhøjelse af skattetrykket på 9, pct. af BNP siden 970. Det private forbrug pr. indbygger er i 0 lavere end gennemsnittet i både OECD og EURO-land. Rangeres de OECD-lande, kommer Danmark ind på en. plads, jf. figur og tabel med rangering i bilag. I opgørelsen er der taget højde for prisniveauet i de enkelte lande (dvs. det private forbrug er opgjort i købekraftskorrigerede værdier). Det danske prisniveau er relativt højt i forhold til andre lande, hvilket betyder, at vi kan købe færre varer pr. tjent krone (efter indkomstskat). Prisniveauet er højt dels på grund af et højt afgiftstryk og dels pga. af et mindre konkurrencepres. I 970 lå danskernes private forbrug nr. blandt de pågældende lande og højere end OECD-gennemsnittet. I 0 er det faldet til en. plads og er lavere end gennemsnittet for OECD og Euro-land. Mens det private forbrugs relative niveau (i forhold til de øvrige OECD-lande) er faldet, har det relative velstandsniveau (målt som placeringen på BNP pr. indbygger) været mere konstant, jf. figur. Danmark lå nr. 7 i 970 og nr. 0 i 0. Faldet i det private forbrugs niveau i forhold til andre lande er så meget desto mere påfaldende, fordi de nye medlemmer af OECD er relativt fattige lande (bl.a. Chile, Estland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn). Derimod er vi blevet overhalet af traditionelle OECD-lande som Storbritannien, Tyskland, Italien, Belgien, Østrig, Canada, Finland, Japan og Norge. Figur - Danmarks placering på privat forbrug pr. capita, blandt OECD-landene, Placering Anm.: OECD.Stat Det skal bemærkes, at rangeringen går på de nuværende OECD-lande, så langt der er tal tilbage for dem. Det gælder bl.a. Australien og New Zealand, som først kom med i 97 hhv. 97. Hvis Australien og New Zealand ikke blev medtaget i rangeringen, ville Danmark i 970 have ligget på en. plads. CEPOS Landgreven,. 0 København K

2 Analysenotat december 0 Nedgangen i placeringen på privat forbrug pr. indbygger siden 970 hænger sammen med, at det offentlige forbrug i perioden er steget markant. På bare lidt længere sigt vil højere offentligt forbrug alt andet lige via højere skatter nødvendigvis fortrænge privat forbrug. Det offentlige forbrugs andel af BNP er siden 970 øget med 8, pct. point (fra 0, til 8, pct. af BNP), mens det private forbrug er reduceret med 8, pct. point (fra 7, til 8,8 pct. af BNP), i perioden jf. figur. Figur Privat og offentligt forbrug som andel af BNP, 99-0 % 0% % 0% % 0% % 0% % 0% % Offentligt forbrug i pct. BNP Privat forbrug i pct. BNP Danmarks Statistik (NAT0), Økonomisk Redegørelse - august 0 samt egne beregninger Der bemærkes også, at den private opsparing er søgt fremmet af skattereformerne i de sidste år (jf. den betydelige reduktion i skatteværdien af rentefradraget). Den store udvidelse i det offentlige forbrug er finansieret ved en stigning i skattetrykket, der er steget med knap 0 pct. af BNP (9, pct. af BNP). Der er hovedsageligt tale om en forhøjelse i indkomstskattetrykket (9, pct. af BNP). I perioden er der kommet ca flere offentligt ansatte, mens antallet af privat ansatte er faldet med.000 personer. Udvidelsen af den offentlige beskæftigelse har i høj grad fundet sted i kommuner og amter/regioner. Det er derfor kommune- og amtsskatten fra 970 til 00 blev fordoblet fra, pct. til, pct. Det bemærkes, at det offentlige forbrugs andel af BNP i perioden er vokset fra at være det. højeste i OECD i 970 til i dag at være det højeste, jf. figur. Figur - Danmarks placering på offentligt forbrug som andel af BNP, blandt OECD landene, Placering 7 Anm.: OECD.Stat samt egne beregninger Det skal bemærkes, at rangeringen går på de nuværende OECD-lande, så langt der er tal tilbage for dem. Bl.a. er Israel medtaget i rangeringen, selv om landet først blev medlem af OECD i 00. Hvis Israel ikke blev medtaget i rangeringen, ville Danmark i 970 have ligget på en. plads.

3 Analysenotat december 0 Der er således tale om en politisk prioritering, hvor politikerne har prioriteret øget offentligt forbrug på bekostning af privat forbrug. Undertiden ved at foretage et klart tilvalg af mere offentlig sektor og højere skatter. Men også ofte ved, at den offentlige sektor blot voksede meget mere end planlagt. Først i de allerseneste år er denne tendens indtil videre brudt. Spørgsmålet er, om det giver reel velfærd at lade den offentlige sektor vokse yderligere på bekostning af privat forbrug. Udenlandske undersøgelser finder, at private virksomheder i konkurrence er ca. 0 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Danske videnskabelige undersøgelser finder også, at private virksomheder i konkurrence er mere effektive end offentlige monopoler. Det indikerer, at der kan være en velfærdsgevinst ved at konvertere offentligt forbrug til privat forbrug (ved at reducere det offentlige forbrug og bruge budgetforbedringen på skattelettelser til borgerne, der bruger pengene). Fordi man må forvente, at produktion af privat forbrug i gennemsnit sker mere effektivt end offentligt forbrug. Økonomisk teori tilsiger endvidere, at marginalnytten af at tilføre ekstra midler til en aktivitet falder med stigende ressourcetilførsel. Eftersom Danmark på en række velfærdsområder er blandt de lande, der har de højeste udgifter, er det forventeligt, at tilførsel af ekstra ressourcer kan have en beskeden effekt. Det understøttes af en række empiriske undersøgelser. CEPOS har således påvist, at kommuner, der bruger flere penge per skolebarn, ikke opnår bedre resultater af undervisningen end kommuner, der bruger færre ressourcer også selvom der tages højde for forskelle i elevernes sociale baggrund. CEPOS har desuden udarbejdet en undersøgelse, der finder, at der ikke kan dokumenteres en sammenhæng mellem ændringen i ressourcetilførselen til kommuner og opfattelsen af kvaliteten af servicen hos borgerne. Disse forhold taler for, at danskerne kunne få mere velfærd for pengene, hvis man reducerede det offentlige forbrug og brugte pengene på lavere skatter og afgifter. Figur - Danmarks placering på BNP pr. indbygger, blandt OECD-landene, Placering Anm.: OECD.Stat Det skal bemærkes, at rangeringen går på de nuværende OECD-lande, så langt der er tal tilbage for dem. Det gælder bl.a. Australien, som først kom med i 97. Hvis Australien ikke blev medtaget i rangeringen, ville Danmark i 970 have ligget på en. plads. Christoffersen og Paldam (00): Borcherding, Pommerehne and Schneider (98) Blom-Hansen, Jens (00): Is private delivery of public services really cheaper? Evidence from public road maintenance in Denmark, Public Choice, vol., pp. 9-8 Cristoffersen, H., Paldam, M., & Würtz, A. (007): Public versus private production and economies of scale, Public Choice, vol. 0, pp. -8 Christoffersen og Bo Larsen (00): Kommunernes udgifter til folkeskole hvad får borgerne for pengene, når de betaler mere? Christoffersen, Henrik (009): Perceived municipal cuts and the welfare coalition

4 Analysenotat december 0 Privat forbrug pr. indbygger, købekraftskorrigeret, OECD, 970 Schweiz.7 USA.07 New Zealand*. Luxembourg.09 Australien*.09 Danmark.0 7 Canada.7 8 Sverige. 9 Island.79 0 Tyskland.7 Holland. Storbritannien.0 Østrig.08 Belgien.970 Italien.9 Frankrig.9 7 Grækenland.88 8 Finland.77 9 Spanien.8 0 Norge.8 Irland.9 Japan.0 Portugal. Mexico*. Tyrkiet 88 Sydkorea* 9 OECD - total.99 Anm.: Alle beløb er i, løbende priser, løbende PPP. *: Disse lande var ikke medlemmer af OECD i 970. Privat forbrug pr. indbygger, købekraftskorrigeret, OECD, 0 USA.8 Schweiz 8.7 Luxembourg.7 Norge. Australien. Canada.7 7 Østrig. 8 Tyskland.0 9 Storbritannien.97 0 Japan 0.0 Italien 0.0 Belgien 0.00 Finland 9.99 Danmark 9.79 Irland 9.0 Frankrig 9. 7 Sverige Grækenland Holland Spanien 8.9 Island New Zealand 7. Portugal. Israel.970 Slovenien.897 Sydkorea.7 7 Slovakiet. 8 Tjekkiet.0 9 Polen.7 0 Tyrkiet.0 Ungarn.0 Estland 0.89 Chile 0.0 Mexico 0. Euro-området 0. OECD - total. Anm.: Alle beløb er i, løbende priser, løbende PPP.

5 Analysenotat december 0 Offentligt forbrug i pct. af BNP, OECD, 970 Pct. af BNP Israel* 7,8% Sverige,8% Canada 0,% Danmark 0,% Holland 9,% USA 8,% 7 Storbritannien 8,% 8 Frankrig 7,% 9 Irland,8% 0 Belgien,7% Tyskland,% Norge,% New Zealand*,7% Italien,% Østrig,8% Finland,8% 7 Australien*,9% 8 Island,8% 9 Portugal,% 0 Grækenland,% Luxembourg 0,8% Japan 0,7% Sydkorea* 0,% Spanien 0,% Schweiz 8,% Tyrkiet 7,% 7 Mexico*,% samt egne beregninger Anm.: *: Disse lande var ikke medlemmer af OECD i 970. Offentligt forbrug i pct. af BNP, OECD, 0 Pct. af BNP Danmark 8,% Holland 7,9% Sverige,% Island,% Frankrig,% Belgien,% 7 Finland,% 8 Israel,% 9 Storbritannien,% 0 Norge,% Canada,% Spanien 0,9% Slovenien 0,8% Ungarn 0,8% Japan 0,7% Tjekkiet 0,% 7 Italien 0,% 8 Portugal 0,% 9 New Zealand 9,9% 0 Estland 9,% Tyskland 9,% Østrig 8,8% Irland 8,% Polen 8,0% Slovakiet 8,0% Grækenland 7,% 7 Australien 7,% 8 USA 7,% 9 Luxembourg,% 0 Sydkorea,% Tyrkiet,9% Chile,8% Mexico,% Schweiz,% Euro-området,% samt egne beregninger

6 Analysenotat december 0 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, OECD, 970 Schweiz.88 Luxembourg.09 USA.997 Sverige.88 Australien*.9 Canada.8 7 Danmark. 8 New Zealand*.0 9 Holland.09 0 Belgien.80 Tyskland.8 Østrig.79 Island.97 Frankrig.8 Storbritannien. Italien.90 7 Finland.7 8 Norge. 9 Japan. 0 Grækenland.889 Spanien.88 Irland. Portugal.9 Mexico*.7 Tyrkiet. Sydkorea* OECD - total. Anm.: Alle beløb er i, løbende priser, løbende PPP. *: Disse lande var ikke medlemmer af OECD i 970. BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, OECD, 0 Luxembourg 89. Norge.870 Schweiz. USA 8.0 Holland.88 Irland.89 7 Østrig. 8 Australien.99 9 Sverige.7 0 Danmark. Canada 0.89 Tyskland 9.8 Belgien 8.87 Finland 7. Island.999 Storbritannien. 7 Frankrig. 8 Japan.0 9 Italien.97 0 Spanien.97 Sydkorea 0. New Zealand 0.99 Israel 7.98 Slovenien 7.8 Tjekkiet.89 Grækenland. 7 Portugal. 8 Slovakiet.0 9 Estland Ungarn.0 Polen.9 Tyrkiet 7.8 Chile 7. Mexico.980 Euro-området.9 OECD - total.00 Anm.:Alle beløb er i, løbende priser, løbende PPP.