Indholdsfortegnelse. Faglig del
|
|
- Susanne Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding: kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien, og kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk. Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding A. Mål og forudsætninger: 1 Målbeskrivelse: Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie: Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien: Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk: Definitioner Adgangskrav: Titler:... 7 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt: 8 Forløbsmodel, kandidatuddannelsen i engelsk, international linie: Forløbsmodel, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien: Forløbsmodel, kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk: Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen i engelsk, international linie: Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk: Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk: C Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget:
2 II. Beskrivelse af uddannelsens discipliner A Beskrivelse af kandidatuddannelsens, international linie, discipliner: B Beskrivelse af kandidatuddannelsen med centralt fag (gymnasieliniens) discipliner: C Beskrivelse af tilvalgets discipliner: III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser 2
3 Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding: kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien, og kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk. I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien og kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk. A. Mål og forudsætninger 1 Uddannelser Kandidatuddannelsen i Engelsk er et fuldtidsstudium, der kan læses i tre versioner, den et-faglige, den to-faglige med centralt fag i Engelsk og den to-faglige med tilvalg i Engelsk. I den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Engelsk bruges de to år på to fag, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end Engelsk og de 70 ECTS på Engelsk. I den tofaglige kandidatuddannelse med tilvalg i Engelsk bruges 50 ECTS på Engelsk og 70 ECTS på et andet fag end Engelsk. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i Engelsk. Kandidatuddannelserne repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. Formålet med uddannelserne er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer herunder fælles humanistiske kompetencer. For nærmere beskrivelse henvises til 2. 3
4 2 Den et-faglige kandidatuddannelse i engelsk, international linie (120 ECTS) Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle akademisk kompetencemål Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne over-holde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling Fagspecifikke kompetencemål Kandidatuddannelsernes intellektuelle kompetencemål er at sætte kandidaterne i stand til at kunne: Kommunikere om faglige problemer både til specialister og til almenkyndige. Formulere og analysere videnskabelige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig metode. 4
5 Selvstændigt fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Kandidatuddannelsernes faglige kompetencer er specificeret i de enkelte discipliner, men har derudover som generel målsætning at give kandidaterne en praksiskompetence, der skal sætte kandidaterne i stand til at kunne: Selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder. Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, består af konstituerende fag på 80 ECTS. Heraf udgør særfag 30 ECTS og åbne fag 50 ECTS. Valgfag på 10 ECTS. Kandidatspeciale på 30 ECTS. Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, er en engelsksproget uddannelse. Særfag og åbne fag er defineret i 5. 3 Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Engelsk Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk og med tilvalg i et andet fag består af: Konstituerende fag på 40 ECTS. Heraf udgør særfag 20 ECTS og åbne fag 20 ECTS. Kandidatspeciale på 30 ECTS. Hertil kommer et tilvalg på 50 ECTS i et andet fag. For kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk gælder det, at undervisnings- og eksamenssproget er engelsk. 5
6 Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk repræsenterer en videregående faglig udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Uddannelsen omfatter faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. Formålet med uddannelserne er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer herunder fælles humanistiske kompetencer. For nærmere beskrivelse henvises til 2. Særfag og åbne fag er defineret i 5. 4 Den to-faglige kandidatuddannelse med tilvalg i Engelsk Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS, og som er en naturlig fortsættelse af tilvalget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og tilvalg på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Tilvalget (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af: Konstituerende fag på 40 ECTS. Heraf udgør særfag 20 ECTS og åbne fag 20 ECTS. Valgfag på 10 ECTS. Tilvalgets valgfag skal være også relevant for det centrale fag. Der kan f.eks. være tale om gymnasiepraktik, tværfaglig didaktik, eller lignende. For kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk gælder det, at undervisnings- og eksamenssproget er engelsk, der kan dog dispenseres fra dette krav for valgfag, der placeres ved andre studienævn. Tilvalgsuddannelsen repræsenterer en videregående faglig udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Uddannelsen omfatter faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer herunder fælles humanistiske 6
7 kompetencer. For nærmere beskrivelse henvises til 2. Særfag og åbne fag er defineret i 5. 5 Definitioner I kandidatuddannelserne indgår særfag, kursusfag, valgfag og speciale. Særfag er undervisningsfag, hvis faglige indhold er nærmere bestemt i studieordningen. Åbne fag er undervisningsfag, som studienævnet kan godkende som understøttende den faglige profil, og/eller som kan give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en individuel toning. Studienævnet vurderer ved godkendelse af semesterets udbud af fag om der er tale om åbne fag (som er konstituerende) eller valgfag (som ikke er konstituerende). 6 Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse med engelsk som centralt fag eller engelsk som tilvalg ved Syddansk Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding, kandidatuddannelsen med engelsk som centralt fag, og kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen: En international, engelsksproget bacheloruddannelse (BA) med hovedvægten på engelsksproget litteratur, sprog og historie giver adgang til kandidatuddannelsen i engelsk (international linie). Der kan afholdes optagelsesprøve for at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau. En ansøger med en BA i Negot. er ikke umiddelbart berettiget til optagelse på kandidatuddannelserne, men med et engelsk fagomfang på mindst 60 ECTS point kan der gives adgang til kandidatuddannelserne, hvis den studerende efter en individuel vurdering bedømmes til at besidde de nødvendige faglige forudsætninger. 7
8 En ansøger med en BA i Erhvervssprog er ikke umiddelbart berettiget til optagelse på kandidatuddannelserne, men med et engelsk fagomfang på mindst 60 ECTS point kan der gives adgang til kandidatuddannelserne, hvis den studerende efter en individuel vurdering bedømmes til at besidde de nødvendige faglige forudsætninger. 7 Titler Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk og kandidatuddannelsen i engelsk giver ret til betegnelsen: Cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i engelsk. Master of Arts in English. 8
9 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel - Placering af undervisning og eksamen (et-faglig kandidatuddannelse) 8 Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie (120 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektori enteret forløb (praktik) ECTS-vægt Titel på undervisningsf ag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. seme ster 2. Semester 3. semester 4. semester semester Særfag: Akademisk skrivning: Delkursus 1: Teoretisk grammatik Delkursus 2: Retorik og metode Interkulturel kommunikatio n Litteraturteori er Åbne fag: ISK 18 ILKM X I alt 10 ISK X 10 ILKM X 10 9
10 Kursusfag 1 Kursusfag 2 Kursusfag 3 Kursusfag 4 Kursusfag 5 Valgfag: Valgfag Speciale: Speciale ISK/ILKM /IHKS ISK/ILKM /IHKS ISK/ILKM /IHKS ISK/ILKM /IHKS ISK/ILKM /IHKS ISK/ILKM /IHKS X X X X X ISK/ILKM /IHKS 23 X 4. X 30 I alt
11 Forløbsmodel - Placering af undervisning og eksamen (det centrale fag på den to-faglige kandidatuddannelse) 9 Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk (70 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektori enteret forløb (praktik) ECTS -vægt Titel på undervisni ngsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester (Her læses 3. semester af tilvalget) 2. semester (Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af det centrale fag.) 3. semester 4. semester semester Særfag: Akademisk skrivning: Delkursus 1: Teoretisk grammatik Delkursus 2: Retorik og metode ISK ILKM I alt 10 11
12 Engelsk som fremmedsp rog (EFL) Åbne fag: Kursusfag 1 Kursusfag 2 Speciale: Speciale ISK X 10 ISK/ILKM /IHKS ISK/ILKM /IHKS X X 10 ISK/ILKM /IHKS 27 X 4. X 30 Ialt
13 Forløbsmodel - Placering af undervisning og eksamen (tilvalg i engelsk på den to-faglige kandidatuddannelse) 10 Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk (50 ECTS) Undervisning sfag Titel på undervisning sfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i Undervisningens placering 1. semester 2. semester Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af det centrale fag (et andet fag). 3. semester Her læses centralt fag i et andet fag. 4. semester Eksamens placering Semester Åbne fag Særfag Valgfag ECTS-vægt Særfag: Engelsk som fremmedspr og (EFL) Skriftlig fremstilling Delkursus 1: Grammatik og skriftlig sprogbrug Delkursus 2: Retorik og metode (= delkursus 2 på centralt fag) ISK X X 5 ISK 2 1. ILKM 29 X
14 Åbent fag: Kursusfag 1 Afhænger X 10 af det valgte fag Kursusfag 2 Afhænger X 10 af det valgte fag Valgfag Afhænger 31 X 2. X 10 af det valgte fag I alt
15 Eksamensoversigt 11 Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie (120 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag : Akademisk skrivning: Delkursus 1:Teoretisk grammatik Delkursus 2: Retorik og metode Undervisnin gsdeltagelse Undervisnin gsdeltagelse Ingen Ingen Bestået/ Ikke-bestået Bestået/ Ikke-bestået Interkulturel kommunikation Litteraturteorier Åbne fag: hjemmeopga ve hjemmeopga ve Intern 7-trinsskala Intern 7-trinsskala
16 Kursusfag 1-5 Valgfag: Valgfag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af valgfaget Afhænger af de udbudte fag Afhænger af valgfaget Afhænger af de udbudte fag* Afhænger af valgfaget Afhænger af de udbudte fag Afhænger af valgfaget à 10 I alt Speciale: Speciale skriftlig Ekstern 7-trinsskala ECTS i alt: 120 *Mindst tre af kursusfagene skal bedømmes efter 7-trinsskalaen og heraf mindst to med ekstern censur af det engelske censorkorps. 16
17 12 Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk (70 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Akademisk skrivning: Delkursus 1:Teoretisk grammatik Undervisnin gsdeltagelse Ingen censur Bestået/ Ikke-bestået à 5 24 Delkursus 2: Retorik og metode Undervisnin gsdeltagelse Ingen censur Bestået/ Ikke-bestået i alt Engelsk som fremmedsprog (EFL) Mundtlig Ekstern 30 min 7-trinsskala eksamen Kursusfag 1-2 Afhænger af Afhænger af Afhænger af Afhænger af à de udbudte fag de udbudte fag de udbudte fag de udbudte fag i alt 20 Speciale Skriftlig Ekstern 7-trinsskala ECTS i alt: 70 17
18 13 Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk (50 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Engelsk som fremmedsprog (EFL) Mundtlig eksamen Ekstern 30 min. 7-trinsskala Skriftlig fremstilling Delkursus 1: Grammatik og skriftlig sprogbrug Delkursus 2: Retorik og metode Åbne fag: Kursusfag 1 Kursusfag 2 Valgfag: Valgfag Skriftlig Undervisnin gsdeltagelse Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Ekstern Ingen censur Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag 4 timer 7-trinsskala Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Bestået/ikke bestået Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget ECTS i alt: 50 18
19 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 14. I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Kandidatspeciale ( 16) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( 17) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Individuelle prøver ( 10) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler om studieaktivitet ( 31) 15. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 16. Der er mulighed for at få merit for følgende fag på baggrund af et projektorienteret forløb (praktikophold): valgfag. De studerende opfordres til at udnytte de muligheder for at studere ved et udenlandsk universitet, der er givet inden for de samarbejdsaftaler SDU har indgået, eller de kontakter som undervisere eller de studerende selv råder over. Det anbefales, at et udenlandsophold lægges i 3. semester. 19
20 På grundlag af modtageruniversitetets læseplaner skal den studerende opstille et studieprogram, der så vidt muligt skal svare til det forløb, som er beskrevet i denne studieordning. Dette program skal godkendes af studienævnet. Meritoverførsel af prøver og kursusdeltagelse i udlandet skal ligeledes godkendes af studienævnet. Reglerne for meritoverførsel af projektorienteret forløb (praktikophold) er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere foreligge et skriftligt tilsagn fra virksomheden. Der indgås en praktikaftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en praktikvejleder, som er fagligt tilsynsførende. Praktikvejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med praktikforløbet. Praktikvejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes praktikopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved praktikforløbets slutning aflevere en rapport på ca. 10 normalsider til studienævnet. Opgaven skal dokumentere at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om praktikforløbet, har været tilfredsstillende. Den af studienævnet udpegede vejleder er eksaminator og skal i denne egenskab bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Praktikstedet udarbejder en udtalelse, der vedlægges bedømmelsen. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan praktikopholdet ikke meritoverføres. 17. For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder særligt regelsæt. Der henvises til regelsæt for anvendelse af universitetets computere ved skriftlige eksaminer på uddannelser under Det Humanistiske Fakultet, 20
21 II Beskrivelse af kandidatuddannelsernes discipliner A. Kandidatuddannelse i engelsk, international linie, (120 ECTS) Særfag 18 Akademisk skrivning (Academic writing) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester fordelt således: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: 2 ugentlige timer i 2. semester Delkursus 2, Retorik og metode: 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 10 ECTS (delkursus 1: 5 ECTS, delkursus 2: 5 ECTS) b. Målbeskrivelse: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: Den studerende skal demonstrere et grundigt kendskab til det engelske sprogsystem og skal kunne redegøre for centrale lingvistiske problemstillinger. Den studerende skal på basis af forskellige forklaringsmodeller kunne diskutere og redegøre for disse. Den studerende forventes at kunne forholde sig systematisk og reflekterende. Delkursus 2, Retorik og metode: Den studerende skal demonstrere en grundig viden om områdets begrebsverden og metodik, herunder den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition. Den studerende skal demonstrere systematiske og reflekterende kompetencer inden for metodisk tekstanalyse, tekstproduktion og generel kommunikation. 21
22 c. Undervisningens indhold: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i lingvistiske problemstillinger med særlig vægt på centrale forklaringsmodeller. Delkursus 2, retorik og metode: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i områdets begrebsverden og metodik med særlig vægt på relevante områder inden for den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring. e. Bedømmelseskriterier: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: Underviseren fastsætter i henhold til 15 de nærmere bestemmelser og vægtningen af eventuelle delopgaver. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, Bedømmelsen bestået/ ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Bestås uafhængigt af delkursus 2. Delkursus 2, Retorik og metode: Der lægges vægt på selvstændig beherskelse af metode, teori og praksis. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, Bedømmelsen bestået/ ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. 22
23 Bestås uafhængigt af delkursus 1. f. Eksamensbestemmelser: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: individuel bunden skriftlig prøve Prøvens varighed: 2 timer Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Delkursus 2. Retorik og metode Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: skriftlig Prøvens varighed: 2 timer Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 19 Interkulturel kommunikation (Intercultural communication) a. Undervisningens omfang: 23
24 4 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal demonstrere viden om interkulturelle problemstillinger baseret på generelle kommunikationsmodeller og kulturbegreber. Den studerende skal kunne diskutere og analysere interkulturel kommunikation med anvendelse af relevante teorier. c. Undervisningens indhold Undervisningen indbefatter en indføring i grundlæggende begreber inden for interkulturel kommunikation, herunder generelle kommunikationsmodeller, og i teoretiske modeller for interkulturel kommunikation. Endvidere gives en indføring i kulturelle problemstillinger, der har betydning for kommunikationssituationen. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag. Områdeundervisningen vil typisk foregå i første halvdel af semestret, hvorefter de studerende og underviseren aftaler emner. Emneundervisningen vil få præg af individuel vejledning og tutorials. e. Pensum Områdelitteraturen omfatter typisk 1-2 standard monografier eller tilsvarende. Emneopgivelserne omfatter typisk 15 værker herunder tidsskriftartikler. Litteraturliste med opgivelser og titel afleveres senest 5.december. Godkendelse eller ej meddeles den studerende senest 20. december. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen 24
25 samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad dette og i hvilken gradmålbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). e. Eksamensbestemmelser: Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven afleveres 10. januar i tre eksemplarer. Aflevering af opgaven forudsætter at emnet og litteraturlisten er godkendt. Sideomfang: sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej Censur: intern Bedømmelse: 7-trinsskala. Der gives ikke karakter for sproget, men opgaven kan ikke bestås medmindre sproget vurderes til mindst bestået. Vægtning: 10 ECTS Reeksamination: Genindlevering af opgaven efter aftale med underviseren. 20 Litteraturteorier (Literary Theories) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Den studerende skal demonstrere overblik over centrale aspekter af litteraturvidenskabens teori og praksis (idémæssig baggrund og metode). Den studerende skal kunne forholde sig systematisk og reflekterende til fagets teorier og metoder. Den studerende skal dokumentere fagkompetencer ved aktivt at applicere områdets metoder og tradition i forbindelse med en skriftlig hjemmeopgave hvor der skal tages kritisk stilling til, f.eks., en eller flere litterære tekster, videnskabelige data eller teoretiske modeller. Der kræves kendskab til centrale problemstillinger inden for det valgte emne samt 25
26 evne til kritisk dialog med disse i passende akademisk form. Der lægges vægt på selvstændig beherskelse af metode og teori. c. Undervisningens indhold Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i områdets begrebsverden og metodik med en særlig vægt på de vigtigste relevante områder inden for den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition i nyere tid. Undervisningen tager udgangspunkt i læsningen af et antal kritiske nøgletekster på engelsk (evt. i oversættelse) samt udvalgte litterære tekster (engelsksproget litteratur). d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring samt et antal skriftlige opgaver. e. Bedømmelseskriterier Karakteren gives i henhold til i hvilken grad ovenstående og målbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). Bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. f. Eksamensbestemmelser En hjemmeopgave, af en længde på 10 sider inkl. noter og bibliografi, skrives inden for et relevant emne godkendt af underviseren men efter den studerendes eget valg. Sekundærlitteraturens beskaffenhed og egnethed tages med i vurderingen af opgaven. Titel og arbejdsbibliografi afleveres til godkendelse af underviseren senest 10. december. 26
27 Opgaven skrives på engelsk. Den indleveres i 3 eksemplarer 10. januar, og bedømmelsen foreligger senest 31. januar. Der foretages en samlet bedømmelse af indhold og sprog. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Omfang: ca. 10 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej Censur: intern Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Der gives ingen selvstændig karakter for sproget, men det sproglige niveau skal dog bedømmes til mindst bestået for, at eksamen samlet set kan bestås. Vægtning: 10 ECTS Reeksamination: En ny opgave indleveres efter aftale med underviseren. Fristen er 15. marts, og bedømmelsen foreligger senest 31. marts. Åbne fag 21. Kursusfag (1-5) (Research topics) a. Undervisningens omfang 4 ugentlige timer pr. åbent fag. De åbne fag er fordelt på forskellige semestre, og der henvises til forløbsmodellen for uddannelsen. Vægtning: 10 ECTS for hvert kursus, i alt 50 ECTS. b. Målbeskrivelse Den studerende skal demonstrere såvel en bred som en specialiseret viden i udvalgte områder inden for det engelske sprogområdes litteratur, sprog og historie. Den studerende skal kunne fremstille, diskutere og reflektere over områdets og emnets problemstillinger. Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerende kan demonstrere et grundigt kendskab til det pågældende emne og forskningslitteraturen om det. Det lægges vægt på selvstændig beherskelse af stoffet og i fremstillingen af emnet. Den studerendes evne til at formidle stoffet i passende akademisk form indgår i bedømmelsen. Øvrige fordringer afhænger af de udbudte fag. 27
28 c. Undervisningens indhold Åbne fag indbefatter et bredt og varieret udbud af kurser, der skal give de studerende mulighed for at uddybe deres kendskab til det engelske sprogområdes særlige kendetegn, såvel lingvistisk, kulturelt, litterært og historisk. Undervisningen indbefatter centrale problemstillinger i de valgte områder og emner. Undervisnings- og eksamenssproget er engelsk. Særfag på kandidatuddannelsen i engelsk kan være åbne fag på kandidatuddannelsen med engelsk som centralt fag og på kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg. Særfag på kandidatuddannelsen med engelsk som centralt fag kan være åbne fag på kandidatuddannelsen i engelsk og kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg. For kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, gælder, at der skal bestås 5 åbne fag, i alt 50 ECTS. Mindst tre skal afvikles efter 7- trinsskalaen og heraf mindst to som eksternt bedømte. Der kræves et åbent fag inden for hvert af de tre hovedområder, sprog, litteratur og historie. Kun kurser bedømt af det engelske censorkorps anerkendes som bedømt med ekstern censur. d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag. Områdeundervisningen vil typisk foregå i første halvdel af semestret, hvorefter de studerende og underviseren aftaler emner. Emneundervisningen vil få præg af individuel vejledning og tutorials. e. Pensum Områdelitteraturen omfatter typisk 1-2 standard monografier eller tilsvarende. Emneopgivelserne omfatter typisk værker, herunder tidsskriftartikler. Litteraturliste med opgivelser og titel afleveres senest henholdsvis 15. november/15. april. Godkendelse eller ej meddeles den studerende senest henholdsvis 1. december/1.maj. 28
29 f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad ovenstående og målbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). Bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser Afviklingen afhænger af det åbne fag. Underviseren annoncerer i læseplanen, efter eksamensudvalgets godkendelse, hvilken af nedenstående prøveformer, der anvendes i det pågældende kursus jf. eksamensbestemmelser. Der kræves et åbent fag inden for hvert af de tre hovedområder, sprog, litteratur og historie. Mindst tre åbne fag skal bedømmes efter 7-trinsskalaen og heraf to med ekstern censur, hvor den eksterne censor er fra censorkorpset for engelsk. Prøveform 1: fri skriftlig hjemmeopgave Censur: intern/ekstern. Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår såvel området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 1: Som anført ovenfor. Prøveform 2: Individuel bunden skriftlig prøve (5 timer). Der kan prøves i såvel område som emnedel. Censur: intern/ekstern censur. 29
30 Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 2: Som anført ovenfor. Prøveform 3: mundtlig prøve (45 minutter inkl. votering). Censur: intern/ekstern censur. Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår såvel området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 3: Som anført ovenfor. Prøveform 4: løbende evaluering (områdedelen) og synopsis på 3-5 sider (emnedelen). Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke-bestået Reeksamen, prøveform 4: Som beskrevet under prøveform 1. Vægtning: 10 ECTS pr. åbent fag, i alt 50 ECTS. Valgfag 22. Valgfag (Electives) 30
31 a. Undervisningens omfang Timetal afhænger af det valgte fag (ca. 4 timer om ugen). Valgfaget er placeret i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Formålet med valgfag er at give de studerende mulighed for at uddybe deres kendskab til områder med relevans for engelskstudiet. Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for engelskstudiet. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Dansk, Engelsk, og Design og sikre sig, at valgfaget kan godkendes. c. Undervisningens indhold Valgfag omfatter undervisning inden for et nærmere afgrænset emne eller felt inden for den engelsksprogede verdens sprog, kultur, litteratur og historie. Faget skal være godkendt af studienævnet. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring. e. Pensum Afhænger af det valgte fag. f. Bedømmelseskriterier Afhænger af det valgte fag g. Eksamensbestemmelser: Afhænger af det valgte fag. 31
32 23. Speciale (Master s Thesis) a. Specialets omfang: Specialet afslutter uddannelsen og er placeret i 4. semester. Kandidatspecialet udarbejdes selvstændigt af den studerende under vejledning af den tildelte vejleder. Der kan forventes vejledning svarende til 10 arbejdstimer, inkl. læsning af materiale. Vægtning: 30 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal kunne anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne fagligt emne. Den studerende skal demonstrere evne til problemafgrænsning og skal kritisk og selvstændigt kunne anvende fagets metoder. Den studerende skal kunne forholde sig kritisk til kilder og skal kunne evaluere egne metoder. c. Specialets indhold og emne Specialet er en større skriftlig opgave, der giver den studerende mulighed for på egen hånd at fordybe sig i et emne inden for den engelsksprogede verdens litteratur, kultur, sprog og historie. Den studerende vælger selv sit emne, der godkendes af en vejleder. d. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til specialeformen og niveauet på kandidatuddannelsens sidste semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen og i hvilken grad de i 2 nævnte intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer er erhvervet. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. e. Eksamensbestemmelser 32
33 Ved tilmelding til specialet underskriver den studerende og vejleder en kontrakt, hvori der fastsættes en frist sammen for aflevering af specialet, og denne frist må ikke være længere end 6 måneder. Indgåelse af specialekontrakten er samtidig en eksamenstilmelding (jf. Eksamensbekendtgørelsens 27, stk. 2) Afleveres specialet ikke inden for den fastsatte frist må det betragtes som ikke-bestået. Specialet og resuméet affattes på engelsk. Prøveform: Kandidatspeciale Sideomfang: Afhandling på normalsider og resumé på 1-3 sider. Flere studerende kan bidrage til specialet: nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala. Resuméet indgår som et element i vurderingen af specialet. Vurderingen af specialeresuméet kan påvirke den samlede karakter i opadgående eller nedadgående retning. Vægtning: 30 ECTS 33
34 B. Kandidatuddannelse med centralt fag i engelsk (70 ECTS) Særfag 24 Akademisk skrivning (Academic writing) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester fordelt således: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: 2 ugentlige timer i 2. semester Delkursus 2, Retorik og metode: 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 10 ECTS (delkursus 1: 5 ECTS, delkursus 2: 5 ECTS) b. Målbeskrivelse: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: Den studerende skal demonstrere et grundigt kendskab til det engelske sprogsystem og skal kunne redegøre for centrale lingvistiske problemstillinger. Den studerende skal på basis af forskellige forklaringsmodeller kunne diskutere og redegøre for disse. Den studerende forventes at kunne forholde sig systematisk og reflekterende. Delkursus 2, Retorik og metode: Den studerende skal demonstrere en grundig viden om områdets begrebsverden og metodik, herunder den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition. Den studerende skal demonstrere systematiske og reflekterende kompetencer inden for metodisk tekstanalyse, tekstproduktion og generel kommunikation. c. Undervisningens indhold: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i lingvistiske problemstillinger med særlig vægt på centrale forklaringsmodeller. Delkursus 2, retorik og metode: 34
35 Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i områdets begrebsverden og metodik med særlig vægt på relevante områder inden for den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring. e. Bedømmelseskriterier: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: Underviseren fastsætter i henhold til 14 de nærmere bestemmelser og vægtningen af eventuelle delopgaver. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen bestået/ ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Bestås uafhængigt af delkursus 2. Delkursus 2, Retorik og metode: Der lægges vægt på selvstændig beherskelse af metode, teori og praksis. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Bedømmelsen bestået/ ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Bestås uafhængigt af delkursus 1. f. Eksamensbestemmelser: Delkursus 1, Teoretisk grammatik: 35
36 Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve Prøvens varighed: 2 timer Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Delkursus 2. Retorik og metode Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: Individuel bunden skriftlig prøve Prøvens varighed: 2 timer Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 25. Engelsk som fremmedsprog (English as a Foreign/Second Language) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Den studerende skal demonstrere et grundigt kendskab til emnets kernepunkter og skal kunne inddrage den relevante forskningslitteratur om det. Der lægges vægt på selvstændig beherskelse af stoffet og på kritisk stillingtagen til såvel områdets som det individuelle emnes 36
37 litteratur. Den studerendes evne til at formidle stoffet i passende akademisk form indgår i bedømmelsen. Den studerende skal erhverve sig en grundlæggende viden om teorier og problemstillinger i fremmedsprogstilegnelse med særlig fokus på engelsk som fremmedsprog. Den studerende skal kunne reflektere over pragmatiske læringsmæssige og undervisningsmæssige konsekvenser af de forskellige teorier og deres grundlag. c. Undervisningens indhold Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i teoretiske modeller for tilegnelsen af såvel L1 som L2 med fokus på forskellen mellem disse. Der gives en grundig indføring i centrale udviklingsmæssige og pædagogiske problemstillinger med særlig vægt på centrale, relevante områder inden for læringsstrategier, motivation, og kognitive processer. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg og foredrag ved de studerende. Områdeundervisningen vil typisk foregå i første halvdel af semestret, hvorefter de studerende og underviseren aftaler emner. Emneundervisningen vil få præg af individuel vejledning og tutorials. e. Pensum Områdelitteraturen omfatter typisk 1-2 standard monografier eller tilsvarende. Emneopgivelserne omfatter typisk værker herunder tidsskriftartikler. Litteraturliste med opgivelser og titel afleveres senest 1. november. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad ovenstående og målbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). 37
38 e. Eksamensbestemmelser: Eksamen afvikles på grundlag af en skriftlig synopsis, inkl. problemformulering (i alt max. 3 sider), der afleveres senest 14 dage før eksamensdatoen. På grundlag af den afleverede synopsis med problemformulering giver den studerende en selvstændig fremstilling af emnet efterfulgt af diskussion. Den studerende forventes at kunne relatere sit emne til undervisningsområdet som helhed, og der kan spørges til gennemgået pensum. Eksaminationen foregår på engelsk. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 30 min. inkl. censur Forberedelse: nej Hjælpemidler: den afleverede synopsis. Den studerende kan til støtte for sin fremlæggelse medbringe en disposition, der udleveres til eksaminator og censor ved prøvens start. Flere studerende kan bidrage til synopsis: nej Censur: ekstern Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Der gives ingen selvstændig karakter for sproget, men det sproglige niveau skal dog bedømmes til mindst bestået for, at eksamen samlet set kan bestås. Vægtning: 10 ECTS Reeksamen: som beskrevet ovenfor. Åbne fag 26 Kursusfag (1-2) (Research topics) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer pr. kursus. Undervisningen fordeles med områdeundervisning i 7 uger efterfulgt af individuel vejledning i 38
39 emner. Kurserne er fordelt på forskellige semestre, og der henvises til forløbsmodellen for uddannelsen. Vægtning: 10 ECTS for hvert kursus, i alt 20 ECTS. b. Målbeskrivelse Den studerende skal demonstrere såvel en bred som en specialiseret viden i udvalgte områder inden for det engelske sprogområdes litteratur, sprog og historie. Den studerende skal kunne fremstille, diskutere og reflektere over områdets og emnets problemstillinger. Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerende kan demonstrere et grundigt kendskab til det pågældende emne og forskningslitteraturen om det. Der lægges vægt på selvstændig beherskelse af stoffet og i fremstillingen af emnet. Den studerende evne til at formidle stoffet i passende akademisk form indgår i bedømmelsen. Øvrige fordringer afhænger af de udbudte fag. c. Undervisningens indhold Åbne fag indbefatter et bredt og varieret udbud af kurser, der skal give de studerende mulighed for at uddybe deres kendskab til det engelske sprogområdes særlige kendetegn, såvel lingvistisk, kulturelt, litterært og historisk. Undervisningen indbefatter centrale problemstillinger i de valgte områder og emner. Undervisnings- og eksamenssproget er engelsk. Særfag på kandidatuddannelsen i engelsk kan være åbne fag på kandidatuddannelsen med engelsk som centralt fag og på kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg. Særfag på kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg kan være åbne fag på kandidatuddannelsen i engelsk og kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg. For kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk gælder, at der skal bestås to åbne fag, i alt 20 ECTS. Heraf skal mindst et afvikles som eksternt bedømt efter 7-trinsskalaen, hvor den eksterne censor er fra censorkorpset for engelsk. d. Undervisnings- og arbejdsformer 39
40 Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag. Områdeundervisningen vil typisk foregå i første halvdel af semestret, hvorefter de studerende og underviseren aftaler emner. Emneundervisningen vil få præg af individuel vejledning og tutorials. e. Pensum Områdelitteraturen omfatter typisk 1-2 standard monografier eller tilsvarende. Emneopgivelserne omfatter typisk værker, herunder tidsskriftartikler. Litteraturliste med opgivelser og titel afleveres senest henholdsvis 15. november/15. april. Godkendelse eller ej meddeles den studerende senest henholdsvis 1. december/1.maj. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad ovenstående og målbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). Bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser Afviklingen afhænger af det åbne fag. Underviseren annoncerer i læseplanen, efter eksamensudvalgets godkendelse, hvilken af nedenstående prøveformer, der anvendes i det pågældende kursus jf. eksamensbestemmelser. Prøveform 1: fri skriftlig hjemmeopgave Censur: intern/ekstern. Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår såvel området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven 40
41 som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 1: Som anført ovenfor. Prøveform 2: individuel bunden skriftlig prøve (5 timer). Der kan prøves i såvel område som emnedel. Censur: intern/ekstern censur. Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 2: Som anført ovenfor. Prøveform 3: mundtlig prøve (45 minutter inkl. votering). Censur: intern/ekstern censur. Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår såvel området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 3: Som anført ovenfor. Prøveform 4: løbende evaluering (områdedelen) og synopsis på 3-5 sider (emnedelen). Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke-bestået Reeksamen, prøveform 4: 41
42 Som beskrevet under prøveform 1. Vægtning: 10 ECTS pr. åbent fag, i alt 20 ECTS. 27 Speciale (Master s Thesis) a. Specialets omfang: Specialet afslutter uddannelsen og er placeret i 4. semester. Kandidatspecialet udarbejdes selvstændigt af den studerende under vejledning af den tildelte vejleder. Der kan forventes vejledning svarende til 10 arbejdstimer, inkl. læsning af materiale. Vægtning: 30 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal kunne anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne fagligt emne. Den studerende skal demonstrere evne til problemafgrænsning og skal kritisk og selvstændigt kunne anvende fagets metoder. Den studerende skal kunne forholde sig kritisk til kilder og skal kunne evaluere egne metoder. c. Specialets indhold og emne Specialet er en større skriftlig opgave, der giver den studerende mulighed for på egen hånd at fordybe sig i et emne inden for den engelsksprogede verdens litteratur, kultur, sprog og historie. Den studerende vælger selv sit emne, der godkendes af en vejleder. g. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til specialeformen og niveauet på kandidatuddannelsens sidste semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen og i hvilken grad de i 2 nævnte intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer er erhvervet. 42
43 Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. h. Eksamensbestemmelser Ved tilmelding til specialet underskriver den studerende og vejleder en kontrakt, hvori der fastsættes en frist sammen for aflevering af specialet, og denne frist må ikke være længere end 6 måneder. Indgåelse af specialekontrakten er samtidig en eksamenstilmelding (jf. Eksamensbekendtgørelsens 27, stk. 2) Afleveres specialet ikke inden for den fastsatte frist må det betragtes som ikke-bestået. Specialet og resuméet affattes på engelsk. Prøveform: Kandidatspeciale Sideomfang: Afhandling på normalsider og resumé på 1-3 sider. Flere studerende kan bidrage til specialet: nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala. Resuméet indgår som et element i vurderingen af specialet. Vurderingen af specialeresuméet kan påvirke den samlede karakter i opadgående eller nedadgående retning. Vægtning: 30 ECTS 43
2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereUddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske
Studieordning 2013 Engelsk Kandiatuddannelsen Tilvalg Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Fakultet Odense www.sdu.dk 1 Indledning Engelsk
Læs mereSTUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
Læs mereAmerikanske Studier STUDIEORDNING 2007 ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2007 Amerikanske Studier KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Forord De fleste danskere har en
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mereSTUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2008 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser
Læs mereStudieordning for tilvalg i Viden og beslutninger
Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...
Læs mereIndstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.
Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereI. Bestemmelser for den etfaglige kandidatuddannelse, den tofaglige kandidatuddannelse
Indledning Engelsk er et verdenssprog. Store dele af verdens befolkning taler engelsk som deres nationalsprog, og endnu flere bruger engelsk som deres andet hovedsprog. Sproget har således fået den status,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Faglig del
Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i pædagogik A. Mål og forudsætninger... 3 Adgangskrav... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel... 7 Eksamensoversigt...
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2009 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mere14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset
Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi
Marinarkæologi - Studieordning 2010 Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi A. Mål og forudsætninger...
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereRettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.
Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab 2010 Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere. 17 Litterær analyse korte episke tekster a. Undervisningens omfang Desuden
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFilosofi STUDIEORDNING 2007 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2007 Filosofi KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF FILOSOFISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Faglig del
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen
Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi 2011 Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013 Der er indgået en aftale med CRS (Center for Rehabilitering
Læs mereSTUDIEORDNING 2007 Dansk ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG
STUDIEORDNING 2007 Dansk KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR NORDISK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi
Marinarkæologi - Studieordning 2009 Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi A. Mål og forudsætninger...
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereRettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,
Læs mere32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)
Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereTYSK STUDIEORDNING 2012 KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG ODENSE
STUDIEORDNING 2012 TYSK KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR TYSK OG SPANSK SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereOrganisatorisk Kommunikation TILVALG
STUDIEORDNING 2011 Organisatorisk Kommunikation TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereRettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:
Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereSTUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008
STUDIEORDNING 2006 Logopædi BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR AUDIOLOGI OG LOGOPÆDI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier
Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereRussisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Engelsk KOLDING WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG
STUDIEORDNING 2009 Engelsk KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereStuderende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.
'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel Kommunikation TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR International VIRKSOmhedskommunikation,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier TILVALG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i Tyrkietstudier
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs meref. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.
Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår
Læs mereHistorie STUDIEORDNING 2007 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2007 Historie KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del: I. Bestemmelser
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereFagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Læs mere