Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen"

Daniel Thorsen
7 år siden
Visninger:

1 Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison Hugo Frey Jensen

2 EXCHANGE RATE OF THE KRONE VIS-À-VIS THE EURO Kroner per 100 euro 600 Market rate Central rate Limits of the fluctuation band Before 1999, a synthetic krone rate vis-à-vis the euro is applied, calculated on the basis of the krone rate vis-à-vis the D-mark and the D-mark-to-euro conversion rate fixed at 1 January Source: Danmarks Nat ionalbank.

3 Pengepolitik i Danmark - del 2 Per cent 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1, ECB's minimum bid rate/fixed tender rate Danmarks Nationalbank's lending rate Source: Danmarks Nat ionalbank and ECB.

4 ANNUAL GROWTH IN CONSUMER PRICES IN DENMARK, GERMANY AND THE EURO AREA Per cent 20 Denmark Germany Euro area 2 per cent Sources: Statistics Denmark, OECD and ECB.

5 YEAR BOND YIELD IN DENMARK AND GERMANY Per cent 25 Denmark Germany Source: Danmarks Nat ionalbank.

6 Mål og instrumenter Fælles gods 1: Målsætning om stabile priser økonomien fungerer bedst ved lav inflation. Ingen modsætning til høj beskæftigelse, snarere tværtimod. Fælles gods 2: Instrumentet er renten ved pengepolitiske lån, overnight eller en uge. Fælles gods 3: Høj grad af målopfyldelse, jf. senere

7 Mellemmål (midler)- forskelligt Finland ØMU deltagelse (1999/97) Danmark fast valutakurs over for euro (1999/1987/1982) Island inflations (prognose) mål (2001) Norge inflations (prognose) mål (2001/1998) Sverige inflations (prognose) mål (1995/93)

8 Modelramme Pengepolitikken kan ikke påvirke realøkonomien nævneværdigt på længere sigt, kun inflationen følger den nykeynesianske modeltradition Pengepolitikken kan bestemme niveauet for inflationen, og fluktuationerne i inflation og produktionsgab påvirkes Afvejning af volatiliteterne Taylorkurve Inflationsforventninger - kommunikation

9 Hvordan er det gået - Danmark Danmark - hicp 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, Danmark - hicp

10 Hvordan er det gået - Sverige 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, UND1x KPI

11 Hvordan er det gået - Norge 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2,0-3, Norge - kpi KPI-JAE

12 Hvordan er det gået - Finland Finland 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, Finland

13 Hvordan er det gået Euro euroområdet 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0-2, euroområdet

14 Hvordan er det gået Afvigelse fra inflationsmål mar 2001-aug2007 pct. Gnst Gnst. abs. ECB -0,16 0,32 Finland -0,62 0,87 Sverige -0,51 0,83 Norge -0,82 1,16 Danmark -0,15 0,51

15 Hvordan er det gået? Danmark har også en lavere standardafvigelse på andre central variabler, fx den effektive valutakurs og lønnen.

16 Makroøkonomisk volatilitet og regimeskift Christensen og Hansen (2005) OECD lande og kun få regime skift På nær Finland kun indtruffet højst 1 gang i hvert enkelt land Difference-in-difference estimation y it = a i + b t + g FK regime_fk it + g IT regime_it it + e it Fixed tids- og lande effekter Brugt af Giavazzi og Tabellini (2004) og Persson (2005) effekter af politiske og økonomiske liberaliseringer

17 Landeklassifikationer Kontrolgruppe: USA, Japan, Tyskland, Østig, Schweiz og Østrig Skift til inflation targeting: New Zealand, Australien, Canada, UK, Sverige og Norge (Island) (Finland) Skift til konsekvent fastkurs: Belgien, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Finland og Danmark

18 Resultaternes robusthed De følgende resultater afhænger ikke af noget enkelt land eller af en specifik datering af, hvornår regimeskift fandt sted. Vi vil med andre ord anse resultaterne som særdeles robuste.

19 Inflation i niveau fælles trend Per cent year-year 14 Inflation level Estimated common trend across countries Per cent year-year

20 Volatility 3 Inflations volatilitet fælles trend Inflation volatility Estimated common trend across countries Volatility

21 Volatilitet i produktionsgab fælles trend Volatility 4 Output gap volatility Estimated common trend across countries Volatility

22 Resultat: Regimeskift og inflationsniveau FK -3,09-4,34 (-3,32) (-3,50) IT -1,95-2,43 (-2,15) (-3,07) FK 5Y tidligere -3,51 (-3,41) IT 5Y tidligere 0,66 (0,66) Både skift til inflation targeting (IT) og til fastkurspolitik (FK) er ledsaget af lavere inflation Inflation lav (høj) forud for skift til FK (IT)

23 Resultat: Regimeskift og volatilitet i inflationen FK -0,49-0,66 (-2,32) (-2,12) IT -0,02 0,09 (-0,06) (0,30) FK 5Y før -0,62 (-2,08) IT 5Y før 0,69 (1,68) Skift til FK ledsaget af lavere volatilitet Skift til IT ikke ledsaget af lavere volatilitet Estimater er robuste over for indførelse af dummies for årene før regimeskiftet no inverse causality Lav (høj) volatilitet inden skift til FK (IT)

24 Resultat: Regimeskift og volatilitet i prod.gab FK -0,28-0,31 (-2,38) (-2,10) IT -0,12-0,17 (-0,54) (-0,79) FK 5Y før -0,06 (-0,24) IT 5Y før -0,12 (-0,55) Skift til FK ledsaget af lavere volatilitet Ingen effekt af skift til IT

25 Sammenfatning af resultater Skift til FK ledsaget af en positiv udvikling (ud over de globale tendenser) Lavere inflation Lavere volatilitet i inflation Lavere volatilitet i produktionsgabet Skift til IT knap så gunstigt i vores stikprøve af OECD-lande Lavere inflation men ikke bedre placering på Taylorkurven end det globale ryk indad Stemmer med anden empiri Resultater i strid med de seneste års litteratur om IT, hvor IT er Best practice

26 Et citat So far, since its inception in the early 1990s, inflation targeting has been a considerable success, as measured by the stability of inflation and the stability of the real economy. The success is both absolute and relative to alternative monetary-policy strategies, such as exchange-rate targeting or money-growth targeting (Lars E.O. Svensson, May 2007, for The New Palgrave.. Forfatterens fremhævelse)

27 Så der er et seriøst problem Hvorfor har overgang til fastkurspolitik rykket Taylorkurven indad, mens den ikke er rykket efter overgang til inflation targeting, når førende teoretikere siger, at det modsatte er sket?

28 Mulige forklaringer del 1 Manglende kendskab til virkeligheden også når man udtaler sig om den Den teoretiske model for valutakursen (UIP) er tæt på at være irrelevant. I praksis er egen valuta en chokskaber, ikke en støddæmper (risikopræmier op). Pengepolitikken er ikke det eneste instrument i stabiliseringspolitikken, men er det i meget af litteraturen.

29 Modellen på blanketform - igen Model i inflation, produktionsgab, valutakurs og rente y gap = y ( y gap -, i-i *, s. (p f / p) e * ) + e y p = p ( [p -, p *, E(p) ], y gap, s. (p f / p)) + e p s = E(s + ) (i i f ) + e s Under inflationsprognosemål sættes renten ved Min L = L( (p-p * ) 2 + l (y gap ) 2 + g. Di 2 ) mht. i (rentebane)

30 Mulige forklaringer del 2 I modellen er det kritiske at få forankret inflationsforventningerne tæt på det ønskede niveau For not only do expectations about policy matter, but, at least under current conditions, very little else matters. Woodford (2004), forfatterens fremhævelse. Effektiv kommunikation er centralbankens sande instrument med både Wall Street og Main Street

31 Mulige forklaringer del 3 Er finanspolitikkens indretning afhængig af regimet, dvs. mere disciplineret og fremadskuende i et fastkursregime? Er strukturreformer regimeafhængige? Behov for aktiv stabiliseringspolitik i små åbne økonomier? ECB klarer den fælles europæiske konjunktur. Muligt nationalt stabiliseringsbehov ved egen konjunktur Optimalitet vs robusthed

Relaterede dokumenter

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5