Pas på den ikke snupper hele fingeren - en vandrende pind forsøger at stikke af med vores skraldespand

Transkript

1 ONSDAG 3.AUGUST skrevet af Allan Vi har tage fri tre dage så vi kan komme ind og opleve Ayers Rock (Uluru) det bør man jo når man er i Australien. Men inden vi kommer længere end til kantstenen kommer dagens første overraskelse AM "er den levende" AR "hmm nej det ville vist være for vildt. Det er bare en gren" AM prikker til grenen og den bevæger sig! En gigantisk vandrende pind. Eller rettere vandrende træ! Ja så har vi allerede oplevet mere end forventet. Men lad os kommer ind i taxaen og videre. Pas på den ikke snupper hele fingeren - en vandrende pind forsøger at stikke af med vores skraldespand Først med flyet ind til Allice Spring der er den eneste by i centrum af Australien. Ok der er nogle landejendomme spredt rundt langs vejene, men Alice spring er med sine indbyggere den største by i en radius af km. Så her er tomt og varmt. Vi har valgt vintersæsonen så vi ikke smelter helt. En T-shirt og et par cowboybukser er alt rigeligt og jeg overvejer at investere i et par shorts. Men vi er blevet advaret om at nætterne er kolde så jeg bestemmer mig for at jeg nok skal overleve lidt varme. Udsigt over Alice Spring fra Anzac hill - bag bjergene er ødemarken så langt man kan forestille sig. Fremme ved vandrehjemmet venter der os en ubehagelig overraskelse. Vi har bestilt en tredags rundtur i ørkenen/bushen med vandrehjemmets eget selskab. Meeeen da vi er de eneste på turen er den aflyst. Heldigvis har de prebooket os på en anden tur men den er

2 lidt dyrere. Det hjælper dog ikke meget at forklare det til manden bag disken, han ser ud til at det rager ham lige så meget som hvis der ikke var problemer. Han er dog venlig at foreslå at vi jo kan komme med dagen efter hvis vi ombooker vores fly, tager en dag fri og tager en ekstra overnatning. Min hovedregning siger mig at det bliver endnu dyrere en den alternative tur og vi skal jo af sted så vi tager selvfølgelig gerne den alternative tur!!! IDIOT. Vandrehjemmet er dog meget fint og her har vi ingen klager endda ekstra billig og god aftensmad når man er gæst. Men det opvejer ikke helt førstehåndsindtrykket. Vores vandrehjem er rigtig godt, men koordineringen er bare ikke til stede Vi skal tidligt op så vi prøver at komme tidligt i seng. TORSDAG 4.AUGUST vores rute til Ayers Rock og rundt i ødemarken - turen lagt over Danmark til sammenligning 05:45 bliver vi afhentet i en tyve-personers bus så det bliver næppe intimt men meget hyggeligt med en hel flok. Vi havde jo en forestilling om at vi skulle opleve den her tur som meget øde og forladt, men med så mange personer i bussen bliver det aldrig dødt. Vi finder dog hurtigt ud af at området er overfyldt med busser der kører frem og tilbage

3 mellem Alice spring og Ayers Rock, så lige meget hvor få personer der er på turen er man altid bevidst om Ayers Rock som turistattraktion. Vores hjem de næste tre dage - her er langt som Danmark er høj til alting Når man kigger på et kort over Australien tror man nemt at Alice spring ligger ved siden af Ayers Rock, men sådan hænger det ikke helt sammen. En køretur på 450km (9 timers køretur med stop) skal overstås før vi er fremme. Det tager selvfølgelig ekstra tid fordi vi skal stoppe ved kamelfarmen, Aboriginal kunstudstillingen og sørme også sprutbutikken... første stop - en kamelfarm hvor man kan få en ridetur - hulepindsvinet er dog mere interessant efter min mening Selvom det er kedeligt i bussen og stoppene mest er for at lokke penge ud af vores lommer, er det med til at give os en rigtig god fornemmelse af at vi er ude i intetheden. Her er langt og øde mellem alting. Enkelte lyspunkter er der dog. Som guidebøgerne ganske rigtigt skriver så tror man endelig man er nået til Ayers Rock når man ser Mount Conner. Størrelsesmæssigt er der også stor lighed men formen og måden man formoder de er

4 opstået på er dog meget forskellig. Bussen stoppes og vi bliver guidet op på toppen af en bakke hvorfra udsigten er fantastisk. Ikke nok med Mount Connor til den ene siden, men på den anden side af bakken er der en kæmpe saltsø så nu er vi rigtig kommet ind til det der er spændende. Bakken i sig selv er også speciel på grund af det røde sand, der har sin farve fordi indholdet af jernoxid er meget højt. Faktisk ruster overfladen af Ayers Rock rent kemisk beskrevet. Mount Conner der for nybegyndere ligner Ayers Rock - kæmpe saltsø bag bakketoppen Nå ind i bussen igen. Humøret er kommet op igen for nu sker der endelig noget. Guiden "Nielson" udnytter det gode humør til at få sat os i sving med brændeindsamling til aftenens lejrbål. Sjovt men man stamper i jorden et par ekstra gang det skulle efter sigende jage slangerne væk...håber jeg! indsamling af brænde til aftenens lejrbål - endelig Ayers Rock DER ER DEN!!! Vi kan endelig se Ayers Rock i det fjerne og efter et par timers døsen hen er alle i bussen pludselig helt friske og kameraerne kommer frem og et par gigabyte bliver skudt af. Note: der er en enkelt Japaner med på turen og faktisk er han den eneste der ikke har et digitalkamera men bruger engangskameraer det havde jeg ALDRIG troet! Vi får også et glimt af morgendagens udflugtsmål the Olgas (Kata tjuta).

5 Ayers Rock tæt på - den er enorm Vi slår et smut forbi vores overnatningsplads og det er nu endegyldigt at disse outback ture ikke er outback. Det er en campingplads vi er havnet på med op mod ti andre selskaber, rindende vand, toilet og bad. Hmm tror i det mindste jeg undlader at barbere mig bare for at få følingen af vildtlivet ;-) Et sidste stop inden Ayers Rock er det tilknyttede Yulara resort et infocenter omkring Aboriginals levevis og Ayers Rocks betydning i deres historie/religion. Spændende, men man vil egentlig bare gerne hen til Ayers Rock, det er jo den man er kommet for at se. Ideen er dog at man ved at få indblik i deres kultur bedre kan vælge om man vil overskride deres ønske om ikke at bestige deres helligdom - Ayers Rock. her kan man fornemme hvordan jernoxiden har dannet et lag som skaller af stenen Endelig kommer vi frem til verdens største sten. Der er stor forskel på at se Ayers Rock på afstand og så stå helt tæt på den. På afstand er den mest horisontal mens den tæt på mest opleves vertikal. Den er bare kæmpe stor 350 meter høj og 9 km rundt om den.

6 Vores guide mener sagtens at vi kan nå rundt på 1½ time selvom guidebrochuren siger 3-4 timer. en af mange huler på turen rundt - når det regner, kommer der vandfald ned af siderne der dannes sjove hulninger Vi prøver om vi kan nå rundt på den tid. Hvis ikke vi kan nå rundt misser vi solnedgangen så der er god grund til at skynde sig. Man bliver selvfølgelig nødt til at stoppe undervejs og bare stå og nyde dette vidunder. stenen ændrer konstant form som man bevæger sig rundt om den Der er steder undervejs som man ikke må fotografere da de er hellige steder for Aboriginals'ene. Det kan dog godt være lidt svært at se hvad man ikke må fotografere, men for det meste tror vi det er huler/grotter som sikkert bruges til møder. Vi prøver at undgå at tage billeder lige der, der er jo så meget andet så vi kan godt nøjes.

7 to turister tjekker stenen ud! Vi når rundt og finder guiden som aftalt, men da vi er de forreste i flokken og kun når rundt inden for den aftalte tid, ser det hurtigt ud til at blive problematisk at nå solnedgangen. Det bliver ikke bedre af at folk har valgt at gå den modsatte vej rundt, blive hvor vi startede og er vendt om undervejs rundt. Vores guide er lidt i vildrede, så vi samler så mange som muligt og køre tilbage til udgangspunktet og finder næsten alle dem vi mangler. På nær ham der vendte om undervejs. Valget er nu at køre rundt og lede efter ham eller køre alle os andre til udsigtspunktet for solnedgangen. En hurtig afstemning i bussen falder ud til vores fordel solnedgang og så tilbage for at finde den efterladte. Ubehageligt for vores guide. Det viser sig heldigvis at være den rigtige beslutning. Da vi når frem til udsigtspunktet viser det sig nemlig at han har fået et lift med en anden bus og venter på os her. Heldigt for ham at alle vi andre ikke går glip at solnedgangen. Så havde han ikke været populær. solnedgangen er begyndt og det går stærkt - tror det tog ti minutter Solnedgangen er rigtig flot. Dog tror jeg at farveskiftet/-spektret er endnu flottere om sommeren hvor forskellen mellem nat og dagslys er endnu kraftigere. Men vi er nu imponerede under alle omstændigheder.

8 de sidste stråler på Ayers Rock Så er det blevet tid til aftensmad, som tilberedes over bålet. Alle er mere eller mindre udkørte så det bliver hurtigt sengetid. Det foregår i en sovepose i en swag, som er en form for grov stor sovepose i kanvas materiale med indbygget madras. Når først man er kommet ned i soveposen (man har en del tøj på for at kunne holde varmen) og lynet swag'en til, kan man ikke længer røre sig og må vælge en stilling for resten af natten. Jeg ligger og lytter efter slanger, gift-edderkopper og skorpioner, mens Anne Marie nyder den fantastiske stjernehimmel. Her er millionvis af stjerner og mælkevejen er meget synlig. Det bliver også til en snes stjerneskud inden øjnene lukker i. der hygges omkring bålet mens maden tilberedes FREDAG 5.AUGUST

9 solen stiger lynhurtigt da den først kommer frem Igen tidligt op. Skal se solen stå op og alle skal pakke sammen og gøre sig klar inden vi kan komme af sted. Guiden er en vældig festlig makker der tilsyneladende elsker musik så i går aftes hørte vi musik fra bussen, og sjovt nok så kan den ikke starte i dag stor overraskelse for ham, men den kan da løbes i gang, så vi når frem til solopgangen som planlagt. Vi har valgt den alternative løsning hvor vi ser solen komme op bag stenen imod os, mens den normale er at se farveskiftet på selve stenen. Tror farveskiftet er flottest. Solen står i hvert fald op ved siden af stenen og ikke bag som planlagt. Det er nu ret flot alligevel, og det går ekstremt stærkt fra vi kan se toppen af solen til den er oppe over horisonten. Solopgangen i sig selv er rigtig flot, mens stenen kun er en statist i det show fra vores udsigtspunkt. solopgang ved Ayers Rock Efter solopgangen fortæller vores guide lidt om de historier der er tilknyttet stenen fra aboriginals'enes side. Meget spændende og der kan drages mange paralleller til kristendommen og Adam og Eva. Selv slangen er et af de vigtigste elementer.

10 sådan ser en tavle ud i et aboriginal klasseværelse - på skyggesiden af Ayers Rock er der et permanent vandhul Efter introduktionen til deres kultur går turen videre til the Olgas som er et andet helligt sted, men ikke nær så kendt. Primært fordi der ikke er nogen der kender aboriginals historier om dette sted. På vejen må vi lige bremse for et par vilde dromedarer der krydser vejen. Det er endnu et dyr der er importeret og pludselig er blevet en bestanddel af Australiens dyreliv. Ikke så underligt at de har meget strenge krav til hvad der må tages ind i landet nu. the Olgas er en klynge stentoppe over et stort område - vilde drommedarer The Olgas er meget anderledes end Ayers Rock. Der er mere nogle klippe- /stenformationer som man kan gå inde imellem.

11 turen rund går op og ned og der er igen igen fantastiske udsigter når man kommer lidt op i højden Vi når en tretimers tur med stop og geologiundervisning af vores guide. Det er han rigtig god til vi tror i hvert fald på det han siger. Jeg vil ikke forsøge at forklare det her, det må blive når jeg er tilbage og kan tegne og fortælle med arme og ben. var der nogen der sagde jurasic park!!! vi føler os i hvert fald sendt tilbage i tiden Vi ser kun en lille del af området, med det er fantastisk og meget svært at indfange og se på billeder. Igen bliver vi lidt forsinket men tid til frokost skal der være, og så skal vi ud på en lang køretur igen. Ca. 6 timer til Kings canyon. Ja det bliver i hvert fald 6 timer når man oven i købet løber tør for diesel... Hurra for en organiseret guide. Vi er dog meget heldige at det sker lige ved bommen ind til nationalparken, så vi kan få hjælp fra de folk der sidder og tager mod betaling. De er dog af en anden mening så det bliver en elektriker der kører vores guide tilbage til tankstationen 2 km fremme så vi kan få en nødforsyning diesel. Det er lidt skræmmende at det kan ske, vi er trods ude i ødemarken, hvor der kan være op til 100 km til næste

12 tankmulighed. Men det hele ender jo lykkeligt og med et stop for at samle brænde når vi frem sent på aftenen og får lavet noget mad, og pakket os ned i soveposer. solnedgang i ødemarken LØRDAG 6.AUGUST det kræver lidt øvelse at komme ud af "nattøjet" Vi får lov at sove lidt længere i dag så vi er friske til endnu en lang gåtur. I dag i et mere krævende terræn end vi tidligere har prøvet, men stadig markeret rute og trin i terrænet når vi skal opad.

13 det er mere en campingplads end ødemark de steder vi overnatter Det starter da også rimeligt stejlt, men det er til gengæld også det sværeste stykke så når det er overstået er resten rimeligt fladt med et par trapper undervejs. Igen får vi geologitimer af vores guide, så vi forstår, hvordan Kings Canyon er blevet skabt. fra toppen af Kings Canyon er der udsigt så langt øjet kan følge med Det er igen noget helt andet end det vi har set de andre dage, og igen helt fantastisk. Oppefra kan man kigge ud over ødemarken og se at den bare fortsætter så langt øjet rækker.

14 nogle steder er der lodret fald ned til bunden skalaen er ekstrem og man føler sig meget lille når man stikker hovet ud over kanten I bunden af en sidekløft kommer vi til Garden of Eden (edens have) som er et vedvarende vandhul midt i ørkenen deraf navnet. Og her er selvfølgelig også to ænder!

15 garden of Eden (edens have) og udsigten ud over toppen af plateauet med alle de sjove toppe Gåturen slutter på den modsatte side af kløften og da alle endelig når frem til bussen, kører vi en kort tur til vores frokoststed. Efter frokost går det i rask trav 450km retur til Alice Spring. Igen må vi bremse for dyrelivet, denne gang nogle KØER! Jeg er ikke fløjet om på den anden side af jorden, ind midt i en ørken for at se KØER. Der er da noget helt galt her. Men her går de frit og æder hvad der nu end dukker op. Resten er ikke særligt spændende ødemarken bagfra. Det er lidt mærkeligt at komme tilbage til Alice Spring der har gadelygter, det har vi ikke set længe. Et langt varmt bad og en barbering senere er vi klar til aftensmad, en øl og på hovedet i seng. SØNDAG 7.AUGUST Op og retur med flyet til Sydney. En lille øvetur for Anne Marie der kan se frem til en noget længere tur på torsdag. så flyver vi retur og kan overskue ørkenen fra flyet