Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Transkript

1 Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne Fra Til Strategisk Miljøvurdering Geolog Jette Sørensen Hydrogeolog Michael Rosenberg Petersen Norddjurs Kommune Telefon Direkte Fax jets@ramboll.dk Dato Resumé Ref (1) Rambøll har for Norddjurs Kommune udført en vurdering af de grundvandsmæssige konsekvenser af udpegningen af et nyt boligområde (1.B.19) øst for Auning By. Boligområdet er delvist beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i et nitratfølsomt indvindingsområde. Dets placering vil udgøre en direkte trussel mod den indvinding, der foregår på Auning Vandværk, Skovdalsvej samt den fremtidige indvinding ved Porsbakker. På baggrund af områdets store geologiske sårbarhed og den trussel, som det planlagte boligområde vil udgøre for den nuværende og fremtidige vandforsyning i Auning By anbefales det, at der ikke gives tilladelse til den nuværende placering. Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 2. Formål og baggrund Rambøll er af Norddjurs Kommune blevet anmodet om at udarbejde en vurdering af de grundvandsmæssige konsekvenser af udpegningen af et nyt boligområde (1.B.19) øst for Auning By. Boligområdet påtænkes delvist placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt i et nitratfølsomt indvindingsområde og i et indvindingsopland til et alment vandværk. I Århus Amts regionplan, der endnu regulerer forhold omkring grundvand i Norddjurs Kommune, fastlægges der i retningslinje 3.5 regler for den generelle grundvandsbeskyttelse i OSD og indvindingsoplande uden for OSD: I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande uden for OSD skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Tiltag, der kan øge beskyttelsen eller kvaliteten af grundvandet, skal fremmes. Etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås, medmindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering i disse områder. Boligområdet vil desuden blive placeret indenfor en indvindingsborings kildepladszone med en radius på 300 m. I regionplan 2005 fra Århus Amt beskrives det, hvordan det vil blive tolket som værende i strid med regionplanen, hvis der gennem kommune- og lokalplanlægning eller tilladelser i øvrigt gives mulighed for etablering af potentielt grundvandstruende aktiviteter inden for indvindingsoplande og kildepladszoner, medmindre en konkret vurdering har vist, at det kan ske uden risiko for forurening. På baggrund af ovenstående retningslinjer er det nødvendigt at undersøge, om den påtænkte arealanvendelse vil kunne medføre en belastning af grundvandet, der kan true såvel nuværende som fremtidig indvinding i området. I nærværende notat beskrives de geologiske og hydrogeologiske forhold i området og der foretages en vurdering af, hvilke konsekvenser den påtænkte arealanvendelse kan få for grundvandet. Område 1.B.19 planlægges udlagt som boligområde og den alvorligste risiko i forbindelse med denne anvendelse er den udbringning af pesticider og andre miljøfremmede stoffer, der traditionelt sker fra sådanne områder. Endvidere vil den påtænkte arealanvendelse kunne betinge en mindre infiltration, og således kunne påvirke grundvandsdannelsen. Ref /(1) 2/10

3 Geologi Tertiæret Prækvartæroverfladen udgøres på den centrale og nordlige del af Djurs af kalk fra Danien. Ifølge kort over kalkoverfladens struktur er kalkoverfladen i området ved Auning beliggende mellem kote -25 m og -50 m /1/. Der er ikke påvist begravede dale i kalkoverfladen i området /2/. Dette kan dog skyldes, at datagrundlaget er forholdsvis spinkelt, og det kan ikke afvises, at der lokalt kan være fordybninger i kalkoverfladen. 3.2 Kvartæret Auning by og det planlagte boligområde er beliggende på en lille og lavtliggende hedeslette mellem en række moræneplateauer fra sidste istid se landskabskortet i figur 1. Figur 1: Landskabskort. Efter Per Smed (1978) /3/. På kortet i figur 2 ses en oversigt over de topografiske forhold i området ved Auning. Boligområdet er beliggende i den nordligste udkant af det lavtliggende område, hvor Auning By ligger. Terrænkoten er beliggende mellem 5 og 15 m over havniveau i Auning by og den sydøstlige og centrale del af det planlagte boligområde. Den nordøstligste del af boligområdet er beliggende i kote m over havniveau. Ref /(1) 3/10

4 Figur 2: Digital højdemodel samt oversigt over geologiske profiler og boringer På kortet i figur 3 ses en oversigt over jordarterne under muldlaget. Smeltevandsslettens sandede og grusede aflejringer fremstår med røde, orange og gule farver og det er tydeligt, at der ikke findes terrænnær beskyttelse her. Sandet tolkes afsat i den senglaciale periode, hvor dalstrøget har drænet smeltevand fra den bortsmeltende iskappe. Foruden smeltvandsaflejringer er der også afsat ferskvandssand og grus. Jordbunden udgøres i størstedelen af det planlagte boligområde af sand og grus, og kun i områdets nordligste del, som er placeret op mod moræneplateauet ses indslag af moræneler. Området må derfor betegnes som sårbart. Der er ingen boringer i selve det planlagte boligområde og kun få boringer på umiddelbart tilstødende arealer se figur 2. Boring dgu nr , der er en nyetableret vandforsyningsboring, er placeret umiddelbart nord for det planlagte boligområde. Boringen er ført til 120 m u.t. og lagserien består af 76 m smeltevandssand og grus over kalken. Der er således fri hydraulisk kontakt mellem kalkmagasinet og terræn. Ref /(1) 4/10

5 Figur 3: Jordartskort /4/. For at få et overblik over de geologiske forhold i området er der i Mike GeoModel indlæst data fra såvel boredatabase som geofysikdatabase og gennem området ved Auning trukket en række geologiske profiler gennem boringerne (se figur 4 og 5). En oversigt over profilernes placering ses i figur 2. Der er ikke udført geofysiske undersøgelser i området og profilerne er altså alene baseret på boringsoplysninger. Profil 4, der ses i figur 4, er optegnet fra vest mod øst henover den nordlige del af Auning By og den nordlige del af det planlagte boligområde. Profilet viser, at kalkoverfladen i området stiger fra kote -50 i den vestlige del til kote +20 m i områdets østlige del, hvor kalkoverfladen ligger ganske terrænnær. Over kalken findes smeltevandssand, -grus og sten og der er således direkte hydraulisk kontakt mellem kalkmagasinet og terræn. Kun i den vestligste boring på profilet (dgu nr ) ses mere finkornede aflejringer i den kvartære lagserie over kalken. På profilet ses de indvindingsboringer, der tilhører Auning Vandværks kildeplads på Skovdalsvej (dgu nr og ). Disse boringer er beliggende mindre end 150 m sydøst og dermed nedstrøms for det planlagte boligområde. Desuden ses boring , der er beliggende umiddelbart nord og dermed opstrøms for boligområdet. Der indvindes primært fra kalkmagasinet men også mere terrænnært fra smeltevandsaflejringerne. Ref /(1) 5/10

6 Figur 4: Geologisk profil nr. 4, der strækker sig fra vest mod øst gennem området. Figur 5: Geologisk profil nr. 1, der strækker sig fra sydøst mod nordvest gennem den østlige del af Auning By op mod det planlagte boligområde. Ref /(1) 6/10

7 Profil nr. 3, der ses i figur 5, er optegnet fra sydøst mod nordvest gennem den østlige del af Auning By og op mod det planlagte boligområde. Det fremgår heraf at der i boringer syd og nord for Auning By er fundet lerlag i de kvartære aflejringer, men også at der i boringerne ved Auning By udelukkende findes sandede, grusede og endda stenede smeltvandsaflejringer over kalken, der således er helt ubeskyttet her. 4. Hydrogeologi 4.1 Drikkevandsinteresser Boligområde 1.B.19 tænkes delvist placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt et nitratfølsomt område se figur Vandforsyning Den foreslåede placering af boligområde 1.B.19 vil betyde, at det vil komme til at ligge i indvindingsoplandet for Auning Vandværk, Skovdalsvej og under 150 m opstrøms fra indvindingsboringerne (dgu nr og ) til dette vandværk (se figur 6). Boring er filtersat m u.t. i smeltevandssand, mens boring er ført ned i kalken og filtersat mellem 64 og 105 m u.t. Der ses et svagt stigende sulfatindhold i vandet fra boring , hvilket tyder på, at magasinet er sårbart. Denne tolkning understøttes af, at smeltevandsaflejringerne over kalken fremstår som olivenbrune og gråbrune og derfor formodentligt er oxiderede. De har derfor kun et begrænset eller slet intet reduktionspotentiale overfor nitrat. Auning Vandværk har etableret en ny indvindingsboring (dgu nr ) ved Porsbakker som sikkerhed for den fremtidige vandforsyning og eventuel erstatning for de boringer, der er beliggende i Auning By (se figur 6). Det planlagte byområde er beliggende under 50 m fra denne boring, og dermed indenfor 300m beskyttelseszonen for boringen. Boringen, der blev etableret i januar 2009, er 120 m dyb og filtersat i kalken m u.t. Boringskontrollen fra den 26. januar 2009 viser ingen nuværende problemer med miljøfremmede stoffer. Boring , der er beliggende under 150 m øst for det planlagte boligområde, benyttes som markvandingsboring. Ref /(1) 7/10

8 Figur 6: Drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og nitratfølsomme områder. 4.3 Grundvandspotentiale og vandløb Der foreligger et overordnet potentialekort fra området se figur 7. Dette kort er baseret på pejlinger fra Jupiterdatabasen, der er foretaget på forskellige tidspunkter og årstider, samt i forskellige magasiner og må derfor alene betragtes som vejledende. Betragtes området ved Auning, hvor det nye boligområde er planlagt, kan det ses, at der er en overordnet strømning i grundvandsmagasinet fra øst mod vest. Dette er i overenstemmelse med topografien, idet det må forventes at vandet i såvel kalkmagasinet som i de overliggende smeltevandsaflejringer vil strømme fra et højere niveau på moræneplateauerne ned mod de lavtliggende områder. Grundvandets strømningsretning vil således være fra boligområdet og ned mod Auning Vandværks boringer. En eventuel overfladeafstrømning i forbindelse med større nedbørsbegivenheder vil formodentlig strømme mod den recipient, der ses i boligområdets sydligste del. Vandet vil herfra strømme ud i Auning Kær Vandløbet og videre ned i Vejle Å. Ref /(1) 8/10

9 Figur 7: Overordnet potentialekort, recipienter og vandforsyningsboringer. 5. Anbefalinger Undersøgelsen har vist, at den geologiske opbygning af området ved Auning By er forholdsvis simpel, idet kalken, der er beliggende i ca. kote -50 m, overlejres af en sandet og gruset lagserie af smeltevandssedimenter. Der er således frie magasinforhold og direkte hydraulisk kontakt mellem kalkmagasinet og terræn. Grundvandet i denne del af Auning by og tilhørende områder er derfor meget sårbart. Boligområde 1.B.19 planlægges delvist placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser samt i et nitratfølsomt indvindingsområde. Det vil desuden blive placeret opstrøms for Auning Vandværk, Skovdalsvej i indvindingsoplandet for denne kildeplads. Endvidere vil det komme til at ligge indenfor 300 m beskyttelseszonen for vandværkets fremtidige indvindingsboring. Boligområdet vil belaste grundvandet med miljøfremmede stoffer, herunder især pesticider, og vil desuden betyde en reduceret grundvandsdannelse i en stor del af indvindingsoplandet. På baggrund af områdets store geologiske sårbarhed og den direkte trussel, som det planlagte boligområde vil udgøre for den nuværende og fremtidige vandforsyning i Auning By, anbefales det, at der ikke gives tilladelse til den nuværende placering. Anbefalingen er foretaget på baggrund af det foranliggende datagrundlag og det vurderes ikke nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser eller dataindsamlinger for at understøtte den. Ref /(1) 9/10

10 6. Referencer /1/ Ter-Borch, N., 1987: Kalkoverfladens struktur. Skov- og Naturstyrelsen. Havbundsundersøgelsen og Dansk Olie- og Gasproduktion A/S. /2/ Sandersen, P. og Jørgensen, F., 2006: Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Opdatering De Jysk-Fynske amters grundvandssamarbejde, december /3/ Smed, P., 1978: Landskabskort over Danmark, Blad 3, Sønderjylland og Fyn. /4/ Hermansen, B. og Jakobsen, P.R., 2001: Danmarks digitale jordartskort 1:25.000, version 2. GEUS. Ref /(1) 10/10