Indsatsplanlægning for Brædstrup/Våbensholm

Transkript

1 Indsatsplanlægning for Brædstrup/Våbensholm Naturområdet Ingeniør Gitte Bjørnholdt Jensen Orienteringsmøde Brædstrup/Våbensholmsområdet Brædstrup Kro den

2 Disposition 1. Etablering af følgegruppe 2. Mulige indsatser til beskyttelse af grundvandet i Brædstrup/Våbensholm området 3. Offentlige høringer 4. Tidsplanen

3 Følgegruppen indsatsplanens omdrejningspunkt Senest 1 år efter den detaljerede kortlægning er afsluttet, udarbejder kommunen under inddragelse af alle de direkte berørte parter et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer, der foreslås gennemført for at afhjælpe og forebygge forurening af vandressourcen. Horsens Kommune tovholder og part

4 Etablering af følgegruppe Private interessenter: Vandværker: Hårup Vandværk Åstruplund Vandværk Grædstrup Vandværk Træden-Gammelstrup Vandværk Brædstrup Vandværk Sønder Vissing Vandværk Voervadsbro Vandværk Bjerrebo Vandværk (Hs. Vf) Horsens Vandråd: Knud Erik Andersen, Torsted vv. Landbrug: 5 landmænd LRØ Rådgivning v/børge Nielsen Orienteringsmøde

5 Etablering af følgegruppe Offentlige interessenter: Region Midtjylland: Ernst Nielsen (jordforurening) Horsens kontoret Horsens Kommune: Gitte Bjørnholdt (landbrug/grundvand) Benny Kaas (byplanlægning/skovrejsning) Flemming Larsen (tilsyn med virksomheder/råstofgravning) Charlotte Leth/Jimmi Kammersgaard (spildevandsplanlægning)

6 Geografi over interessenter Orienteringsmøde

7 Indsatskatalog Miljøcenter Århus har i deres redegørelse givet kommunen nogle anbefalinger til indsatser for grundvandsbeskyttelse. Nogle af anbefalingerne er meget specifikke i forhold til et konkret vandværk, mens andre er mere generelle og kunne være gældende for hele indsatsområdet. Nogle af anbefalingerne har virkning på kortsigt mens andre er mere langsigtede. Anbefalingerne skal ses som et katalog, som vi kan udvælge, prioritere og fokusere indsatsen ud fra.

8 Byudvikling og skov Al byudvikling i Brædstrup/Våbensholmsområdet skal ske indenfor Regionplan 2005 s retningslinjer, indtil statens vandplaner foreligger. Ultimo Det vil sige, at kommunen ikke har mulighed for at udlægge nye områder til byudvikling indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, dog kan der udlægges områder til anvendelser som med sikkerhed ikke kan true grundvandet f.eks. grønne områder, skov og lignende. Mere skov i kommuneplanen (offentlig og privat) langsigtet grundvandsbeskyttelse HVIS der altså rejses skov

9 Industri og jordforurening Grundvandsrelateret tilsyn med industrivirksomheder fokus på olie- og kemikalietanke, oplag, spildevandsforhold og nedgravede rørføringer. Miljøgodkendelse af virksomheder ekstra fokus på grundvandsbeskyttelse. Prioritering af de V1-kortlagte grunde (under mistanke) til en forureningsundersøgelse. Prioritering af de V2-kortlagte grunde (konstateret jordforurening) til oprensning/oprydning.

10 Husspildevand Spildevandsledninger indenfor 300 meter fra en vandværksboring efterses for utætheder. Ved utætheder prioriteres en renovering af spildevandsledningen. Andre spildevandsanlæg (samletanke og septiktanke) indenfor 300 meter fra en vandværksboring efterses for utætheder. Formålet er at identificere de spildevandsanlæg der muliggør hurtig nedsivning af spildevand til grundvandet og efterfølgende få rettet op på forholdene. I forbindelse med spildevandsplanlægningen identificeres problematiske bebyggelser (mange ejendomme indenfor et afgrænset område).

11 Overvågning af grundvandsressourcen Kvaliteten: Revision/øget frekvens af vandværkets analyseprogram ift. kendte forureningskilder indenfor indvindingsoplandet. Etablering af overvågningsboringer opstrøms vandværket eller i et vandværks interesseområde. Overvågningsprogram for drikkevandsområdet via eks. boringer kommunal opgave Teknisk eftersyn af vandværkets boringer både over og under jordoverfladen. -Videoinspektion -Tilsyn med alle synlige installationer i tørbrønden Orienteringsmøde

12 Overvågning af grundvandsressourcen Mængden: Vurdering af vandværkets pumpestrategi ift. de øvrige vand-interesser og kendte forureningstrusler i området. Kommunen har allerede truffet en politisk beslutning om, at når en ejendom er tilsluttet et vandværk, så meddeles der ikke tilladelse til egen indvinding af grundvand til sekundære formål f.eks. bilvask, vanding af have o.lign Begrænse andelen af befæstet areal i området ifm. lokalplanlægning, da det reducerer grundvandsdannelsen.

13 Sprøjtemidler Oplysningskampagner for både byboere og landmænd. Korrekt indretning af vaskepladsen. Tilsyn med gartnerier og planteskoler intensiv sprøjtning Indkøb af ukrudtsbrændere som vandværket kan udlåne. Opsporing af nedgravede pesticidrester og emballage i forbindelse med kommunens landbrugstilsyn. Indtil 1980 blev de nedgravet helt lovligt! Udpegning af pesticidfølsomme områder i nærheden af boringerne, hvor pesticidanvendelsen bør minimeres. Orienteringsmøde

14 Slam og andre affaldsprodukter Orienteringsmøde RP: Der må som hovedregel ikke udbringes slam fra renseanlæg i skovområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande (IO). Indsatsplanen vil være løftestang til at få rejst en intern debat om ikke at udsprede kommunalt spildevandsslam fra renseanlæg i drikkevandsområder og indvindingsoplande. RP: Udspredning af affaldsprodukter til jordbrugsformål der indeholder miljøfremmede stoffer må som udgangspunkt ikke tillades i jordbrugsområder indenfor OSD og IO.

15 Landbruget Frivillige dyrkningsaftaler - kompensation Krav til maks. nitratkoncentration fra nitratsårbare arealer ifm. Miljøgodkendelse af et husdyrbrug. (uden kompensation) Ændret sædskifte Mellemafgrøder og efterafgrøder Reduceret dyretryk Økologi Formidling af indsatsplanens resultater til de planteavlskonsulenter der rådgiver landmanden ifm. hans markplanlægning så de husker at give sædskiftet et grundvandstjek. Orienteringsmøde

16 Andre forureningstrusler Opsporing af ubenyttede brønde og boringer. Det koster kr. at få en brøndborer til at sløjfe en boring og lidt billigere hvis det er en brønd. Der bliver behov for at oprette en fond, som kan yde økonomisk tilskud til sløjfning af disse brønde og boringer, da vi på forhånd ikke har kendskab til alle dem der ligger rundt omkring. Koncentreret nedsivning af vejvand gennem bassiner og nedsivningsanlæg.

17 Altså En indsatsplan er en frivillige aftaleplan indgået mellem de involverede parter os alle, som løbende fornys. Konkrete og kortsigtede aftaler om HVEM der gør HVAD og HVORNÅR? Indsatsplanens tiltag varierer meget fra område til område! HUSK: Indsatserne kan ikke finansieres af gebyret!!! Nogle af indsatserne kunne ligge lige om hjørnet og andre lidt længere ude i fremtiden under alle omstændigheder er det vigtigt med en fornuftig økonomi i vandværket, da grundvandsbeskyttelse ikke er gratis. Orienteringsmøde

18 Offentlige høringer Kommunen skal offentliggøre forslag til indsatsplan og samtidig høre Ejere og lejere af de ejendomme, der er omfattet af forslag til indsatsplan, herunder vandværker, landbruget Stormøder for områdets landmænd Annoncering i dagblade Tilgængelig via kommunens hjemmeside. KOVA (Horsens Kommunes Koordinationsforum) Mulighed for at komme med indsigelser indenfor 12 uger. Kommunen kan herefter vedtage den endelige indsatsplan og underrette de berørte. (en politisk vedtagelse) Orienteringsmøde

19 Tidsplanen 1 år (til et udkast): Fra det tidspunkt hvor staten har overdraget resultatet af kortlægningen og de reviderede udpegninger af OSD, Nitratfølsomme indvindingsområder, Indsatsområder med hensyn til nitrat og vandværkernes indvindingsoplande er offentlig tilgængelige ( En gang til næste år. Herefter sættes diverse offentlige høringer i gang (12 uger) På baggrund heraf vedtages den endelige indsatsplan. Forhåbentlig senest ved udgangen af 2010.

20 Disposition Indsatsplanens samspil med andre kommunale planer Kommuneplan Spildevandsplanlægning Vandforsyningsplanlægning Kommunale handleplaner til de statslige vandplaner Gebyropkrævning 2009

21 Kommuneplanen Kommuneplanforslaget er udarbejdet så det ikke konflikter med retningslinjerne i Regionplan 2005 kommunen har dog ønsker i skuffen som ikke indgår i forslaget. I fremtiden vil grundvandsretningslinjerne findes i statens vandplaner samt i de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunens planlægning (kommuneplanen) og administration på grundvandsområdet kan kun ske indenfor rammerne af disse grundvandsretningslinjer. Forslag til kommuneplan sendes i offentlig høring hen over sommeren. Forventes endelig vedtaget ved udgangen af Orienteringsmøde

22 Spildevandsplanen Horsens Kommune har i foråret 2009 vedtaget et tillæg til spildevandsplanen for spildevandsrensning i det åbne land. Spildevandsplanen er udarbejdet ud fra RP s retningslinjer. Tilladelser til nye spildevandsanlæg vil blive meddelt i tråd med spildevandsbekendtgørelsen. Det betyder, at der gives tilladelse til nedsivningsanlæg indenfor OSD og IO. Indsatsplanen vil være løftestang til at få rejst en intern debat om nedsivning af husspildevand contra grundvandsbeskyttelse.

23 Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen skal sikre, at udnyttelsen af grundvandsressourcen sker under hensyntagen til ressourcens størrelse og kvalitet. Kommunen sikrer dette ved, at der er en decentral Vandindvindingsstruktur i kommunen, men som ikke nødvendigvis er en decentral vandforsyningsstruktur. En ny vandforsyningsplan for hele ny Horsens Kommune er undervejs. Forventes færdig ved udgangen af Vandværkernes forsyningsgrænser skal afstemmes i forhold til kommunens byudviklingsønsker og vandværkets forsyningsevner. Orienteringsmøde

24 Vandplanerne Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Det overordnede formål med direktivet er, at alt vand skal have god tilstand i år Danmark skal gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og kystvande. VANDPLANERNE Vandplanerne er blevet lidt forsinkede, men. Kommunen skal lave handleplaner i løbet af Indsatsplanen for Brædstrup må ikke være i strid med vandplanerne. Orienteringsmøde

25 Grundvandsgebyr 2009 Told og Skat opkræver 30,5 øre pr. m³ der er tilladelse til. Heraf 21,9 øre til kortlægning og 8,6 øre til indsatsplanlægning. De 8,6 øre fordeles til kommunerne via DUT-princippet. Gebyret opkræves til og med 2017, dog kun til kommunerne i 2016 og Gebyret for 2009 forfalder til betaling den 1. juli Efterfølgende år den 1. april.

26 Så er der tid til spørgsmål og debat til aftenens indlæg.