DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

Transkript

1 Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har modtaget høring om udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering), jf. j.nr D.251. DA tilslutter sig overordnet lovforslaget og har en række bemærkninger og ændringsforslag, der vil tydeliggøre formålet med lovforslaget. 12. marts 2010 BTF/SNH Endelig DA's høringssvar Ungepakke II 1 - Forslag til ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv Kapitel 1a: Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. I lovforslagets 1, pkt. 3, 2 a, stk. 4 anføres det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at unge under 18 år, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. stk. 1, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer. Heri kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter. DA foreslår, at nævnte 2 a, stk. 4 udvides med følgende tekst angivet med fed tekst. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at unge under 18 år, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. stk. 1, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som fører frem til, at de unge under 18 år er uddannelsesparate, jf. 2 g. Heri kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter. Det fremgår af de særlige bemærkninger til 2 a, stk. 4, at forløbene, der tilbydes unge, der ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, har til formål at gøre den unge uddannelsesparat. Der vil særligt være tale om unge, der ikke er vurderet som uddannelsesparate ved vurderingen i 9. eller 10. klasse og ikke er kommet i gang med en aktivitet, og unge, der er faldet fra en uddannelse. Med den af DA foreslåede tilføjelse tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsens tilbud til de unge først og fremmest har til formål at medvirke til, at de unge bliver uddannelsesparate, så de unge inden det fyldte 18 år kan påbegynde DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

2 en ungdomsuddannelse med udsigt til at kunne afslutte uddannelsen. For nogle unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate vil første step på vejen til at blive uddannelsesparat være et job. Side 2 Kapitel 1b: Uddannelsesplan DA lægger vægt på, at uddannelsesplanen bliver et værktøj for den enkelte unge, forældre og Ungdommens Uddannelsesvejledning til at skabe klarhed over, hvordan den unge bliver uddannelsesparat til at tage en ungdomsuddannelse. DA forudsætter derfor, at den unges faglige, personlige og sociale kompetencer fremgår af planen. I den henseende finder DA, at lovforslagets 1, pkt. 3, 2 c, stk. 1 kan forbedres. I forslaget til 2 c, stk. 1 anføres, at elevens uddannelsesplan skal indeholde: 1. Elevens mål for uddannelse efter grundskolen. 2. Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet. 3. Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. 2 g. 4. Forældremyndighedsindehaverens eventuelle bemærkninger. DA foreslår, at 2 c, stk. 1 udvides med følgende tekst angivet med fed tekst: Elevens uddannelsesplan skal indeholde: 1. Elevens mål for uddannelse efter grundskolen 2. Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet 3. Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. 2 g 4. Uddannelse og særlige forløb som fører frem til, at eleven bliver uddannelsesparat, jf. 2 g 5. Forældremyndighedsindehaverens eventuelle bemærkninger Med den af DA foreslåede tilføjelse tydeliggøres det, at uddannelsesplanen skal indeholde enten uddannelsesaktiviteter eller særlige forløb for de elever, der ved afslutningen af 9. klasse ikke er vurderet som uddannelsesparate. Uddannelsesplanen bliver for den gruppe elever mere målrettet mod, at de unge efter gennemførelse af supplerende uddannelse eller særlige forløb bliver uddannelsesparate, så de kan påbegynde den ungdomsuddannelse, som de i første omgang ikke blev vurderet egnet til at påbegynde. Endvidere bliver uddannelsesplanen mere motiverende for elev og forældre, fordi den vil angive, hvordan eleven bliver uddannelsesparat, såfremt han ikke er vurderet som uddannelsesparat af Ungdommens uddannelsesvejledning.

3 Kapitel 1c: Vurdering af uddannelsesparathed DA lægger vægt på, at der senest i januar måned i 9. klasse sker en vurdering af uddannelsesparatheden af eleverne i folkeskolen. Vurderingen i januar måned skal i god tid vise, om eleven er uddannelsesparat i forhold til en ungdomsuddannelse før ansøgningsfristen til en ungdomsuddannelse. For de elever, der ikke er uddannelsesparate, skal kommunen tilbyde uddannelse og supplerende forløb, der gør eleverne uddannelsesparate inden afslutning af 9. klasse. Blandt de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, vil der være en gruppe, der kan blive uddannelsesparate med en ekstra indsats i den sidste del af 9. klasse. Det kan ske f.eks. ved ekstra undervisning på ungdomsskolen. På den baggrund finder DA, at lovforslagets 1, pkt. 3, 2 g, stk. 1 kan forbedres. I 2 g anføres det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. dog stk. 2 og 5. DA foreslår, at 2 g, stk. 1 udvides med følgende tekst angivet med fed tekst: Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, jf. dog stk. 2 og 5. Vurderingen foretages så betids, at eleverne inden afslutningen af 9. eller 10. klasse kan gennemføre uddannelse eller særlige forløb som fører frem til, at eleven bliver uddannelsesparat Det er afgørende, at folkeskolernes viden om elevernes forudsætninger nyttiggøres i arbejdet med at vurdere elevernes forudsætninger. Med den af DA foreslåede tilføjelse tydeliggøres det, at kommunerne i god tid i 9. eller 10. klasse skal vurdere elevens uddannelsesparathed. Formålet hermed er at sikre, at eleverne allerede i 9. eller 10 klasse får tilbudt supplerende undervisning, der fører frem til, at eleverne bliver uddannelsesparate inden afslutningen. Blandt de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, vil der være nogle unge, der uanset en tidlig vurdering i 9. klasse, forlader folkeskolen uden at være uddannelsesparate. Kommunerne skal anvende f.eks. 10. klasse eller skræddersyede ophold på en produktionsskole, EGU, STU til at gøre disse unge uddannelsesparate. I lovforslagets 1, pkt. 3, 2 g, stk. 6 anføres det, at Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelsesparathed. DA foreslår, at 2 g, stk. 6 udvides med følgende angivet med fed tekst: Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelsesparathed, herunder samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det fremgår af lovforslagets særlige bemærkninger, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om bl.a. samarbejdet med Side 3

4 ungdomsuddannelsesinstitutionerne om vurderingen af uddannelsesparatheden herunder tidsfrister mv. Med den af DA foreslåede tilføjelse tydeliggøres det, at erhvervsskoler og gymnasier har en væsentlig opgave i vurderingen. Vurderingen af uddannelsesparatheden bør ske i et tæt samarbejde med erhvervsskolerne og gymnasierne, der har kendskab til de personlige og faglige krav, der stilles i den ungdomsuddannelse, som den unge søger, særligt for unge, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate, når de forlader folkeskolen. Ungdomsuddannelsesinstitutionernes rolle bør derfor fremhæves særskilt i loven, fordi de ikke blot skal bidrage til en korrekt vurdering af uddannelsesparatheden, men også skal medvirke i udarbejdelsen af uddannelsesplanen, så den fører frem til, at den unge bliver uddannelsesparat i forhold til den uddannelse, han søger optag på. I den forbindelse lægger DA op til, at erhvervsskolerne og de faglige udvalg vil kunne bidrage med vejledende beskrivelse af de kompetencer, som eleverne skal have for at være uddannelsesparate i forhold til en given erhvervsuddannelse. Side 4 Kapitel 3a: Samarbejde om fastholdelse af elever og studerende i uddannelse Lovforslaget lægger op til at styrke e-vejledningen, så Ungdommens Uddannelsesvejledning aflastes, og ressourcestærke elever bliver selvhjulpne i vejledningen. DA lægger vægt på, at alle elever udfordres på deres uddannelsesvalg. Det gælder også de stærke elever, der er uddannelsesparate til gymnasiet. Den øgede vægtning af e-vejledningen kan medføre, at de stærke, afklarede elever ikke introduceres for erhvervsuddannelserne. På den baggrund foreslår DA, at det i loven tydeliggøres, at e-vejledningen er et supplement til den vejledning, der finder sted i klasse. Elever i folkeskolen bør alle introduceres til erhvervsuddannelserne, så flere elever, der er uddannelsesparate udfordres i deres uddannelsesvalg og vælger erhvervsuddannelser. Kapitel 3a: Underretning om udbytte af undervisningen Det fremgår af 12d, stk. 1 at uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grundskolen og UU om de unges forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. DA foreslår, at der i 12d, stk. 1 tilføjes, at produktionsskoler, der bl.a. tilrettelægger erhvervsgrunduddannelsen, også skal underrette om udbyttet af undervisningen. Det skal ses i lyset af, at produktionsskoler indgår i den vifte af uddannelsestilbud, som unge, der ikke er uddannelsesparate, skal tilbydes af kommunerne. Kapitel 4b: Indberetning og videregivelse af oplysninger Med forslaget lægges der op til, at der på tværs af uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre myndigheder skabes gennemsigtighed om ungeindsatsen, idet der er pligt til elektronisk at indberette oplysninger om unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold m.m. Fokus er oplysninger på individniveau.

5 DA foreslår, at der i bekendtgørelsen stilles detaljerede krav til de oplysninger, der skal være i det fælles datagrundlag samt at de skal være opdaterede. Det er helt afgørende, at Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab etablerer et fælles datagrundlag, der i lighed med f.eks. jobindsats.dk skaber gennemsigtighed på lokalt/nationalt niveau. Side 5 3 Forslag til ændring af lov om erhvervsuddannelser Det fremgår af lovforslaget, at elever - for at påbegynde en erhvervsuddannelse - skal have de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre uddannelsen. DA finder, at forslaget er helt i forlængelse af den fælles forståelse, der blandt arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler og lærere har konkretiseret sig i det seneste år. DA tilslutter sig forslaget i den foreliggende form. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Berit Toft Fihl