Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E September 1996 Senest revideret september 2007

2 2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kunsthistorie, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres videnskabelige selvstændighed. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for de kunsthistoriske forskningsområder og inden for området Design, og den danner grundlaget for den 3- årige forskeruddannelse, ph.d. Den kvalificerer til at formidle til et dansk publikum (gymnasieundervisning, anden undervisning, arbejde ved museer og andre kulturinstitutioner) og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i Kunsthistorie er normeret til 2 årsværk og består af linjerne: A. bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget, B. bestående af 1 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1 årsværk uden for kandidatfaget, C. bestående af 1,5 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 0,5 årsværk uden for kandidatfaget, D. bestående af 0,5 årsværk (specialet) inden for kandidatfaget kombineret med et gymnasie-sidefag uden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i kunsthistorie er en bestået bacheloruddannelse i Kunsthistorie. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i Kunsthistorie kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i Kunsthistorie bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bacheloruddannelse i Kunsthistorie kombineret med et tilvalg af et årsværk inden for et gymnasiefag. 9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bacheloruddannelse i Kunsthistorie bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag.

3 3 Kapitel 3: Eksaminer 10. Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 11. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 12. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 13. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Prøver, der ikke udtrykkeligt er angivet som frie, er bundne. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 16. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge første uge i juli, ved vintereksamen første uge i februar. 17. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 18. Årsværkspoint (60 point pr.år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 19. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført.

4 4 Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 20. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 21. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 22. Det kræves, at eksaminanden kan vise et bredt kendskab til det kunsthistoriske stofområde ud fra analytiske, historiske, æstetiske samt pædagogisk-didaktiske synsvinkler. Yderligere må den studerende kunne løse opgaver på et i forhold til bacheloruddannelsen mere selvstændigt videnskabeligt niveau. Det er ønskeligt, at den studerendes billed- og monumentkendskab, når det gælder europæisk kunst, i videst muligt omfang er baseret på et primært kendskab til værkerne. Derudover må det forudsættes, at den studerende ved selvsyn har opnået kendskab til de vigtigste samlinger og monumenter i Danmark. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt, kandidatuddannelsens speciale og konferensspeciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kandidat og magisterkonferensuddannelsens speciale skal indeholde et resumé på tysk, engelsk eller for sprogfags vedkommende på det pågældende sprog. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resumeét indgår modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 23. Undervisningsudbuddet er til hver en tid afhængigt af de til rådighed stående økonomiske midler. Der vil i undervisningen blive afholdt forelæsninger, mundtlige og skriftlige oplæg af såvel underviser som studerende samt foregå fælles diskussioner. Der kan ligeledes undervises i seminarform og i projekter. Derudover foregår der selvstudium under lærervejledning. Selvstuderede emner skal godkendes i studienævnet. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 24. Det forudsættes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Fagets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk og tysk meget nødvendige, ligesom læsefærdighed i et romansk sprog må være tilegnet. Kun en mindre del af fagets videnskabelige litteratur findes på dansk.

5 5 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 25. A-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan design int trinsskalaen 1. sem. eller kunstteori og æst. int trinsskalaen 1. sem. museologi og formid. ekst. 15 best/ikke best. 1. sem. temastudium inden for dansk kunst int trinsskalaen 2. sem. temastudium inden for europæisk kunst int trinsskalaen 2. sem. analyse og metode int. 15 best/ikke best. 3. sem. åbent temastudium int trinsskalaen 3. sem. speciale ekst trinsskalaen 4. sem. 26. B-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan analyse og metode int. 15 best/ikke best. 1. sem. åbent temastudium int trinsskalaen 1. sem. speciale ekst trinsskalaen 2. sem. 27. C-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan design eller int trinsskalaen 1. sem. kunstteori og æst int trinsskalaen 1. sem. museologi og formid. ekst. 15 best/ikke best. 1. sem. temastudium inden for dansk kunst int trinsskalaen 2. sem. temastudium inden for europæisk kunst int trinsskalaen 2. sem. speciale ekst trinsskalaen 3. sem. 28. D-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan speciale ekst trinsskalaen 1. sem. 29. Det gælder for prøverne på linjerne A, B og C, at de kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog

6 6 således at der højst kan restere eksamen i to prøver efter indlevering af speciale. 30. Regler for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse, faglige mål og eksamensbestemmelser. For ensbenævnte prøver inden for linjerne A-D gælder de samme disciplinbeskrivelser, faglige mål og eksamensbestemmelser. 31. For A-linjen og C-linjen gælder det, at der efter den studerendes valg eksamineres i enten Design ( 34) eller Kunstteori og æstetik ( 35), idet kun én af disse to discipliner kan opgives til og indgå i eksamen. 32. For A-linjen og C-linjen gælder det, at én af disciplinerne Temastudium inden for dansk kunst ( 37) eller Temastudium inden for europæisk kunst ( 38) kan vælges i forlængelse af undervisningen i Design ( 34) og således sammen med denne i alt betyde en specialisering inden for området Design på tilsammen 30 point. Kapitel 8: Undervisningen 33. Undervisningen finder sted med henblik på følgende prøver, hvoraf en større eller mindre del alt efter det foretagne linjevalg indgår i den færdige uddannelse (jvf. reglerne herfor i 25-28): 1. Design 2. Kunstteori og æstetik 3. Museologi og formidling 4. Temastudium inden for dansk kunst 5. Temastudium inden for europæisk kunst 6. Analyse og metode 7. Åbent temastudium 8. Speciale. Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 34. Design stk. 1. Disciplinbeskrivelse Undervisningen omfatter såvel en historisk-teoretisk del som en praktisk-kreativ del. Der bygges videre på den historisk-metodiske viden og de praktiske færdigheder, eksaminanden har tilegnet sig i Bachelorstudiets integrerede discipliner (jvf. Studieordning for Bacheloruddannelsen i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet 27, stk. 1, 29, stk. 1 og 31, stk. 1). Der undervises i fagområdets historiske udvikling, i de forskellige metoder, der indgår i designprocessen, i beskrivelse, analyse og vurdering af design samt i praktisk designarbejde.

7 7 Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til designfagets væsentligste problemstillinger og praktiske udfoldelsesområder. Det praktiske arbejde skal være foretaget i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb eller anden tilsvarende, af studienævnet forud godkendt arbejdsproces. Der eksamineres i det historisk-teoretiske pensum, der er fastlagt i tilknytning til undervisningen og i den praktiske produktion. Eksaminationen tager udgangspunkt i et selvstændigt udarbejdet skriftligt materiale, der maksimalt må omfatte 5 sider. Dette skal indleveres 10 dage før prøvens afholdelse. I bedømmelsen lægges der vægt på såvel det teoretisk-historiske som det praktisk-kreative aspekt. Forberedelsestid: Hjælpemidler: Varighed: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres 45 min. incl. censur. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 35. Kunstteori og æstetik stk. 1. Disciplinbeskrivelse Der undervises inden for det kunsthistoriske fagområdes æstetisk-filosofiske og kunstkritiske tradition. Vægten kan efter ønske lægges på kunstteori, æstetik, kunstkritik og/eller kunst- og kulturpolitik. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til væsentlige problemstillinger inden for et eller flere af de ovennævnte områder. Der skal redegøres for problemstillingernes historiske udvikling og betydning. Eksaminationen tager udgangspunkt i et selvstændigt udarbejdet, skriftligt materiale, der maksimalt må omfatte 5 sider. Dette indleveres 10 dage før prøvens afholdelse. Forberedelsestid: Varighed: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 36. Museologi og formidling stk. 1. Disciplinbeskrivelse Der undervises i de vigtigste teorier og arbejdsmetoder inden for museologi og kunstformidling, idet områderne kan vægtes enten enkeltvis eller som helhed. Begge områder skal tilgodeses. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden kan foretage en systematisering og en præsentation af et materiale inden for museologi og/eller formidling med tilknytning til det kunsthistoriske fagområde.

8 8 Prøven består i løsning og dokumentation af et konkret formidlingsprojekt, en ledsagende skriftlig kommentar og en mundtlig diskussion af projektet. Projektet skal være udarbejdet i forbindelse med et integreret praktisk og teoretisk undervisningsforløb, der er godkendt af studienævnet. Den skriftlige kommentar, der maksimalt må omfatte 5 sider per studerende, skal indleveres 10 dage inden prøvens afholdelse. Formidlingsprojektet og den skriftlige kommentar kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af projektet/kommentaren, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt formidlingsprojektet/den skriftlige kommentar er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Varighed: Prøven er mundtlig. Prøven aflægges som individuel prøve. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Ekstern censur med bedømmelsen bestået/ ikke best. 37. Temastudium inden for dansk kunst I temastudierne inden for henholdsvis dansk og europæisk kunst ( 37 og 38) arbejdes der med problemstillinger af mere videnskabelig karakter. I studiet kan anlægges såvel en overordnet historisk som en metodisk-teoretisk synsvinkel. Et temastudium kan vælges i forlængelse af undervisningen i 34 og således sammen med denne i alt betyde en specialisering inden for området Design på tilsammen 30 point. stk. 1. Disciplinbeskrivelse: Se ovenstående. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået videnskabelig færdighed i selvstændigt at løse problemstillinger inden for et begrænset område af dansk kunst. Prøven kan aflægges på to måder: A. Forberedelsestid: Hjælpemidler: Varighed: B. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

9 9 38. Temastudium inden for europæisk kunst stk. 1. Disciplinbeskrivelse: Se 37. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået videnskabelig færdighed i selvstændigt at løse problemstillinger inden for et begrænset område af europæisk kunst. Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. stk. 4. Eksamensbestemmelserne for 37 og 38 kan efter eksaminandens ønske ombyttes. Ønskes et temastudium som en del af en specialisering i gymnasiefaget Design, skal eksamen finde sted efter eksamensbestemmelserne i 37, hvadenten der skrives inden for europæisk eller dansk kunst. 39. Analyse og metode stk. 1. Disciplinbeskrivelse Der undervises i for faget centrale metodiske teoridannelser i forbindelse med billed- og arkitekturanalyse, idet både det historiske overblik, mangfoldigheden i teoridannelserne og mere dybdegående punktundersøgelser skal tilgodeses. Der lægges vægt på eksemplificering af metodernes praktiske anvendelighed. Det gælder for disciplinerne Analyse og metode og Åbent temastudium ( 40), at den studerende efter eget ønske kan arbejde med et samlet større kunsthistorisk og analytisk felt eller emneområde, der efter forud givet godkendelse fra studienævnet og de implicerede undervisere vil kunne udmøntes i de to eksaminer under hensyntagen til de bestemmelser, der gælder for hver enkelt disciplin. Studienævnet kan også udbyde et større, integreret undervisningsprojekt. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har erhvervet fortrolighed med en eller flere væsentlige teoridannelser i forbindelse med billed- og arkitekturanalyse samt har kendskab til den bredere historiske sammenhæng, hvori den eller de valgte teorier indgår. Eksaminationen tager udgangspunkt i et selvstændigt udarbejdet skriftligt materiale, der maksimalt må omfatte 5 sider. Dette skal indleveres 10 dage før prøvens afholdelse. Forberedelsestid: Varighed: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke best.

10 Åbent temastudium stk. 1. Disciplinbeskrivelse Der undervises i et område og/eller en problemstilling inden for det kunsthistoriske fagområde. Der kan tilstræbes et samarbejde mellem disciplinerne 39 og 40, således at der skabes relevante forbindelser mellem tematiske perspektiver og metodisk-analytiske problemstillinger. Se yderligere 39, stk. 1. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået videnskabelig færdighed i at løse problemstillinger af selvstændig karakter inden for det valgte område eller den valgte problemstilling. Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 41. Speciale stk. 1. Disciplinbeskrivelse Specialet er en større selvstændig afhandling inden for det kunsthistoriske fagområde. Der kræves en selvstændigt udarbejdet, skriftlig opgave inden for et udvalgt, af studienævnet godkendt specialeområde. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder. Prøven afvikles således, at eksaminanden vælger et bredt specialeområde og senere i samråd med eksaminator et snævrere specialeemne. Samtidig fastsættes en frist for aflevering. Specialeafhandlingen må maksimalt omfatte 80 sider per studerende. Specialeafhandlingen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af afhandlingen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøven aflægges som individuel prøve. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. 30 point. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 42. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt en overbygningsuddannelse inden dette tidspunkt, kan overføres til nærværende studieordning, idet enkelte discipliner i øvrigt kan meritoverføres som følger:

11 11 Overbygningsuddannelse 1986 Kandidatuddannelse Analyse og metode 39 Analyse og metode 20 Temastudium inden for 38 Temastudium inden for europæisk kunst europæisk kunst 21 Formidling og planlægning 36 Museologi og formidling 22 Temastudium inden for 37 Temastudium inden for dansk kunst dansk kunst 23 Æstetik og kunstteori 35 Kunstteori og æstetik 24 Åbent temastudium 40 Åbent temastudium 25 Speciale 41 Speciale Magisterkonferens 1998 Kandidatuddannelse 1996 A- og B-linjen 25 Analyse og metode 39 Analyse og metode 26 Konferensemne I (dansk) eller 26 Konferensemne II (europæisk) 40 Åbent temastudium GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER Ikrafttræden 1. september Ændring af 22 og 41, stk. 3 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 16, 38, stk. 4 og 43 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. februar Ændring af 41, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændringaf 20 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 41, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 5 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar 2005.

12 12 Ændring af 25, 27 og 37, stk. 3 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. april Ændring af 20, tilføjelse af 20 stk. 2 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. august Ændring af 13, 15, 25, 26, 27, 28, 30, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2, 40 stk. 2 og 3, 41 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september 2007.