Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august Af Kristian Thor Jakobsen
|
|
- Freja Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste 3 år drevet af bl.a. at flere danske kvinder har en fuldført en lang videregående uddannelse. Andelen af kvinder i fx ledelse af private virksomheder er i den forbindelse også steget. Men hvordan har denne udvikling manifisteret sig, når der ses på kønsfordelingen blandt personer med de allerhøjeste indkomster i Danmark? Dette notat analyserer andelen af danske kvinder i topindkomstgrupperne, herunder branchespecifikke tendenser. Andelen af kvinder blandt personer med de pct. højeste indkomster i Danmark er steget fra ca. pct. i 198 til ca. 19 pct. i 212. Hvis der ses alene på andelen blandt personer med de,1 pct. højeste indkomster, er kvindeandelen steget fra ca. 3 til knap 7 pct. Andelen af kvinder i topindkomstgrupperne har således været støt stigende siden 198 erne, men der har samtidig været en tendens til en aftagende stigningstakt de seneste år, navnlig for de absolutte topindkomstgrupper som fx top,1 pct. Kvinder tilhørende topindkomstgrupperne har siden 198 erne haft en større sandsynlighed for at falde ud af den pågældende indkomstgruppe det efterfølgende år sammenlignet med mændene. Denne kønsforskel er dog blevet indsnævret siden starten af 199 erne. Stigningen i andelen af kvinder i topindkomstgrupperne skyldes navnlig kvinders indtræden blandt de højeste lønninger i sundhedsvæsnet, mens kvinder fortsat er underrepræsenteret blandt top 1 pct. i fx landbrugssektoren. I forhold til uddannelse har udviklingen været drevet af, at flere og flere kvinder har opnået en lang videregående uddannelse. I 212 havde ca. 6 pct. af kvinderne i top 1 pct. således en lang videregående uddannelse sammenlignet med ca. 4 pct. for mændene. Det er derved primært antallet af kvinder med LVU, der har præget udviklingen i forhold til antallet af kvinder i top 1 pct., og ikke at der er ændret systematisk i sandsynligheden for, at veluddannede kvinder tilhører top 1 pct. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf krj@kraka.org Klik her for at angive tekst.
2 1. Baggrund Markant uddannelsesløft hos kvinderne siden 198 erne De rigeste har opnået en højere andel af den samlede indkomst Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders uddannelsesniveau i Danmark. Således er antallet af 3-39 årige kvinder med en lang videregående uddannelse (LVU) steget med ca. 2 pct. siden 1991, mens antallet af mænd med tilsvarende baggrund kun er steget med ca. 6 pct. 1 Således udgør kvinder mere end halvdelen af alle 3-39 årige med en lang videregående uddannelse mod ca. en tredjedel for 2 år siden. Fra midten af 199 erne har personerne med de højeste indkomster samtidig oplevet en stigning i andelen af den samlede indkomst, der tilfalder denne gruppe. Således tjente de 1 pct. rigeste målt ved indkomsten efter skat ca. 19 pct. af den samlede indkomstmasse i 199, mens denne andel var steget til ca. 22 pct. i 212. Men hvordan ser det ud med udviklingen i kønsfordelingen med hensyn til topindkomstgrupperne? Har det markante uddannelsesløft blandt kvinder gjort, at relativt flere af dem også tilhører disse indkomstgrupper? Dette notat ser på udviklingen i kvindeandelen blandt de allerhøjeste indkomster. Er der f.eks. tendens til at kvinder bliver sorteret fra på et vist niveau i hierarkiet på arbejdsmarkedet? Desuden ses der bl.a. på, om der er forskel på, mænds og kvinders branchetilhørsforhold i topindkomstgruppen. Fokus på erhvervsindkomsten Analysen tager udgangspunkt i erhvervsindkomsten, der omfatter lønindkomst og nettooverskud af egen virksomhed. Det skyldes, at det først og fremmest er den indkomst, der opnås gennem arbejdskraftens produktive indsats, der er interessant for denne analyse. Således medregnes ikke overførsler fra det offentlige i indkomsten, da vi udelukkende er interesseret i at se, hvordan udviklingen har været for personer med de allerhøjeste indkomster og den øvrige befolkning. For at fjerne evt. effekter fra ændringer i skattesystemet er indkomsten ligeledes opgjort før skatter. Det er samtidig valgt at opgøre indkomster på individniveau for fx at kunne blive klogere på, hvor de højeste indkomster i Danmark blev genereret før og nu. Analysen fokuserer alene på personer i alderen 3 til 6 år. Nedenfor betegner fx top pct. gruppen af personer, med de fem pct. højeste indkomster før skat blandt alle 3-6 årige i Danmark. Indkomsterne beregnes både ud fra etårs- og femårsintervaller Udvikling i andelen af kvinder i topindkomstgrupperne Glasloftet er blevet tyndere I 198 bestod top pct. hovedsageligt af mænd, jf. Figur 1. Kvinder udgjorde godt pct. af top pct. og der var knap 3 pct. kvinder i top,1 pct. Andelen af kvinder i topindkomstgrupperne er dog steget støt siden 198 erne, og andelen af kvinder i top pct. var således steget til ca. 19 pct. i 212. Andelen af kvinder i top,1 pct. er i samme periode steget til knap 7 pct. Det såkaldte glasloft i forhold til indkomst ser således ud til at være blevet tyndere for kvinder i denne periode. Dette kan delvis tilskrives uddannelsesløftet blandt kvinderne, hvor andelen af kvinder med fx en LVU er steget i samme takt som andelen af kvinder i top pct. siden Jf. Danmarks Statistiks statistikbank. 2 Etårsintervallerne giver således et indblik i sammensætningen af topindkomstgruppen for et givent år, men en del af denne gruppe vil bestå af personer, der har oplevet en enkeltstående høj indkomst i netop dette år. Derfor medtages også femårsintervaller for indkomsten for at kunne analysere gruppen af personer, der over en længere årrække tilhører den absolutte topindkomstgruppe. Femårsintervallerne er konstrueret fra 1982 til 21, hvor en persons gennemsnitlige indkomst indgår, hvis personen har en observeret indkomst i minimum tre ud af de fem år. En person vil således indgå i opgørelsen for 1982, hvis personen har en observeret indkomst i mindst tre af de følgende år: 198, 1981, 1982, 1983 og For alle de personer, der opfylder dette kriterie, udregnes der de samme topindkomstgrupper som for etårsintervallerne. En person tilhørende fx top pct. er således en person, der inden for fem år har haft en gennemsnitlig indkomst blandt de pct. højeste. 2
3 Men stadig ligelig kønsfordeling Stigning aftaget de seneste år Men samtidig er der stadigvæk lang vej til, at der er tale om egentlig kønsligestilling inden for topindkomstgrupperne i Danmark. Mere end fire ud af fem i topindkomstgrupperne er stadig mænd, og andelen er endnu højere i top 1 pct. og top,1 pct. Stigningstakten i kvindeandelen er dog aftaget særligt siden 29. Niveauet for andelen af kvinder i top pct. har således ikke ændret sig fra 29 til 212. I gruppen af de allerrigeste, altså top,1, pct., startede denne tendens allerede for ca. 1 år siden, så spørgsmålet er, om den øgede andel af kvinder i topindkomstgrupperne er ved at have nået et foreløbigt højdepunkt? Figur 1 Andel af kvinder i udvalgte topindkomstgrupper, Etårs intervaller Femårs intervaller 2 2 Top 1- pct. Top,2-1 pct. Top,1 pct. 2 2 Top 1- pct. Top,2-1 pct. Top,1 pct Samme billede ved femårs indkomstintervaller Udviklingen i andelen af kvinder i topindkomsterne beregnet på baggrund af femårsintervaller har nogenlunde fulgt udviklingen opgjort ved etårsintervaller. Den stigende andel af kvinder i topindkomstgrupperne er således ikke udelukkende et udtryk for, at et større antal kvinder har oplevet ekstraordinære høje indkomster i enkelte år for derved at forsvinde ud af topindkomstgrupperne igen. Den aftagende stigningstakt i forhold til andelen af kvinder i topindkomstgrupperne målt ved etårsintervaller ses knapt så tydeligt, når indkomsten opgøres ved femårsintervaller, jf. Figur 1. Kvinder ikke placeret i bunden af topindkomstgrupperne Den stigende andel af kvinder i topindkomstgrupperne har samtidig medført en tilsvarende stigning i andelen af den samlede indkomst i topindkomstgrupperne, der tilfalder kvinderne, jf. Figur 2. Således udgjorde fx kvindernes andel af den samlede indkomst i top,1 pct. ca. 7 pct. i 212, hvilket svarede til andelen af kvinder i top,1 pct. Dette viser, at de kvinder, der er kommet til i topindkomstgrupperne, ikke har været placeret uforholdsmæssigt imod bunden af den pågældende topindkomstgruppe. 3
4 Figur Sammenhæng mellem andelen af kvinder i udvalgte topindkomstgrupper og disse kvinders andel af den samlede indkomst for disse grupper, Andel kvinder - top,2-1 pct. Indkomst andel - top,2-1 pct. Andel kvinder - top,1 pct. Indkomstandel top,1 pct Stigningen i andelen af kvinder tilhørende topindkomstgrupperne kan formelt set være afstedkommet via to kanaler. For det første kan der være sket en stigning i chancen for, at en kvinde træder ind i en topindkomstgruppe fra en periode til den næste. Samtidig kan stigningen være drevet af en stigning i sandsynligheden for, at de kvinder, der rent faktisk tilhører en given topindkomstgruppe, stadig tilhører denne gruppe i den efterfølgende periode. Kvinder i topindkomstgrupperne har gået på mere gyngende grund I 198 erne havde kvinder i top 1 pct. således en sandsynlighed på lige knap 6 pct. for at forblive i denne gruppe det efterfølgende år, mens mænds tilsvarende sandsynlighed lå på ca. 7 pct., jf. Figur 3. Frem mod 199 erne skete der dog en indsnævring af denne forskel for top 1 pct., således at forskellen var ca. pct. point i mændenes favør mod 1-1 pct. point tidligere. Generelt set steg omfanget af udskiftning i topindkomstgrupperne fra år til år samtidig fra starten 199 erne og frem til den økonomiske krise i årene 27 til 29. De samme tendenser har også været gældende for top,1 pct. målt ved etårsintervaller. Kvinder tilhørende top 1 pct. har således haft en generelt større sandsynlighed for at forlade denne gruppe året efter sammenlignet med mændene. Så selvom at glasloftet er blevet tyndere for kvinderne i forhold til indtrædelse i den absolutte topindkomstgruppe, er der stadig tendens, at kvinderne i topindkomstgrupperne går på lidt mere gyngende grund, altså at de sammenlignet med mændene har en højere risiko for at have forladt gruppen det efterfølgende år. 4
5 Figur 3 Sandsynligheden for at forblive i udvalgte topindkomstgrupper fra en periode til den næste, Etårs intervaller l Femårs intervaller Mænd i top 1 pct. Kvinder i top 1 pct. Mænd i top,1 pct. Kvinder i top,1 pct Mænd i top 1 pct. Kvinder i top 1 pct. 4 3 Mænd i top,1 pct. Kvinder i top,1 pct Mindre forskel ved femårsintervaller Højere andel af kvinder i top 1 pct. drevet af højere indtrædelsesrate Frem til 199 erne skete der også en klar stigning i kvinders sandsynlighed for at forblive i top 1 pct. målt ved femårsintervaller. 3 Fra starten af 199 erne og frem til 2 har der praktisk taget ikke været forskel på mænds og kvinder sandsynlighed for at forlade top 1 pct. fra en periode til den næste målt ved femårsintervaller. For top,1 pct. oplevede kvinder dog en øget afgang fra denne gruppe sammenlignet med mændene fra 23 og frem. Den stigende andel af kvinder i fx top 1 pct. skyldtes frem til midten af 199 erne således en kombination af, at kvinder oplevede et fald i sandsynligheden for at forlade top 1 pct. fra det ene år til det andet (udfaldsraten) samt at sandsynligheden for at en kvinde trådte ind i top 1 pct. (indtrædelsesraten) steg, jf. Figur 4. Fra midten af 199 erne og frem til slutningen af erne steg andelen af kvinder i top 1 pct. udelukkende på grund af, at indtrædelsesraten steg år for år, da udfaldsraten for kvinder i top 1 pct. var svagt stigende i denne periode. Fra 21 og frem stoppede stigningen i indtrædelsesraten, hvilket har medført, at stigningen i andelen af kvinder i top 1 pct. ser ud til at have nået et foreløbigt toppunkt. 4 De nuværende indtrædelses- og udfaldsrater tilsiger derved, at andelen af kvinder i top 1 pct. vil stabilisere sig på omkring knap 12 pct. 3 Afgangen fra en periode til den næste er målt som andelen af personer, der stadig var i den pågældende topindkomstgruppe i det næste femårsinterval, hvor ingen af årene fra udgangsperioden indgår. Hvis der fx ses på år 2, hvilket tager udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten for 23, 24, 2, 26 og 27, vil afgangen måles som andelen stadig tilhørende den pågældende topindkomstgruppe i 21, altså hvor beregningsgrundlaget er årene 28, 29, 21, 211 og Samme udvikling ses for top pct. i appendiks.
6 Figur 4 Fem års glidende gennemsnit for kvinders sandsynligheden for henholdsvis at forlade og indtræde i top 1 pct. fra år til år, ,1 4,9 4,8 3,7 3, Udfaldsrate Indtrædelserate (hj. akse),,4,3 1,2, Branche- og uddannelsestilhørsforhold for top 1 pct. for henholdsvis mænd og kvinder Andelen af kvinder i top 1 pct. er især steget inden for sundhedssektoren I topindkomstgrupperne er andelen af kvinderne med tilknytning til forskellige brancher steget i takt med flere og flere kvinder er blevet en del af disse grupper. Navnlig er andelen af kvinder tilhørende fx top 1 pct. og med tilknytning til sundhedsvæsnet og medicinalindustrien steget markant fra starten af 198 erne og frem til 212, jf. Figur. I 1982 var ca. 6 pct. af top 1 pct., der samtidig havde tilknytning til sundhedsvæsnet, kvinder, mens denne andel var vokset til knap 3 pct. i 212. Derved har stigningen i den samlede andel af kvinder i topindkomstgrupperne dels været drevet af, at kvinder har opnået bedre adgang til højt lønnede jobs inden for primært sundhedsvæsnet. 6
7 Figur Andel af kvinder i forskellige brancher for henholdsvis top 1 pct. og top,1 pct., Top,2-1 pct. Top,1 pct Hver fjerde kvinde i top 1 pct. var i 212 ansat i sundhedsvæsnet Mangel på kvinder i landbrugssektoren Ca. hver fjerde kvinde i top 1 pct. havde således tilknytning til sundhedsvæsnet i 212, mens det samme kun var gældende for ca. 8 pct. af mændene, jf. Figur 6. Dette understeger, at kvinders indtræden i topindkomstgruppen inden for netop denne branche har været essentiel for stigningen i den samlede andel af kvinder i topindkomstgrupperne. En del af forklaringen på, at kønsfordelingen blandt fx top 1 pct. stadig ikke var lige i 212, er, at kvinder er særligt underrepræsenteret i branchen Landbrug, fiskeri, skovbrug mm., hvilket faktisk er den branche, hvor den største del ca. 14 pct. - af topindkomstgrupperne havde tilknytning til. Derudover fordeler mænd og kvinder sig i topindkomstgrupperne nogenlunde ens på de forskellige brancher, hvilket igen indikerer, at den resterende kønsskævhed i topindkomstgrupperne dels er et udtryk for en generel tendens til, at relativt færre kvinder tilhører topindkomstgrupperne. Indkomsten er opgjort før eventuelle kapitaludgifter, hvilket må forventes at være betragtelige for en del af disse personer. Hvis kapitaludgifterne fratrækkes erhvervsindkomsten, falder andelen af fx top,2-1 pct., der kommer fra branchen Landbrug, skovbrug mm. i 212, fra ca. 12 pct. til ca. 6 pct. 7
8 Figur 6 Fordeling af mænd og kvinder i udvalgte topindkomstgrupper fordelt efter deres branchetilhørsforhold, 212 Top,2-1 pct. Top,1 pct Landbrug, skovbrug og fiskeri Rådgivning mv. Finansiering og forsikring Mænd Handel Kvinder Ejendomshandel og udlejning Transport Sundhedsvæsen Landbrug, skovbrug og fiskeri Rådgivning mv. Finansiering og forsikring Mænd Handel Kvinder Ejendomshandel og udlejning Transport Sundhedsvæsen Fald i andelen af selvstændige i top 1 pct. Omkring halvdelen af top 1 pct. i 1982 var at betragte som selvstændige, da mindst 7 pct. af deres samlede erhvervsindkomst kom fra nettooverskuddet fra egen virksomhed, mens andelen lå på ca. en tredjedel i 212, jf. Figur 7. I top,2-1 pct. har andelen af selvstændige blandt kvinder ligget en smule over mændenes andel i de seneste 3 år. I top,1 pct. var der i 1982 dog en tendens til, at næsten alle kvinderne var defineret som selvstændige, mens andelen er faldet markant frem mod 212 i takt med, at der er kommet flere kvinder i denne topindkomstgruppe. I top 1 pct. var kvinder 212 i højere grad end mændene selvstændige inden for brancher som Sundhedsvæsen, Handel og Reklame. 6 Figur 7 Andel af selvstændige blandt udvalgte topindkomstgrupper, Top,2-1 pct. 1 Top,1 pct. 9 Mænd Kvinder 9 Mænd Kvinder Anm.: Selvstændige er defineret som personer, hvor mindst 7 pct. af deres samlede erhvervsindkomst stammer fra nettooverskud fra egen virksomhed. Hvis der ses bort fra de selvstændige i top 1 pct., fordelte de resterende mænd og kvinder i top 1 pct. sig nogenlunde ens i forhold til deres primære branchetilknytning i 212, jf. Figur 6 Selvstændige inden for Sundhed består primært af praktiserende læger og tandlæger. 8
9 Ens branchetilknytning for ikke-selvstændige 8. Igen er der dog en klar tendens til, at kvinder i top 1 pct. i langt højere grad end mændene havde tilknytning til sundhedsvæsnet, mens relativt færre kvinder end mænd havde tilknytning til fx it-branchen. Figur 8 Fordeling af mænd og kvinder i udvalgte topindkomstgrupper fordelt efter deres branchetilhørsforhold ekskl. selvstændige, Mænd Kvinder Anm.: Selvstændige er defineret som personer, hvor mindst 7 pct. af deres samlede erhvervsindkomst stammer fra nettooverskud fra egen virksomhed. Særligt kvinder med LVU i top 1 pct. Derudover er der klare forskelle i uddannelsesbaggrunden blandt kvinder og mænd i fx top 1 pct. I 212 havde ca. 6 pct. af kvinderne i top 1 pct. således en LVU sammenlignet med ca. 4 pct. for mændene, jf. Figur 9. Kvinders indtræden i topindkomstgrupperne er således i høj grad forbundet med, at de har en lang uddannelse, mens der er relativt flere mænd med kortere uddannelser i topindkomstgrupperne. 7 7 Dette afspejler dog samtidig også de generelle tendenser til, at fx flere mænd end kvinder tager en erhvervsuddannelse, og derved vil denne gruppe alt andet lige også fylde mere i topindkomstgrupperne for mændene sammenlignet med kvinder. 9
10 Figur 9 Fordeling af mænd og kvinder i top 1 pct. fordelt efter deres højest fuldførte uddannelse, Mænd Kvinder Ufaglært Faglært K- og MVU LVU Stigende andel af kvinder i top 1 pct. drevet af stigende antal med fx LVU Siden starten af 198 erne har knap 2 pct. af kvinder med LVU tilhørt top 1 pct. jf. Figur 1. Med andre ord er der ikke sket en ændring i sandsynligheden for, at en kvinde med LVU tilhører top 1 pct. Samtidig er andelen af kvinder i top 1 pct. steget fra ca. 3 pct. i starten af 198 erne til omkring 11 pct. i 212. Det er derved primært antallet af kvinder med LVU, der har præget udviklingen i forhold til antallet af kvinder i top 1 pct., og ikke at der er ændret systematisk i sandsynligheden for, at veluddannede kvinder tilhører top 1 pct. 1
11 Figur 1 Sammenhæng mellem andel af kvinder i top 1 pct. og kvinder med LVU, Andel af kvinder med LVU tilhørende top 1 pct. Andel kvinder i top 1 pct Anm.: 3-års glidende gennemsnit 11
12 4. Appendiks Figur 11 Fem års glidende gennemsnit for kvinders sandsynligheden for henholdsvis at forlade og indtræde i top pct. fra år til år, ,6 3, 2,4 2,3 1 1 Udfaldsrate Indtrædelserate (hj. akse),2,
Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereFagforeninger mister fortsat medlemmer
1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereAnalyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1
Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereAnalyse 28. juni 2013
28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mere3F s ledighed i december 2011
Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereForventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper
Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på
Læs mereEn del unge førtidspensionister
En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 2 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereAnalyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks
Analyse 8. maj 2018 Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereFaktaark: Iværksætternes fortrop
Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,
Læs mereLønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4
28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereForsikring & Pension Pensionsformuer
Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mere