Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt"

Transkript

1 Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatserne bygger på forskningsprojekter, der handler om hvad der virker. Review et er en kortlægning af forskningsprojekter med henblik på at identificere metoder, strategier og aktiviteter, som er effektive i forhold til at udvikle og understøtte børns sprog. Der er lagt vægt på indsatser, der kan implementeres som en naturlig del af læringsmiljøet i dagtilbud og som kan tilpasses/indgå i pædagogiske metoder, der allerede er i brug. Børn skal lære at bruge sproget både kontekstualiseret og dekontekstualiseret. Oversigt Forskningskortlægning Hvilke spørgsmål? Hvordan? Plusser og minusser Introduktion til konceptet bag Sprogpakken 1. Identifikation 2. Sprogindsats 3. Evaluering af indsats og hvordan forskningskortlægningen understøtter disse processer 1

2 Forskningskortlægning Forskningskortlægning Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse (del I-III) Evaluation of programs and methods for improving language and early literacy skills in young children (baggrundsmateriale) Appendiks ( Sammenfatning af forskningskortlægning og praksisundersøgelse Systematisk forskningskortlægning Eksisterende forskningskortlægninger Supplerende studier (peerreviewed) Referencer fra Referencer Referencer som CfB kendte til Inklusionskriterier Offentliggjort i 2007 eller senere i peer-reviewed tidsskrifter (engelsk-dansk) Omhandle relevante temaer Indeholde både eksperiment og kontrolgruppe (del II og III) Deltagerne skulle være tilfældigt allokeret til eksperiment og kontrolgruppe (kun del II og III) De sproglige analyser skulle være målt med standardiserede test (kun del I og II) Indeholde brugbare data 2

3 Eksempel Risikofaktorer 1507 artikler fundet ved hjælp af PubMed og PsycInfo Artikler screenede manuelt for relevans. 160 artikler forblev 10 artikler funder fra yderligere kilder 8 artikler inkluderet i kortlægning af pålidelige indikatorer Antal artikler inkluderet i kortlægning af pålidelige indikatorer der identificere børn med behov for sprogvurdering 49 Yderligere inspektion 31 studies identified by Nelson et al. (2006) & Law et al. (2000) used in the current review Hvorfor er det vigtigt at få undersøgt, hvilke indsatser der er mest effektive? Pædagoger har altid arbejdet med at støtte børns sprogtilegnelse nu er der også lovgivningsmæssigt belæg herfor. Der er stor forskel på hvilke børn, der profiterer af dagtilbuddets sproglige læringsmiljø. Sproget spiller en afgørende rolle i barnets trivsel det fungerer som adgangsbillet ikke bare til sociale fællesskaber, men også til personlig udvikling. Det er gennem sproget at barnets viden om og forståelse af omverdenen udvikles. Der er nøje sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og læsefærdigheder. Sproglige færdigheder og kompetencer der skal understøttes Talesproglige færdigheder (her bruges den inddeling, der er i Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen) Ordforråd (ekspressivt og receptivt) Narrativistiske færdigheder (historiefortælling) Grammatik (bøjningsendelser, syntaks) Kommunikative færdigheder. Lydlig opmærksomhed Ordforråd (ekspressivt og receptivt) At skelne lyde fra hinanden At rime At opdele og sammensætte ord og stavelser At opdele og sammensætte enkeltlyde. 3

4 Sammenhænge mellem sproglige færdigheder, afkodning, læseforståelse og stavning (se sammenfatning s. 6 og 7) Færdighed Afkodning Læseforståelse Stavning Bogstavkendskab Lydlig opmærksomhed Skriftsprogskoncepter RAN bogstaver/tal + + ID RAN objekter/billeder Skrivning/skrive navn Talesproglige kompetencer Lydlig KTH + + Visuel perception + Opmærksomhed på skriftssprogskoncepter + ID Læringsformer implicit og eksplicit læring Implicit læring: jo rigere læringsmiljø jo bedre mulighed for at trække læring ud af det. Talesproglige kompetencer tilegnes bl.a. via implicit læring, derfor er voksnes måder at bruge sproget på af afgørende betydning. Eksplicit læring: referer til metoder, der gør det klart for børnene, hvad det er de skal tilegne sig i forbindelse med aktiviteten. Systematiske metoder: betyder at læringen følger en bestemt rækkefølge, der er baseret på forskningsbaseret viden om, hvordan børn lærer. De to læringsformer supplerer hinanden og der er flydende overgange mellem de to. Tre indsatstyper og de former for læring og sproglige kompetencer, de først og fremmest understøtter Understøttende Dialogisk læsning Målrettede indsatser sprogstrategier Ikke systematisk Ikke systematisk Systematisk (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit Ustruktureret Delvist struktureret Struktureret Talesprog Talesprog Tale, læse og skrivesprogskompetencer Gennemgangen af forskningsprojekter har resulteret i udpegning af tre indsatstyper, der har en dokumenteret effekt i forhold til børns sprogtilegnelse. Der er søgt efter undersøgelser, der omhandler konkrete indsatser/aktiviteter for børns sprogtilegnelse i dagtilbuddet. 4

5 Samtaler i hverdagen understøttende sprogstrategier Paraplybegreb for en lang række kommunikative strategier og metoder. Der er tale om kommunikative teknikker, som pædagogerne (og forældrene) kan bruge til at støtte barnets talesproglige kompetencer under alle former for interaktioner og samtaler. Og om strategier, der inddrager barnet aktivt i samtalen med henblik på at give barnet så mange lejligheder som muligt til at bruge talesproget, og som eksponerer barnet for udviklingsmæssigt passende sprogstrategier. Samtaler i hverdagen understøttende sprogstrategier (fortsat) Forskningen er mindre systematisk og af mere kvalitativ karakter end fx dialogisk læsning. Tre hovedspørgsmål er undersøgt under forskellige forhold og med forskellige grupper af børn og voksne: Virker understøttende sprogstrategier på sprogtilegnelsen og i givet fald på hvilke aspekter af sprogtilegnelsen? Kan forældre lære at bruge sprogunderstøttende strategier, der har positiv effekt på børns sprog? Er der nogle samtalesituationer, hvor kvaliteten af sprogunderstøttende strategier er bedre (= mere understøttende for børns sprogtilegnelse) end andre? Samtaler i hverdagen understøttende sprogstrategier (fortsat) Konklusionen (på de tre refererede undersøgelser) er, at understøttende sprogstrategier brugt i dagligdags samtaler mellem forældre og børn har en dokumenteret positiv effekt på børns sprog: - De er særligt effektive mht. at øge tilegnelsen af tidlige talesproglige kompetencer, især sprogforståelse, tilegnelse af tidligt ordforråd, sproglig kompleksitet og mere dekontekstualiseret sprogbrug herunder narrative kompetencer som at kunne forstå en historie. - Ser ud til at understøtte både børn med typisk og forsinket sprogtilegnelse. - Kan nemt læres af forældrene. Uklarhed om en længerevarende effekt af instruktionen. Samlet set peger undersøgelserne på, at den tidlige sprogtilegnelse kan understøttes i dagligdags situationer via den måde de voksne understøtter kommunikationen på. 5

6 Understøttende sprogstrategier: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Samtaler i hverdagen Rutinesituationer er kendetegnet ved at de er dagligt tilbagevendende - et kontinuerligt øverum. det er forudsigelige begivenheder en kendt ramme. de er genkendelige i både hjem og daginstitution. de kan rumme mulighed for 1-1 kontakt mellem voksen og barn. Understøttende sprogstrategier Børn med fokuserede og særlige behov har brug for en større dosis, for at de understøttende sprogstrategier har en effekt mere tid og målrettet støtte at strategierne målrettes hvilke strategier kan understøtte den valgte indsats? 6

7 Forudsætninger for en god samtale Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse i samtaler i børnehaven Hvordan barnet bliver opfattet/defineret er bestemmende for det samspil, der kan etableres mellem barn og voksen. Husk, at det der siges, er det der kan siges. Hvilken sprogbrug og tone accepteres i institutionen? I hvilken grad inkluderer den kommunikative kode i daginstitutionen nogle børn, mens den ekskluderer andre? Fælles drøftelse: Hvilken betydning tillægges samtalens form og indhold I de interne drøftelser på forvaltningsplan? I de enkelte institutioners virksomhedsplaner? I den pædagogiske debat i de enkelte institutioner? Dialogisk læsning Dialogisk læsning er undersøgt via et stort antal forskningsprojekter. Dialogisk læsning har en påviselig effekt på børns talesproglige kompetencer. I et oversigtsstudie (Trivette et al., 2010) gennemgås 17 studier af effekter af dialogisk læsning. Her rangordnes forskellige teknikker i forhold til deres effekt ift. børns sproglige udvikling se tabel. 7

8 Interventionsstudier Gruppe(r) af børn modtager en intervention (dialogisk læsning) Effekten af interventionen måles ved at sammenligne børnenes sproglige fremskridt (målt via sproglige test) t) med en kontrolgruppes Fremskridt opgøres typisk i effektstørrelse Møjsommelig metode (et skridt af gange) Opsamling dialogisk læsning Er effektiv med hensyn til at øge det ekspressive ordforråd, sætningslængde og narrative kompetencer. Ser ud til at være mere effektiv end almindelig (op)læsning. Resultater er ikke entydige. Kan anvendes sammen med børn fra 2 6 år. Nogle studier viser at 3 4 årige får mere ud af det end lidt ældre børn. Er effektiv overfor alle børn uanset socioøkonomisk status men omfanget må øges overfor børn fra ressourcesvage familier for at få samme effekt som hos børn fra mere ressourcestærke familier. Har positiv indflydelse på børn med sproglige forsinkelser. Har effekt både hvis den foretages i hjemmet og i dagtilbud. En undersøgelse viser at det bedste resultat var, at metoden både anvendes i dagtilbud og i hjemmet. En anden, at det bedste resultat fremkommer, hvis den kun anvendes i hjemmet. Opsamling (fortsat) Forskningen viser at det er nemt at anvende metoden (både for forældre og pædagoger), men resultaterne er tvetydige mht. varighed. Dialogisk læsning er effektiv også selv om metoden anvendes ret kortvarigt. Selv relativt korte forløb, fx 3 5 timers læsning i alt, har positiv effekt. Hverken pædagoger eller forældre anvender metoden spontant. Der skal introduceres til metoden. Metoden kan tilpasses de øvrige pædagogiske tiltag i dagtilbuddet. Effekten skyldes primært, at børn engageres aktivt på en måde, der understøtter deres sprogtilegnelse. Det er nemt at lære at læse dialogisk uanset om man er pædagog eller forældre, og aktiv inddragelse af forældre styrker effekten. At dialogisk læsning har vist sig at have effekt på sproget hos børn med sproglige forsinkelser, betyder at disse børn kan støttes med en aktivitet, som af de fleste børn opleves som naturlig, engagerende og sjov. Dialogisk læsning er dermed en inkluderende metode. At metoden kan varetages af forældrene gør den særligt attraktiv for sårbare børnegrupper. (s. 32) 8

9 Principperne Læs bogen op - klart, tydeligt og levende - det skal være en fornøjelse for både dig og børnene Læs bogen færdig, men vær åben for spørgsmål undervejs Når der opstår spørgsmål, skal de besvares Brug børnenes nysgerrighed til at komme tilbage på bogens spor igen: Hvad tror I, der sker i bogen nu? Vent på barnets svar Skab en forventning Vis bogens forside og bagside Stil spørgsmål: Hvad tror I bogen handler om? Hvem er mon med i bogen? Fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Børn bemærker andet end voksne Stil åbnende spørgsmål Lyt til børnenes svar Stil spørgsmål som: Gad vide hvorfor? Vend tilbage til bogen ved at bruge børnenes nysgerrighed: Hvad tror I, der sker i bogen nu? 9

10 Udvid viden og ordforråd ved at gentage med andre ord Udvid og forklar Brug gerne tilføjelser Undgå at rette direkte Lad børnene vise, at de er interesserede, før de får mere at vide Relater til noget, børnene kender Brug kendt viden Brug hverdagen Leg med sproget Leg med lyd Leg med rim Leg med motiver g Leg med bogens univers 10

11 Dialogisk læsning er et fælles anliggende Fokuseret indsats (opsummering) Børn med særlige eller fokuserede behov kan have flg. sproglige profiler: Receptive vanskeligheder (problemer med at forstå sprog). Produktive vanskeligheder (vanskeligt ved at udtrykke sig mundtligt). Vanskeligheder med lydlig opmærksomhed (vanskeligt ved at skelne sproglyde fra hinanden). Kommunikative vanskeligheder (vanskeligt ved at indtage et modtagerperspektiv (Theory of Mind, ofte forkortet ToM). Det kan bl.a. komme til udtryk ved vanskeligheder ved at overholde turtagning og andre samtaleregler). Fokuseret indsats (opsummering, fortsat) Udfordring Stor og sammensat børnegruppe med forskellige forudsætninger. Mulig løsning (drøftelse) Opstil en række forslag i samarbejde med din sidemand. Overvej, hvordan I vil formidle jeres forslag til det pædagogiske personale. 11

12 Dialogisk læsning (fortsat) Den forskningsmæssigt bedst afprøvede metode Virker på fokuserede behov, når: Indsatsen er intensiv indsatsen strækker sig over lang tid indsatsen gentages tilstrækkeligt mange gange. Dialogisk læsning (fortsat) Virker bedst på børn med receptive og produktive vanskeligheder og i forhold til ordforråd. Kan også bruges i forhold til børn, der har vanskeligheder med lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer. Dialogisk læsning (fortsat) Børn med receptive vanskeligheder har brug for at træne forståelse af ordforråd vha. målord træne sprogforståelse vha. understøttende sprogstrategier, hvor den voksne skal: forklare ord, barnet ikke kender i forvejen hjælpe barnet med at sætte ord på relatere til noget barnet kender relatere til noget barnet kender fortolke og udvide, hvad barnet siger. 12

13 Dialogisk læsning (fortsat) Børn med produktive vanskeligheder har brug for at træne ordforråd vha. målord træne de sproglige udtryksfærdigheder vha. understøttende sprogstrategier, hvor den voksne skal: vente på barnets svar følge barnets interesse bruge åbnende spørgsmål. Dialogisk læsning (fortsat) Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed har brug for at træne samtaler. Tal med barnet om: ordenes første bogstav. rimord. Lydlig opmærksomhed kan også trænes ved at lave sanglege. at klappe stavelser eller ord i en sætning. at udpege ord i bogen. at snakke om bogen som bog: forfatter, forside og bagside. Dialogisk læsning (fortsat) Børn med kommunikative vanskeligheder har brug for at træne regler for den gode samtale: turtagning rum og plads til at tale at kunne lytte og give plads til andre børn 13

14 Målrettede indsatser tematisk sprogarbejde Fra implicit til eksplicit læring. Eksplicit: det gøres klar for barnet, hvad det er det skal tilegne sig lære i forbindelse med en bestemt aktivitet. Systematisk betyder (i denne sammenhæng) at læringen følger en bestemt rækkefølge, baseret på forskningsmæssig viden. Tematisk sprogarbejde kan knytte sig til dialogisk læsning men også til andre former for sprogpædagogiske aktiviteter. Tematisk sprogarbejde opsamling fra en række Undersøgelser Eksplicit fokus på målord, hvad enten det er i forbindelse med samtaler eller dialogisk læsning, og brug af fyldestgørende forklaringer, der passer til barnets udviklingsmæssige niveau, øger barnets såvel produktive som receptive ordforråd, hvad enten det er forældre eller pædagoger, der gennemfører interventionen. Fokusering gpå bestemte målord styrker ordforrådstilegnelsen hos børn uanset deres families socioøkonomiske status og uanset om barnet er sprogligt forsinket eller ej. Dialogisk læsning koblet med systematiske og eksplicitte interventioner målrettet lydlig opmærksomhed og forskellige skriftsproglig relaterede aktiviteter har positiv effekt på børns læse- og skriveforudsætninger. Tematisk sprogarbejde opsamling fortsat Selv små børn (fra 3 år) er modtagelse overfor interventioner målrettet læse- og skriveforudsætninger blot de tilpasses børnenes udviklingsmæssige niveau. Resultaterne peger på, at skal børns færdigheder i relation til (fremtidige) læse- og skrivefærdigheder styrkes, så er det nødvendigt at gøre brug af strukturerede aktiviteter, der kan fremme alfabetiske kompetencer såsom lydlig opmærksomhed og bogstavkendskab. Konklusionen er at en indsats, der kombinerer samtalesituationer eller dialogisk læsning med en udvidet form, der også indeholder fokus på bogog ordkoncepter målrettet både ordforråd og fokus på lydlig opmærksomhed med skriftsprogsaktiviteter i bred forstand, ruster børnehavebørn bedst til at møde faglige udfordringer i skolen. Hvis der samtidig iværksættes supplerende aktiviteter i hjemmet opnås formentlig den største effekt. 14

15 Tematisk sprogarbejde hvad er nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere perioder. Arbejdet med tematisk sprogarbejde er derfor ikke nyt i den pædagogiske verden, men snarere en videreudvikling af emnearbejdet, hvor det sproglige har et særligt fokus. Det tematiske sprogarbejde giver mulighed for at arbejde mere direkte og eksplicit med sprog. Hvis et dagtilbud fx vælger at arbejde med emnet Min krop, kan et mål være at udvide børnenes ordforråd. Tematisk sprogarbejde to tilgange Tematisk sprogarbejde kan ses fra to vinkler: Pædagogen kan sætte en fast ramme omkring en struktureret aktivitet, hvor der med udgangspunkt i et emne sættes fokus på at styrke udvalgte sproglige dimensioner/områder. Pædagogen kan tage direkte udgangspunkt i barnets/børnenes opmærksomhed på et særligt område og bruge dette som afsæt for de strukturerede aktiviteter. Talesproglige færdigheder Narrative færdigheder, Grammatik og Kommunikative færdigheder, her ser vi nærmere på: Ordforråd Når et barn har hørt et ord tilstrækkeligt mange gange, placeres det i ordforrådets leksikon. Barnet har et aktivt og et passivt ordforråd. Det passive ordforråd er de ord, som barnet kender betydningen af, men som det endnu ikke siger. Det aktive ordforråd er de ord, barnet siger. Det passive ordforråd er som udgangspunkt større end det aktive. Barnets ordforråd styrkes ved målrettet at arbejde med bestemte ord indenfor et tema, bl.a. ved at gentage ordene i mange forskellige sammenhænge fx også ifm. dialogisk læsning. 15

16 Talesproglige færdigheder (fortsat) Narrative færdigheder, Grammatik og Kommunikative færdigheder, her ser vi nærmere på: Kommunikative færdigheder Disse færdigheder handler om barnets evne til at kunne sætte sig ind i andre menneskers tanker (ToM), det kan komme til udtryk ved evnen til at indgå i og fastholde en dialog med andre, turtagning, at forstå (usagte) regler for samtale, at lytte og tage initiativ til samtale osv. Et barn med vanskeligheder på dette område leger ofte alene og har svært ved at forhandle sig ind i lege, og at forblive i legen i længere tid, hvis det lykkedes at få lov at være med. Kommunikative færdigheder kan bl.a. understøttes i voksenstyrede rollelege og spil som en del af det tematiske sprogarbejde. Tidlige læse- og skriveforudsætninger Læse- og skrivefærdigheder refererer, som før nævnt, til alt vedr. de tidlige læse- og skriveforudsætninger, dvs. de færdigheder, der understøtter barnets senere læsetilegnelse og omhandler: Lydlig opmærksomhed (bogstavernes lyd, rim og stavelser) Bogstavkendskab (bogstavernes udseende og navne) Ord og stavelser Bogkoncepter Tidlige læse/skrive forudsætninger: Lydlig opmærksomhed Opmærksomhed overfor lyde i hverdagen kan omfatte alt lige fra opmærksomhed overfor fx høje og lave toner og lydstyrke til opmærksomhed overfor bogstavlyde. Mange børn viser deres lydlige opmærksomhed ved fx at rime. En del børn rimer dog ved at eftersige remser udenad. En anden måde at lege med bogstavernes lyde på er ved at lytte efter fx den første lyd i et ord og identificere lyde, der er ens eller forskellige. Før skolestart leger mange børn med at finde ord, der starter med den samme bogstavlyd, fx mælk, mor, måne. 16

17 Tidlige læse/skrive forudsætninger: Bogkoncepter Børns tidlige kendskab til hvordan bøger er indrettet, fx læseretning, for/bagside og anvendelse af understøttende billedmateriale støtter dem i deres senere læsetilegnelse. Derfor er det vigtigt, at bøgerne er tilgængelige i børnehøjde, så børnene selv har mulighed for at søge dem og bruge dem fx i deres leg. Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Ordforråd Dialogisk læsning Samtale om udvalgte ord. Husk at øveordene skal gentages mange gange. Relatér til noget kendt fra barnets begrebsverden. Talesproglige kompetencer Tidlige læse- og skriveforudsætninger Narrative færdigheder Grammatik Kommunikative færdigheder Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Lad barnet selv fortælle ud fra billederne i bogen (uden læsning), når barnet kender bogen godt. Tegn en tegneserie med et tidsforløb. Hjælp børnene med at lave talebobler og skriv enkle replikker/udråb. I oplæsningen kan fokus vendes mod fx flertalsbøjninger eller hvad, der skete i går (brug af datid). Sid med en lille børnegruppe og lad dem øve sig i at byde ind efter tur og lytte til det, som de andre siger vær bevidst om at alle kommer til orde. Find bøger med rim og remser. Stop lige før rimordet og lad barnet komme med bud på, hvilket ord der nu kommer. Store børn: Tal om nogle af bogstaverne i bogen. Hvis børnene er begyndt at skrive deres eget navn, kan de prøve at genkende det første bogstav i deres navn. Brug gerne dubletbøger og lad barnet følge med ved siden af i sin egen bog. Under dialogisk læsning kan man lade børn være ejere af bestemte ord, fx ordet KAT. Når læseren når til ordet, så peger man på barnet, der er ejer af ordet i stedet for at læse det højt. Vis barnet læseretningen med en finger eller anvend pegeredskaber ved læsning af Big Books. Lad gerne børnene bladre til næste side, så de opfatter, at teksten fortsætter på næste side. Eller brug dubletbøger og lad barnet følge med ved siden af i sin egen bog. Hjælp børnene med forståelsen af begreber, der har med skrevne ord at gøre og hjælp dem med at se sætninger som noget, der består af ord. Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Ordforråd Samtaler i hverdagen Tal om og anvend øveordene i samtaler med børnene (til frokost, i garderoben osv.). Få børnene til at bruge øveordene ved at bruge de understøttende sprogstrategier. Talesproglige kompetencer Narrative færdigheder Grammatik Lad børnene fortælle om, hvad de oplever i de tematiske forløb. Øv brugen af udsagnsords tider ved både at spørge til i går (datid) og i morgen (fremtid). Kommunikative færdigheder Følg op på barnets initiativer til samtale ved at at følge barnets interesse. Lydlig opmærksomhed Snak om øveordenes begyndelseslyde. Tidlige læse- og skriveforudsætninger Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Snak om bogstaver i omgivelserne. Se på skrevne ord, der er på emballagen til frokost, som er relevante for temaet. Snak om det at læse og skrive, når det dukker op som en del af barnets liv (fx et brev eller en mail til forældrene, et skilt, en huskeseddel, en sms, brug af nettet, postkort fra en kollega osv.). 17

18 Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Oplevelser: Ture ud af huset og gæster Ta alesproglige kompetencer Ordforråd Narrative færdigheder Grammatik Kommunikative færdigheder Udvælg bestemte ord fra turen, som børnene skal lære og tal om dem, når I kommer hjem. Tag på udflugt med udgangspunkt i en sang, - så børnene på den måde lærer ordene. Giv plads på turen og efter turen til at fortælle. Tal gerne om forestillinger om, hvor I skal hen. Giv plads før turen til tanker om, hvad I skal opleve. Lad et barn udpege en genstand på turen, brug fingerleg til at illustrere fx bøjninger. Løft 1 finger = 1 bil, 2 fingre = 2 biler I samtalen med børnene på turen, kan fokus være på, opklarende spørgsmål, oplæg til dialog, fastholdelse af et emne. Lydlig opmærksomhed Find ord fra turen, der rimer. Fx hus/mus. Tal om lydene I møder på turen. Tidlige læse- og skriveforudsætninger Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Lad gerne børnene lede efter bogstaver på skilte, når I er på udflugt. Lad børnene skrive bogstaver i sand eller lave bogstaver med grene og andre ting fra naturen. Find ord på skilte og del dem eventuelt op i dele (fx Senge-løse) og tal om betydningen af de enkelte dele. Find ord som er lange i teksten og klap stavelserne sammen. Tag billeder på turen, sæt dem op på væggen og skriv tekst nedenunder. Tænk computer ind, når der arbejdes med tekst og billeder. Lav billedbøger. Lav udflugter til biblioteker, hvor det er muligt at se på bøger om temaet. Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Sang, musik og rim Ordforråd Vælg sange, som betoner eller fremhæver nogle af de øveord, som I har valgt Talesproglige kompetencer Tidlige læse- og skriveforudsætninger Narrative færdigheder Grammatik Kommunikative færdigheder Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Mange sange indeholder fortællinger. Man kan med fordel snakke om, hvad de handler om - uden musik. Derefter synger I. Beton endelserne, så bøjningerne fremstår tydeligt. Vælg sange, som indeholder kropslig kommunikation: Med hænderne si r vi klap Jeg kan høre med mit øre Tommelfinger hvor er du Arbejd med rytmen i rim og remser. Fokusér på ord, der rimer. Brug hele kroppen - hop fx på stavelserne. Tal om de lyde I synger og leg med at lave om på lydene (lav dem lange, korte, lyse, mørke ). Syng alfabetsange og andre sange, der fremhæver bogstaverne. Tegn bogstaverne i luften, når I synger om dem. Man kan betone ord ved at trampe udvalgte ord undervejs i sangen. Fx kjole i Se min kjole... eller autobil i Oles nye autobil. Husk forklaring før og efter på hvad ordene betyder. Alle former for sangbøger giver mulighed for at følge teksten. Vær derfor opmærksom på ikke kun at rette opmærksomheden mod eventuelle billeder. Sæt fokus på sanges titel. Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Rollelege Ordforråd Vælg rollelege, der lægger op til at børnene bruger de valgte øveord. Talesproglige kompetencer Narrative færdigheder Grammatik Pædagogen deltager aktivt og hjælper børnene med at sætte sprog på og styrer legen, så der er en begyndelse, en midte og en slutning. Fortæl gerne børnene om bindeord som fx og og fordi. Ved pædagogens aktive deltagelse kan der leges med fx nutid/datid. Kommunikative færdigheder Hjælp børnene med at komme med idéer til legen og hjælp dem med at forstå hinandens idéer. Tidlige læse- og skriveforudsætninger Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Lav rollelege eller teater, hvor remser er udgangspunktet. Fx Hvem er det der banker Lav rollelege, hvor bogstaverne får roller ud fra deres udseende eller navn. Lad det at skrive ord være en del af legen. Fx en mor, der skriver en indkøbsseddel eller en popstjerne, der skriver autografer. Tænk rollelege ind, hvor det skrevne/det at skrive indgår. Fx leg postbud med breve, politimand, der skriver bøder ud. 18

19 Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Talesproglige kompetencer Tidlige læse- og skriveforudsætninger Ordforråd Narrative færdigheder Grammatik Kommunikative færdigheder Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Kreative aktiviteter Find billeder af øveordene. Lav plancher med alt det som er forbundet med ordet og skriv ordet i midten. Lav tegninger af øveordene. Lad børnene fortælle en historie ud fra deres tegning. Der gemmer sig ofte en hel historie i en enkel tegning. Lad børnene øve sig i at sammenkæde sætninger ved at tale om deres tegninger: Her er den kat. Den er sort. Den vil Brug åbnende spørgsmål til at få barnet til at fylde flere detaljer på. Lad børnene stille opklarende spørgsmål til hinandens tegninger. Supplér børnenes auditive sans med noget visuelt eller taktilt. Leg blindebuk b med rimord. Tag fx en sprogpose med en bestemt remse fx en Oppe i gardinerne pose med gardinstof, appelsiner, en kone osv. Lad børnene klippe bogstaver ud af ugeblade og aviser og lime dem på papir Form bogstaver i ler, trylledej eller klip i fint sandpapir. Lav billeder af de enkelte bogstaver og snak om deres udseende (er de runde, bløde, spidse osv.). Giv barnet lange sjove ord fx brandbil eller skotøjsæske på ordkort og hjælp barnet med at klippe ordene op i betydningsdele. Ordene kan også klippes op i stavelser. Snak om hvad I gør. Tegn de sammensatte ord (fx brand + mand). Lav bøger med børnene. Lad dem legeskrive til deres tegninger. Brug bogbegreber : forsiden, kapitler, bagsiden, titel, forfatter. Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Samling Ordforråd Tal om de nye øveord og deres betydning. Talesproglige kompetencer Tidlige læse- og skriveforudsætninger Narrative færdigheder Grammatik Kommunikative færdigheder Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Lad børnene fortælle historier, som de selv har oplevet, der er forbundet med temaet. Vælg små alderssvarende grupper, så der bliver plads til det enkelte barns historier. Tal om det, der skete i går, det der sker i dag og det der skal ske i morgen. Visualisér gerne Fx med figurer, billeder o.l. Stil undrende spørgsmål til samling (mindre gruppe) og byg videre på og udfold børnenes svar. Leg gerne stil spørgsmål til naboen, så børnene øver sig i at starte en kommunikation. Lad børnene på skift tale om en lyd, som de er optaget af. Tal hver dag om et af øveordenes begyndelseslyd (fx H i Hest) og lad børnene sige andre ord med den samme begyndelseslyd. Fælles snak om de enkelte bogstaver. Hvad ligner de, hvad får de én til at tænke på? Tal også om, hvordan de er opbygget (af streger og buer). Tal om deres navn og lyd. Man kan også tage tomme rammer og sætte billeder i af S -ting, K -ting osv. og lade et barn udpege en S -ting eller en K -ting. Tæl og klap stavelser i fællesskab fx børnenes navne eller øveordene. Snak om sammensatte ord og deres betydningsdele. Snak om det at læse og skrive. Hvordan læser man, hvornår skriver man. Hvad bruger man det til osv. Inspirationsmodeller for tematisk sprogarbejde Indretning af stuen gør stuen til et læringsrum som børnene kan bruge selvstændigt Tidlige læse- og Tales sproglige kompetencer skriveforudsætninger Ordforråd Narrative færdigheder Grammatik Kommunikative færdigheder Lydlig opmærksomhed Bogstaver Ord Skriftsproglige begreber Tænk over hvilken indretning af stuen, der kan understøtte ordene. Anvend fx ordkort og lav billeder af ordene og de sammenhænge de indgår i. Så kan det enkelte barn få tid til, i sit eget tempo, at se på ordene. Lav et læse og fortællehjørne inden døre og en fortællebænk på legepladsen. Tænk her praktisk organisering ind, så der er en person, der har bænktjansen. Lav en grammatikhylde med billeder og konkrete ting til at tydeliggøre og lege med grammatik. Tegn cirkler på gulvet, som har en kommunikativ funktion: fx talecirkel, lytte- cirkel, spørgecirkel osv. Lav et lydhjørne, hvor man via en PC kan klikke på hvordan ordene lyder. Brug programmer, der også kan sige ordene på de tosprogedes modersmål. Find relevante internetsider med bogstavlege og vendespil med bogstavlyde. Hav bogstaverne tilgængelige i en fysisk tredimensionel form, så børnene kan sætte dem sammen eller på anden måde lege med dem. Hæng billeder op af bogstaver, som barnet kan se på, når det fx vil skrive sit navn. Hæng ordkort op med billeder, som barnet kan bruge, når det legeskriver. Hav en tavle til at skrive på og et læsehjørne med bøger. Lad børnene skrive noget ud fra ordkortene eller ordplancherne på stuen. 19

20 Fælles drøftelse: Hvordan arbejder I med tematisk (sprog)arbejde? Hvordan kan I få mere fokus på sprog i det arbejde, I allerede laver? (drøftes på firedagskurset) Hvordan kan I facilitere dagtilbuddenes arbejde med at implementere og fastbruge fokus på sprog ifm tematisk sprogarbejde i jeres institutioner/kommuner? 20

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i

Læs mere

Vi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL

Vi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er: Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,

Læs mere

Styrk hverdagssamtalen

Styrk hverdagssamtalen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier

Læs mere

Sprog i Dagplejen Odense Kommune

Sprog i Dagplejen Odense Kommune Sprog i Dagplejen Odense Kommune 6. undervisningsgang 6/20/2018 Højtlæsning, sang og tematisk progarbejde Justin Markussen-Brown, PhD justin@sprogklar.dk www.sprogklar.dk Program for i dag Check your understanding

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Indledning. Biblioteket

Indledning. Biblioteket DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Sprogarbejde i hele institutionen:

Sprogarbejde i hele institutionen: Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da

Læs mere

STYRK DIT BARNS SPROG

STYRK DIT BARNS SPROG STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1 Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering

Læs mere

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning

Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse Baggrund Det overordnede formål med Socialministeriet/

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

i Taleboblen I kan synes godt om vores side på Facebook.

i Taleboblen I kan synes godt om vores side på Facebook. i Taleboblen I kan synes godt om vores side på Facebook. Hvad hvorfor og hvordan? Biologi, neurologi, psykologi og sociologi har alle har indflydelse på barnets tilegnelse af sprog. jf. Hans Månsson Med

Læs mere

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 2 Fatkaoplysninger Integreret daginstitution Børnegården Blomstergangen 71 6771 Gredstedbro

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder september 2014 til juni 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogiske Læreplaner. For Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For 2014-2017 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Målet med kampagnen er:

Målet med kampagnen er: SPROGKLOG MED BLE PÅ. KAMPAGNE I DAGPLEJEN 2016-2017 Målet med kampagnen er: - At styrke de små børns sproglige kompetencer gennem en systematisk og fokuseret sprogpædagogisk indsats i dagplejen. & - at

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere