Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Transkript

1 Roskilde den 23. maj 2012 Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Dorte Olsen, Kalundborg kommune Leif Stockholm, Region Sjælland Pia Winther, Roskilde kommune

2 Side2/9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Data Datakvalitet Kortlægning af dyre anbringelser Hvad koster særligt dyre anbringelser kommunerne? Hvor er børnene anbragt, indenfor/udenfor regionen og i hvilke type tilbud Sociale problemer som anbringelsesårsag Hvad er årsagerne til, at en anbringelse bliver meget dyr? Hvilke børn kan med fordel anbringes udenfor kommunen? Samarbejde i region sjælland... 8 Netværkets anbefalinger... 9

3 Side3/9 1. Indledning Den administrative styregruppe for rammeaftalen i Region Sjælland har i august 2011 igangsat en analyse af særligt dyre anbringelser af børn og unge. Ifølge kommissoriet for særligt dyre anbringelser er der igangsat en analyse, bl.a. fordi anbringelsesforløb udgør en betydelig udgiftspost i de kommunale budgetter. Siden kommunalreformen er udgifterne på anbringelsesområdet steget med 13% og udgiftspresset udgør en stigende udfordring for den kommunale økonomi. Formålet med analysen er at vurdere, om der er behov for nye muligheder og samarbejder i Regionen omkring anbringelser i fremtiden. Der skal iværksættes et kortlægnings- og analysearbejde. Arbejdet vil tage afsæt i følgende: Hvad koster de særligt dyre anbringelser kommunerne? Hvad er årsagerne til at en anbringelse bliver særlig dyr? Hvor er børn/unge anbragt indenfor eller udenfor kommunerne og i hvilke type tilbud? Hvilke børn kan med fordel anbringes udenfor kommunen? En definition af en særlig dyr anbringelse er i denne sammenhæng en anbringelse der koster mere end 1. mio. kr. Analysen varetages af netværket for børn og unge med Roskilde Kommune som tovholder. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af regionen, Kalundborg Kommune, Holbæk Kommune og Slagelse Kommune, der analyserer data nærmere. 2. Data I efteråret 2011 indhentede arbejdsgruppen (dengang bestående af regionen, Kalundborg og Roskilde Kommune) data fra de andre kommuner om sager med dyre anbringelser. Der er indkommet svar fra alle kommuner, og der er i alt 172 anbringelser af børn og unge, som koster mere end 1 mio. kr. årligt, dvs. en døgntakt over kr. pr. døgn. Nedenfor angives hvor mange dyre sager hver kommune har. Kommune Antal Roskilde 16 Solrød 1 Stevns 2 Greve 12 Køge 8 Slagelse 13 Næstved 21 Odsherred 16 Guldborgsund 14 Kalundborg 11 Holbæk 15 Faxe 9

4 Side4/9 Sorø 3 Lejre 8 Vordingborg 4 Ringsted 8 Lolland 11 I alt 172 Dataene indeholder anbringelser af børn og unge fra 0-17 år. Arbejdsgruppen har valgt at udelukke anbringelser af unge fra år, da der var udfordringer i forhold til datakvaliteten og da formålet med analysen er samarbejde i Regionen. Arbejdsgruppen mener et samarbejde vil være relevant for de 0-17 årige, mens et samarbejde om unge fra 18 år vil være mere relevant på voksenområdet. 2.1 Datakvalitet Arbejdsgruppen har valgt at bede alle kommuner fremsende data på deres sager med dyre anbringelser udfra følgende parametre: barnets alder om barnet er på en institution indenfor eller udenfor Regions Sjælland typen af institution (specialinstitutioner, sikrede institutioner, døgninstitutioner, opholdssteder og andet) navnet på den institution det pågældende barn bor på adressen på institutionen prisen pr. døgn for det aktuelle barn (uden eventuelle tillægsydelser) eventuelle tillægsydelser (det kan f.eks. være der betales for en kontaktperson udover anbringelsen eller andet, angiv da hvad ydelsen består af samt pris (angiv venligst om det er en døgnudgift, månedlig udgift eller årlig udgift.) årsag til anbringelsen (vælg i rullepanelet mellem fysisk handicap, sindslidelse, sociale problemer, dom (kriminalitet) eller andet) om barnet er på en institution, hvor der betales for noget barnet ikke har behov for prisen for en eventuel overbetaling pr. døgn. Der har været forskel i de indkomne data i forhold til, hvilke priser der har været angivet, hvad der er vurderet som tillægsydelser m.m. Arbejdsgruppen har forsøgt at kvalitetssikre data så meget som muligt, men der vil stadig være usikkerhed om de indkomne data. F.eks. vil der også være forskel på, hvilken anbringelsesårsag de enkelte kommuner har valgt. Desuden vil der selvfølgelig være en udvikling i de dyre anbringelser, således at de sager der var dyre på tidspunktet for analysen måske ikke længere er det på nuværende tidspunkt. 2.2 Kortlægning af dyre anbringelser Aldersmæssigt er langt størsteparten af de dyre anbringelser unge fra år, hvor der er 125 ud af 171. Den hyppigste årsag til de dyre anbringelser er sociale problemer, hvor der er 72 ud af 171.

5 Side5/9 Alder Sociale problemer Fysisk handicap Dom Sindslidelse Andet Uoplyst I alt 0-5 årige år årige I alt Der er 165 sager, hvor årsagen til anbringelsen er angivet. Det vil sige, at der i 6 sager ikke er angivet en årsag til anbringelsen. Af de 171 sager er der 12 sager med unge, der har modtaget en dom af Domstolene, dvs. Domstolene har besluttet en anbringelse. 2.3 Hvad koster særligt dyre anbringelser kommunerne? Den billigste af de medtagne sager koster kr. pr. døgn, det vil sige kr. årligt. Derudover kommer der dog følgeudgifter, så den samlede udgift overstiger 1 mio. kr. Den dyreste anbringelse koster kr. i døgnet, dvs. knap 5 mio. kr. årligt. Der er i alt 13 sager med en udgift over kr. i døgnet/ kr. årligt. Nedenfor analyseres de dyre sager med en udgift over kr. i døgnet (der er en anbringelse på Center for Døvblinde og høretab på kr. pr. døgn, som ikke er medtaget i den uddybende analyse). Der er 15 af disse sager. Sagerne fordeler sig mellem kommunerne således: Kommune Antal Odsherred 4 Slagelse 1 Næstved 1 Holbæk 1 Greve 1 Lejre 3 Kalundborg 1 Sorø 1 Køge 1 Lolland 1 I alt 15 Arbejdsgruppen har efterfølgende bedt de relevante kommuner beskrive årsagerne til de dyre anbringelser, og hvorfor netop det tilbud er valgt. Der er indkommet svar fra Odsherred, Næstved, Kalundborg, Greve og Slagelse Kommune (de kommuner der har indsendt data efter den første rapport blev udarbejdet, er ikke spurgt om yderligere materiale). Flere af sagerne er enkeltmandsprojekter. Desuden er flere af de unge til fare for sig selv og andre og der kræves derfor to personer for at dække de unge. Kriminalitet nævnes i flere af sagerne. Og der er også flere handicappede blandt de meget dyre sager. Flere af kommunerne har haft flere forløb for børnene/de unge, og der er således vanskeligheder med at finde institutioner, der kan tilgodese de særlige behov. Flere er midlertidige tilbud, som kommunen forventer ændres på sigt.

6 Side6/9 2 af de unge er på Døvblindecentret i Ålborg. 2.4 Hvor er børnene anbragt, indenfor/udenfor regionen og i hvilke type tilbud Anbringelserne er hovedsageligt placeret i Region Sjælland og Region Hovedstaden (kortet er udarbejdet på baggrund af de data der indkom inden deadline for den første rapport, og mangler derfor anbringelserne fra 4 kommuner). Anbringelsesstedernes placering er angivet på dette kort (kortet kan ses elektronisk på dette link Kort): De institutioner, hvor der er mere end to dyre anbringelser, er: Institution Nebs Møllegård Himmelev behandlingshjem Magnoliegården Antal anbringelser på institutionen Indenfor/udenfor regionen 18 Indenfor 12 Indenfor 10 Indenfor

7 Side7/9 Skelbakken Kikhøj Nødebogård Stutgården Bakkegården Kanonen Petersdal Nordstjernen Godhavn Heimdal Kastaniely Nordstjernen Tulipanhuset Geelsgården 7 Indenfor 7 Indenfor 6 Udenfor 6 Udenfor 5 Indenfor 5 Udenfor 5 Indenfor 5 Indenfor 4 Udenfor 6 Indenfor 3 Udenfor 3 Indenfor 3 Indenfor 3 Udenfor Børnene er typisk anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder. Fordelingen er således: Type institution Antal Procent Sikret institution 11 6,4% Specialinstitution 42 24,6% Døgninstitution 61 35,7% Opholdsted 48 28,1% Andet 9 5,3% I alt ,0% 2.5 Sociale problemer som anbringelsesårsag Arbejdsgruppen har valgt at se nærmere på de sager, hvor årsagen til anbringelsen er sociale problemer. Aldersfordelingen for disse børn og unge viser et tydeligt billede af, at der er flest unge med sociale problemer. Aldersfordelingen ser således ud: Alder Antal børn og unge med sociale problemer

8 Side8/ I alt 72 Fordelingen på de forskellige typer af institutioner for børn og unge med sociale problemer er: Type institution Antal Specialinstitutioner 2 Sikrede institutioner 0 Døgninstitutioner 30 Opholdsteder 27 Andet 3 I alt 62 Der er altså en nogenlunde ligelig fordeling mellem unge med sociale problemer, som er anbragt på døgninstitutioner og på private opholdssteder. 2.6 Hvad er årsagerne til, at en anbringelse bliver meget dyr? I forhold til de allerdyreste sager, har kommunerne angivet, at der er flere enkeltmandsprojekter, som er meget dyre. I flere sager har børnene/de unge brug for mandsopdækning, nogle gange af to personer, og dette gør anbringelserne særligt dyre. KKR-netværket har drøftet punktet, herunder drøftet særydelser. Det opleves, at mange institutioner beder om særydelser, for at modtage et barn eller ung, som kommunen ellers vurderer, er indenfor institutionens målgruppe. Det rejste en diskussion om, hvorvidt institutioner, der ofte skal have særydelser, er godkendt til den rigtige målgruppe. Dette beskrives nærmere i punkt Hvilke børn kan med fordel anbringes udenfor kommunen? I forhold til kommissoriet skal analysen afdække, hvilke børn der med fordel kan anbringes udenfor kommunen (her menes formentlig regionen). KKR-netværket har drøftet emnet, og mener det drejer sig om de specialiserede tilbud til f.eks. døv og synshæmmede. Dvs. det drejer sig om de sager, hvor der ikke er nok børn eller unge til at samle en specialiseret institution i regionen. 3. Samarbejde i region sjælland Formålet med analyse af dyre anbringelser er at sikre et grundlag, hvorpå kommunerne i region sjælland kan vurdere, om der er behov for nye muligheder og anbringelser omkring anbringelser i fremtiden. Netværket drøftede på deres møde den 16. februar 2012 følgende emner: Åsagerne til de dyre anbringelser

9 Side9/9 Tillægsydelser blev drøftet, herunder om institutioner, der ofte skal have tillægsydelser, er godkendt til den rigtige målgruppe. Netværket ønskede at indgå i en dialog med udvalgte leverandører fra regions Sjælland, med henblik på at drøfte tillægsydelser. Hvordan kommer man ud over enkeltmandstilbud? Hvilken kvalitet får vi. Kan vi arbejde med andre løsninger? Effektmåling. Vi skal sikre os viden om, hvilke institutioner der formår at hjælpe børn og unge i bedre trivsel, så vi får værktøjer til at vurdere sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hvordan kan kommunerne blive bedre til at stille krav til institutionerne? Netværkets anbefalinger På baggrund af drøftelserne på mødet i KKR-netværket, foreslår arbejdsgruppen følgende, som er drøftet i netværket i februar 2012: Sammenhæng mellem pris på tilbudsportalen og tillægsydelser: Netværket ønsker at indlede en dialog med udvalgte leverandører i regionen, med henblik på at drøfte tillægsydelser. Netværket er opmærksom på forskellen mellem handicapområdet og det sociale område. Netværket har besluttet at afklare dagsorden og relevante institutioner/botilbud på næste møde. Analysen af de dyre anbringelser vil blive brugt til udpegning af disse institutioner. Enkeltmandsprojekter: Netværket ønsker i sammenhæng med tillægsydelser, også at fokusere på enkeltmandsprojekter. Nogle kommuner anvender som udgangspunkt ikke enkeltmandsprojekter, mens andre har større grad af praksis med enkeltmandsprojekter. Netværket ønsker på baggrund heraf, at der i 2012 arbejdes videre hermed ved at få inspiration fra hinanden til, hvordan man i videst muligt undgår etablering af enkeltmandsprojekter. Effektmåling: Der foretages ikke samlet effektmåling i regionen i forhold til hvilke dyre institutioner/botilbud, der lykkes med deres indsatser. Det blev aftalt, at netværket følger med i resultatdokumentationsprojektet initieret af KL med redskaber fra Århus Kommune. Roskilde Kommune vil på et møde i 2012 fortælle om projektet. Netværket forudsætter, at andre kommuner fra regionen der deltager i projektet, deltager i videndeling om redskabet. Tilsyn: På mødet blev der orienteret om arbejdsgruppen vedrørende tilsyn. Netværket anbefaler, at der i det fremtidige tilsyn med døgninstitutioner og opholdssteder arbejdes med fokus på sikring af, at institutionernes målgruppe og indsats er velbeskrevet og at der sikres fokus på at undgå at en institution ofte kræver særydelser, men at der sikres sammenhæng mellem målgruppe og den pris der leveres. Netværkets fokus i 2012: Netværket for børn og unge har valgt i 2012 at afholde en temadag. Netværket aftalte i forlængelse af drøftelserne om dyre anbringelser, at afholde en temadag i 2012 med fokus på særforanstaltninger, diagnoser og inklusion. Der er nedsat en arbejdsgruppe med 3 repræsentanter fra netværket, som arrangerer temadagen. Finansieringen af temadagen skal drøftes.