Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Transkript

1 Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016 Klokkeringning intro prælud. m. procession Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen svar Indledning om høst Læsning: Gud sagde:»jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.«og det skete; v12 jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt.(1.mos1,11-12) Ja, Gud så, at det var godt. Det synes vi også det er, for det er jo os, der lever af det alt sammen eller glædes ved at SE på det. Ja, man kan få helt lyst til at sige TAK for det. DERFOR holder vi høst-gudstjeneste. Sådan er der i virkeligheden MEGET, man kan glæde sig over og få lyst til at sige tak for. Nu skal I se, hvad minikonfirmanderne har tegnet og tænkt om dét: BILLEDER. Ja, det er meget, man sådan kan være glad for! I dag er nogen kommet herind i kirken i glæde over, at de har fået et barn! En dejlig pige! Hun skal døbes i dag og have at vide, at hun også er Guds barn. Derfor vil vi nu synge: Fyldt af glæde 448 v. 1-3 Dåb 448 v. 4-6 Evangelielæsning til dagen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer.som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt

2 min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«joh 15,1 11 Prædiken: Det træ her, det kommer jeg tilbage til. Først skal vi høre videre fra fortællingen, om da Gud havde skabt verden og livet og alt det, som vi holder høstgudstjeneste over. Til sidst skabte Gud også menneskene! Vi kalder dem Adam og Eva men det er på en måde fortællingen om os ALLE-sammen alle os mennesker. For: Adam og Eva, de var lige midt i alt det dejlige. Ligesom VI er. Ja, det var det rene Paradis. De kunne nyde det alt sammen og de skulle passe på det alt sammen: det der gror, og dyrene og jorden. I må bare ikke spise af frugterne på det træ, der hedder Kundskabens træ om godt og ondt, sagde Gud. Det var helt fantastisk. Men de ku ikke nære sig. Nej, sagde de, Vi vil have lov til alt muligt og gøre lige som det passer os!! Og så SPISTE de alligevel af det træ. Vi ved ikke, hvordan frugterne så ud men måske som et: ÆBLE (vis). Men når vi gør lige hvad der passer os, så er det slut med Paradis. Og de kom til at kende ikke bare godt, men også ondt. Sådan gik det. Så kunne det være slut med dén fortælling. Det er det bare ikke. Det er ikke slut. For når Gud er med i fortællingerne, så er der altid mere. Og nu skal I bare se! Man kan se det her inde i æblet: (Skær over på tværs) Måske svært at se så må I selv prøve når I kommer hjem og så se, hvad der viser sig: EN STJERNE.

3 For fortællingen fortsætter med en STJERNE. Kender I en fortælling fra Bibelen om en stjerne? Betlehem! Stjernen skinnede på himlen. Og Jesus blev født! Han kom og han fortalte om Gud. Ja, Jesus var Gud selv, som blev menneske, lige her på jorden. Der var nemlig noget, som var vigtigt og så blev Gud selv et menneske, Jesus, for at komme og sige det. Det, som var KERNEN i det, Gud ville sige, det var: JA! Menneskene sagde NEJ til Gud, dengang i Paradis, Men Gud siger ikke nej; Guds siger stadigvæk JA til menneskene; de var stadigvæk dem, han havde skabt og holdt af. Vi hører sammen, sagde Jesus. Og SÅ VAR DET, at han sagde det med træet: Han sagde: Jeg er vintræet I er grenene Dét er et godt billede på dét at høre sammen; for hvis noget hører sammen, så er det da et træ og dets grene! SÅ tæt hører vi altså sammen, siger Jesus. Det er sådan, Gud er på os. Dét er da lige til at hente kraft og glæde af at vide. Når nogen bliver døbt, så betyder det, at Gud siger: du og jeg, vi hører sammen! Du skal aldrig være alene, Anna eller hvem det nu er, der bliver døbt. Et menneskes liv kan være ligeså meget forskelligt som perlerne i minikonfirmandernes armbånd, men vi skal ALDRIG være alene i noget af det; Gud er hos os i det alt sammen. BLIV i mig, sagde Jesus også. Ligesom en gren der jo hører til på træet og får saft og kraft til at gro og sætte frugt. På samme måde siger Jesus, at vi skal blive hos ham; vi skal holde os til ham, for al den kærlighed, vi møder, den stammer i sidste ende fra ham og VI skal lade kærligheden strømme igennem os ligesom en gren lader træets saft strømme igennem sig, så den ikke bliver vissen. VI bliver også visne uden kærlighed.

4 Ja, Jesus siger ligefrem, at NÅR vi bliver i hans kærlighed, så kan vi sætte frugt! Og hvad mon så det er for nogen frugter han tænker på? For det ER da vel ikke vindruer eller blommer eller æbler eller noget af det andet dejlige, I har haft med i dag? Nej, den slags frugter gror ikke sådan lige ud af ørerne på os! Men vi kan bære nogen ANDRE slags frugter, som kan være lige så forskellige som vindruer og blommer og æbler; dét er: kærlighedens frugter. De kan se ud på mange forskellige måder: På billedet på væggen kan I se Jesus som sådan et træ, hvor en masse mennesker hører til. Der er en masse hænder, som rækker ud-ad. At bruge vores hænder til at gøre noget godt for andre, dét er f.eks. kærlighedens frugter. Og at bruge vores mund til at sige noget godt i stedet for at sige noget ondt, vi egentlig godt ved, en anden bliver ked af det er også kærlighedens frugter. Og når vi har høst-gudstjeneste, samler vi penge ind, og holder høstauktion, og sender pengene til mennesker, som ikke har det så godt, som os. Det kan man også gøre. Det er også kærlighedens frugter. OG så videre! For: vi hører jo både sammen med Jesus OG med hinanden. Dét kan ikke skilles ad. Kærlighedens frugter er også: at huske at sige: TAK. Sige tak for mad derhjemme. Huske at sige tak, når nogen hjælper os eller gør os glade. Og huske at sige tak til Gud. Og det vil vi gøre nu: Lad os bede sammen: Lov og tak og evig ære være dig, du vor Gud og far, søn og helligånd. Du som var, er og bliver én sand Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Gud, TAK for alle dem, vi hører sammen med.

5 Tak fordi vi også hører til hos dig! Tak, fordi du har ladet jorden bære korn og frugt og grøntsager, så vi kan gro og leve. Tak for al din fantasi. Gud, vær med dem, som synes livet er svært. Mind dem om, at de ikke er alene, for du er hos dem. Vi ber dig om, at alle må have en god ven, som holder af dem, også her på jorden. Hjælp du os til at se, når det er OS, som kan hjælpe. Vi ber for dem, som er syge eller kede af det, og dem, som ikke har haft en god høst i år, så de ikke får den mad, de skal ha. Vær med Anna, som nu er døbt, og være med os alle. Vær med vores dronning og hendes familie og alle familier og dem, som ingen familier har. Tak fordi du vil være vores Gud i al evighed! Amen. Salme: 369: Du, som gir os liv Nadverindledn.: Du og jeg, vi hører sammen ligesom træet og dets grene! Det var, hvad Jesus kom til vores jord for at fortælle os. Når man hører sammen, så spiser man måske også somme tider sammen. I kender fortællingen om, hvordan Jesus tog ind og spiste sammen med Zakæus ham, som ingen ville høre sammen med. Jo, Jesus ville For sådan er det med Gud, kom Jesus for at fortælle. Derfor ved vi også, at alle er velkommen til at spise med, når Jesus inviterer os til bords her i kirken. For det, vi får at drikke og spise her er et tegn på, at han siger: DIG holder jeg af, DIG vil jeg dele min kærlighed og tilgivelse og glæde med. At være med i nadveren er: at sige ja-tak til at høre med og høre til hos ham det har vi alle lov til. Det er minikonf. som har bagt brødene. Og i dag bruger vi saft i stedet f. vin. Og alle MÅ være med men ingen SKAL være med. Og hvis man går med op, så skal man huske, at nadveren er et stille-sted! Lad os bede nadverbønnen: Fadervor

6 Velsignelse Salme: 730: Vi pløjed Udgangsbøn Meddelelser Minikonfirmander kommer op. Mini-konfirmanderne har pyntet kirken m. blomster + grønt -+ trækirker og døbefonte i våbenhuset. Også pyntet på de sidste dage: dejligt! 30 stk! Vi har lavet mange ting og meget har vi slet ikke nået. Vi fik lavet et bønnetræ SE det ude i våbenhuset HUSK: sager med hjem. Vi har kigget på klokkerne i kirketårnet. Men mange spørgsmål: > Senere. Så vi håber, I vil komme i kirken ind imellem så vi kan snakke videre om alle jeres spørgsmål og jeg glæder mig allerede til I bliver STORE konfirmander! Vi har NYDT at være sammen med jer NYDT jeres SANG, NYSGERRIGHED og spændende TANKER, I har delt med os. Vi har lavet: trækirker + døbefonte også en gave til lille Anna! Anna, Inger, Hanne, Holger, Jonna, Lisbet og Jeg vil sige TAK til jer og tak for lån til jer forældre! Intro til udgang + auktion. post-ludium: Må din vej. 1 vers + gå ud m. dåbsbarn + høstsager.