Principper for trivsel

Transkript

1 Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse, ansvarlighed og engagement, og disse værdier skal kunne findes i alle de handlinger og relationer, som indgår i barnets skoleliv. Herved bygger vi et fundament som betyder, at det enkelte barn trives og oplever dagen i skolen som meningsfuld og håndterlig, opnår selvværd og føler medansvar i en helhed, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres. Arbejdet med at fremme trivsel og stoppe mobning kræver en bevidst og aktiv indsats på alle niveauer: fra den enkelte pædagogs, lærers og elevs arbejde i egen gruppe, over positiv inddragelse af forældrene, godt samarbejde i og på tværs af lærer og pædagogteams, til en prioriteret indsats fra bestyrelsen og fra skolens ledelse. I skoleåret 2007/2008 har vi gennem en proces, hvor børn, forældre og personale har været involveret, sat fokus på den gode skoledag, på forudsætningerne for trivsel, og har sammen dannet os et billede af en skole, hvor alle trives. Det er dette billede, vi har som mål, og indholdet i hæftet beskriver, hvordan vi vil bestræbe os på at nå dette mål. Principperne er vedtaget i skolebestyrelsen d. 17.juni Principper Omgangstonen skal være præget af gensidig respekt og ligeværd. Barnet skal mødes af omsorgsfulde voksne, der har fokus på det sociale samspil mellem børnene og på det enkelte barns trivsel. De voksne skal have en fælles forståelse af opgaven med at fremme trivsel og forebygge mobning, og derfor har fælles kompetenceudvikling og videndeling høj prioritet i lærer og pædagoggruppen. Venskaber samt trivsel og tryghed på tværs af klasser og i frikvarteret, er meget afgørende elementer i forhold til, om barnet har en god skoledag. Derfor arbejdes der med det sociale samspil både på klasseniveau og på skoleniveau, og der sættes fokus på det gode frikvarter. Forældre og skole er sammen ansvarlige for, at der foregår en løbende, åben og ligeværdig dialog om barnets trivsel. Et velfungerende forældrenetværk og det fælles ansvar for klasses trivsel prioriteres højt. Det forebyggende element, hvor arbejdet med trivsel og et godt undervisningsmiljø også ses som en indsats imod mobning, er vores basis i en antimobbestrategi. Desuden skal der være handlingsplaner, der sikrer, at der handles konsekvent og indgribende, hvis der konstateres mobning.

2 Praksis på Finderuphøj Skole Dagligdagen Takt og tone Omgangstonen skal være præget af respekt og pænt sprog Vi skal huske at se hinanden, hilse, sige god morgen. Uanset om vi er børn, forældre eller ansatte skal vi tage ansvar for, at vi ved at være opmærksomme på vore medmennesker er med til at give dem en god dag. Dårligt sprog og nedgørende opførsel over for andre tolereres ikke, og alle har pligt til hurtig indgriben Mødetider Børnene skal være på skolen, så de er klar til at gå ind i klassen, når 1. lektion begynder. Læreren er med sin tilstedeværelse i klassen med til at sikre den gode start på timen. Især i de mindre klasser er det vigtigt, at læreren er i klassen i god tid. Arbejdet i klassen og i SFO I alle klasser arbejdes der med klasseregler. Børnene skal selv være med til at formulere et sæt samværs og trivselsregler som et element i arbejdet med klassens sociale liv. Klassereglerne bruges aktivt, og forældregruppen i klassen skal være bekendt med dem. I SFO arbejdes der med grupper af på tværs af alder og køn med det formål at udvikle ansvarlighed, danne venskaber og styrke selvværdet I arbejdet med det sociale fællesskab benytter lærere og pædagoger sig af materialer og metoder, der fremmer den sociale udvikling og forståelse både i gruppen og hos det enkelte barn. Der vælges en pædagogik, som er med til at give det enkelte barn selvværd og styrke fællesskabet. Frikvarter, SFO tid Der skal være muligheder for forskellige aktiviteter både ude og inde i den tid, der ikke er lektioner. De voksne skal hjælpe børnene til at se mulighederne, til at træffe deres valg og børnene skal vide, hvor de kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt Der oprettes en legepatrulje, som kan inspirere kammeraterne og sætte lege i gang i frikvarteret Der arbejdes med elevmægling, så børnene bliver opdraget til at gå ind i løsningen af konflikter

3 I SFO arbejdes der bl.a. med udeliv og værksteder for at give børnene udfordringer og oplevelser Børnenes frie tid prioriteres højt i SFO således at alt ikke struktureres af de voksne, samtidig med, at der gennem medinddragelse er mulighed for at træffe valg Venskaber og fællesskab Der er en venskabsklasseordning. Børnene lærer dermed at tage ansvar for hinanden og lave aktiviteter sammen. Ordningen indebærer, at større og mindre klasser er knyttet sammen parvis I SFO arbejdes der med venskabsgrupper Der afholdes trivselsdage fælles for hele skolen 2 3 gange om året. Skolens fælles morgensamling, der finder sted en gang om ugen, går på skift mellem klasserne I SFO inddrages børnene gennem Børnerådet, som er medbestemmende i forhold til månedsplanen. Lærere og pædagoger Fælles kompetenceudvikling og videndeling i forhold til trivsel og undervisningsmiljø prioriteres højt På teammøde såvel som i større sammenhænge er der fokus på det fælles ansvar og på fælles holdninger. Der uddannes ressourcepersoner bl.a. i forhold til legepatrulje, elevmægling og AKT (adfærd, kontakt og trivsel) Der er et tæt samarbejdet mellem lærere og pædagoger omkring den enkelte klasse. Det indebærer bl.a. lektioner, hvor både lærer og pædagog er til stede i klassen, samarbejde om forældrekontakt og kontakt ved den daglige overgang fra undervisning til SFO Ledelse Ledelsen har ansvaret for de overordnede rammer, der skal tilgodese en struktur og pædagogik, der fremmer trivsel og forebygger mobning. Det betyder bl.a. at fagfordeling og skemalægning skal bygge på principper, der understøtter trivsel i dagligdagen. Ledelsen har ansvaret for den fælles dialog og udvikling, for implementering og evaluering Ledelsens dialog med den enkelte ansat og med teamene er et af de værktøjer, der skal sikre implementeringen

4 Forældresamarbejdet Et stærkt forældrenetværk omkring klassen er en af forudsætningerne for, at det enkelte barn kan trives i fællesskabet. Forældre og lærer/pædagoger har en gensidig pligt til at kontakte hinanden, hvis et barn er i problemer. Fælles drøftelser af praksis om fødselsdage, om klassens sociale liv og trivsel, omgangsformer mm. tages op på forældremøder Der kan ud over de planlagte forældremøder afholdes fyraftensmøder, hvor klassens trivsel er på dagsordenen Klasseforældrerådene indkaldes hvert år til et dialogmøde, hvor emnet er trivsel Skolen inddrager forældrene / hele forældregruppen, hvis der er tegn på mistrivsel i klassen I øvrigt henvises til skolens folder om skole hjem - samarbejde Mobning Definition af mobning: En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning accepteres ikke, og alle har pligt til at være opmærksomme på begyndende mobning og til at handle, hvis der opleves tegn på mobning. Det gælder for elever, for forældre og for alle ansatte. Klasselæreren eller kontaktpædagogen kontaktes i tilfælde af tegn på mobning, og vedkommende er ansvarlig for, at der laves en handleplan, hvor bl.a. forældreinddragelse indgår. Handleplanen drøftes med skolens leder. Implementeringsplan August / september: Principperne præsenteres på forældremøder i alle klasser August: Strukturen omkring venskabsklasser besluttes der laves en plan, der sikrer aktiviteter og kontakt hen over skoleåret

5 August: I klynge 2 påbegyndes arbejdet med konkrete planer for indretning af fællesrummet / cafemiljø August uge 35: Der uddannes legepatruljemedlemmer 4 elever fra 5./6. klasse August: Muligheder for aktiviteter i frikvarter drøftes i lærergruppen og tiltag sættes i værk. September: Pædagogisk weekend for alle lærere og pædagoger. Emne: konfliktforståelse og - håndtering Oktober: Der gennemføres kursus i elevmægling for 4 til 6 elever fra 5. og 6. klasse Efteråret: Trivselsudvalget planlægger en fælles dag for hele skolen. Emne: klasseregler og frikvarter Januar: Elev APV trivselsundersøgelse gennemføres Februar: Klasseforældrerådene mødes Hele året: Fast punkt på P.R. møder April: samlet evaluering på de initiativer, der er blevet sat i gang i løbet af skoleåret.