Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Evalueringsrapport Soc-Survey, Flemming Pedersen

Transkript

1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Evalueringsrapport 2004 Soc-Survey, Flemming Pedersen August 2005

2 Indhold 1. Evalueringsrapporten, formål og metode Sammenfatning Evalueringens grundlag - kurser, kursister og undervisere Den kvantitative analyse Tilfredshed på tværs af alle spørgsmål Kommentering af enkeltspørgsmål Rangordning af enkeltspørgsmål ud fra samlet gennemsnit Gæsteundervisere Kursistbemærkninger Evalueringens metode Bilag Bilag 1. Gennemsnitsresultatet for de enkelte udbydere /46

3 1. Evalueringsrapporten, formål og metode Denne evalueringsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med den hidtidige Bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse: I bekendtgørelsen 9 hedder det: Kursusudbyderen har ansvaret for at afholdte kurser bliver evalueret af deltagerne. Der skal i den forbindelse anvendes obligatoriske evalueringsskemaer. Stk. 2. Kursusudbyderen udarbejder årligt en rapport på baggrund af de enkelte evalueringsskemaer. Rapporten indsendes til Arbejdsmiljørådets Service Center (overtaget af AT). Stk. 3. Arbejdsmiljørådets Service Center (overtaget af AT) udarbejder en samlet rapport til Arbejdsmiljørådet på baggrund af det indsendte materiale fra kursusudbyderne. Den obligatoriske evaluering af uddannelsen har til formål at medvirke til kvalitetssikring og udvikling af arbejdsmiljøuddannelsen. Den anvendte evalueringsform (systemevaluering) er velegnet til at belyse i hvilken grad deltagerne ved kursusafslutningen vurderer, at de har arbejdet med de i lovgivningen fastlagte emner og metoder og efter de ønskede pædagogiske principper. Nærværende evalueringsmetodes største svaghed set i forhold til kvalitetsudvikling af arbejdsmiljøuddannelsen er, at den ikke viser noget om kursisternes anvendelse af det de har lært på uddannelsen eller om effekten heraf på arbejdsmiljøet. Det kan kun formodes, at når kursisterne ved kursets afslutning giver en langt overvejende positiv vurdering af uddannelsen og en positiv vurdering af at de er klædt på til at varetage deres opgaver i sikkerhedsgruppen, så vil de også gå ud og anvende deres erhvervede kompetencer i deres praksis. Evalueringen er alene baseret på udbydernes egne optællinger og indsamling af kursisternes bemærkninger på baggrund af et fælles evalueringsskema. Udbyderne er blevet bedt om at indsende optællinger og sammenskrivninger af kursistbemærkninger inden 1. marts Det blev besluttet kun at rykke udbydere med 10 kurser og derover. Den samlede svarandel er på 70 udbydere ud af 108. Bortfaldet er betydeligt større end i de foregående år. Evalueringsskemaet er uændret fra 2001 og frem til 2004, hvilket giver et direkte sammenligningsgrundlag mellem denne evaluering og Den årlige evaluering giver gode muligheder for at vurdere udviklingstendenser fra år til år og over en periode på 6 år. 3/46

4 2. Sammenfatning Kurser og kursister Som det fremgår af tabel 2.1 er der fra 2003 til 2004 sket et fald i antallet af afholdte kurser på 7% og et fald i antallet af kursister på knap 12%. Der har derfor gennemsnitligt været færre kursister på holdene. Set over en længere periode skete der et voldsomt fald i aktiviteten i 2003, hvor niveauet faldt tilbage til det som var i udviser på trods af et yderligere fald en klar opbremsning i det fald som skete fra 2002 til Tabel 2.1: Udvikling i antallet af kurser og fordelingen af kursister i Vækst i % (2002->2003) Afholdte kurser - 7,0% Kursister i alt - 11,8% Den primære årsag til faldet i de senere år er ændringen i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelsen fra 2001, hvor det ikke længere er lovpligtigt at etablere sikkerhedsorganisation i virksomheder med mindre end 10 medarbejdere og dermed heller ikke at skulle deltage i arbejdsmiljøuddannelsen. Denne udvikling blev som det fremgår af 2002-evalueringen allerede indledt i efteråret Tabel 2.2: Udvikling i fordelingen af kursister i Vækst i % (2002->2003) Arbejdsledere -18,0% Sikkerhedsrepræsentanter -8,1% Andre -10,3% Den samlede fald i kursister på 12% fra 2003 til 2004 er langt størst blandt arbejdslederne med et minus på 18%, mens gruppen af andre er faldet med godt 10% og sikkerhedsrepræsentanter med 8%. Der er således en stor spredning i faldet, og det store fald i antallet af arbejdsledere som har været på uddannelsen bør følges i de kommende år. 4/46

5 Udbydere og undervisere Den 1. januar 2005 havde Arbejdstilsynet registreret 131 godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Antallet af kursusaktive udbydere er faldet en smule efter at have ligget meget stabilt i de fire foregående år. Tabel 2.3: Udvikling i antallet af udbydere og undervisere Udbydere (med uddannelsesplan) Kursusaktive udbydere Udbydere med 1 3 kurser største udbydere (% kursister) 36% 39% 45% 46% 55% Kursusaktive undervisere Undervisere med 1-3 kurser Undervisere med 20 el. flere kurser Der er kommet lidt flere små udbydere og de tre største udbyderes andel af den samlede antal kursister falder fortsat. Der er fortsat en årlig udskiftning af udbydere på omkring 20%. Antallet af kursusaktive undervisere er faldet svagt i Der er kommet lidt flere undervisere med få kurser og færre med mange. Bag det relative stabile tal for undervisere i hele perioden fra gemmer der sig en betydelig udskiftning. Under halvdelen af underviserne har været aktive i hele perioden. Fra 2003 til 2004 er 16% nye, heraf er de 10 % af underviserne i 2004 nyuddannede. At en stor gruppe af undervisere har få kurser bør sætte fokus på yderligere kvalitetssikring af undervisningen i fremtiden. Den mest markante udvikling i markedsandelen for udbydertyper i perioden fra er, at BST ernes andel af kursisterne er steget støt fra 9% i 2000 til 27% i Omvendt er de til de faglige organisationer knyttede uddannelsesinstitutioners andel faldet nogenlunde tilsvarende. De faglige organisationers uddannelsesinstitutioner udgør dog stadig langt den største udbydertype. De andre typer af udbydere har kun været ude for mindre svingninger. På baggrund af udbydernes indberetninger skønnes det at ca. 70% af kurserne er brancherettede mens fordelingen mellem åbne og lukkede kurser er omtrent lige. Tabel 2.4: Antal/markedsandel for udbydere fordelt efter udbydertype /46

6 Udbydertype Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Faglige organisationer + tilhørende uddannelsesinst % 15 56% 19 54% 15 48% 16 46% Kommuner/Amter 41 14% 29 11% 29 11% 30 12% 26 12% Erhvervsskoler 11 3% 17 3% 14 4% 12 2% 13 2% Statslige virks. 9 3% 11 4% 9 3% 10 6% 9 4% Private virksomh. 9 3% 7 3% 6 3% 8 3% 8 4% BST 23 9% 25 18% 28 22% 30 25% 28 27% Konsulent og udd. virksomheder 11 3% 12 4% 11 4% 9 3% 8 4% % % % % % Udbyderne er forsøgt placeret i syv grupper alt efter type. I enkelte tilfælde har en entydig placering været umulig og der er foretaget et skøn. Evaluerede kurser og kursister Forskellen mellem antallet af evaluerede kurser (920) og antal gennemførte (1069) skyldes, at der på tidspunktet, hvor rapporten blev udarbejdet, fortsat manglede fyldestgørende oplysninger fra 38 (især mindre) udbydere. Tabel 2.5: Udvikling i antallet af evaluerede kurser og kursister Kurser Kursister (ca.) (ca) Udbydere Ca. 84% af samtlige kursister indgår i evalueringen. Evalueringens hovedresultater 2004 evalueringsresultatet fortsætter den stabile positive udvikling som i meget høj grad også kendetegnede evalueringerne i årene Kursuskvaliteten er blevet vurderet i relation til kursisternes helhedsvurdering af kurset, kursisternes oplevelse af om de har arbejdet med de i regel- 6/46

7 grundlaget fastlagte emner og metoder, og endelig om kursisterne vurderer, at de har arbejdet efter de for kurset gældende pædagogiske principper. Hovedresultatet kan sammenfattes i nedenstående graf (figur 2.1) hvor procentangivelsen udgøres af andelen af positive svar (i høj grad + i nogen grad). Figur 2.1: Tilfredshed fordelt på spørgsmåltyper Helhedsindtryk og anvendelse Uddannelsens indhold Pædagogisk kvalitet 80% 82% 84% 86% 88% 90% 92% 94% 96% 98% På alle 3 dimensioner 1 er der samlet set for alle udbydere en beskeden (vekslende fra ½-1%) positiv udvikling i svarfordelingen fra 2003 til De to spørgsmål som danner indekset om helhedsvurdering af uddannelsen ligger i top. Generelt har der været tale om en positiv udvikling over de sidste fire år. Figur 2.2 viser det samlede gennemsnit for alle udbydere fra fordelt på de 5 svarkategorier. Stabiliteten i udviklingen viser, at der ikke har været tale om en tilfældig tendens men tallene er også udtryk for et vedvarende højt tilfredshedsniveau. Man kan over perioden se at slet ikke er mindsket, i mindre grad har svinget lidt, men er på et lavt niveau i I høj grad og i nogen grad har skiftet plads i perioden, sådan at i høj grad nu scorer flest svar. 1 Helhedsindtryk og forventninger til anvendelse (sp. 16 og 17). Uddannelsens indhold (sp. 2 11). Uddannelsens pædagogiske kvalitet, (herunder udbytte af gæsteundervisere og brug af materialer) (sp. 1, 12,13,14, 15). 7/46

8 Figur 2.2: Tilfredshed på tværs af alle spørgsmål % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke besvaret Ser man ser på den positive andel af besvarelserne, så er gennemsnittet for de 17 spørgsmål 90%. 9 ud af 10 har altså placeret deres svar i den positive ende af svarskalaen. 9% svarer i mindre grad og 1% slet ikke. Der er således kun 10%, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen. Det dårligste spørgsmål scorer 77% positive svar i 2004 mod 76 % i 2003, 74% i 2002 og 72 % i 2001 og det bedste spørgsmål scorer 96%. Alt i alt giver det et meget positivt helhedsbillede. Der findes inden for de enkelte spørgsmål både udbydere, der ligger i den gode ende og udbydere som ligger i den mindre gode ende. På et at de spørgsmål som scorer højest, har den bedste udbyder et gennemsnit på 1,03 (tæt på i høj grad ), mens den dårligste udbyder har 2,31 (noget dårligere end i nogen grad ). På et af de spørgsmålene med lavest score, har den bedste udbyder et gennemsnit på 1,34, mens den dårligste udbyder har et gennemsnit på 2,71. Dette viser, at der kun er relativt små forskelle mellem dårligste og bedste udbyder, når man sammenligner de meget positivt besvarede spørgsmål med de mindre positivt besvarede spørgsmål. I bilag 1 findes for hver udbyder et gennemsnit samlet for alle spørgsmål og for de enkelte spørgsmål, hvilket for den interesserede læser kan give grundlag for sammenligninger. Man skal dog være forsigtig med at sammenligne udbyderne med meget få kursister og udbydere med mange kurser og kursister. 8/46

9 Figur 2.3: Tilfredshed alle kursister (gennemsnit af alle spørgsmål) 8,6% 0,7% 0,6% 47,4% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke besvaret 42,8% I figur 2.3 er svarfordelingen for 2004 vist akkumuleret for alle 17 spørgsmål. Når 9% i gennemsnit svarer i mindre grad er det ikke nødvendigvis negativt, idet det er i overensstemmelse med uddannelsens faglige mål og pædagogiske principper at vægtningen af emner og metoder i uddannelsen differentieres efter deltagernes behov. Derimod er svar i kategorien Slet ikke (her i gennemsnit under 1%) uacceptabelt. Figur 2.4: Tilfredshed Fordelt på deltagergrupper (gennnemsnit af alle spørgsmål) 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke besvaret SIK Arbl. Andre Svarene fra 2004 er i figur 2.4 opdelt efter arbejdsledere, sikkerhedsrepræsentanter og øvrige. Der er ligesom i 2003, 2002 og 2001 samlet set kun 9/46

10 små forskelle mellem de tre deltagergruppers besvarelser. Den beskedne tendens, som gentager sig fra de tidligere år er, at der er flere helt tilfredse blandt sikkerhedsrepræsentanterne (48%) end blandt arbejdsledere (47%) og gruppen af andet (44%). Når man inddeler kurserne efter udbyderstørrelse og ser på den gennemsnitlige vurdering af uddannelsen på tværs af alle spørgsmål, er der små, men ikke meget markante forskelle. I 2004 er det de mellemstore udbydere, som klarer sig bedst, mens de helt små og helt store klarer sig noget dårligere. I tabel 2.6 er de 17 spørgsmål rangordnet ud fra gennemsnitstallene for alle udbydere. Spørgsmålene med den bedste gennemsnitsvurdering på tværs af alle udbydere står øverst. I bunden finder vi ligesom i 2002/2003 spørgsmålene om instruktion og oplæring og spørgsmålet om inddragelse af sikkerhedsgruppen ved nyindkøb, indretning og lignende. Her er der fortsat plads til forbedringer og grund til at udbydere og undervisere reflekterer over hvorledes disse temaer kan styrkes i uddannelsen. Den væsentligste forskel mellem 2003 og 2004 er, at spørgsmål 11 er rykket fra en placering som nummer fire til en placering som nummer 7. Rangordenen afspejler i grove træk opdelingen fra figur 2.3 ovenfor i henholdsvis helhedsindtryk, pædagogiske kvalitet og indhold. Spørgsmålene om helhedsvurdering ligger højt på rangordenen. Spørgsmålene om pædagogisk kvalitet ligger middel og spørgsmålene til konkrete emner ligger i den midterste eller nedre del. Tabel 2.6: Rangordning af spørgsmål ud fra gennemsnit 2004 Spørgsmål Alle Sik. Arbl. Andre Min Max I høj grad/ i nogen grad 16. Har du fået et godt udbytte af uddannelsen? 1,37 1,33 1,43 1,41 1,03 2,31 96,0% 12. Har undervisningen haft et fagligt niveau, der svarer til dine forudsætninger? 2. Har du i uddannelsen arbejdet med, hvordan arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten kan samarbejde og handle i fællesskab om løsning af opgaverne? 1. Er der i undervisningen taget udgangspunkt i deltagernes viden og erfaringer fra egen arbejdsplads? 3. Har du i uddannelsen gennemgået metoder til at gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV)? 1,44 1,40 1,48 1,47 1,04 2,55 93,4% 1,46 1,45 1,43 1,61 1,00 2,03 95,5% 1,47 1,46 1,48 1,43 1,00 2,16 94,4% 1,48 1,44 1,48 1,70 1,00 2,37 93,6% 10/46

11 13. Har arbejdet med den praktiske opgave givet dig et godt udbytte? 11. Har du i uddannelsen arbejdet med, hvordan sikkerhedsgruppen eventuelt kan gøre brug af bedriftsundhedstjenesten (BST), Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådet? 17. Føler du dig godt klædt på til at varetage dine opgaver i sikkerhedsgruppen? 10. Har du i uddannelsen arbejdet med at søge og bearbejde information om arbejdsmiljø? 15. Har du haft et godt udbytte af at bruge kursusmaterialerne i uddannelsen? 4. Har du i uddannelsen arbejdet med metoder til undersøgelse og forebyggelse af ulykker, tilløb til ulykker samt arbejdsbetingede lidelser? 14. Har du haft et godt udbytte af at efterbearbejde den praktiske opgave i uddannelsen? 5. Har du i undervisningen arbejdet med forskellige metoder til kontrol af arbejdsmiljøet? 7. Har du i undervisningen arbejdet med forskellige metoder til at påvirke lederes og medarbejderes holdninger til arbejdsmiljøet? 8. Har du i uddannelsen talt om arbejdsdeling mellem sikkerhedsgruppen, sikkerhedsudvalget og eventuelt samarbejdsudvalget? 9. Har du i uddannelsen arbejdet med, hvordan sikkerhedsgruppen kan arbejde forebyggende i forbindelse med virksomhedens drift, nyindkøb, indretning o.l.? 6. Har du i uddannelsen arbejdet med, hvordan der gives effektiv oplæring og instruktion? 1,52 1,50 1,57 1,54 1,17 2,19 91,1% 1,54 1,49 1,55 1,73 1,13 2,19 92,4% 1,54 1,57 1,47 1,59 1,20 2,39 96,3% 1,57 1,57 1,56 1,59 1,22 2,41 92,1% 1,61 1,57 1,67 1,65 1,25 2,31 91,0% 1,64 1,64 1,65 1,64 1,20 2,17 91,9% 1,71 1,68 1,75 1,76 1,30 2,75 85,6% 1,74 1,74 1,74 1,76 1,25 2,33 90,5% 1,78 1,80 1,75 1,76 1,37 2,61 86,3% 1,80 1,79 1,77 1,93 1,13 2,42 84,2% 1,90 1,88 1,89 2,04 1,38 2,55 81,2% 2,00 1,98 2,00 2,06 1,34 2,71 76,7% I rapportens afsnit 3 er der en gennemgang af besvarelserne af de enkelte spørgsmål og en vurdering af udviklingstendenserne. Det er typisk tale om en mindre men dog positiv udvikling både i forhold til 2003 og ofte med 0,5 2 % stigning i positive svar i forhold til året inden. Det gælder både spørgsmål i den øverste og nederste del af skalaen. Gæsteundervisere Der anvendes gæsteundervisere på langt den overvejende del af kurserne. Ud fra de indkomne oplysninger anslås det at 67% af deltagerne har haft en gæsteunderviser fra AT, 42% har haft gæsteunderviser fra BST og 19 % har haft andre gæsteundervisere og 2 % har haft gæsteundervisere fra BAR ene. Tallene er generelt laverede end de tilsvarende for 2003, men da der stadig er udbydere som har svært ved at udfylde oplysninger om gæstelærere, så er det svært at afgøre årsagen. 11/46

12 Kvaliteten i gæsteundervisningen er på niveau med 2003, når tallene renses for de relativt mange ubesvarede skemaer. 85% er i den positive ende, hvilket svarer til niveauet for de spørgsmål som scorer lavest blandt de 17 hovedspørgsmål. Af både deltagernes og udbydernes bemærkninger fremgår det, at der fortsat er store forskelle i kvaliteten af gæsteundervisningen uanset om det er AT eller BST der deltager. Kursistbemærkninger Udbyderne har indsendt sammenskrivninger af kursisternes bemærkninger på bagsiden af skemaerne. Formålet hermed er at supplere den kvantitative evaluering med kursisternes kvalitative udsagn. Forbeholdene for anvendelsen af kursisternes bemærkninger i den samlede evaluering er de samme som i tidligere evalueringsrapporter. Der er meget stor forskel både på hvor stor en andel af kursisterne der skriver bemærkninger ligesom udbydernes indberetning af bemærkninger er meget uens. Der er eksempler på udbydere som anfører, at andelen af bemærkninger kan svinge fra under 5 til 70 % af deltagerne. Heri afspejles store branchemæssige forskelle. Nogle udbydere indsender alle bemærkninger medens andre sammenfatter en repræsentativ andel af kursistbemærkningerne. Der findes eksempler på at udbydere har foretaget en grundig analyse af bemærkningerne for at identificere styrker og svagheder ved kurserne. Det er karakteristisk at en stor del af kursistbemærkningerne går på kvaliteten af gæsteundervisningen og desuden at bemærkninger ofte knytter sig til konkrete forhold i det enkelte kursus. En stor del af bemærkningerne indeholder konkrete forslag til ændringer eller forbedringer af kurserne. Ligesom de foregående år understøtter kursistbemærkningerne med de nævnte metodiske forbehold det positive billede som den kvantitative analyse giver: Positivt: Underviserkvaliteten Undervisningsformen (deltageraktiverende) Relevans Dialog og erfaringsudveksling Brancheretningen gennem underviserens kvalifikationer, relatering af opgaver, emner og relevante eksempler samt supplerende materialer. Der ønskes ofte mere brancheopdeling og brancheretning 12/46

13 Negativt: Kursets- og kursusdagens længde Undervisningsformen (mere faglig viden, mere tempo, mindre gruppearbejde) For lidt brancheretning, for meget standardkursus 13/46

14 3. Evalueringens grundlag - kurser, kursister og undervisere Kurser og kursister Antallet af afholdte kurser lå nogenlunde stabilt i årene fra 2000 til 2002, mens der skete et voldsomt fald på 33% i Årsagen til faldet i 2003 må formodes primært at kunne forklares ud fra ændringen i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøuddannelsen, hvor det ikke længere er lovpligtigt at etablere sikkerhedsorganisation i virksomheder med mindre end 10 medarbejdere og dermed heller ikke at skulle deltage i arbejdsmiljøuddannelsen. Antallet af afholdte kurser er 7% lavere i 2004 end i 2003 og har dermed nogenlunde stabiliseret sig på det lavere niveau som opstod i Der er ikke muligt at afgøre om den yderligere nedgang skyldes tilfældige fluktuationer, eller om det stadig er effekten af bekendtgørelsesændringen, som slår igennem. Tabel 3.1: Antal kurser og fordelingen af kursister i Vækst i % (2003->2004) Afholdte kurser -7,0% Kursister i alt -11,7% Arbejdsledere -18,0% Sikkerhedsrep. -8,1% Andre -10,3% Antallet af kursister er faldet med knap 12% fra 2003 til Det tilsvarende fald var 37% mellem 2002 og Den samme dæmpning af faldet kan derved spores i antallet af kursister. Når antallet af kursister falder mere end antallet af kurser kan man slutte, at der gennemsnitligt er kommet færre deltagere på kurserne. Denne tendens har stort set været gældende i hele perioden fra 1999 til 2004 (i 2002 steg antallet dog). Der var i ,6 kursist pr. kursus, mens tallet i 2004 var 13,0 kursist. Den samlede fald i kursister fra 2003 til 2004 rammer alle tre deltagergrupper, men arbejdslederne (18%) står for den procentuelt klart største tilbagegang. Tilbagegangen for sikkerhedsrepræsentanter (8%) og andre deltagere (10%) ligger på nogenlunde samme niveau. Tilbagegangen fra 2002 til 2003 var mere jævnt fordelt på de tre typer af kursister, og der er derfor grund til i fremtiden at holde øje med om den øgede nedgang på arbejdsledersiden fortsætter. 14/46

15 Der er i 2004 evalueringen forsøgt foretaget en optælling af fordelingen mellem henholdsvis generelle og brancherettede kurser samt mellem åbne og lukkede kurser. Der er dels stadig uklarhed blandt udbyderne om forståelsen og anvendelsen af begreberne og dels mangler der oplysninger fra en betydelig del af udbyderne. På det foreliggende grundlag skønnes det, at størstedelen af kurserne (ca. 70%) er brancherettede, medens fordelingen mellem åbne og lukkede kurser er omtrent lige. Udbydere og undervisere Antallet af kursusaktive udbydere må trods en beskeden tilbagegang i 2004 betegnes som meget stabilt. Den 1. januar 2005 havde Arbejdstilsynet registreret 131 godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Tabel 3.2: Udbydere og undervisere Udbydere (med uddannelsesplan) Kursusaktive udbydere Udbydere med 1 3 kurser største udbydere (% kursister) 36% 39% 45% 46% 55% Kursusaktive undervisere Undervisere med 1-3 kurser Undervisere med 20 el. flere kurser Fra 2002 til 2003 skete der en kraftig øgning af de små kursusudbydere med 1-3 kurser. Øgningen er bremset op, men der har også i 2004 været en mindre øgning i antallet af små udbydere. Forklaringen kan hænge sammen med den generelle nedgang i antallet af kurser, som åbenbart ikke fører til færre udbydere, men til at der udbydes færre kurser pr. udbyder. Det kan ikke pr. definition siges at være et problem, at der er mange små udbydere, men der kan peges på at et vist volumen i planlægning af afvikling i kurser kan være fremmende for kvaliteten. Små udbydere kan dog fx anvende undervisere, som kommer hos mere end en udbyder og dermed får et større erfaringsgrundlag. De tre største udbyderes andel af det samlede antal kursister er faldet svagt fra 2003 til Tendensen er dog meget klar over en årrække, hvor de største udbydere er gået fra at have haft over halvdelen af kursisterne til at have godt en tredjedel. Antallet af kursusaktive undervisere er forholdsvist stabilt i perioden fra der er dog en nedgang fra 2003 til 2004 på godt 3%. Faldet i kurser har været betydeligt større i de seneste år, hvilket betyder at den 15/46

16 enkelte underviser gennemsnitligt må have undervist på færre kurser. Dette afspejles også i at antallet af undervisere med 1-3 kurser har været stigende i de sidste par år. I tabel 3.3 er udskiftningen af undervisere i perioden 2000 til 2004 vist. Bag denne i absolutte tal trods alt forholdsvise stabilitet kan der gemme sig en betydelig udskiftning både blandt udbydere og undervisere. Tabel 3.3: Undervisere Undervisere > > > >2004 Samlet antal undervisere Undervisere fortsat aktive 209 (85%) 227 (85%) 205 (79%) 189 (80%) Undervisere inaktive 37 (15%) 39 (15%) 54 (21%) 47 (20%) Nye undervisere 57 (23%) 28 (11%) 25 (10%) 30 (12%) Undervisere kommet tilbage 4 (2%) 7 (3%) 10 (4%) Der har været knap 390 undervisere inde på uddannelsen i de fem år som opgørelsen omfatter. 116 af dem har været med i alle fem år, hvilket også kan udtrykkes på den måde, at ud af de 229 aktive undervisere i 2004 har godt halvdelen været kursusaktive i alle fem år. Antallet af kursusaktive undervisere er faldet svagt fra 2001 og frem. Omkring 80% af underviserne i det foregående år er også aktive i det følgende år. Omkring 20% er ikke aktive det følgende år her ved vi ikke præcis om de er holdt op for bestandig, eller om de blot tager et års pause eller to fra undervisningsjobbet. At der er en stor del, der holder op for bestandig fremgår dog af, at det kun er 2-4% som hver år vender tilbage som aktive undervisere mens 20% som nævnt er inaktive det følgende år. Omkring 10% af underviserne har fra år til år været helt nye navne. 2 På baggrund af tallene kan der både identificeres en kernegruppe af undervisere (halvdelen af de der er aktive på et år) og en betydelig udskiftning af de aktive undervisere gennem perioden. Set i sammenhæng med tendensen til færre kurser pr. underviser kan der peges på, at det fortsat er vigtigt, at der tilbydes faglig og pædagogisk kvalificering af især nye underviserne med få kurser i form af uddannelse og efteruddannelse. Af tabel 3.4 fremgår at 77% af de aktive udbyderne i 2003 har også udbudt i 2004, hvilket er præcis samme tendens som året tidligere. Der er lidt flere udbydere, der ikke har været aktive i 2004 end der er kommet nye aktive 2 Opgørelsen af udskiftningen i undervisere bygger på undervisernes navne derved kan der ikke tages fuldt ud højde for personer, der skifter navn (især kvinder) undervejs. 16/46

17 udbydere til, hvilket resulterer i en beskeden tilbagegang. Som i de foregående år er nogle udbydere igen begyndt at udbyde efter 1-2 års pause. Tabel 3.4: Udbydere Udbydere > > > >2004 Samlet antal udbydere Udbydere fortsat aktive 97 (81%) 99 (85%) 88 (77%) 88 (77%) Udbydere inaktive 23 (19%) 17 (15%) 27 (23%) 26 (23%) Nye udbydere 19 (16%) 12 (10%) 22 (19%) 16 (14%) Udbydere kommet tilbage 3 (3%) 4 (3%) 4 (4%) Opgørelsen af udskiftningen i udbydere kan være lettere overvurderet fordi en del af udskiftningerne dækker over fusioner (fx på BST-området) og navneskifte. Derfor vil en del af de udbydere der registreres som nye, rent faktisk allerede have erfaring med at udbyde arbejdsmiljøuddannelsen. Ud af de 193 udbydere, som har været aktive i perioden, har 63 været aktive i alle fem år. Når man krydskører vandringerne med de udbydertyper som vises i tabel 3.6, så har faglige organisationer og private virksomheder været mest stabile gennem perioden, og erhvervsskoler mest ustabile. Tabel 3.5: Udbydere opdelt efter størrelse Kursister Antal 2004 Antal 2003 Antal 2002 Antal 2001 Antal Over Udviklingen i antal udbydere fordelt efter størrelse (tabel 3.5) følger fra 2003 til 2004 den tendens, der var fra 2002 til Der er kommet flere udbydere med få kursister (6-46) og færre af de mellemstore udbydere med henholdsvis og kursister. Antallet af udbydere med mere end 500 kursister er stabilt gennem hele perioden. Markedsandele for udbydere Udbyderne er placeret i syv grupper alt efter type. I enkelte tilfælde har en entydig placering været umulig og der er foretaget et skøn. Det skal pointeres, at udbydertype ikke siger noget om hvem der udbydes til. Statslige 17/46

18 virksomheder, kommuner/amter og private virksomheder udbyder dog typisk kun til egne medarbejdere, mens de øvrige udbydertyper typisk afholder kurser for alle eller flere typer af kunder. BST ernes andel af kursisterne har været i fortsat stigning gennem perioden fra 9% i 2000 til 27% i De faglige organisationers uddannelsesafdelinger har oplevet et tilsvarende fald i perioden fra 64% i 2000 til 46% i 2004, men er stadig den markant største udbydertype. Om BST har overtaget kunderne fra de faglige organisationer, eller om der er sket andre interne forskydninger mellem udbydertyperne, kan ikke afklares ud fra tallene. Tabel 3.6: Antal og markedsandel for udbydere fordelt efter udbydertype Udbydertype Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Udbyd. Kursist. Faglige organisationer + tilhørende uddannelsesinst % 15 56% 19 54% 15 48% 16 46% Kommuner/Amter 41 14% 29 11% 29 11% 30 12% 26 12% Erhvervsskoler 11 3% 17 3% 14 4% 12 2% 13 2% Statslige virks. 9 3% 11 4% 9 3% 10 6% 9 4% Private virks. 9 3% 7 3% 6 3% 8 3% 8 4% BST 23 9% 25 18% 28 22% 30 25% 28 27% Konsulent og udd.virksomheder 11 3% 12 4% 11 4% 9 3% 8 4% % % % % % De øvrige udbydertyper (kommuner/amter, erhvervsskoler, private virksomheder, statslige virksomheder og konsulentvirksomheder) har stort set uændrede markedsandele i perioden. For konsulent- og uddannelsesvirksomhederne viser statistikken alene antallet af kursister på kurser afholdt under eget udbydernavn. Underviserstatistikken viser, at undervisere fra denne kategori underviser på et betydeligt større antal kurser på grundlag af andre udbyderes uddannelsesplan. Evaluerede kurser og kursister Der har været kursister i 2004 (tabel 3.1), mens der i tabel 3.7 kun indgår evalueringer i denne rapport. Endvidere er der gennemført 1066 kurser, hvoraf der er indsendt evalueringsresultater for /46

19 Nå man ser på kursistplanet, kan en mindre del af de manglende evalueringer forklares med, at det ikke nødvendigvis er lykkes af få indsamlet evalueringsskemaer fra alle kursister på det enkelte hold. Tabel 3.7: Evaluerede kurser og kursister Kurser Kursister (ca.) (ca) Udbydere Forskellen mellem antallet af evaluerede kurser og antal gennemførte skyldes, at der på tidspunktet hvor rapporten blev udarbejdet fortsat manglede fyldestgørende oplysninger fra 38 ud af 108 udbydere. Svarandelen blandt udbyderne er lavere end de forrige år, hvilket dels skyldes en ændret rykkerprocedure, hvor Arbejdstilsynet har valgt ikke at rykke udbydere med under 10 kurser, der ikke havde besvaret primo april Dels kan selve flytningen af ansvaret for indsamlingen af evalueringsresultater fra Arbejdsmiljørådets Servicecenter til Arbejdstilsynet have haft en betydning for svarandelen blandt udbyderne. Der er ikke noget der tyder på, at udbyderne ikke har ladet kursisterne evaluere uddannelsen, det er de sammentalte resultater af evalueringen, som ikke er blevet fremsendt til Arbejdstilsynet. Et særligt evalueringsproblem gør sig gældende vedrørende de kurser, der er målrettet sikkerhedskoordinatorer. Sikkerhedskoordinatorernes funktion adskiller sig klart fra medlemmer af sikkerhedsgruppen og det kan derfor også konstateres at sikkerhedskoordinatorerne i udstrakt grad oplever en betydelig andel af evalueringsspørgsmålene som irrelevante for dem selv. Det er ikke på det nuværende grundlag muligt at registrere antallet af koordinatorkursister. Deres besvarelser indgår primært i gruppen af andre typer af deltagere, og udgør kun en meget lille del af det samlede antal kursister og påvirker derfor kun den samlede evaluering i meget begrænset omfang. For de udbydere, der i udbredt omfang udbyder koordinatorkurser kan evalueringsresultatet påvirke besvarelserne fra gruppen af andre deltagere i negativ retning. 19/46

20 4. Den kvantitative analyse 4.1 Tilfredshed på tværs af alle spørgsmål De 17 enkeltspørgsmål fra evalueringsskemaets forside er i det følgende lagt sammen til et samlet tilfredshedsmål med uddannelsen. I 2004 har hver anden (47%) i gennemsnit svaret i høj grad til de 17 spørgsmål. Lidt over to femtedele (43%) har svaret i nogen grad. Det betyder, at ni ud af ti (90%) sammenlagt har placeret deres svar i den positive ende af svarskalaen. Mindre end én ud af ti (9%) svarer i mindre grad og 1% svarer slet ikke. Der er således kun 10%, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen, og heraf er det altså kun knap en procent, som giver det meget utilfredsstillende svar. Det er desuden ud fra en metodisk synsvinkel meget tilfredsstillende, at mindre ned 1% af spørgsmålene er ubesvarede. Der er ikke de helt store forskelle mellem de tre deltagergruppers besvarelser, især ikke mellem sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdslederne. Gruppen af andre deltagere (86% positive) ligger lavere end arbejdslederne (90% positive) og især sikkerhedsrepræsentanterne (91% positive). For gruppen af andre gælder det ligesom i de foregående år - at det specielt er de spørgsmål, som er formuleret direkte mod opgaver og funktioner for medlemmer af sikkerhedsgrupperne, at besvarelserne adskiller sig i negativ retning (primært fordi spørgsmålene opleves som mindre relevante). Tendensen viser sig også i gennemsnitstallet, der samlet set er på 1,63, mens det for sikkerhedsrepræsentanterne er på 1,61 (jo lavere og tættere på tallet 1, jo bedre). Tilsvarende ligger gennemsnitstallet for arbejdsledere og andre over det samlede gennemsnit. Tabel 4.1: Gennemsnit for alle 17 spørgsmål Antal svar SIK Arbl. Andre Alle 2004 Alle 2003 Alle 2002 Alle 2001 I høj grad ,2% 47,0% 43,6% 47,4% 46,7% 44,0% 42,7% I nogen grad ,7% 43,0% 42,7% 42,8% 42,9% 44,2% 45,1% I mindre grad ,1% 9,0% 10,4% 8,6% 8,7% 10,0% 10,4% Slet ikke ,5% 0,5% 1,2% 0,6% 0,6% 0,8% 0,9% Ikke besvaret ,6% 0,5% 2,1% 0,7% 1,1% 1,0% 0,9% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnit 1,61 1,63 1,69 1,62 1,63 1,67 1,69 20/46

21 Når man sammenligner det samlede resultat for 2004 med de foregående år, er der en svag positiv tendens som viser, at flere og flere svarer i høj grad og færre svarer i nogen grad. Hvor der i 2004 og 2003 er 90% som sætter sit svar i den positive ende af skalaen gælder det for 88% i både 2002 og Gruppen som svarer i mindre grad er også lavere 2004 og 2003, hvilket bidrager til den svage positive udvikling. Det lavere tal for gennemsnittet i 2004 og 2003 er et tredje eksempel på den positive tendens. Perioden fra 2001 til og med 2004 udtrykker således et generelt højt og stabilt tilfredshedsniveau hos deltagerne i arbejdsmiljøuddannelsen og 2003 ligner hinanden, når man ser på gennemsnittet for de 17 spørgsmål. Det høje tilfredshedsniveau er stabilt, og modvirker enhver forestilling om, at der er tale om tilfældige statistiske udfald. Tabel 4.2: Gennemsnit fordelt på udbyderstørrelse Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kursister Antal 2004 Antal 2003 Antal 2002 Antal ,64 1,67 1,68 1, ,59 1,67 1,69 1, ,61 1,63 1,67 1, Over 500 1,66 1,60 1,66 1, ,62 1,63 1,67 1, Gennemsnittet pr. udbyderstørrelse er faldet over perioden fra 2000 til 2004, hvilket indikerer at besvarelserne er blevet lidt mere positive. Faldet er mest markant mellem 2002 og 2003, men der er også et mindre fald mellem 2003 og Generelt er der nogle men ikke voldsomt store forskelle mellem kursisternes evaluering af de fire udbydergrupper. I 2001 er det de små udbydere, som har de mest tilfredse deltagere. I 2002 er der ikke de store forskelle og i 2003 er billedet vendt til, at det er de store som har klarer sig bedst. I 2004 er der er et polariseret billede, hvor de mellemstore udbydere får de bedste evalueringer og de helt store og helt små får lidt dårligere evalueringer 3. Tendensen er dermed skiftende over årene og der er svært at komme med en mere teoretisk forklaring på forskellene. Som bilag til rapporten indgår en liste med samlede tal og fordelingen på spørgsmål for alle udbydere (bilag 1). Her er det muligt for særligt interes- 3 Opgørelsen for 2004 bygger på et mindre materiale end de foregående år. Der mangler især besvarelser for de helt små udbydere, hvilket kan betyde at billedet kunne have været anderledes, hvis alle havde indsendt besvarelsen. 21/46

22 serede at sammenligne udbydernes samlede evalueringsresultater og for hver af de tre deltagertype. 4.2 Kommentering af enkeltspørgsmål I det følgende gennemgås de 17 spørgsmål fra evalueringsskemaets forside et for et. Der sammenlignes med tendensen for Som det fremgår af metodeafsnittet bliver analysen skrevet igennem ud fra den forudsætning, at der er muligt at lægge de to øvre svarkategorier ( i høj grad og i nogen grad ) sammen i et udtryk for en positiv besvarelse af spørgsmålet. Samt, at det på lignende vis er muligt at lægge de to nedre svarkategorier ( i mindre grad og slet ikke ) lægges sammen i et udtryk for en negativ besvarelse af spørgsmålet Ser man på den positive andel af besvarelserne, er gennemsnittet for de 17 spørgsmål 90%, mens det dårligste spørgsmål scorer 77% og det bedste scorer 96%. Alt i alt giver det et meget positivt helhedsbillede. Det tilsvarende interval for 2003 lå mellem 76% og 65%, for 2002 mellem 74% og 95% og for 2001 mellem 72% og 95%, så der er tale om en beskeden men positiv indsnævring af spredningen i tilfredsheden mellem de 17 spørgsmål. Der findes inden for de enkelte spørgsmål både udbydere, der ligger i den gode ende og udbydere som ligger i den mindre gode ende. Hvis man ser på spørgsmål 16, som er et af de spørgsmål som scorer størst tilfredshed, så har den bedste udbyder et gennemsnit på 1,03 hvilket betyder at tæt på alle har svaret i høj grad, mens den dårligste udbyder ligger med et gennemsnit på 2,31 som er noget dårligere end i nogen grad. Ser man på spørgsmål 6, der ligger som et af de spørgsmål med lavest score, så har den bedste udbyder et gennemsnit på 1,34 hvilket er mellem i høj grad og i nogen grad, mens den dårligste udbyder har et gennemsnit på 2,71 hvilket er lidt bedre end i mindre grad. Dette viser, at der kun er relativt små forskelle mellem dårligste og bedste udbyder, når man sammenligner de meget positivt besvarede spørgsmål med de mindre positivt besvarede spørgsmål. Der findes således også udbydere med meget positive evalueringer blandt de spørgsmål, som gennemsnitligt scorer mindre godt, ligesom der findes udbydere med mindre positive evalueringen blandt de spørgsmål, som gennemsnitligt scorer højt. Bilag 1 giver mulighed for at sammenligne den enkelte udbyder med andre hvad angår scoren for hvert af de 17 spørgsmål. Der er meget små men positive - udsving i besvarelserne af de 17 spørgsmål, når man sammenligner 2004 med Langt de fleste forskydninger er på under 1 procentpoint og hyppigt handler det om en forskydning fra i nogen grad til i høj grad holder dermed klart det høje tilfredshedsniveau, som kursisterne udtrykte i 2001, 2002 og /46

23 1 - Er der i undervisningen taget udgangspunkt i deltagernes viden og erfaringer fra egen arbejdsplads? Over 94% svarer i den positive ende af skalaen til spørgsmålet, om der i undervisningen er taget udgangspunkt i deltagernes viden og forudsætninger fra deres arbejdsplads. Den største andel (59%) svarer i høj grad. Kun godt 5% svarer negativt til spørgsmålet. Spørgsmålet om at tage udgangspunkt i deltagernes viden og erfaringer er et helt centralt og bærende pædagogisk princip i uddannelsen og det er derfor rimeligt at have en forventning om en høj positiv svarandel, hvilket også bekræftes af tallene. Antal svar SIK Arbl. Andre Alle 2004 Alle 2003 Alle 2002 Alle 2001 I høj grad ,6% 58,4% 60,9% 58,8% 56,8% 52,4% 51,0% I nogen grad ,1% 35,3% 34,6% 35,7% 36,5% 40,0% 39,9% I mindre grad 556 4,5% 5,6% 3,7% 4,8% 5,6% 6,1% 7,4% Slet ikke 49 0,4% 0,5% 0,2% 0,4% 0,5% 0,9% 1,2% Ikke besvaret 44 0,5% 0,2% 0,6% 0,4% 0,6% 0,6% 0,5% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100% 100,0% 100,0% Gennemsnit 1,46 1,48 1,43 1,47 1,49 1,55 1,59 Der er sket en udvikling i andelen af positive besvarelser fra ca. 90% i 2001 til godt 95% i 2004, fordelt nogenlunde jævnt over årene, hvilket også udtrykkes i at gennemsnittet for de fire år viser den samme tendens gående mod en større tilfredshed i 2004 end i de foregående år. Der er gennem årene blevet færre som svarer i nogen grad og flere som svarer i høj grad. Forskellene mellem de tre deltagergrupper er i 2004 beskedne med gruppen af andre som lidt mere positive end de to andre deltagergrupper. I de andre år har deltagergrupperne også ligget tæt. 2 - Har du i uddannelsen arbejdet med, hvordan arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten kan samarbejde og handle i fællesskab om løsning af opgaverne? Den svage stigning som fandt sted fra 2002 til 2003 er stabiliseret i 2004, hvor 95% svarer i den positive andel af skalaen. Andelen af i høj grad er vokset mikroskopisk i forhold til i nogen grad fra 2003 til Gennemsnitstallene viser også den beskrevne udvikling. Der er ikke væsentlige forskelle i besvarelsen mellem sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere. Gruppen af andre er en del mindre helt positive end de to andre deltagergrupper, hvilket også afspejles i den noget højere 23/46

24 gennemsnitsværdi. Det kan være en forklaring på forskellen, at spørgsmålsformuleringen retter sig mod samarbejdet mellem arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten og på den måde opleves som mindre relevant for de deltagere, som ikke er medlemmer af sikkerhedsgruppen. Antal svar SIK Arbl. Andre Alle 2004 Alle 2003 Alle 2002 Alle 2001 I høj grad ,5% 61,0% 47,2% 58,1% 57,5% 55,8% 55,1% I nogen grad ,4% 35,2% 43,5% 37,4% 37,3% 38,7% 39,7% I mindre grad 466 3,7% 3,4% 7,1% 4,0% 3,7% 4,4% 4,3% Slet ikke 27 0,1% 0,2% 0,8% 0,2% 0,2% 0,4% 0,3% Ikke besvaret 37 0,2% 0,2% 1,4% 0,3% 1,3% 0,7% 0,5% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 57,5% 100,0% 100,0% Gennemsnit 1,45 1,43 1,61 1,46 1,46 1,49 1, Har du i uddannelsen gennemgået metoder til at gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV)? Som i de foregående år svarer 94% svarer positivt til, at de har gennemgået metoder til at gennemføre arbejdspladsvurdering. Andelen af i høj grad og i nogen grad har svinget en anelse over de sidste fire år andelen af i høj grad er 58% i 2004 og 35% svarer i nogen grad. Den svage tendens til at der kommer flere som svarer i høj grad viser sig også i et gennemsnitstal som er lavest i Besvarelsen af spørgsmålet ligger mellem de 4-5 bedst vurderede spørgsmål og viser at APV således er et højt prioriteret tema i uddannelsen. Antal svar SIK Arbl. Andre Alle 2004 Alle 2003 Alle 2002 Alle 2001 I høj grad ,6% 57,7% 47,4% 58,3% 57,0% 57,7% 56,4% I nogen grad ,7% 36,4% 35,4% 35,3% 36,8% 35,9% 36,8% I mindre grad 625 4,2% 5,1% 12,4% 5,3% 5,1% 5,2% 5,7% Slet ikke 66 0,3% 0,4% 2,8% 0,6% 0,4% 0,5% 0,5% Ikke besvaret 54 0,2% 0,4% 1,9% 0,5% 0,7% 0,7% 0,6% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnit 1,44 1,48 1,70 1,48 1,49 1,48 1,50 24/46

25 Blandt deltagergrupperne er det især gruppen af andre, som svarer mere negativt end de to andre grupper. Denne forskel er blevet større i 2004 end i de foregående år. Ser man på gennemsnitstallet, er det markant større blandt gruppen af andre end blandt de to andre deltagergrupper. Forskellen er den største blandt de 17 spørgsmål i evalueringen. Den kan evt. forklares med, at deltagerne i netkurserne er inkluderet i årets evaluering, hvad de ikke var i Deltagere i netkurserne er generelt placeret i gruppen af andre og har som projekterende og rådgivende ikke selv et ansvar for at udarbejde APV. Dette kan forklare den mindre oplevelse af at have arbejdet med emnet. 4 - Har du i uddannelsen arbejdet med metoder til undersøgelse og forebyggelse af ulykker, tilløb til ulykker samt arbejdsbetingede lidelser? 92% svarer positivt til, at de i uddannelsen har arbejdet med metoder til undersøgelse og forebyggelse af ulykker, tilløb til ulykker, samt arbejdsbetingede lidelser. Det er samme andel som i 2003, men 2% flere end i 2002 og 3% flere end i Der er dog en største forandring som ligger dog i, at andelen af de som svarer i høj grad er vokset fra 34% i 2001 til 38% i 2002 og frem til 43% i Stigningen har været mulig idet andelen af i nogen grad og i mindre grad er faldet. Samlet set er der fortsat betydelig flere som til dette spørgsmål svarer i nogen grad end i høj grad den modsatte tendens er fx gældende for de tre foregående spørgsmål. Spørgsmålet vurderes dog som at være af en type, hvor det er tilfredsstillende, at en del af kursisterne kun i nogen grad har arbejdet med emnet. Dette skyldes at det er svært at forstille sig, at der i løbet af den fem dages uddannelse er arbejdet i høj grad men alle emner. Den nævnte forskydning i retning af større opslutning bag i høj grad viser sig også ved, at gennemsnitstallet er faldet fra 1,77 i 2001 til 1,64 i Set over perioden fra kan tallene tolkes som udtryk for en tendens til, at emnet ulykker har fået større bevågenhed i uddannelsen. Antal svar SIK Arbl. Andre Alle 2004 Alle 2003 Alle 2002 Alle 2001 I høj grad ,0% 42,5% 43,5% 42,9% 42,1% 38,1% 33,9% I nogen grad ,1% 49,1% 48,0% 49,0% 49,7% 51,7% 54,6% I mindre grad 830 6,9% 7,8% 6,3% 7,1% 7,1% 9,1% 10,2% Slet ikke 27 0,2% 0,1% 0,9% 0,2% 0,3% 0,5% 0,5% Ikke besvaret 86 0,8% 0,4% 1,4% 0,7% 0,9% 0,7% 0,8% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnit 1,64 1,65 1,64 1,64 1,65 1,72 1,77 25/46

26 Forskellene mellem de tre deltagergrupper er meget små. Dette peger i retning af, at dette emne opleves relevant uanset om deltagerne er medlemmer af en sikkerhedsgruppe eller ej. 5 - Har du i undervisningen arbejdet med forskellige metoder til kontrol af arbejdsmiljøet? Godt 90% svarer positivt, hvilket er tæt på gennemsnittet for alle de 17 spørgsmål. Fordelingen af i høj grad og i nogen grad er dog væsentlig anderledes end den gennemsnitlige besvarelse af de 17 spørgsmål, idet der er en klar overvægt af deltagere, som har svaret i nogen grad (56%) og kun 35% i høj grad. Den positive svarandel er uændret fra 2003 til 2004, men er steget 2% fra 2002 til 2003 og 1% mellem 2001 og Det er især andelen af i høj grad, som er steget gennem årene. Andelen af i mindre grad og slet ikke er faldet tilsvarende. Gennemsnitstallet er faldet fra 1,84 i 2001 til 1,74 i 2004, hvilket også illustrerer den positive udvikling. I de første evalueringsrapporter blev det fremhævet, at der kunne være betydelige forskelle på kursisternes oplevelse af relevansen af emnet og anvendelsen af begrebet kontrol. Samt at her var et område med mulighed for større opmærksomhed og forbedret evalueringsresultat. Tallene kan tolkes som om det synes at have haft nogen virkning. Antal svar SIK Arbl. Andre Alle 2004 Alle 2003 Alle 2002 Alle 2001 I høj grad ,7% 35,8% 34,3% 35,0% 33,5% 31,4% 28,8% I nogen grad ,2% 54,8% 54,5% 55,5% 56,0% 56,7% 58,0% I mindre grad ,6% 9,1% 9,1% 8,8% 9,3% 10,6% 12,1% Slet ikke 23 0,1% 0,2% 0,6% 0,2% 0,2% 0,4% 0,4% Ikke besvaret 56 0,5% 0,1% 1,5% 0,5% 1,0% 0,8% 0,7% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100% 100,0% 100,0% Gennemsnit 1,74 1,74 1,76 1,74 1,76 1,80 1,84 Der er kun en megen beskeden forskel mellem de tre deltagergrupper. 6 - Har du i uddannelsen arbejdet med, hvordan der gives effektiv oplæring og instruktion? 77% svarer positivt, hvilket er en anelse højere end i 2003 og den positive andel er også steget siden 2001/ % er samtidig den klart laveste positive andel af samtlige 17 spørgsmål. En del af forklaringen på den relativt lave tilfredshed kan skyldes spørgs- 26/46

27 målsformuleringen, hvor begreberne oplæring og instruktion måske ikke opleves som lige relevant i alle typer af virksomheder traditionelt vil man kende begreberne i fx industrien og bygge og anlægsbranchen, mens det ikke er sådan man taler om det i administrations- og undervisningsbranchen. Der er klart flest, som svarer i nogen grad (53%) og under halvt så mange som svarer i høj grad (24%). Der er lidt over en femtedel, som svarer i mindre grad. Det er positivt at andelen af slet ikke er så lav som 2%. Gennemsnittet er forbedret fra 2,09 i 2001 til 1,99 i 2003, men falder til 2,00 i 2004, hvilket skyldes at der er kommet flere son svarer i nogen grad og færre der svarer i høj grad. Antal svar SIK Arbl. Andre Alle 2004 Alle 2003 Alle 2002 Alle 2001 I høj grad ,3% 23,1% 22,1% 24,2% 25,2% 23,1% 20,7% I nogen grad ,0% 54,2% 49,8% 52,5% 50,5% 50,9% 50,9% I mindre grad ,6% 20,9% 23,0% 21,0% 21,4% 22,8% 25,3% Slet ikke 176 1,5% 1,2% 2,7% 1,5% 1,6% 1,9% 2,1% Ikke besvaret 95 0,6% 0,6% 2,5% 0,8% 1,2% 1,3% 1,0% ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Gennemsnit 1,98 2,00 2,06 2,00 1,99 2,04 2,09 Sikkerhedsrepræsentanterne har en lidt større andel, som svarer i høj grad ellers er der ikke væsentlige forskelle mellem de tre deltagergrupper. 7 - Har du i undervisningen arbejdet med forskellige metoder til at påvirke lederes og medarbejderes holdninger til arbejdsmiljøet? 86% er samlet set positive, heraf flest i nogen grad (50%), hvilket er uændret fra Den samlede tilfredshed ligger under gennemsnittet for alle 17 spørgsmål og andelen som svarer i nogen grad er også høj. Tilfredsheden var lidt lavere i 2001/2002. Andelen af i nogen grad er relativt stabil over de tre år, mens der er i høj grad som er vokset. Faldet i gennemsnitstallet i perioden afspejler også denne svage positive udvikling over de fire år. Dette spørgsmål er et af de få, hvor sikkerhedsrepræsentanterne i alle fire år (kun 2004 er vist) gennemsnitligt er mindre tilfredse end arbejdsledere og andre. En mulig forklaring er, at sikkerhedsrepræsentanterne i lidt mindre grad oplever punktets relevans. Især kan det spille ind at de ikke nødvendigvis ser sig i en position, hvor de har mulighed for påtage sig opgaven med at påvirke ledere og andre medarbejdere. Det er dog meget positivt at 27/46