ABX Pentra HbA1c WB. Klinisk interesse (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7) Metode (8) Klinisk kemi A11A x 23 ml 1 x 23 ml 1 x 110 ml 2 x 21 ml 1 x 23 ml

Transkript

1 2010/12/06 A93A01052QDA A11A01702 Hæmolysat x 110 ml 2 x 21 ml Tilsigtet anvendelse: diagnosticeringsreagens til kvantitativ in vitrobestemmelse af hæmoglobin A1c-procentdel (%HbA1c) ved turbidimetri og kolorimetri. Form-0846 Rev.4 Klinisk interesse (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7) HbA1c-resultaterne fra ikke-enzymatisk fiksering af N- terminalfragmentet i β-kæden af hæmoglobin A0. De HbA1c-niveauer, som er proportionale med blodglukoseniveauerne, reflekterer den gennemsnitlige daglige glukosekoncentration i de to måneder, der er gået forud for blodprøven. Nye studier har vist, at regelmæssige HbA1c-målinger kan føre til ændringer i behandlingen af diabetes og en forbedret stofskiftekontrol, som viser sig ved en reduktion af HbA1c værdierne. Den nuværende in vitro-diagnosticeringsmetode anvendes derfor til kvantitativ bestemmelse af hæmoglobin A1c (HbA1c), som indikerer diabetes, i humant blod. De målinger, der foretages med denne procedure, kan bruges til langtidskontrol af diabetikere. Metode (8) HbA1c udtrykkes som en procentdel af det totale hæmoglobinindhold. For at bestemme THbkoncentrationerne ved spektofotometri skal de forskellige former for hæmoglobin konverteres til en enkelt form med et ensartet absorbansspektrum. Den HbA1c-værdi og totale hæmoglobin-værdi (THb) i µmol, som er fundet i testen, anvendes til at beregne HbA1c/THb-ratioen og må ikke anvendes til diagnosticering hver for sig. Princip (8): HbA1c- og de totale hæmoglobin-koncentrationer bliver målt, og ratioen oplyses som en procentdel af HbA1c. For at bestemme HbA1c som en procentdel anvendes fem reagenser: Antistofreagens (R1) fortyndet med fortynder I (R5), agglutinationsreagens (R2), hæmolysereagens (R3) og total hæmoglobinreagens (R4). Fuldblodprøver blandes manuelt med hæmolysereagenset (R3) (1 volumen prøve til 50 volumener R3): De røde blodceller lyseres, og hæmoglobinkæden hydrolyseres ved hjælp af en protease i reagenset. Den totale hæmoglobinreagens (R4) anvendes til at bestemme det totale hæmoglobin. Metoden er baseret på konverteringen af alle former for hæmoglobin til alkalisk hæmatin i en alkalisk opløsning af ikke-ionisk rensemiddel som beskrevet i den oprindelige procedure af Wolf et al. Reaktionen sættes i gang ved at tilføje en blodprøve, der er forbehandlet med det totale hæmoglobin reagens (R4), hvilket giver opløsningen en grøn farve. Konverteringen af forskellige former for hæmoglobin til alkalisk hæmatin med et defineret absorbansspektrum gør det muligt at beregne den totale hæmoglobinkoncentration. Hæmoglobin måles ved at bruge en slutpunkt-metode ved 550 nm. Hæmoglobinniveauer er direkte proportionale med en forøgelse af den observerede OD. Latex-agglutinationshæmningstesten anvendes til at måle særligt HbA1c. Agglutinin (syntetisk polymer, der indeholder flere kopier af den immunreaktive del af HbA1c) forårsager agglutinationen af latexpartiklerne dækket af monoklonale museantistoffer særlige for HbA1c. Ved fravær af HbA1c i prøven agglutinerer agglutininen i agglutinationsreagenset (R2) og mikropartiklerne dækket af antistofreagens (R1). Agglutinationen fører til en forøgelse af suspensionens absorbans. Tilstedeværelsen af HbA1c i prøven reducerer agglutinationshastigheden, for HbA1c går i konkurrence med agglutinationsreagenset (R2) ved mikropartiklernes antistofdockingstationer.

2 Jo større mængde HbA1c i prøven, jo lavere agglutinationshastighed. Reaktionen måles med absorbans ved 550 nm, og agglutinationshastigheden anvendes til at beregne koncentrationen fra en kalibreringskurve. Procentdelen af HbA1c beregnes derefter ved hjælp af HbA1c-værdien og den totale hæmoglobinværdi i µmol. Reagenser er et multireagenskit. Indhold af kit: 2. Bland omhyggeligt agglutinationsreagens (R2) ved at vende og hælde i et 10 eller 4 ml reagensglas. 3. Bland omhyggeligt total hæmoglobinreagens (R4) ved at vende og hælde i et 15, 10 eller 4 ml reagensglas. 4. Placer glassene i et af de områder, der er til rådighed. Anvend venligst en af følgende: et 15 ml reagensglas et 10 ml reagensglas + en specifik adaptor et 4 ml reagensglas + en specifik adaptor R 2 Reagens 1: Antistofreagens Reagens 2: Agglutinationsreagens Reagens 3: Hæmolysereagens Reagens 4: Total hæmoglobinreagens Reagens 5: Fortynder I 1 x 110 ml 2 x 21 ml R 4 R 1 (fortyndet) 5. Hvis der er skum, skal det fjernes med en plastikpipette. 6. Placer reagensracken i det afkølede 400- reagensrum. 7. Lad reagenserne stabilisere i det afkølede reagensrum i en time inden brug. Antistofreagens (R1) indeholder: partikler koblet sammen med HbA1cantistoffer (mus); bovint serumalbumin; buffer; surfactanter; konserveringsmidler. Agglutinationsreagens (R2) indeholder: kovalent polymer-bunden hapten; bovint serumalbumin; buffer; konserveringsmiddel; surfactant. Hæmolysereagens (R3) indeholder: porcin pepsin; buffer; konserveringsmiddel. Dette reagens sælges også separat under referencen A11A Total hæmoglobinreagens (R4) indeholder: natriumhydroxid; surfactant. Fortynder I (R5) indeholder: konserveringsmiddel; NaCl. skal anvendes i overensstemmelse med denne reagensvejledning. Producenten kan ikke garantere ydeevnen, hvis der anvendes andre fremgangsmåder. Håndtering 1. Bland 1 volumen antistofreagens (R1) med 1 volumen fortynder I (R5) i et MBU 100 ml glas, ref. A11A01759, og hæld det i et 15, 10 eller 4 ml reagensglas. Bemærk: Brug kun den påkrævede mængde, og placer umiddelbart efter brug reagenserne i et lavtemperaturmiljø og i et lukket glas. Begge prøver og kontroller skal fortyndes til 1:51 med hæmolysereagens (R3). Bland omhyggeligt (undgå at der dannes skum), og lad stå i fem minutter ved stuetemperatur, inden testen foretages i enheden. Eksempel på fortynding: 10 µl prøver/kontroller µl R3 Prøver skal være godt homogeniseret inden prøvetagning. Det anbefales at bruge en positiv forskydningspipette til at indsamle fuldblod. Resultaterne af hver metode (total hæmoglobin og HbA1c) må ikke bruges hver for sig: kun HbA1c/THbratioen skal anvendes. Der må kun anmodes om analyser ved hjælp af ratioen. Anmod aldrig om HbA1c- og THb-analyser hver for sig. Ratioformelen skal udarbejdes ved hjælp af NGSPratioen (se 400-brugermanualen). Kalibrator Til kalibrering skal der anvendes: Cal, ref. A11A01703 (medfølger ikke)

3 1 x 8 ml + 5 x 2 ml Total hæmoglobin er kalibreret med HbA1c WB Cal (CAL 1) ved hjælp af en total hæmoglobinværdi som target. Kalibratorer og reagenser er ikke lot-afhængige og bliver underkastet en intern kvalitetskontrol hos HORIBA Medical. Kalibreringen af HbA1c-metoden udføres ved at anvende Cal, som indeholder seks HbA1ckalibratorniveauer. Disse kalibreringsprocedurer er kompatible med NGSP/ DCCT-certificeringen. Placeringen af kalibratorerne på kalibratorprøveracken: Nødvendige materialer, der ikke er vedlagt Automatiseret klinisk kemi-analysator: 400 Kalibrator: Cal, ref. A11A01703 Kontrol: Control, ref. A11A01704 Hemolysis Reagent, ref. A11A01730, 1 x 110 ml MBU 100 ml glas, ref. A11A01759 Standardlaboratorieudstyr. Prøve (9) Fuldblod i EDTA Stabilitet (10): Ved C: 3 dage Ved 2-8 C: 8 dage Ved -20 C: 60 dage Position 1: CAL 1 (200 µl) for THb Position 2: CAL 1 (200 µl) for HbA1c Position 3: CAL 2 (150 µl) Position 4: CAL 3 (150 µl) Position 5: CAL 4 (150 µl) Position 6: CAL 5 (150 µl) Position 7: CAL 6 (150 µl) Bemærk: CAL 1 i position 1 er blot et eksempel. CAL 1 kan også placeres i position 8, 9 eller 10. Kontrol Til intern kvalitetskontrol skal der anvendes: Control, ref. A11A01704 (medfølger ikke) Normal kontrol: 2 x 0,25 ml (frysetørret) Patologisk kontrol: 2 x 0,25 ml (frysetørret) Hver kontrol skal analyseres dagligt og/eller efter en kalibrering. Frekvensen af kontroller og konfidensintervallerne skal svare til laboratoriets retningslinjer og de landespecifikke forskrifter. Resultaterne skal ligge inden for de fastlagte konfidensgrænser. Hvert laboratorium skal etablere en procedure, som skal følges, hvis resultaterne overskrider konfidensgrænserne. Frosne prøver skal optøs ved stuetemperatur og derefter omhyggeligt blandes inden brug. Bland omhyggeligt blodprøverne umiddelbart, inden testen foretages, for at sikre præcise THb-resultater. Referenceområde (4, 11, 12, 13, 14, 15) Hvert laboratorium skal etablere sine egne referenceområder. De værdier, der angives her, er kun vejledende. Hvert laboratorium bør verificere, at dets standardværdier er kompatible med NGSP-referenceværdierne. Denne teknik er blevet NGSP-certificeret med 4 til 6% HbA1c som standardværdi i ikke-diabetikere med det terapeutiske mål om at nå værdier < 7%, som det anbefales af ADA (American Diabetes Association). Alle patienter skal fortolkes i lyset af den generelle kliniske undersøgelse af patienten. Metodeafgrænsning (11): De fleste patienter har hæmoglobinniveauer mellem 4,4 mmol/l og 14,4 mmol/l. Specialistpubliceringer har dog vist, at hæmoglobinniveauerne for patienter med alvorlig anæmi kan være lavere end 4,4 mmol/l, og at hæmoglobinniveauerne for patienter med polycytæmi kan overstige 14,4 mmol/l. Patienter, som har disse symptomer, skal testes ved hjælp af en anden metode, hvis deres hæmoglobinværdier ligger uden for målingsområdet.

4 Enhver lidelse, der påvirker livscyklussen for røde blodceller (som hæmolytisk anæmi eller andre hæmolytiske sygdomme, graviditet eller et signifikant blodtab...), fører til en reduktion af den grad, med hvilken cellerne udsættes for glukose, og dermed til et fald i %'en af glykerede hæmoglobinniveauer (Ghb). Ghb %-resultater er ikke pålidelige for patienter, der lider af kronisk blodtab og resulterende variable erytrocytlivscyklusser. Prøver, der indeholder hæmoglobin C og S, kan føre til en forøgelse af den forventede HbA1c-værdi. Derudover kan prøver, der indeholder høje niveauer af hæmoglobin F (> 15%), give HbA1c-resultater, der er lavere end forventet. Der er ingen interferens med carbamyleret og acetyleret hæmoglobin. Denne test er ikke pålidelig til diagnosticering af diabetes mellitus (16, 14). Denne test er ikke anvendelig til at bedømme dag til dagglukosekontrol og bør ikke anvendes som erstatning for daglig hjemmetests af blodglukose (14). Opbevaring og stabilitet Beskyt mod ekstrem varme, ekstremt lys og ekstrem frost. Reagenser i åbne og uåbnede glas er stabile frem til udløbsdatoen på etiketten, hvis de opbevares tæt tillukkede i deres originale emballage mellem 2-8 C, og kontaminering undgås. Stabilitet for det arbejdende reagens (R1+R5): se afsnittet "Ydeevne på 400". Analyseprocedure Testinstruktioner til andre automatiserede systemer end 400 er til rådighed efter ønske (ikke i USA). Antistofreagens (R1): Advarsel: Humant kildemateriale. Skal behandles som potentielt smitsomt. Hver plasmadonorenhed, der anvendes til fremstilling af dette produkt, er blevet testet med en FDA-godkendt metode og fundet negativ for HBsAg, HCV og antistoffer mod HIV 1/2. Da ingen kendt testmetode kan give fuldstændig garanti for, at hepatitis B-virus, HIV eller andre smitsomme stoffer ikke er til stede, bør reagenset behandles på samme måde som potentielt smitsomme patientprøver og håndteres med passende forsigtighed i overensstemmelse med god laboratoriepraksis (17, 18). LOKALIRRITERENDE. S24: Undgå kontakt med huden. S37: Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet. R43: Kontakt med huden kan føre til overfølsomhed. Agglutinationsreagens (R2): LOKALIRRITERENDE. S24: Undgå kontakt med huden. S37: Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet. R43: Kontakt med huden kan føre til overfølsomhed. Antistofreagens (R1), agglutinationsreagens (R2), hæmolysereagens (R3), total hæmoglobinreagens (R4): Undgå kontakt med øjne, hud og tøj. Vask omhyggeligt hænder med vand efter at have håndteret produktet. Må ikke indtages. Fortynder I (R5): LOKALIRRITERENDE. R36/38: Kan irritere øjne og hud. R43: Kontakt med huden kan føre til overfølsomhed. Reagensglassene er beregnet til engangsbrug og skal kasseres i overensstemmelse med lokale lovbestemmelser. Se sikkerhedsdatabladet, som følger med reagenset. Produktet må ikke anvendes, hvis der er synlige tegn på biologisk, kemisk eller fysisk forringelse. Ødelagt emballage Hvis den beskyttende emballage er ødelagt, må reagenset ikke anvendes, hvis ødelæggelsen kan forringe produktets ydeevne. Affaldshåndtering Der henvises til de lokale lovbestemmelser. Generelle forholdsregler Dette reagens er kun beregnet til professionel in-vitrodiagnosticering. Ydeevne på 400 De nedenstående angivne ydelsesdata er opnået på ABX Pentra 400-analyseinstrumentet. Antal tests: 381 tests Stabilitet for det arbejdende reagens (R1+R5): Stabilitet for det arbejdende reagens (R1+R5) er 60 dage, hvis det opbevares i et MBU-glas mellem 2 og 8 C efter rekonstituering. Prøvevolumen (efter behandling): Hb: 25 µl/test HbA1c: 3 µl/test

5 Detektionsgrænse: Detektionsgrænsen bestemmes i henhold til CLSI (NCCLS), EP17-A protokol (19), og er lig med 1,61 µmol/l (0,42 g/dl). Minimal fortolkningsgrænse: Den minimale fortolkningsgrænse (MIL) for HbA1c evalueres ved hjælp af flere bestemmelser af prøver med lav koncentration og er lig med 0,17 µmol/l (0,05 g/dl). Nøjagtighed og præcision: Repeterbarhed (inden for kørselspræcision) Tre prøver med lav, middel og høj koncentration og to kontroller er blevet testet 20 gange i henhold til anbefalingerne i Valtec-protokollen (20). Gennemsnitsværdi %HbA1c CV % Kontrolprøve 1 4,94 0,88 Kontrolprøve 2 10,24 1,33 Prøve 1 5,14 0,64 Prøve 2 6,97 1,06 Prøve 3 9,32 1,16 Reproducerbarhed (total præcision) Tre prøver med lave, middel og høje niveauer og to kontroller er blevet testet in duplo i 20 dage (to serier om dagen) i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP5- A2-protokol (21). Gennemsnitsværdi %HbA1c CV % Kontrolprøve 1 4,90 1,79 Kontrolprøve 2 9,83 2,23 Prøve 1 4,76 1,37 Prøve 2 6,75 1,90 Prøve 3 9,15 1,44 Målingsområde for det totale hæmoglobin og HbA1cmetoden: Reagenslinearitet bestemmes i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP6-A protokollen (22). Lav linearitet: for det totale hæmoglobin: for HbA1c: 1,60 µmol/l (0,42 g/dl) 0,17 µmol/l (0,05 g/dl) Høj linearitet: for det totale hæmoglobin: for HbA1c: 85,00 µmol/l (22,41 g/dl) 10,80 µmol/l (2,85 g/dl) Rækkevidden for den totale hæmoglobin-metode, i hvilken %HbA1c er nøjagtig, er indeholdt mellem 17,5 til 85,0 µmol/l (4,61 til 22,41 g/dl). Analysen bekræftede målingsområdet fra 4,44 til 16,68 %HbA1c. Prøver må ikke fortyndes i tilfælde af, at HbA1ckoncentrationen er højere end det højeste kalibreringspunkt på 10,80 µmol/l (2,85 g/dl). I de tilfælde, hvor koncentrationen i HbA1c er højere end det højeste kalibreringspunkt, må prøver ikke fortyndes. Det er dog muligt at beregne prøvens laveste %HbA1cværdi ud fra koncentrationen i THb og give resultatet som: Højere end... xxx. Eksempel: Hvis THb-koncentrationen er 44,0 µmol/l (11,6 g/dl), så er den laveste %HbA1c-værdi for metoden: - I µmol/l: (10,80)/44,00 x 100 = 20,00 %HbA1c (anvend herpå NGSP-korrektionsfaktoren = 15,9%). - I g/dl: (2,85)/11,6 x 100 = 24,6 %HbA1c (anvend herpå NGSP-korrektionsfaktoren = 15,9%). Resultatet af %HbA1c for denne prøve er: Højere end 15,9%. Korrelation: 120 patientprøver (fuldblod) er korreleret med en industrireagens, som er taget som reference, i henhold til anbefalingerne i CLSI (NCCLS), EP9-A2-protokol (23). Værdier fra 4,51 til 12,56 % af HbA1c. Ligningen for den allometriske linje, der er opnået ved hjælp af Passing-Bablock-regressionsproceduren (24), er: Y = 1,10 X - 0,58 (%HbA1c) med en korrelationskoefficient r 2 = 0,9944. Interferens: Triglycerider: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 7 mmol/l (612,5 mg/dl) (som Intralipid, repræsentant for lipemia). Total bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 561 µmol/l (32,8 mg/dl). Direkte bilirubin: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 587 µmol/l (34,3 mg/dl). Ascorbinsyre: Ingen signifikant påvirkning er observeret op til 3,40 mmol/l (59,8 mg/dl).

6 Labilt Ingen interferens med det labile hæmoglobin: hæmoglobin. Andre begrænsninger gives af Young i form af en liste over stoffer og foranalysevariabler kendt for at påvirke denne metode (25, 26). Kalibreringsstabilitet: Reagenset blev kalibreret på dag 0. Kalibreringsstabiliteten er blevet kontrolleret ved at teste to kontrolprøver. Kalibreringsstabiliteten er 30 dage. Bemærk: Rekalibreringen anbefales, når reagenslots ændrer sig, og når resultaterne af kvalitetskontrollen falder uden for det etablerede område. NGSP-ratio a : Y = (51800*X )/1000 (%HbA1c) Bemærk: X = HbA1c/HbT. Resultaterne i %HbA1c kan spores til DCCTreferencemetoden (Diabetes Control and Complications Trial) ved hjælp af følgende ligning for den manuelle hæmolysemetode: Y = 0,518*(HbA1c/HbT)% + 1,824 Denne formel skal indføres i analysatoren ved hjælp af ratioarket. Mere information om dette kan findes i betjeningsvejledningen til analysatoren. Applikationsudgivelse: for HbA1c-analyse (A1c-H): 5.xx for den totale hæmoglobinanalyse (THb-H): 5.xx Advarsel Det er brugerens ansvar at kontrollere, at dette dokument er relevant for det anvendte reagens. Reference 1. Mayer TK, Freedman ZR. Protein glycosylation in diabetes mellitus: A review of laboratory measurements and of their clinical utility. Clin. Chim. Acta (1983) 127: Baynes JW, Bunn HF, Goldstein D, Harris M, Martin DB, Peterson C, Winterhalter K. National Diabetes Group; Report of the expert committee on glycosylated hemoglobin. Diabetes Care (1984) 7: Koenig RJ, Peterson CM, Kilo C, Cerami A, Williamson JR. Hemoglobin A1c as an indicator of the degree of glucose intolerance in diabetes. Diabetes (1976) 25: Nathan DM, Singer DE, Hurxthal K, and Goodson JD. The clinical information value of the glycosylated hemoglobin assay. NE J. Med. (1984) 310: McCarren M. DCCT; and it works: Intensive therapy reduces the risk of diabetic eye, kidney, and nerve disease. Diabetes Forecast (1993): Larsen ML, Horder M, and Mogensen EF. Effect of long-term monitoring of glycosylated hemoglobin levels in insulindependent diabetes mellitus. NE. J. Med. (1990) 323: Nathan DM. Hemoglobin A 1c. Infatuation or the real thing? NE. J. Med. (1990) 323: Wolf HU, Lang W, and Zander R. Alkaline haematin D-575, a new tool for the determination of haemoglobin as an alternative to the cyanhaemoglobin method. Clin. Chim. Acta. (1984) 136: Guder WG, Zawta B. The quality of diagnostics samples. Samples: from the patient to the laboratory. 1 st ed. Guder WG, Narayanan S, Zawta B, (WHILEY- VCH, Darmstadt, Germany), (2001): HORIBA Medical Internal studies. 11. Knowles BJ, Haigh WB, and Michaud GC. A monoclonal antibodybased immunoassay for hemoglobin A 1c. Diabetes (1986) 35 (Supplement: 94A). 12. Sacks DB, Carbohydrates, TIETZ Textbook of Clinical Chemistry and Molecular Diagnostics. 4 th Ed., Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (Elseviers Saunders eds., St Louis, USA), (2006): Goldstein DE, Little RR, Wiedmeyer HM, England JD, McKenzie EM. Glycated hemoglobin: Methodologies and clinical applications Clin. Chem. (1986) 32 (10 Suppl): Burtis CA and Ashwood ER, eds: Tietz Textbook of Clinical Chemistry, 2 nd edition, WB Saunders Company, Philadelphia, PA. (1994): Diabetes Care (2002) 25 (suppl. 1): Ellis G, Diamandis EP, Giesbrecht EE, Daneman D, Allen LC. An automated «high pressure» liquid chromatographic assay for hemoglobin A1c. Clin. Chem. (1984) 30: Occupational Safety and Health Standards: bloodborne pathogens. (29 CFR ). Federal Register July 1, 1998; 6: Council Directive (2000/54/EC). Official Journal of the European Communities. No. L262 from October 17, 2000: a Modifikation fra indeks P til Q: modifikation af ratio efter den nye NGSP-certificering.

7 19. Protocols for determination of limits of detection and limits of quantitation. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP17-A (2004) 24 (34). 20. Vassault A, Grafmeyer D, Naudin C et al. Protocole de validation de techniques (document B). Ann. Biol. Clin. (1986) 44: Evaluation of Precision Performance of Quantitative Measurement Method. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP5-A2 (2004) 24 (25). 22. Evaluation of the Linearity of Quantitative Analytical Methods. Approved Guideline, CLSI (NCCLS) document EP6-A (2003) 23 (16). 23. Method Comparison and Bias Estimation Using Patient Samples. Approved Guideline, 2 nd ed., CLSI (NCCLS) document EP9-A2 (2002) 22 (19). 24. Passing H, Bablock W. A new biometrical procedure for testing the equality of measurements from two different analytical methods. J. Clin. Chem. Clin. Biochem. (1983) 21: Young DS. Effects of Drugs on Clinical Laboratory Tests. 4 th Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3: Young DS. Effects of Preanalytical Variables on Clinical Laboratory Tests. 2 nd Edition, Washington, DC, AACC Press (1997) 3:

8