KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Solbjergskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Solbjergskolen 612 Elever 83,3% Af distriktets elever 11 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 4,7% Af skolens elever har dansk som andetsprog Solbjergskolen Kærgårdsvej Solbjerg Tlf.: Skoleleder: Jens Kristensen jenkr@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Solbjergskolen er beliggende i det sydligste område af Århus kommune. Skoledistriktet er et klart afgrænset lokalsamfund hovedsagelig bestående af private ejerboliger, og derudover almennyttigt boligbyggeri og landbrugsområder - en del af skolens distrikt ligger tættere på andre lokalsamfund, som nogle familier derfor oplever en mere naturlig tilknytning til. Solbjerg er et vækstområde og der foregår p.t. en kraftig udbygning i området. Skoleprognosen indikerer et kraftigt stigende elevtal for de kommende år. er en 1-plansskole, der er bygget i 1965 og udbygget midt i 70erne. I de seneste par år har skolen været igennem en gennemgribende renovering der bla. har sikret renovering af en lang række klasselokaler - ombygning af svømmehal - udbygning af SFO og fælleslokaler, modernisering af skolens værkstedsfaciliteter og et nyt musiklokale samt ikke mindst en samling af SFO og klubtilbud på skolen. SFO rummer to afdelinger, Alfa for elever i kl. og Omega for elever i kl. er afdelingsopdelt med en indskoling for elever 0-3. kl. mellemtrin 4.-6.kl og udskoling kl. Vi har fokus på et tæt samarbejde på de enkelte årgange og ligeledes et tæt samarbejde mellem undervisnings - og fritidsdel på alle årgange. er en vigtig lokal forankret lokal institution, der også rummer folkebibliotek, tandpleje, ungdomssklub, lokalhistorisk arkiv, idrætsforening, musikskole, aften skole m.m.. har et godt og veletableret samarbejde med områdets øvrige børn og unge institutioner. rummer kontor for FU og dagtilbud i Solbjerg som vi også har et samarbejde med, omkring fælles administration og teknisk service. Vi er ca. 610 elever, 45 lærere og 25 pædagoger. er en fuldt udbygget 2-3 sporet skole fra børnehaveklasse til 9. klasse med 2 specialklasser for børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Det er Solbjergskolens værdigrundlag at sikre den bedst mulige udvikling af eleverne til selvstændige mennesker med selvtillid og evne til samarbejde. Vi vil arbejde for at sikre den størst mulige tryghed i dagligdagen. Det skal blandt andet ske ved i samarbejde med forældrene at opdrage eleverne til ærlighed, åbenhed og tillid. Rummelighed og tolerance skal være bærende værdier i det grundlag vi vil skabe for et udviklende og socialt samvær samt en fritid med indhold og spontane aktiviteter. Dette mål vil vi nå gennem et demokratisk og ligeværdigt samspil i hverdagen - både i undervisningsog fritidsdelen - hvor børn, forældre og personale hver med deres baggrund yder en indsats for skolens samlede virksomhed på såvel de kundskabsmæssige som de praktisk-musiske og sociale områder. Det er vort mål, at Solbjergskolen skal være et rart lære- og værested med nærværende og engagerede børn og voksne. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Tilsynspunkt: 1. Økonomi er et afgørende og vigtig fokus og tilsynsområde der er lavet en handleplan og der holdes fokus på at handleplanen overholdes samtidig med at der forsøges at fastholde den nød-vendige energi i organisationen. Udviklingspunkter: 2. Differentiering er et fokusområde for skolen der sammen med Videncenter er i gang med at tilrettelægge en proces for skolens pædagogiske personale. 3. Skole/hjem samarbejdet 4. s karakter gns. ved afgangsprøverne gns. er faldet ved af-gangsprøven i år og ligger under kommunens gns. hvilket vurderes som utilfredsstillende ifht. områdets demografi. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. fulgt handleplanen for økonomi genoprettelse og foretaget de nødvendige økonomiske indgreb (klassesammenlægninger) ifbm. de seneste to budgetforlig 2. Fulgt processen beskrevet i skolens udviklingsplan vedr. differentiering. Vi har været en del af projekt lyst til at lære. Der har været afholdt pædagogiske arrangementer og temadrøftelser vedr. læringsstile og cooperative learning. 3. Løbende drøftet i skolens bestyrelse, team og pæd. råd hvordan vi kan optimere skole/hjem samarbejdet. 4. Iværksat handleplan omkring opmærksomhed på skolens generelle karaktergennemsnit herunder gennemførsel af karakterer i 7.kl RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. forventer at være gældfri ved udgangen af CL-strukturer er blevet et naturligt arbejdsredskab i team og på årgange. Der er et øget fokus på differentiering som et bærende undervisningsprincip. Der er indkøbt materialer til at understøtte arbejdet med læringstile 3. Der opleves en stigende tilfredshed med skolehjem samtalerne og samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt. 4. Vi har ved afgangsprøven 2010 oplevet et markant øget karakter gennemsnit - ved afgangprøven desværre igen et fald, men også en ganske anden elevgruppe. Området skal stadig have det nødvendige fokus 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... På Solbjergskolen tror vi på at en åben, tillidsfuld og ærlig dialog mellem forældre og skolen omkring hele skolens virke og omkring klassens, årgangens og det enkelte barns trivsel. Vi vægter samarbejdet mellem skole og hjem højt og tror på, at vi gennem et tæt og godt samarbejde skaber det bedst mulige grundlag for børnenes trivsel og udvikling. Som resultat ser vi, at... Nyt sæt retningslinier og principper for skole/hjem samarbejdet - stigende tilfredshed med skole/hjem samarbejdet på skolen. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 70,0% 65,5% 80,6% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 57,2% 54,0% 62,0% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,6% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,0% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,0% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 39,0% 38,6% 52,0% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 73,0% 75,5% 76,3% 79,5%...SFO samlet set 59,0% 66,3% 64,6% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Det enkelte barns muligheder og udviklingspotentiale indenfor det inkluderende fælleskabs ramme. En samlet læringsforståelse der i en differentieret indsats inddrager alle sider af barnets udvikling - skole - fritid - hjem. Som resultat ser vi, at... Samlet syn på barnet og dets udviklingspotentialer. Oplever en god trivsel blandt skolens elever og skolens elever klarer sig pænt i fht. til at kunne gennemføre et uddannelsesforløb der skal dog stadig fokus på området. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,5 4,1 7,1 4,7 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,0 5,0 7,1 5,4 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,9 5,9 7,6 5,1 6,6 Dansk skriftlig orden 6,0 5,2 4,9 3,4 6,0 Dansk mundtlig 7,7 7,2 7,2 6,9 7,6 Matematik færdigheder 8,5 8,2 9,0 6,7 7,0 Matematik problemløsning 7,7 7,2 9,0 6,1 6,3 Engelsk mundtlig 7,4 6,3 7,4 5,8 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,2 5,6 6,3 5,1 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 8, ,0 Tysk mundtlig - - 5,5-6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig - 4,6-4,9 7,2 Samfundsfag mundtlig - 6,6 5,5-7,3 Kristendomskundskab mundtlig 6,8-6,1. 7,4 Biologi skriftlig 6,3 6,5 9,6 7,9 7,6 Geografi skriftlig 8,4 6,8 9,0 7,2 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 7,2 6,1 7,3 5,6 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - 3,7 4,8. 4,9 2,4 3,0 1,7 2,6 10,4 11,4 10,2 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 46,7% 50,3% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 81,0% 94,4% 88,5% 92,1% 1. klassetrin 88,2% 89,2% 91,7% 92,4% 2. klassetrin 90,7% 98,0% 98,5% 94,4% 3. klassetrin 89,6% 98,1% 97,9% 94,3% 4. klassetrin 93,3% 82,0% 90,2% 92,5% 5. klassetrin 94,9% 83,0% 91,8% 89,7% 6. klassetrin 88,4% 82,2% 96,3% 90,7% 7. klassetrin 87,2% 77,3% 79,2% 87,2% 8. klassetrin 68,4% 75,7% 63,9% 86,4% 9. klassetrin 95,3% 80,0% 89,5% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 21,7% 41,3% 41,0% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 78,3% 56,5% 48,7% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 93,3% 90,9% 90,9% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 73,8% ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 78,4% 81,0% - 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 58,7% 64,6% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Fokus på kost og sundhed. Vi har en klart defineret sundhedspolitik med fokus på kost og sundhed. Kantinens udbud er grundlæggende blevet ændret, samtidig med at eleverne ikke længere har mulighed for at handle uden for skolen. Vi afsætter ressourcer til trivsels og sundhedsuge. Desuden har vi i dagligdagen en række sundhedsfremmende tiltag mulighed for brug af skolens idrætsfaciliteter i frikvartererne - legepatrulje sikrer fysisk aktivitet - krop og sundhed som valgfag -brug af cykler til ekskurssioner m.m. Som resultat ser vi, at... Generelt børn i god trivsel 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 79,0% 81,4% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 95,2% 97,2% 95,1% 98,4% 1. klassetrin 90,2% 95,4% 98,6% 96,9% 2. klassetrin 94,4% 98,0% 97,0% 97,5% 3. klassetrin 95,8% 100,0% 95,8% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 98,3% 96,0% 96,7% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 98,1% 95,9% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 96,0% 97,9% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 98,7% 9. klassetrin 95,3% 100,0% 100,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 93,3% 78,0% 91,8% 95,1% 5. klassetrin 97,4% 86,8% 98,0% 93,2% 6. klassetrin 90,0% 91,1% 92,6% 92,8% 7. klassetrin 89,7% 81,3% 81,3% 91,0% 8. klassetrin 89,5% 75,7% 75,4% 90,5% 9. klassetrin 81,4% 86,2% 81,6% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 90,0% 94,0% 95,1% 93,6% 5. klassetrin 97,4% 90,4% 89,8% 94,7% 6. klassetrin 92,9% 93,3% 96,3% 94,8% 7. klassetrin 89,7% 90,7% 85,4% 92,4% 8. klassetrin 72,2% 91,9% 88,5% 93,7% 9. klassetrin 86,0% 90,0% 97,4% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,8 2,8 2,9 3,1 1,1 0,8 0,7 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,8 7,4 6,9 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,7 11,1 10,4 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 12,0% 13,2% 12,5% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 28,4 31,1 36,3 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 5,2% 2,8% 2,6% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 61,9% 50,7% 63,9% 70,6% 1. klassetrin 70,6% 70,8% 62,0% 76,2% 2. klassetrin 77,8% 65,2% 83,1% 80,1% 3. klassetrin 85,4% 73,6% 89,6% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 98,3% 94,0% 88,5% 94,0% 5. klassetrin 94,7% 98,1% 93,9% 94,6% 6. klassetrin 100,0% 91,1% 96,3% 95,6% 7. klassetrin 97,4% 95,9% 93,8% 95,2% 8. klassetrin 100,0% 97,2% 94,8% 92,9% 9. klassetrin 90,7% 93,1% 88,9% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 12,1% 15,2% 11,1% 6. klassetrin - 20,5%. 16,8% 9. klassetrin - 19,4% 21,4% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 5,1% 1,3% 0,0% 1,0% 8. klassetrin 0,0% 2,7% 3,3% 2,2% 9. klassetrin 2,3% 7,1% 5,6% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 2,6% 0,0% 2,1% 0,6% 8. klassetrin 0,0% 8,1% 6,7% 3,3% 9. klassetrin 18,6% 24,1% 25,0% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 44,0% 41,2% 50,9% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 8,0% 17,6% 5,1% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på.....at der skal være plads til alle i fællesskabet. Det gælder uanset om det er fællesskabet i klassen eller i andre sammenhænge, såsom i SFO. Vi tager afsæt i, at forskellighed er en styrke - ikke en begrænsning. Vi har bl.a. i samarbejde mellem SFO og undervisningsdel både arbejdet med børnemøder og forældremøder. Begge fora rammesættes, så der opnås en tillidsfuld og åben dialog om de vanskeligheder, der kan være forbundet med at være en del af et forpligtende fællesskab. Som resultat ser vi, at..... når børn tør fortælle, hvad de finder svært, opnår de forståelse for hinandens situation. Når forældre ligeledes tør fortælle om de svære opgaver, der kan være forbundet med at have et barn med/i vanskeligheder, opnås en gensidig forståelse og accept, hvorved rummelighedsbegrebet og forståelsen udvides. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 90,5% 97,2% 100,0% 97,8% 1. klassetrin 96,1% 98,5% 97,2% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 98,0% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 93,8% 97,8% 4. klassetrin 98,3% 98,0% 100,0% 99,0% 5. klassetrin 94,7% 100,0% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 98,6% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 96,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 95,1% 98,8% 9. klassetrin 97,7% 100,0% 100,0% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,2% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,0% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,7% 75,3% 5. klassetrin ,0% 71,5% 6. klassetrin ,1% 75,1% 7. klassetrin ,6% 73,5% 8. klassetrin ,3% 75,2% 9. klassetrin ,6% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 85,7% 95,8% 95,0% 95,6% 1. klassetrin 88,2% 93,8% 90,3% 96,2% 2. klassetrin 98,1% 93,9% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 97,9% 100,0% 97,9% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 6,7% 8,0% 6,6% 6,2% 5. klassetrin 7,7% 3,8% 6,1% 4,5% 6. klassetrin 4,3% 2,3% 0,0% 3,3% 7. klassetrin 2,6% 4,0% 0,0% 2,7% 8. klassetrin 0,0% 2,7% 4,9% 2,6% 9. klassetrin 4,7% 3,3% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 76,0% 61,7% 67,3% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 9,6% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen på Solbjergskolen har med interesse læst skolens kvalitetsrapport. Talmaterialet har givet bestyrelsen anledning til mange gode refleksioner og diskussioner og kan medvirke til at belyse hverdagen på skolen og dermed give et godt afsæt til drøftelser og spørgsmål om skolens muligheder og udfordringer. Omfanget af rapporten bør måske på sigt diskuteres, da mange tal er tilgængelige for bestyrelsen i andre sammenhænge og det ikke er uvæsentligt at der givet, anvendes mange ressourcer centralt og decentral på udformning af rapporten. Ressourcer der måske kunne have været anvendt direkte til børnene i stedet. Man kan måske grundlæggende spørge om rapporten tjener skolen skolens bestyrelse eller det politiske system? De seneste år har skolen været ramt af så massive besparelser, at vi mener der grundlæggende bla. med udgangspunkt i kvalitetsrapporten, trænges til en dialog omkring de budgetmodeller og budgetprincipper skolen er underlagt og som på mange områder skaber et bekymrende lille lokalt råderum ifht. skolens bestyrelse. Vi oplever i mange sammenhænge et meget lille råderum. Vi oplever rapporten på mange måder er udtryk for skolens arbejde omkring centralt bestemte indsatser, som vi som bestyrelse gerne understøtter, men vi savner råderum ikke mindst økonomisk - ifht. den lokale udvikling. Det er vores opfattelse, at skolens medarbejdere og ledelse arbejder målrettet på at sikre udvikling og trivsel for skolens børn og det er i dette møde kvaliteten af vores skole grundlæggende skabes. Derfor er vi som bestyrelse bekymrede over den politik der grundlæggende ikke sikrer skolen mulighed for frit, at kunne rekruttere medarbejdere eller ledere der helt grundlæggende rummer de kompetencer skolen efterspørger. Samtidig føler vi, at bestyrelsens indflydelse bla. ifbm. deltagelse i ansættelsesudvalg ifht. skolens personale tilsidesættes. Vi ser frem til en god dialog omkring rapportens indhold