Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd :29:31
|
|
- Kim Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd :29:31
2 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som Parkinson da den måde man reagerer på psykisk er medbestemmende for ens fortsatte livskvalitet. Pjecen er skrevet for folk, der har fået diagnosen Parkinsons sygdom, og deres pårørende. Den fortæller om, hvordan man kan forholde sig til livet med sygdom, så man fortsat kan leve et godt liv. Der er en vej, og hvis man går den, kommer man ud på den anden side mere livsklog end før og på trods af tab og begrænsninger også med en højere livskvalitet end før. Ligesom sygdommen fremtræder individuelt har hver person også sin individuelle måde at reagere på. Alligevel er der nogle generelle temaer, og måden at forholde sig til dem på er ens for alle. Det er nogle af disse, pjecen beskriver. Parkinsonforeningen Illustrationer: Vif Dissing Grafisk design: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P.J. Schmidt Grafisk, 2009, ISBN: du har parkinson_2009.indd :29:31
3 Du har Parkinson Når lægen siger: Du har Parkinson er det som om gulvtæppet bliver revet væk under en. De fleste kommer i en situation, hvor de måder, de normalt opfatter sig selv på og handler ud fra, ikke passer mere, og man ved ikke, hvordan man skal handle i forhold til det, der sker. Man bliver bange, ens fremtidsdrømme og planer bliver slået i stykker. Man bliver ked af det. Hvor slemt det kan blive. Hvordan det vil gå med ens arbejde og økonomi. Man får skyldfølelser og tænker, om man har handlet forkert på en eller anden måde. Man bliver vred, hvorfor mig, det er uretfærdigt. Ens krop gør noget, uden man kan styre og kontrollere den. Man føler sig mindre værd og unormal i forhold til andre. Alt i ens liv virker usikkert i en periode. Der, hvor livet var fyldt med kæreste, samliv og børn. Med skole, uddannelse og arbejde. Der fylder sygdommen nu det hele. Enhver kropslig reaktion, selv reaktionen fra en forkølelse kan ses som tegn på sygdommen og dens udvikling. Og ens tanker kredser om fremtiden med al den usikkerhed der er. du har parkinson_2009.indd :29:33
4 Den svære omstilling Med tiden en periode, der strækker sig fra et halvt år, til nogle år, til resten af livet accepterer de fleste at være blevet anderledes og at være i verden på en ny måde på nogle områder mere begrænset end før og på andre med flere muligheder end før. Ordet accept er svært for nogen, fordi det altid vil være svært at acceptere 100 % det, der er sket. Ordet forsoning kan supplere ordet accept. Man kan forsone sig med det, der er sket, selv om man ikke helt kan acceptere det. Ved at forsone sig med det, siger man ja til, at det er blevet en del af ens liv, som man også må tage sig af. Jo mere man accepterer eller forsoner sig med at have en kronisk sygdom, jo mindre tænker man i dimensionen syg-rask og standser daglige spekulationer om, hvad der kan gøre én rask. Det er en stor indre lettelse at give slip på tanken om, at sygdommen kan helbredes, hvis blot man anstrenger sig nok. Når accepten af tabet og accepten af den nye virkelighed er der, og man har reageret med alle sine følelser, kommer freden. Når det sidste farvel er sagt, kan man begynde at sige de nye goddag er. Når man er nede behøver man en person, som kan være tæt på en. Der er ikke altid behov for ord. Det at være til stede er nok. Man har brug for et vidne til sit liv, en som tør se tabet i øjnene, og en som ikke vil gøre det mindre, end det er, eller omdefinere det til noget andet. Der vil være perioder i livet, hvor man erkender, at sygdommen strammer sit greb i én, og symptomerne forværres. Man er lige kommet igennem en omstillingsproces, arbejdet med sorgen og er inde i en god periode. Så bliver man kastet ud i nye tab og ubalancer. Når man er nået gennem omstillingsprocessen og har tilpasset sig den nye virkelighed og forventer, at livet fortsætter lettere nu, oplever mange mennesker, at en ny meningsløshed og du har parkinson_2009.indd :29:35
5 et nyt kaos dukker op igen på et dybere niveau. Hvor tilpasningsprocesserne har gået på at tilpasse sig til livet igen, er det næste tema, hvem man nu er som person. Man begynder at stille spørgsmål om meningen med sit liv. Det kan være det, at man er bange for at se de svære ting ved en kronisk sygdom i øjnene, de daglige opgaver, som er begyndt at tage lang tid at få ordnet. Eller den tilstand hvor man ikke kan være sammen med andre, fordi ens symptomer tager al opmærksomheden. Udfordringen i denne situation er: Tør man være den, man er? Når man tør være den, man er, være tilstede i alle livets situationer, med de begrænsninger sygdommen har sat, så opstår der hen ad vejen en ny måde at være på. Man siger ja til det liv, man nu har, og man tager det på sig og lever det så godt, man kan. Det, der før oplevedes som begrænsninger for en, opleves nu som udfordringer. Man er nået til ikke mere at leve efter normalitetsbegrebet, til at turde være den unikke person, man er, hvor man skaber sit liv ved at følge sit hjerte. At sørge over et tab er en naturlig proces. Formålet er at lukke døren til det, der ikke er mere og at tilpasse sig på ny til en ny virkelighed med nye muligheder. Når sorgprocessen forløber godt, siger mennesker, at de gerne ville være foruden det skete, men nødig ville undvære den livsvisdom, de har erhvervet sig gennem forløbet. På denne måde kan kronisk sygdom også ses som en udfordring til ens liv og blive et vendepunkt, hvor man fremover i livet i højere grad selv skaber sit liv. du har parkinson_2009.indd :29:36
6 Det hårde i livet peger tilbage på det gode i livet Mennesker, der har været ramt hårdt i livet, fortæller om, hvordan de har fået en mere ydmyg holdning til livet og om, hvordan selv små ting i hverdagen nu glæder dem på en helt ny måde. Man bliver glad for det liv, der er, fordi man er blevet mindet om, hvor skrøbeligt det er, og hvor hurtigt det kan ændre sig drastisk eller helt forsvinde. Vi er grundlæggende alene, og vi er ikke noget uden fællesskabet. Når man er hårdt ramt og taler med andre om det, kan man mærke, at der er et sted, hvor man er alene, hvor andre ikke kan nå ind. På samme måde kan andre mærke, at hvor gerne de end ville ind og hjælpe en, er der en grænse, hvor de ikke kan komme længere. Når nye store beslutninger, skal tages, kan man snakke med andre om dem, men i sidste ende må man selv tage beslutningerne. Denne oplevelse af at være alene fører til en større værdsættelse og respekt for fællesskabet, og mennesker, der har lært at være mere alene gennem svære livssituationer, bliver bedre til fællesskabet bagefter. Meningsløsheden hvorfor mig det er uretfærdigt er nok det tydeligste tegn på, at man er hårdt ramt. Meningsløsheden peger tilbage på livet med mening. Man må selv skabe sig en ny mening med sit liv, sig selv og sygdommen. Det at være blevet offer for en kronisk sygdom peger tilbage på ens frihed til selv at vælge sit liv. I begyndelsen kan man kun være offer, men på et tidspunkt griber ens livsvilje, livslyst og livsmod en, og man siger, at her vil man selv være med til at bestemme. Man finder ud af, at man vælger sit liv hver dag. Man kan enten hver dag sige av og have ondt af sig selv det har man selvfølgelig i starten. Eller man kan sige, hvad kan jeg få ud af dagen i dag. Man vælger sit liv, og man bliver i den proces mere sig selv. Det er min erfaring, at hvis vi kan favne både det gode og det hårde i livet med accept og kærlighed, så kan det omformes til ressourcer, der kan bruges til fortsat at leve et godt liv. du har parkinson_2009.indd :29:36
7 Pårørende og Parkinsons sygdom Når én i en familie bliver ramt af alvorlig kronisk sygdom, bliver hele familien ramt. Også den pårørende kommer i krise og skal tage stilling til et helt nyt liv. Og hvem kan vurdere, hvem der er hårdest ramt. Ofte må den pårørende pakke sin krise væk, fordi der er så meget, der skal tages stilling til ved den sygdomsramte. En pårørendekommentar et år efter, at der er kommet sygdom i familien: Familie og venner ringer og spørger til den ramte, ingen spørger til mig. Det kan være nødvendigt at stoppe op og sammen finde et nyt udgangspunkt. Først med det perspektiv at man er to mennesker, der holder af hinanden og vil leve sammen. Dernæst som patient og pårørende. Udgangspunktet er, at de to sammen ser på de opgaver, der skal løses. Denne løsningsmodel er afhængig af sygdommens sværhedsgrad, idet den stiller krav til såvel patient som pårørende. I ethvert forhold er der et jeg, et du og et vi. Begge parter har brug for at holde fri fra hinanden. Begge parter har brug for at give og få fra hinanden. Begge parter har brug for at være ægtefæller sammen og ikke blande det ægteskabelige med det plejemæssige. Noget, der har gjort mig ydmyg i mødet med mennesker med en svær kronisk sygdom, er at mærke den livskraft, disse mennesker besidder. De fortsætter deres liv, og lader ikke en sygdom begrænse deres livskvalitet. I sådanne møder har jeg ofte tænkt på det sarte bløde græsstrå, der kommer op gennem asfalten, og på det af Vesterhavet skævt formede, men stærke og særprægede træ, der på sin måde tilpasser sig vilkårene og fortsætter med at vokse. du har parkinson_2009.indd :29:38
8 Børns reaktioner Når et medlem af familien får Parkinson, sker der ændringer i måden, man forholder sig til hinanden på. Generelt kan man sige, at den måde forældrene forholder sig til det, at kronisk sygdom er blevet en del af familielivet, påvirker, hvordan børn og unge reagerer. Hvis et barn eller en ung ser, at forældrene klarer denne ændring, kan de slappe af. Børns reaktion på, at en i familien bliver syg varierer med alderen. Yngre børn tilpasser sig hurtigere ændringerne. De spørger, om det er noget, man dør af og er glade, når det ikke er tilfældet, så kan de roligt gå ud og lege videre. Det, der betyder noget for dem, er, at man er der. De er åbne og nysgerrige og spørger helt naturligt: Hvorfor ryster du? Unge reagerer anderledes. De kan udtrykke vrede, både mod den, der har sygdommen, og mod sygdommen. Bag denne vrede ligger, at de er kede af det og har et dybtfølt ønske om, at forælderen skal blive rask igen. De unge, især piger prøve at hjælpe for meget. De unge er selvbevidste og kan reagere med flovhed i forhold til kammerater, indtil de opdager, at deres kammerater accepterer de ændringer, der er sket med forælderen. Reaktionen fra voksne børn, der er flyttet hjemmefra kan igen være forskellig. De kan opleve både vrede og en så-tag-dig-dog-sammen holdning og en stor omsorg for den syge. De har ofte en urealistisk oplevelse af sygdommens indflydelse på forælderen, fordi de ikke oplever, at før de kommer på besøg, har den syge hvilet for at få så meget ud af besøget som muligt. du har parkinson_2009.indd :29:39
9 Arbejde og Parkinsons sygdom På arbejdspladsen er det godt at være åben omkring det, at man har fået en alvorlig kronisk sygdom. Både overfor ledelse og kolleger. I næsten alle tilfælde reagerer arbejdspladsen positivt på meldingen om kronisk sygdom, forstået sådan, at man er parat til at hjælpe den medarbejder, der har fået en sygdom. Det at have Parkinson vil med tiden, for de fleste, begynde at påvirke ens arbejdsfunktioner, og det er vigtigt at være bevidst om dette, da det ligesom sygdommen kommer snigende. De fleste vil efter en årrække med sygdommen føle arbejdet som noget, der begynder at blive svært. Mange vil bruge mere og mere fritid til at samle energi til at klare arbejdet. Når det sker, skal man til at vurdere, om man kan fortsætte på samme måde, om man skal gå ned i tid, eller man skal have skånejob eller fleksjob. Her er det vigtigt at være åben med, hvor meget man fortsat kan. Det handler om værdighed, måske om at man efter mange år på arbejdsmarkedet skal holde. Det gælder her som på andre områder, at man, hvis man skal slutte, så skal det gøres på en værdig måde. Et godt liv er en balance mellem familieliv, arbejdsliv og fritidsliv, og hvis ens arbejde begynder at tage så megen energi, at det går ud over familie og fritid, skal man lave en ny vurdering. Jeg har hørt patienter sige, at det skal være løgn, her vil de også have noget at skulle have sagt. De overgiver sig ikke til sygdommen, men vil i deres fortsatte liv være medbestemmende til, hvad der skal ske, og hvor stor indflydelse de vil lade sygdommen have på deres liv. Det er ikke sygdommens sværhedsgrad alene, der bestemmer ens livskvalitet, men også måden, hvorpå man forholder sig til sig selv, sit liv og sygdommen, har afgørende betydning for et fortsat godt liv med kronisk sygdom. du har parkinson_2009.indd :29:39
10 Det er vigtigt at fortsætte sit arbejde så længe, man overhovedet kan, og man skal ikke låse sig fast i, at en arbejdsrolle skal være på en bestemt måde. Mange kan fortsætte arbejdet ved, at arbejdspladsen bliver skræddersyet til individet. Arbejde kan defineres bredt som det at være aktiv med noget, der er meningsfuldt for en og med noget, der rækker ud over ens næsetip og også kan være til glæde for andre. Ved at definere arbejdsrollen bredt er der også fortsat muligheder for de, der må stoppe en normal arbejdsrolle, at overveje at gå i gang med nogen af de ting, der ikke har været tid til, eller gå ind i humanitært arbejde på frivillig basis, eller andet. En ting kan man være overbevist om. Mennesket vil altid finde nye veje, hvor de kan gøre gavn på en skabende måde. Når man spørger almindelige mennesker om, hvad sundhed er, sætter de det lig med det gode almindelige hverdagsliv, hvor de er glade for livet, har gode forhold til andre mennesker og aktiviteter, hvor de er glade for sig selv, og hvor de oplever en mening med dem selv, livet og sygdom. Jeg tror, at den vigtigste beslutning du kan tage når du bliver hårdt ramt i livet er: Ligegyldigt hvad der sker, så vil jeg klare det og få noget godt ud af det Sådan en beslutning implicerer, at du er forberedt på at livet kan være hårdt, men du har viljen til at svare igen og endda få noget godt ud af det. Vil du blive offer for sygdommen og lade den bestemme dit liv, eller vil du bruge situationen til at lære noget nyt og finde ny mening på et nyt grundlag, hvor sygdommen får den plads, den skal have og ikke mere. 10 du har parkinson_2009.indd :29:39
11 Seksualitet og Parkinsons sygdom Efterhånden som Parkinsons sygdom skrider frem, provokerer den med problemer, eller skulle man sige udfordringer på stadig flere områder af livet. Også på det seksuelle område kan Parkinsons sygdom virke ind og skabe forstyrrelser i et ellers godt fungerende seksualliv. Gennem seksualiteten viser og giver man kærlighed til hinanden. På nok en af de mest intime måder, det kan gøres. Seksualitet er en måde at give og få kærlighed, glæde, nærhed, berøring, sensualitet på. Parkinsons sygdom (og måske bivirkninger fra medicin) kan på flere måder indvirke på seksuallivet: - Sygdommen kan give manglende lyst til seksualitet. - Lysten er der, men man mangler evnen til tilfredsstillelse. - Stor lyst til sex, hvor partneren bliver jaget vildt hele året. Andre årsager kan være lavt selvværd, depression og ægteskabelige spændinger i forbindelse med sygdom og omstilling Et godt seksualliv er en udfordring, hvad enten man er rask eller har Parkinsons sygdom. Der er visse ting, man skal vide, og udfordringen består i ikke at låse sig fast i én måde at have et seksualliv på. Men være åben for nye måder at være sammen på. 11 du har parkinson_2009.indd :29:40
12 Svend Andersen er cand.psyk. og parkinsonpatient. Teksten i pjecen er en sammenskrivning af artikler skrevet gennem årene og bragt i Parkinson Nyt Parkinsonforeningen Nørre Voldgade København K Tlf: dansk@parkinson.dk Foreningens formål er bl.a. at udbrede viden om Parkinsons sygdom. Af andre formål kan nævnes, at foreningen skal hjælpe patienter og deres pårørende og støtte forskning indenfor sygdomsområdet. du har parkinson_2009.indd :29:41
DU HAR PARKINSON SVEND ANDERSEN
DU HAR PARKINSON SVEND ANDERSEN Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som Parkinson da den måde man reagerer på psykisk er medbestemmende for
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereErogi Manifestet. Erogi Manifestet
Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs merePersonlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia?
Personlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia? Tror du som de fleste andre, at det vil kræve 'helt vildt meget' at få mere overskud i dit liv? Det er ikke tilfældet, det er faktisk enkelt.
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereBOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM
BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM H vem du elsker er ligegyldigt... Det er lige meget, hvem du er sammen med. Det er ligegyldigt, hvem du sender alle dine følelser over på. Det er lige meget, hvem
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereImpulskontrolforstyrrelser
Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereGuide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.
Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereSEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereOm metoden Kuren mod Stress
Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereguide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereGuide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix
Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 19 sider Sådan får du et godt liv efter skilsmissen Sådan får du et godt liv efter skilsmissen INDHOLD: 60 procent får det bedre
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereChristian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere
Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereStrategi for Parkinsonforeningen i Danmark
Strategi 2016-2018 Strategi for Parkinsonforeningen i Danmark Indledning Parkinsonforeningen er en patientforening, der arbejder aktivt for at sikre parkinsonramte og deres pårørende bedre livsvilkår.
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereOg så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.
Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereHvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst
Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereBehandlings- og udviklingsplanen
bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mere5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mere